Læren finder vej til Østens religioner

„Jeg har altid troet at sjælens udødelighed var en universel sandhed som alle anerkendte. Det var derfor en stor overraskelse for mig da jeg opdagede at nogle fremtrædende intellektuelle både i Østen og Vesten ihærdigt har argumenteret imod denne lære. Nu spekulerer jeg på hvordan forestillingen om udødelighed er blevet en del af hinduernes begrebsverden.“ — EN UNIVERSITETSSTUDERENDE DER ER OPVOKSET SOM HINDU.

1. Hvorfor vil det være af interesse for os at vide noget om hvordan læren om menneskets udødelighed er opstået og har bredt sig til forskellige religioner?

 HVORDAN er forestillingen om at mennesket har en udødelig sjæl, blevet en del af hinduismen og andre af Østens religioner? Dette spørgsmål kan også interessere folk i Vesten som måske ikke er kendt med disse religioner. Da læren om menneskets udødelighed berører vort syn på fremtiden, og den er en fællesnævner for de fleste religioner og trossamfund i dag, kan det at vide hvordan den er opstået, fremme den indbyrdes forståelse og kommunikation.

2. Hvordan har Indien haft bemærkelsesværdig indflydelse på religionerne i Asien?

² Ninian Smart, der er professor i teologi ved University of Lancaster i England, siger: „Indien har været det land der har øvet størst religiøs indflydelse i Asien. Det skyldes ikke alene at der er opstået adskillige religioner i Indien, såsom hinduismen, buddhismen, jainismen, sikhismen osv., men også at en af disse, nemlig buddhismen, fik gennemgribende kulturel indflydelse i så godt som hele Østasien.“ Mange af de kulturer der har været udsat for denne påvirkning, „betragter stadig Indien som deres åndelige fædreland,“ siger hindufilosoffen Nikhilananda. Hvordan har læren om udødelighed vundet indpas i Indien og andre lande i Asien?

Hinduismens lære om reinkarnation

3. Hvem bragte ifølge en historiker muligvis forestillingen om sjælevandring til Indien?

³ I det 6. århundrede før vor tidsregning, mens Pythagoras og hans elever i Grækenland fremførte deres teori om sjælevandring, udtænkte hinduvismænd der boede langs de indiske floder Indus og Ganges, det samme begreb. At denne lære opstod samtidig „i den græske verden og i Indien, kan næppe have været en tilfældighed,“ siger historikeren Arnold Toynbee. „Den fælles oprindelse,“ siger han, „kan muligvis føres tilbage til det eurasiske nomadesamfund, som i det 8. og 7. århundrede f.Kr. havde bevæget sig til Indien, Sydvestasien, steppelandet langs Sortehavets nordkyst og til Balkan og Anatolien.“ De omvandrende eurasiske stammer bragte efter alt at dømme forestillingen om sjælevandring med sig til Indien.

4. Hvorfor tiltalte begrebet sjælevandring hinduvismændene?

⁴ Hinduismen var på et meget tidligere tidspunkt opstået i Indien da arierne omkring år 1500 f.v.t. kom til landet. a Lige fra begyndelsen lærte hinduismen at sjælen var adskilt fra legemet, og at sjælen levede videre efter døden. Hinduerne praktiserede derfor forfædredyrkelse og satte mad frem til de dødes sjæle. Da læren om sjælevandring flere hundrede år  senere nåede Indien, må den have tiltalt de hinduvismænd som søgte at finde svaret på det universelle spørgsmål om hvorfor der findes ondskab og lidelse blandt menneskene. De forenede derfor denne lære med det der kaldes loven om karma, loven om årsag og virkning, og fremsatte teorien om reinkarnation, ifølge hvilken det gode og det dårlige man har gjort i ét liv, bliver belønnet eller straffet i det næste.

5. Hvad er ifølge hinduismen sjælens højeste mål?

⁵ Men der er også en anden forestilling der har påvirket hinduismens lære om sjælen. Værket Encyclopædia of Religion and Ethics siger: „Det lader til at netop på det tidspunkt da teorien om sjælevandring og karma blev fremsat, eller måske endog tidligere, var der et andet begreb . . . som gradvis tog form i en lille intellektuel kreds i det nordlige Indien — det filosofiske begreb Brahman-Ātman [den højeste og evige Brahman, Den Højeste Virkelighed].“ Denne idé blev samarbejdet med teorien om reinkarnation og kom til at betegne hinduernes højeste mål — frigørelsen fra sjælevandringens cyklus og foreningen med Den Højeste Virkelighed. Hinduerne mener at dette opnås ved at man bestræber sig for at følge en socialt acceptabel adfærd og tilegner sig en særlig hinduistisk kundskab.

