Kapitel 9

Keder du dig hjemme?

1-3. (a) Hvilke ting medvirker efter din mening til at man i mange familier keder sig i dag? (b) Er det under alle omstændigheder forkert at have interesser uden for hjemmet?

DER findes sikkert ikke to familier som er ens; men der er noget andet som er ens for mange unge mennesker i dag: de keder sig. Før i tiden var kedsomhed sikkert ikke så stort et problem. For år tilbage foretog familierne sig mange flere ting sammen og følte derfor et større fællesskab. Men i dag betragter mange unge blot hjemmet som et sted hvor man spiser og sover.

² Sker det også at du keder dig? Det kan fratage dig en stor del af glæden over hjemmet og familien. Måske føler du nogle gange en brændende lyst til at stikke af og begynde et nyt og spændende liv på din egen facon.

³ På en måde er dette en udvikling der naturligt hører ungdommen til. Efterhånden som du vokser og udvikler dig, vil din synskreds også udvides. Du bliver mere videbegærlig. Du får lyst til at forsøge dig frem, prøve nye ting. Men spørgsmålet er: Når din synskreds nu udvider sig, hvilke udslag vil det så få? Betyder det nødvendigvis at det bliver kedeligt at bo hjemme og at du bliver træt af at dine forældre bestemmer over dig? Hvad skyldes kedsomhed egentlig, og hvordan kan man komme kedsomheden til livs?

 Det er indstillingen der gør forskellen

4-6. (a) Hvorfor har ens egen indstilling stor betydning for om man keder sig eller ej? (b) Hvad kan du selv gøre for at forbedre atmosfæren i familien? (Filipperne 2:3, 4)

⁴ Sandt nok er der i nogle familier så store problemer at det er svært at finde fred og tilfredshed. Men i de fleste tilfælde er det ens egen indstilling der er afgørende for om man finder familielivet rart eller kedsommeligt. Hvordan kan det være? Jo, under alle forhold er der altid nogle der finder glæde ved livet, mens andre under de samme forhold keder sig. Forskellen er at nogle har en bedre indstilling til deres familieliv. Dette viser at kedsomhed, og for øvrigt også mange andre problemer, for en stor del er et spørgsmål om hvordan man selv ser på tingene.

⁵ Prøv at se sådan på det: Enhver familie har en bestemt personlighed. Den dannes ikke af en enkelt person, men fremkommer ved at hvert familiemedlem bidrager dertil. Hvordan er din familie? Er der en hjertelig og munter atmosfære hjemme hos jer? Glæder I jer over at være sammen, har I interessante samtaler ved måltiderne, og kan I finde glæde ved at gøre forskellige ting sammen eller for hinanden? Eller går enhver sine egne veje uden at interessere sig ret meget for de andre? Hvordan ville du selv foretrække at det var?

⁶ Det er nemt at give andre skylden hvis forholdene ikke er helt som man kunne tænke sig. Men før du beklager dig gør du vel i at spørge: „Hvordan bidrager jeg selv til familiens personlighed og gode atmosfære? Hvilke anstrengelser gør jeg mig for at det kan blive bedre?“ Hvis et skib kæmper mod bølgerne i et oprørt hav, hjælper det ikke meget at en af sømændene sætter sig i et hjørne og beklager sig. Nej, her må ’alle mand på dæk’, og enhver må gøre sit til at føre skibet gennem stormen, frem mod målet.

7-9. Hvad kan hjælpe os af med kedsomhed, uanset hvad det er vi foretager os?

 ⁷ Når unge mennesker keder sig, kan de ofte slet ikke se værdien i de ting de bliver bedt om at gøre. Uanset hvad det er du har fået til opgave at gøre, om det er noget i skolen eller hjemme eller på dit arbejde, så prøv at tænke på hvordan det berører din egen og andres tilværelse nu og i fremtiden. Hvis du gør det, vil du kunne udføre dine pligter med en følelse af at det nytter noget og at du arbejder med et mål for øje. Dette kan betyde forskellen mellem at glæde sig over livet og at kede sig.

