Kapitel 2

Hvorfor du kan se fremtiden i møde med tillid

1-4. Hvis et forehavende skal lykkes for én, hvor stor betydning har det så at man har tillid til sig selv? Hvorfor har mange ikke særlig stor tillid til fremtiden?

DU HAR sikkert af og til prøvet at springe over en forhindring — en bom, et stakit eller en mur. Hvis forhindringen ikke var for høj, og du havde tillid til at du kunne komme over, klarede du sandsynligvis springet godt. Men hvis du var bange for at du ikke kunne, mislykkedes det måske for dig, og det kan være at du endda fik nogle skrammer med i købet.

² Sådan er det med mange ting. Hvis man for eksempel er bange for at gå i vandet, lærer man aldrig at svømme.

³ Noget lignende gælder med hensyn til at få det bedste ud af ungdommen. Din egen tillid kan have stor betydning. Man kan ikke finde sand lykke og gøre gode fremskridt hvis man ikke har en vis tillid til fremtiden. Nu spørger du måske om der overhovedet er noget grundlag for tillid til fremtiden.

⁴ Vi kunne bruge masser af tid på at tale om alle de grunde der er til ikke at have tillid til fremtiden. Jorden bliver mere og mere forurenet, mange dyre- og plantearter bliver udryddet, og der er fødevaremangel og flere andre alvorlige problemer. Alt dette kan få én til at spørge sig selv om der overhovedet er noget der er værd  at se frem til. Mange unge mener faktisk at der ikke rigtig venter dem nogen fremtid, sådan som jorden efterhånden er blevet ødelagt. Og sådan kan det da også godt se ud. Men der er alligevel mange ting der — selv om folk ikke taler så meget om dem — kan give os grundlag for at se fremtiden i møde med tillid. Her vil vi nævne nogle af disse ting.

Den klode vi bor på

5-8. Nævn nogle af de faktorer som gør at der kan eksistere liv på jorden. Hvordan er alle disse samvirkende faktorer blevet sat i gang?

⁵ Vi kan let komme til at tage selve Jorden for givet. Denne planet, som vi er født på og lever på, er imidlertid et imponerende stykke arbejde. Som en snurrende bold bevæger jorden sig igennem rummet i en bane på millioner af kilometer, idet den omkredser solen, som befinder sig omkring 150.000.000 kilometer borte. Hvad ville der ske hvis jordens position blev ændret? Jo, hvis den var lige så langt fra solen som planeterne Pluto og Neptun, ville den være som en frostboks; intet kunne leve. Og hvis den havde samme afstand til solen som planeten Venus, der er en tredjedel nærmere end jorden, ville den blive som en bageovn, med temperaturer så høje at søer og floder ville komme i kog.

⁶ Selv om afstanden til solen er ideel, hvad ville der så ske hvis jorden ikke drejede sig én gang om sin egen akse i løbet af fireogtyve timer? Sæt nu at jorden var et helt år om at dreje sig én gang om sin egen akse. Så ville den ene halvdel af jorden være et dybfrosset islandskab og den anden halvdel en afsveden ørken.

⁷ Og det er ikke engang det hele. Hvad er grunden til at vi, i hvert fald på store dele af jorden, kan glæde os over årstidernes skiften — foråret med den milde luft og de nyudsprungne blomster, sommerens varme solskinsdage, efterårets friske kølighed og strålende farver,  og vinterens smukke snelandskaber? Årstidernes skiften skyldes at jordklodens akse hælder i en bestemt vinkel i forhold til dens bane omkring solen. Det at årstiderne således veksler, gør at det er behageligt at opholde sig de fleste steder på jorden. Det medvirker også til at store områder af jorden kan frembringe planter til føde for dyr og mennesker.

⁸ Der er i hundredvis af andre faktorer som tilsammen gør at der kan eksistere liv på jorden. Men hvad fortæller alt dette os? Jo, spørg dig selv: Hvordan er alle disse samvirkende faktorer blevet sat i gang? Vi tvinges til at erkende at jorden må være udtænkt af en eller anden. Ja, alle de mange kredsløb der er en betingelse for livets beståen, er langt mere indviklede end noget rumskib som mennesker nogen sinde har bygget. Al den omhu og indsigt som jordens komplicerede kredsløb vidner om, fortæller os desuden noget andet. Det fortæller os klart at den der har skabt jorden, også er interesseret i at gøre livet behageligt og glædeligt for dens beboere. Deriblandt dig.

9-12. Hvilket tilfælde illustrerer jordens evne til at „komme sig“ oven på en skade der er sket?

⁹ Sandt nok er der mange der tilføjer jorden alvorlig skade ved forurening og misbrug. Men det kan ændres. Og den skade der er sket kan gøres god igen.

¹⁰ Som eksempel kan nævnes det der skete med øen Krakatau i Stillehavet. I 1883 blev den ramt af et voldsomt vulkanudbrud, der sprængte halvdelen af øen bort. Efter udbruddet var der intet andet at se på øen end aske. Intet levende var tilbage — hverken mennesker, dyr eller planter. Men hvordan gik det så?