6, 7. Hvad tror nutidens hinduer om det hinsidige?

⁶ Hinduvismændene tilpassede således forestillingen om sjælevandring til læren om reinkarnation ved at samarbejde den med loven om karma og brahmanbegrebet. Forfatteren Octavio Paz, der har modtaget nobelprisen og har været Mexicos ambassadør i Indien, skriver: „Efterhånden som hinduismen bredte sig, bredte der sig også en tanke som er central for brahmanismen, buddhismen og andre asiatiske religioner: læren om metempsykose, sjælenes vandring gennem flere på hinanden følgende eksistenser.“

⁷ Læren om reinkarnation er grundpillen i vore dages hinduisme. Hindufilosoffen Nikhilananda siger: „Enhver god hindu er overbevist om at udødelighed ikke er en forret der kun kan opnås af nogle få udvalgte, men en ret som alle er født med.“

Buddhismens cyklus af genfødsler

8-10. (a) Hvad er eksistens ifølge buddhismen? (b) Hvordan forklarer en buddhistisk filosof begrebet genfødsel?

⁸ Buddhismen blev grundlagt i Indien omkring år 500 f.v.t. Ifølge den buddhistiske overlevering var det en indisk fyrste ved navn Siddhartha Gautama der efter at have modtaget oplysning fik navnet Buddha og grundlagde buddhismen. Eftersom buddhismen er en udløber af hinduismen, er der visse lighedspunkter mellem de to religioner. Ifølge buddhismen er livet en vedvarende cyklus af genfødsel og død, og ligesom i hinduismen afgøres individets status i det nuværende liv af hvad det har gjort i det foregående.

⁹ Men ifølge buddhismen er eksistens ikke forbundet med en personlig sjæl der lever videre efter døden. „[Buddha] opfattede udelukkende menneskets sjæl som en flygtig række afbrudte sjælelige tilstande, der kun holdes sammen af begær,“ skriver Arnold Toynbee. Buddha mente dog at noget — en mental tilstand eller kraft — føres videre fra det ene liv til det andet. Dr. Walpola Rahula, en lærd buddhist, forklarer:

¹⁰ „Et væsen er ikke andet end en forening af fysiske og mentale kræfter. Det vi kalder  døden, er det fysiske legemes totale funktionsophør. Hører alle disse kræfter fuldstændig op med at virke når legemet holder op med at fungere? Buddhismen siger nej. Viljen til, ønsket om og tørsten efter at eksistere, at fortsætte, at blive mere og mere, er en umådelig kraft som driver hele liv, hele eksistenser, ja, som driver hele verden. Dette er den største kraft, den største energi i verden. Ifølge buddhismen holder denne kraft ikke op ved legemets funktionsophør, som er døden; nej, den fortsætter med at manifestere sig i en anden form, frembringer en fornyet eksistens ved det der kaldes genfødselen.“

11. Hvad er buddhisternes syn på det hinsidige?

¹¹ Buddhisterne har følgende opfattelse af det hinsidige: Eksistensen er evig medmindre individet når endemålet nirvana, frigørelsen fra cyklusen af genfødsler. Nirvana er hverken en tilstand af evig lyksalighed eller at blive ét med Den Højeste Virkelighed. Det er ganske enkelt en tilstand af ikkeeksistens — et „sted uden død“ som ligger uden for individets eksistens. Nirvana defineres som „et sted eller en tilstand hvor man har glemt bekymring, smerte eller den ydre virkelighed“. (Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary) Buddhisterne opfordres ikke til at søge udødelighed, men til at overskride den ved at nå nirvana.

12-14. Hvordan indeholder forskellige former for buddhisme tanken om udødelighed?

