Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor dør vi?

Hvorfor dør vi?

Hvorfor dør vi?

„Over høj og dale er ro; i skovens svale drømmer jo blikstille fred; fuglene hviler så varlig. Giv blot tid! Snarlig hviler du med.“ — DEN TYSKE DIGTER JOHANN WOLFGANG VON GOETHE.

1, 2. (a) Med hvilket ønske blev mennesket skabt? (b) Hvilken tilværelse kunne det første menneskepar glæde sig over?

 GUD skabte mennesket med en længsel efter at leve evigt. Bibelen siger at han har „lagt evigheden i menneskenes hjerte“. (Prædikeren 3:11, da. aut. 1992, fodnoten) Men Gud gjorde mere end blot at give mennesket ønsket om at leve evigt. Han gav dem også muligheden for det.

2 Vore første forældre, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne, uden nogen defekt på sind og legeme. (5 Mosebog 32:4) Tænk engang! Ingen kroniske smerter, ingen usund frygt eller bekymring. Desuden gav Gud menneskene et smukt paradisisk hjem. Det var Guds hensigt at de skulle leve evigt, og at jorden med tiden ville blive fyldt med deres fuldkomne efterkommere. (1 Mosebog 1:31; 2:15) Hvorfor dør vi så?

Ulydighed medfører død

3. Hvad måtte Adam og Eva gøre for at leve evigt?

3 Gud gav Adam følgende påbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Hvis Adam og Eva skulle leve evigt, måtte de altså opfylde visse betingelser. De måtte adlyde Gud.

4. Hvorfor mistede Adam og Eva udsigten til evigt liv i Paradiset da de syndede?

4 Sørgeligt nok valgte Adam og Eva at overtræde Guds lov. (1 Mosebog 3:1-6) Derved blev de syndere, for „synd er . . . lovløshed“. (1 Johannes 3:4) Som følge heraf havde de ikke længere udsigt til at leve evigt. Hvorfor ikke? Fordi „den løn synden betaler er døden“. (Romerne 6:23) Gud sagde: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Vore første forældre blev derefter drevet ud af Paradiset. Den dag Adam og Eva syndede, begyndte en langsom, men sikker proces der førte til døden. — 1 Mosebog 3:19, 23, 24.

’Døden trængte igennem til alle mennesker’

5. Hvordan gik det til at hele menneskeslægten blev underlagt døden?

5 Synden var nu blevet dybt præget i Adams og Evas gener. De kunne derfor ikke frembringe et fuldkomment afkom, lige så lidt som man i en defekt støbeform kan frembringe en fuldkommen genstand. (Job 14:4) Hvert eneste menneske der fødes, bekræfter at vore første forældre mistede deres fuldkomne helbred og det evige liv, både for sig selv og for deres efterkommere. Den kristne apostel Paulus har skrevet: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12; jævnfør Salme 51:5.

6. Hvorfor dør vi?

6 I dag ved forskerne ikke præcist hvorfor mennesker bliver gamle og dør. Bibelen forklarer imidlertid at det skyldes at vi er født syndige, en tilstand vi har arvet fra vore første forældre. Men hvad sker der med os når vi dør?

[Studiespørgsmål]