¹¹ Uden noget menneskes hjælp begyndte livet at vende tilbage på øen. I løbet af tre år havde seksogtyve plantearter igen etableret sig. Så kom der kokospalmer, vilde sukkerrør og orkideer. Og femogtyve år efter udbruddet  fandtes der 263 dyrearter på Krakatau. Den skade vulkanudbruddet havde forvoldt, var forsvundet. Øen var igen blevet et tropeparadis.

¹² Således genvandt Krakatau på forbløffende vis sin frodighed; og noget lignende kan ske over hele jorden. Som vi senere skal se i denne bog, er der god grund til at tro at det vil ske.

En fødevarefabrik uden lige

13-17. Hvordan går det til at jorden frembringer føde? (Salme 104:14) Hvordan bidrager den variation af føde som jorden frembringer, til at vi kan glæde os over livet? Hvilken slags tilværelse har Skaberen af alle disse ting altså ønsket at vi skulle have? (Esajas 25:6; Salme 67:7)

¹³ Næste gang du sætter dig til at spise, så prøv et øjeblik at tænke over dette: Lige meget om det du spiser er hvide kartofler, brune bønner eller røde jordbær, så kommer det hele fra planter med grønne blade. Hvordan kan det være? På grund af den sindrige proces der kaldes fotosyntese. *

¹⁴ Alle disse planter har i deres blade et grønt stof der kaldes klorofyl. Når solens stråler rammer bladene, går klorofylet i gang med nogle indviklede kemiske forandringer. I plantens celler bliver kuldioxyd (som planten optager fra luften) og vand forenet så det danner en simpel form for sukker, en grundbestanddel i al form for føde. Ved hjælp af denne form for sukker danner planterne også mere komplicerede former for kulhydrater, foruden fedtstoffer, proteiner og vitaminer. Om den imponerende mængde arbejde fotosyntesen udfører, har en botaniker ved navn Frits W. Went engang sagt:

„Hvad produktionsmængden angår, så får den menneskets industrier til at forekomme ubetydelige. Hvert år producerer alle jordens stålværker 350 millioner tons stål, og alle jordens cementfabrikker 325 millioner tons cement. Men alle jordens  grønne planter producerer 150 milliarder tons sukker hvert år.“

¹⁵ Eksperterne ved godt hvad der sker, men de forstår ikke præcis hvordan fotosyntesen fungerer. Ifølge en journalist der skriver om videnskabelige emner kalder forskerne ofte processen for „den sorte æske“. Hvorfor det? Fordi „de godt nok ved hvad der kommer ind og hvad der kommer ud, men de ved ikke alt om hvad der foregår derinde“. Selv ikke med alle de kemiske laboratorier mennesker har, kan nogen gøre processen efter.

¹⁶ Næsten lige så fantastisk er den store variation af fødemidler jorden frembringer. Måske er der et eller andet du særlig godt kan lide — jordbær, for eksempel. Men mon ikke du snart ville blive træt af smagen, hvis alting smagte som jordbær — både kartofler, rugbrød, rødkål og appelsiner? Nu frembringer jordens ’fødevarefabrik’ imidlertid så mange forskellige slags frugter, grøntsager, korn, nødder og bær at der findes tusinder af forskellige slags smag til glæde for ganen.

¹⁷ Igen spørger vi: Hvad fortæller alt dette os? Jo, det fortæller os klart og tydeligt at den der har skabt jorden som den helt utrolige fødevarefabrik den er, også ønsker at livet på jorden skal være behageligt. Han er interesseret i at vi får en lykkelig fremtid. Den der har skabt jorden som det ideelle hjem for os, har også sørget for at dette hjem er fuldt udstyret med alt hvad beboerne har brug for og med masser af spændende og varieret mad i spisekammeret. Senere i denne bog vil vi se hvordan Han vil gøre alle disse goder tilgængelige for enhver der ønsker at få del i dem.

Se på dig selv!

18-23. Hvilke ting i forbindelse med menneskelegemet viser at mennesket skulle stå langt over dyrene?

¹⁸ Prøv nu til sidst at tænke på dig selv. For at tænke må du selvfølgelig bruge din hjerne — så hvorfor ikke  begynde med at tale om hjernen? Den kan du naturligvis ikke se, men hvordan tror du den ser ud? Når et menneskes hjerne er fuldt udviklet ligner den en valnød i overstørrelse; den er grålig-rød og vejer knap 1400 gram. Men hvilke evner og muligheder kan der ikke ligge i dette forholdsvis lille organ! I en videnskabelig artikel i New York Times stod der:

„Hjernens sammensætning . . . er så kompliceret at selv gigantiske elektronregnemaskiner er det rene legetøj i sammenligning.“

¹⁹ Ja, menneskets hjerne er blevet kaldt „den mest komplicerede form for materie i universet“. Hvis en eller anden forærede dig et flot nyt armbåndsur, et kostbart fotografiapparat eller en dyr elektronisk lommeregner, ville du selvfølgelig passe godt på gaven og gøre bedst mulig brug af den, ikke sandt? Når det drejer sig om hjernen burde vi vise langt større taknemmelighed og værdsættelse end når det drejer sig om materielle gaver.