¹² Efterhånden som buddhismen bredte sig til forskellige lande i Asien, modificerede den sin lære for at tilpasse sig lokale opfattelser. For eksempel tror man i den gren af buddhismen der kaldes mahayana, og som er mest udbredt i Kina og Japan, på overjordiske bodhisattvaer, eller vordende buddhaer. Bodhisattvaer udskyder deres nirvana i utallige liv for at tjene andre og hjælpe dem til at nå nirvana. Man kan altså vælge at fortsætte cyklusen af genfødsler selv efter at man har nået nirvana.

¹³ En anden retning der fik stor indflydelse i Kina og Japan, er den der kaldes Det Rene Land mod Vest, og som blev dannet af Buddha Amitabha, eller Amida. De der påkalder Buddhas navn i tro, bliver genfødt i Det Rene Land, eller paradiset, hvor vilkårene for at opnå den endelige oplysning er bedre. Hvad har denne lære udviklet sig til? Førnævnte professor Smart forklarer: „Som man kunne forvente, erstattede paradisets pragt, der er levende beskrevet i nogle mahayanaskrifter, nirvana som det højeste mål i folks bevidsthed.“

¹⁴ Den tibetanske buddhisme har optaget andre lokale opfattelser. Den tibetanske dødebog beskriver for eksempel hvad der sker med en person i mellemtilstanden mellem død og genfødsel. Den døde siges at blive udsat for Den Højeste Virkeligheds stærke lys, og de der ikke er i stand til at udholde lyset, bliver ikke frigjort, men genfødt. Buddhismen i alle dens forskellige afskygninger indeholder tydeligvis tanken om udødelighed.

Forfædredyrkelse i Japans shintoisme

15-17. (a) Hvordan opstod forfædredyrkelsen i shintoismen? (b) Hvordan er troen på sjælens udødelighed noget fundamentalt i shintoismen?

¹⁵ Der fandtes en religion i Japan før buddhismen kom til landet i det 6. århundrede efter vor tidsregning. Det var en religion uden  navn, og den bestod af opfattelser der havde tilknytning til befolkningens moralnormer og skikke. Da buddhismen kom til landet, blev det imidlertid nødvendigt at skelne den japanske religion fra den udenlandske. På den måde opstod betegnelsen „shinto“, der betyder „gudernes vej“.

¹⁶ Hvilken opfattelse havde man i den oprindelige shintoisme af det hinsidige? Da japanerne begyndte at dyrke ris på sumpmarkerne, blev der behov for „velorganiserede og stabile fællesskaber, og man udviklede jordbrugsriter som senere kom til at spille en vigtig rolle i shinto,“ forklarer det japanske opslagsværk Kodansha Encyclopedia of Japan. Frygten for de dødes sjæle fik japanerne til at opfinde visse riter som skulle formilde dem. Det udviklede sig til en dyrkelse af forfædrenes ånder.

¹⁷ Ifølge shintoistisk opfattelse har en afdød sjæl stadig sin personlighed, men den er besmittet af døden. Når de efterladte udfører riter til minde om den afdøde, bliver sjælen renset for alt ondt og antager en fredsommelig og velvillig karakter. Med tiden når den afdødes ånd frem til at blive en forfædregud eller skytsgud. Eftersom shintoismen fandtes side om side med buddhismen, optog den visse buddhistiske opfattelser, deriblandt læren om paradiset. Læren om udødelighed er derfor også noget grundlæggende i shintoismen.

Udødelighed i taoismen, forfædredyrkelse i kungfutsianismen

18. Hvad er den taoistiske tankegang vedrørende udødelighed?

¹⁸ Taoismen blev grundlagt af Lao-tse (Lao-tzu), der siges at have levet i Kina i det 6. århundrede før vor tidsregning. Ifølge taoismen er målet i livet at bringe menneskers virke i harmoni med tao — naturens vej. Den taoistiske tankegang vedrørende udødelighed kan opsummeres på følgende måde: Tao er det styrende princip i universet. Tao har hverken begyndelse eller ende. Ved at leve i overensstemmelse med tao får den enkelte del i den og bliver evig.

19-21. Hvad førte nogle af taoisternes spekulationer til?

¹⁹ I deres forsøg på at blive ét med naturen blev taoisterne med tiden særlig optaget af naturens tidløshed og evne til at forny sig. De tænkte på om man ved  at leve i harmoni med tao, eller naturens vej, på en eller anden måde kunne få adgang til naturens hemmeligheder og blive immun over for fysisk skade, sygdom og endda døden.

