Hvad sker der med sjælen ved døden?
Hvad sker der med sjælen ved døden?
„Læren om at menneskesjælen er udødelig og fortsætter med at eksistere efter menneskets død og legemets opløsning, er en af grundpillerne i den kristne filosofi og teologi.“ — NEW CATHOLIC ENCYCLOPEDIA.
1. Hvad siger New Catholic Encyclopedia om hvorvidt sjælen lever videre efter døden?
OVENNÆVNTE opslagsværk indrømmer imidlertid at ’tanken om at sjælen lever videre efter døden, ikke fremgår tydeligt af Bibelen’. Hvad lærer Bibelen egentlig om det der sker med sjælen efter døden?
De døde er uden bevidsthed
2, 3. Hvordan er de dødes tilstand, og af hvilke skriftsteder fremgår dette?
2 De dødes tilstand fremgår tydeligt af Prædikeren 9:5, 10, hvor vi læser: „De døde ved ingenting . . . Der er ingen stræben, ingen planlægning, ingen kundskab eller visdom i graven.“ (Moffatt) Døden er altså en tilstand af ikkeeksistens. Salmisten skrev at når et menneske dør „vender [han] tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde“. — Salme 146:4.
3 De døde er derfor uden bevidsthed og uvirksomme. Da Gud udtalte dommen over Adam, sagde han: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Før Gud dannede Adam af jordens støv og gav ham liv, eksisterede Adam ikke. Da han døde, vendte han tilbage til denne tilstand. Hans straf bestod i at han skulle dø, ikke overføres til en anden verden.
Sjælen kan dø
4, 5. Hvilke eksempler fra Bibelen viser at sjælen kan dø?
4 Hvad skete der med Adams sjæl da han døde? Vi må huske at når Bibelen bruger ordet „sjæl“, betyder det ofte blot et menneske. Når vi siger at Adam døde, betyder det derfor at sjælen ved navn Adam døde. Det lyder måske usædvanligt for dem der tror på sjælens udødelighed. Bibelen siger imidlertid: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4) Tredje Mosebog 21:1 taler om „en afdød sjæl“ („lig“, da. aut. 1931). En nasiræer fik påbud om ikke at komme i nærheden af „nogen død sjæl“ („lig“, da. aut. 1992). — 4 Mosebog 6:6.
5 Sjælen omtales på samme måde i Første Kongebog 19:4. Elias var så nedtrykt at han „bad om at hans sjæl måtte dø“. Også Jonas „bad om at hans sjæl måtte dø, og han sagde: ’Det er bedre for mig at dø end at leve.’“ (Jonas 4:8) Jesus brugte udtrykket „at dræbe en sjæl“, et udtryk der i den danske autoriserede oversættelse gengives med „at slå ihjel“. (Markus 3:4) At sjælen dør, betyder altså ganske enkelt at mennesket dør.
Sjælen ’går ud’ og ’vender tilbage’
6. Hvad menes der når der i Bibelen siges at Rakels sjæl „var ved at gå ud“?
6 I Første Mosebog 35:18 læser vi om Rakels tragiske død da hun fødte sin anden søn. Der står: „Da hendes sjæl var ved at gå ud — for hun døde — gav hun ham navnet Ben-Oni; men hans fader kaldte ham Benjamin.“ Viser dette skriftsted at Rakel havde noget inden i sig der forlod hende da hun døde? Nej. Vi skal huske at ordet „sjæl“ også kan betyde det liv et menneske ejer. Så i dette tilfælde betyder ordet „sjæl“ blot Rakels liv. Derfor gengiver andre bibeloversættelser udtrykket „da hendes sjæl var ved at gå ud“ med „lige før Rakel udåndede“ (da. aut.), „da hendes liv ebbede ud“ (Knox) og „da hendes liv forlod hende“ (Bible in Basic English). Der er intet der viser at en mystisk del af Rakel levede videre efter hendes død.
7. I hvilken forstand vendte sjælen tilbage til den enkes søn der blev oprejst fra de døde?
7 Det forholder sig på samme måde med den enkes søn vi læser om i Første Kongebog, kapitel 17. I vers 22 læser vi at da Elias bad over den lille dreng, „hørte Jehova på Elias’ røst, og barnets sjæl vendte tilbage til ham og han kom til live“. Også her betyder ordet „sjæl“ „liv“. Derfor gengiver den danske autoriserede oversættelse det på denne måde: „Og livet vendte tilbage i drengen, så han blev levende.“ Det var altså livet og ikke et eller andet udefinerligt der vendte tilbage til drengen. Det stemmer med det Elias sagde til drengens mor: „Se, din søn [hele personen] lever.“ — 1 Kongebog 17:23.
Dilemmaet med „mellemtilstanden“
8. Hvad tror mange der bekender sig som kristne, vedrørende opstandelsen?
8 Mange af dem der bekender sig som kristne, tror på at der i fremtiden vil ske en opstandelse hvor legemet igen vil blive forenet med sjælen som er udødelig. Derefter vil de opstandne få deres endelige skæbne afgjort. De der har levet et pænt liv, vil blive belønnet, og de der har været onde, vil blive straffet.
9. Hvad menes der med udtrykket „mellemtilstanden“, og hvad siger nogle at der sker med sjælen i løbet af denne periode?
9 Denne opfattelse lyder enkel. Men de der tror på sjælens udødelighed, har vanskeligt ved at forklare hvad der sker med sjælen i tidsrummet mellem døden og opstandelsen. Denne såkaldte „mellemtilstand“ har i århundreder været årsag til mange spekulationer. Nogle siger at sjælen i dette tidsrum befinder sig i skærsilden for at den kan blive renset for tilgivelige synder og blive egnet til at leve i himmelen. a
10. Hvorfor er det ubibelsk at tro at sjælene efter døden befinder sig i skærsilden, og hvordan bekræftes dette af det der skete med Lazarus?