²⁰ Prøv også at tænke på dit legeme. Det er selvfølgelig rigtigt at du ikke er stærk som en løve, og i hvert fald er du ikke så stor som en elefant; du kan ikke svømme som en delfin eller klatre som en abe, og du har ingen vinger til at svinge dig op i højderne med som en ørn. Men alligevel er der ingen af disse dyr der har alle de samme evner som et menneske. Løver og elefanter kan ikke flyve, delfiner er ikke gode til at klatre i træer eller bjerge, og ørne duer ikke til at svømme. Men alt dette kan mennesker, enten ved egen hjælp eller med nogle af deres opfindelser. Ja, mennesker har fremfor alt den enestående evne at de kan opfinde — udtænke og frembringe en uendelig variation af nye ting.

²¹ Hertil er hænderne medvirkende. Aldrig er der opfundet et stykke værktøj som kan klare alle de opgaver hænderne kan — lige fra groft arbejde, for eksempel med maskiner og træ, til finere opgaver der kræver minutiøs nøjagtighed, som for eksempel at spille på et musikinstrument,  male et billede eller tegne arkitekttegningerne til et hus.

²² Og hænderne er bare én af de ting der gør menneskelegemet så enestående. Man forstår hvorfor dr. W. W. Akers, en ingeniør der samarbejder med læger, siger:

„Legemet er det ypperste hvad angår teknisk fuldkommenhed. Næsten en hvilken som helst maskine man kan forestille sig i drømme — lige meget hvor indviklet den er — kan man finde bedre inde i legemet.“

²³ Det er klart at der må stå en Mesterhjerne bag, en som har ønsket at menneskene skulle stå langt over dyrene og at de i størst mulig udstrækning skulle kunne glæde sig over jorden. Det giver os tillid til at den der står bag, også er interesseret i at vi skal kunne glæde os over en fremtid med et rigt indhold.

Gå fremad med tillid

24-28. Hvorfor er det fornuftigt at tro at der må være en som har udtænkt og skabt jorden? (Romerne 1:20) Hvor har han givet os svarene på vore spørgsmål om livet? (2 Timoteus 3:16) Hvordan kan vi finde ud af om dét Bibelen siger, virkelig kan hjælpe os til at se fremtiden i møde med tillid? (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1-4)

²⁴ Vi har set at jorden er skabt og indrettet med langt større visdom og omtanke end nogen af de bygninger mennesker har opført. Du kan sikkert gå med til følgende udtalelse, der findes i Bibelen: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden.“ (Hebræerne 3:4) Hvis du nu var på rejse, og du langt ude i en øde og vidtstrakt ørken fandt et enkelt hus men ikke et eneste menneske, ville du så mene at huset var kommet der af sig selv? Nej. Og lige så klart er det at jorden må være udtænkt og skabt af en eller anden, selv om vi ikke kan se denne Skaber. Nobelpristageren Max Planck har engang sagt:

„Universet kan ikke forklares på anden måde end ved at man antager at der findes en overordnet Skaberintelligens.“

²⁵ Bibelen fortæller os hvem denne ’overordnede Skaberintelligens’ er som har indrettet jorden til bolig for os.  Den fortæller at det er himmelens og jordens Skaber, Jehova Gud.

²⁶ Det er tydeligt at Skaberen ejer stor magt og visdom. Og det er lige så tydeligt at vores velfærd — ja, også din velfærd — ligger ham stærkt på sinde. Hvis du kan lære noget af andre mennesker, så er det givet at Han kan lære dig meget, meget mere om hvordan du kan få det bedste ud af din ungdom.

²⁷ Her er det Bibelen kommer ind i billedet. Den fortæller om Skaberens hensigt med jorden og hele menneskeheden. Den giver os hans svar på mange af de spørgsmål vi har. Den viser hvordan menneskehedens problemer er opstået og hvordan de vil blive løst. Nej, Bibelen siger ikke at vi skal sætte vores lid til de mislykkede systemer der eksisterer nu, dem der har fyldt jorden med så mange problemer og farer. Den viser hen til nye systemer som har noget langt bedre at tilbyde.

²⁸ Hvad enten du har prøvet at læse i Bibelen eller ikke, spekulerer du måske på om den virkelig har noget at sige som kan løse dine problemer og besvare dine spørgsmål for dig. Og du finder aldrig ud af det hvis ikke du undersøger den nærmere. Denne bog — den du sidder og læser i lige nu — vil vise hvilke svar og hvilken vejledning Bibelen giver. Du vil selv kunne se hvor fornuftig og realistisk Bibelen er. Ja, du vil se hvordan Jehova Guds ord, Bibelen, kan hjælpe dig til at klare de udfordringer du står over for og tillidsfuldt gå fremad mod en lykkelig fremtid hvor livet virkelig er værd at leve.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

 [Illustration på side 11]

Kundskab om jordens Skaber giver grundlag for tillid til fremtiden