²⁰ Taoisterne begyndte at eksperimentere med meditation, åndedrætsøvelser og diæter der angiveligt kunne udsætte kroppens forfald og døden. Der gik ikke lang tid før der opstod legender om udødelige der kunne flyve på skyer og efter behag forsvinde og komme til syne igen, som boede på hellige bjerge eller fjerne øer i utallige år og levede af dug og magiske frugter. Kinesisk historie fortæller at Ch’in-kejseren Shih Huang-ti i 219 f.v.t. sendte en flåde af skibe med 3000 drenge og piger ud for at finde sagnøen P’eng-lai, de udødeliges bolig, så de kunne bringe udødelighedens urt med tilbage. De kom naturligvis ikke tilbage med denne eliksir.

²¹ Denne søgen efter evigt liv fik taoisterne til at forsøge at fremstille en udødelighedspille ved hjælp af alkymi. Ifølge taoismen opstår livet når de modsatte kræfter yin og yang (det kvindelige og det mandlige princip) forenes. Ved at sammensmelte bly (mørkt, yin) og kviksølv (lyst, yang) forsøgte alkymisterne at efterligne naturens proces, og de mente at resultatet ville blive en udødelighedspille.

22. Hvilken indflydelse havde buddhismen på Kinas religiøse liv?

²² I det 7. århundrede efter vor tidsregning begyndte buddhismen at vinde frem i det religiøse liv i Kina. Resultatet var en blanding af elementer af buddhisme, spiritisme og forfædredyrkelse. „Både buddhismen og taoismen gav forestillingen om et liv efter døden form og indhold, en opfattelse der ikke havde været særlig udviklet i den gamle kinesiske forfædredyrkelse,“ siger professor Smart.

23. Hvad var Kungfutses indstilling til forfædredyrkelse?

²³ Kungfutse var en anden af Kinas fremtrædende vismænd, og han levede i det 6. århundrede før vor tidsregning. Hans filosofi, der blev grundlaget for kungfutsianismen, beskæftigede sig ikke meget med det hinsidige. Han lagde derimod vægt på at man havde en moralsk god og socialt acceptabel adfærd. Men han havde en positiv indstilling til forfædredyrkelse og lagde stor vægt på udførelsen af de riter og ceremonier der havde tilknytning til de afdøde forfædres ånder.

Andre religioner i Østen

24. Hvad lærer jainismen om sjælen?

²⁴ Jainismen blev grundlagt i Indien i det 6. århundrede før vor tidsregning. Dens grundlægger, Mahāvīra, lærte at alt levende har evige sjæle, og at sjælens frelse fra trældom under karma kun er mulig ved hjælp af den største selvfornægtelse og selvdisciplin og en streng overholdelse af ikkevold over for alle skabninger. Tilhængerne af jainismen har bibeholdt denne opfattelse til den dag i dag.

25, 26. Hvilke hinduistiske opfattelser findes også i sikhismen?

²⁵ Indien er også det land hvor sikhismen, en religion der har 19 millioner udøvere, opstod. Denne religion blev grundlagt i begyndelsen af det 16. århundrede da guru Nānak besluttede at tage det bedste af hinduismen og islam og deraf danne en samlingsreligion. Sikhismen antog den hinduistiske lære om sjælens udødelighed, reinkarnation og karma.

²⁶ Vi ser altså tydeligt at troen på at livet fortsætter efter legemets død, er en uadskillelig del af de fleste af Østens religioner. Hvordan forholder det sig med jødedommen, kristendommen og islam?

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Kort på side 10]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

CENTRALASIEN

KASHMIR

TIBET

KINA

KOREA

JAPAN

Benares

INDIEN

Bodh Gaya

MYANMAR

THAILAND

CAMBODJA

SRI LANKA

JAVA

3. årh. f.v.t.

1. årh. f.v.t.

1. årh. e.v.t.

4. årh. e.v.t.

6. årh. e.v.t.

7. årh. e.v.t.

Buddhismen har haft indflydelse i hele Østasien

[Billede på side 9]

Læren om reinkarnation er hinduismens grundpille

[Billede på side 11]

En taoist forsøger at blive evig ved at leve i harmoni med naturen

[Billede på side 12]

Kungfutse havde en positiv indstilling til forfædredyrkelse