10 Men som vi har set, er sjælen slet og ret personen. Når personen dør, dør sjælen. Der er derfor ingen bevidst eksistens efter døden. Da Lazarus døde, sagde Jesus Kristus ikke at han befandt sig i skærsilden, limbus eller nogen anden „mellemtilstand“. Nej, Jesus sagde ganske enkelt: „Lazarus sover.“ (Johannes 11:11, da. aut.) Det er tydeligt at Jesus, der vidste hvad der sker med sjælen ved døden, mente at Lazarus var uden bevidsthed, at han ikke eksisterede.
Hvad er ånden?
11. Hvorfor kan ordet „ånd“ ikke sigte til en ulegemlig del af mennesket der lever videre når man dør?
11 Bibelen siger at når et menneske dør ’går hans ånd bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra’. (Salme 146:4) Betyder det at en ulegemlig ånd bogstaveligt forlader legemet og lever videre efter et menneskes død? Det kan ikke være tilfældet, for salmisten siger dernæst: „Samme dag går hans tanker til grunde“ („ophører alle hans tanker“, The New English Bible). Hvad er da ånden, og hvordan ’går den bort’ når et menneske dør?
12. Hvad betyder de hebraiske og græske ord der i Bibelen oversættes med „ånd“?
12 De ord der i Bibelen oversættes med „ånd“ (hebraisk: ruʹach; græsk: pneuʹma), er afledt af et verbum der betyder „at ånde“. I stedet for at sige at „hans ånd går bort“, siger en oversættelse af R. A. Knox at „hans ånde forlader hans legeme“. (Salme 145:4, Knox) Men ordet „ånd“ har et langt større betydningsindhold end „ånde“. I Første Mosebog 7:22 læser vi for eksempel følgende om hvad der skete dengang mennesker og dyr blev udslettet i en verdensomspændende vandflod: „Alt hvad der havde livets krafts [eller: ånds; hebraisk: ruʹach] ånde i sine næsebor, nemlig alt hvad der var på den tørre grund, døde.“ Ordet „ånd“ kan altså betyde den livskraft der virker i alle levende skabninger, både i mennesker og dyr, og som opretholdes ved åndedrættet.
13. I hvilken forstand kan ånden sammenlignes med elektrisk strøm?
13 Det kan illustreres med følgende eksempel: Elektrisk strøm kan drive et apparat. Hvis strømmen afbrydes, vil apparatet ophøre med at fungere. Strømmen bliver ikke til et andet apparat. Når et menneske dør, ophører ånden med at give liv til legemets celler. Den forlader ikke menneskelegemet for at begive sig til en anden verden. — Salme 104:29.
14, 15. Hvordan vender ånden tilbage til Gud ved døden?
14 Hvorfor siges der så i Prædikeren 12:7 at når et menneske dør, ’vender ånden tilbage til den sande Gud, som gav den’? Betyder det at ånden rent bogstaveligt bevæger sig gennem rummet hen i Guds nærhed? Nej, slet ikke. Vi skal huske at ånden er livskraften. Når først livskraften er borte, er det kun Gud der har magt til at give et menneske livskraften tilbage igen. Ånden „vender tilbage til den sande Gud“ i den forstand at menneskets mulighed for engang i fremtiden at få livet igen nu fuldstændig ligger i Guds hånd.
15 Det er kun Gud der kan give et menneske ånden eller livskraften tilbage så vedkommende vender tilbage til livet. (Salme 104:30) Men er det Guds hensigt?
[Fodnote]
a Ifølge New Catholic Encyclopedia „er der blandt kirkefædrene bred enighed om at der findes en skærsild“. Dette opslagsværk indrømmer dog at „den katolske lære om skærsilden bygger på traditionen, ikke på De Hellige Skrifter“.
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 23]
Erindringer fra et tidligere liv
HVIS der ikke er noget der lever videre efter legemets død, hvordan kan man da forklare de erindringer fra et tidligere liv som nogle hævder at de har?
Hindufilosoffen Nikhilananda siger at ’oplevelser efter døden ikke kan påvises ad fornuftens vej’. I forelæsningen „Religionernes forskellige opfattelser af evigheden“ påpeger teologen Hans Küng: „Ingen af beretningerne om erindringer fra et tidligere liv — der hovedsagelig stammer fra børn eller fra lande hvor man tror på reinkarnation — har kunnet verificeres.“ Han tilføjer: „De fleste [forskere der arbejder seriøst og videnskabeligt på dette felt] indrømmer at de oplevelser som de har indsamlet, ikke udgør noget overbevisende vidnesbyrd om at nogen har haft et tidligere jordisk liv.“
Men hvordan kan man så forklare det fænomen at nogle mener at kunne huske noget fra et tidligere liv? Sådanne fornemmelser kan skyldes forskellige ting. Mange af de informationer vi modtager, lagres i et fjernt hjørne af underbevidstheden fordi vi ikke umiddelbart har brug for dem. Når sådanne glemte erindringer dukker op, fortolker nogle dem som et bevis på at de har levet før. Ikke desto mindre findes der ingen bevislige oplevelser som kan kædes sammen med andet end det liv vi lever nu. Langt de fleste mennesker kan ikke huske noget om et tidligere liv, og de tror heller ikke at de har levet før.
