Hvem er Jehova?
Hvem er Jehova?
DA HENRI Mouhot, en fransk opdagelsesrejsende i det 19. århundrede, huggede sig igennem Cambodjas jungle, stødte han på en bred voldgrav som omgav et tempel. Det var Angkor Vat, det største religiøse monument på jorden. Et enkelt blik var nok til at overbevise Henri Mouhot om at den mosklædte bygning var menneskeværk. „Opført af en datidens Michelangelo fremstår det mere storslået end noget af det grækerne og romerne har efterladt os,“ skrev han. Selv om dette prægtige bygningsværk havde været forladt i århundreder, var Mouhot ikke i tvivl om at nogen måtte have stået bag dets tilblivelse, at nogen måtte have designet det.
Interessant nok brugte en bog med visdomsord der blev skrevet for mange hundrede år siden, et lignende ræsonnement. Det lyder: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Men nogle vil måske indvende: ’Naturen fungerer ikke som det der er skabt af mennesker.’ Det er dog ikke alle forskere der er enige i dette.
Efter at have indrømmet at „biokemiske systemer ikke er livløse“, spørger Michael Behe, docent i biokemi ved Lehighs universitet i Pennsylvania, USA: „Kan de levende biokemiske systemer være designet af en intelligens?“ Derefter påpeger han at forskere på nuværende tidspunkt udtænker og foretager fundamentale ændringer i levende organismer ved hjælp af metoder som genteknologi. Ja, både døde og levende ting kan altså designes
og forarbejdes! Idet professor Behe fordyber sig i de levende cellers mikroskopiske verden, beskriver han deres forbløffende komplekse systemer, som består af komponenter hvis funktion afhænger af hinanden. Hans konklusion? „Resultaterne af de kumulative bestræbelser for at undersøge cellen — for at undersøge liv på det molekylære plan — er et klart og tydeligt vidnesbyrd om at den er udtænkt og udformet, at den er et resultat af ’design!’“Hvem har designet alle disse komplekse systemer?
Hvem er designeren?
Svaret findes i den gamle bog med visdomsord som vi citerede tidligere, nemlig Bibelen. De første ord i denne bog besvarer klart og enkelt spørgsmålet om hvem der har designet alt: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.
Men for at vi kan skelne Skaberen fra andre såkaldte guder, har han fortalt os sit enestående navn: „Således har den sande Gud, Jehova, sagt, himmelens Skaber . . . Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde.“ (Esajas 42:5, 8) Ja, navnet på den Gud der har udtænkt universet og skabt mennesket på jorden, er Jehova. Men hvem er Jehova? Hvilken Gud er han? Og hvorfor bør du lytte til ham?
Hvad betyder hans navn?
Lad os først finde ud af hvad Skaberens navn, Jehova, betyder. Det guddommelige navn skrives med fire hebraiske bogstaver (יהוה) og det forekommer næsten 7000 gange i den hebraiske del af Bibelen. Man mener at navnet er den kausative form af det hebraiske udsagnsord hawahʹ („at blive“) og derfor betyder „han lader (får til at) blive“. Med andre ord lader Jehova
sig viseligt blive alt hvad han behøver for at gennemføre sine hensigter. Han er Skaber, Dommer, Frelser, Livets Opretholder og så videre for at opfylde sine løfter. På hebraisk står navnet Jehova desuden i en bøjningsform der betegner en handling som er ved at blive udført. Jehova lader altså til stadighed sig selv blive den der gennemfører sine hensigter. Han er en levende Gud.Jehovas fremherskende egenskaber
Bibelen viser at denne Skaber der gennemfører sine hensigter, har en meget tiltalende personlighed. Jehova har selv beskrevet nogle af sine egenskaber. Han siger: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd.“ (2 Mosebog 34:6, 7) Jehova omtales som en Gud der viser „loyal hengivenhed“. Det hebraiske ord der her benyttes, kan også oversættes med „loyal kærlighed“. Mens Jehova gennemfører sin evige hensigt, fortsætter han med at vise sine skabninger kærlighed. Bør vi ikke værdsætte at han viser os en sådan kærlighed?
Jehova er også sen til vrede og hurtig til at tilgive vore synder. Det er skønt at være ven med en person der ikke søger efter fejl, men er villig til at tilgive. Men det betyder ikke at Jehova ser gennem fingre med synd. Han siger: „Jeg, Jehova, elsker ret, hader røveri sammen med uretfærdighed.“ (Esajas 61:8) Som retfærdighedens Gud vil han ikke for evigt tolerere skamløse syndere der fremturer i ondskab. Vi kan derfor være forvissede om at Jehova til sin bestemte tid vil rette op på denne verdens uretfærdigheder.
Det kræver visdom at bevare en fuldkommen balance mellem kærlighed og retfærdighed. Over for os mennesker afvejer Romerne 11:33-36) Ja, hans visdom ses overalt, eksempelvis i det underfulde skaberværk han har omgivet os med. — Salme 104:24; Ordsprogene 3:19.
Jehova disse to egenskaber på en fantastisk måde. (Men visdom alene gør det ikke. Hvis Skaberen skal kunne gennemføre sin vilje, må han også have magt. Bibelen viser at han er meget magtfuld: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) Med sin „vældige styrke“ får Jehova gennemført sin hensigt. Føler vi os ikke tiltrukket af sådanne egenskaber hos Gud?
Fordele ved at kende Jehova
Jehova ’skabte ikke jorden forgæves, men dannede den til at bebos’, det vil sige bebos af mennesker der har et meningsfyldt forhold til ham. (Esajas 45:18; 1 Mosebog 1:28) Han interesserer sig for sine jordiske skabninger. Han gav menneskene en perfekt begyndelse i et havelignende hjem, et paradis. Men de er ved at ødelægge jorden og har derved pådraget sig Jehovas mishag. I overensstemmelse med det hans navn står for, er Jehova imidlertid besluttet på at gennemføre sin oprindelige hensigt med mennesket og jorden. (Salme 115:16; Åbenbaringen 11:18) Han vil genoprette Paradiset på jorden og give det til dem der er villige til at leve deres liv som hans lydige børn. — Ordsprogene 8:17; Mattæus 5:5.
Bibelens sidste bog beskriver hvordan forholdene vil være i Paradiset: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var Åbenbaringen 21:3, 4) Det er et sådant liv Gud ønsker at vi skal glæde os over. Jehova er som en gavmild Fader for os. Vil du gerne lære mere om ham og hvad der kræves for at komme til at leve i Paradiset?
før er forsvundet.“ (Hvor intet andet er angivet, er bibelcitaterne taget fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.