⁸ Måske kan netop de opgaver som vi finder kedsommelige hjælpe os til at opdyrke de vigtige egenskaber og vaner som vil få den største indflydelse på om det går os godt senere i livet. Lad os tage en illustration. Hvis du er en ung mand, har du så nogen sinde bygget en modelsvæveflyver? Hvis du har prøvet det, ved du at man først må sætte skelettets mange dele sammen og derefter beklæde eller overdække det. Måske kan man slet ikke se skelettet når svæveflyveren er færdig. Men hvis der ikke var noget skelet der kunne bære konstruktionen og give modellen den rigtige form, ville svæveflyveren være ubrugelig. Hvis du er en ung pige, har du så nogen sinde syet en kjole? Hvis du gjorde dig umage kunne de enkelte sting i sømmene sikkert slet ikke ses på den færdige kjole. Men uden disse skjulte sting ville der slet ikke have været nogen kjole.

⁹ Ligesådan er det med meget af det vi lærer i skolen eller gennem pligterne i hjemmet. Det er alt sammen dele af et større mønster, og det kan være en hjælp til at det kan gå os godt senere. Ved at gøre noget arbejde der måske er ganske simpelt og ikke er spor spændende, ja måske endda gøre det mange gange, kan vi lære udholdenhed og beslutsomhed, og vi kan give os selv større indre styrke.

 Initiativ og alsidige interesser

10-12. (a) Når nogle siger at de ikke ved hvad de skal foretage sig, hvad er det da som regel de mangler? (b) Hvilken form for fornøjelser forstærker disse mangler?

¹⁰ Ofte hører man nogle beklage sig over at de ikke kan finde noget at bruge fritiden til. Men i de fleste tilfælde er problemet ikke det at der ikke er noget interessant og nyttigt at gøre, men snarere at de der beklager sig mangler initiativ, fantasi og omtanke. Eller måske er deres interesser kun få og begrænsede.

¹¹ Den nuværende ordning opmuntrer ikke ret meget til initiativ i nogen retning, og slet ikke i hjemmet. Selv unge mennesker er i vor tid mere vant til at være tilskuere end til selv at gøre noget. Bruger du det meste af din tid mens du bor hjemme til at gå i biografen, se fjernsyn,  spille plader og bånd eller se andre udfolde sig i en eller anden sportskonkurrence?

¹² Det er selvfølgelig meget nemmere end at foretage sig noget selv, eller at lære at gøre noget selv. Men i det lange løb gør det livet mere kedeligt. Det gør at man bliver afhængig af at andre skal underholde en; man bliver ude af stand til selv at foretage sig noget der kan gøre tilværelsen interessant. Det er helt i orden når det drejer sig om spædbørn — men ikke når det drejer sig om unge mænd og kvinder der skal vokse til modenhed.

13, 14. Nævn nogle ting som du godt kan lide at gøre og som kræver at du viser initiativ og selv tager aktivt del.

¹³ Hvor alsidig er du i dine interesser? Listen over sunde ting man kan foretage sig og kundskabsområder man kan udforske, er næsten uendelig. Det kræver lidt mere at læse end at se fjernsyn. Men det giver langt større udbytte. Der findes intet arbejdsområde, intet håndværk, intet sted eller folkeslag eller dyr som ikke er beskrevet i bøger. Og jo mere man læser, jo større glæde finder man ved at læse, og jo større bliver ens evne til at tilegne sig viden. Men det er ikke nok at læse bare for at „slå tiden ihjel“. Man må vælge det man kan have udbytte af. Så kan man læse med et mål for øje, et mål der kan berige tilværelsen både nu og i fremtiden og sætte én i stand til at gøre noget.

¹⁴ Selvfølgelig er det sådan at det den ene finder glæde ved at gøre, synes den anden ikke om. Nogle vil gerne lære at arbejde med træ, læder eller metal, mens andre måske foretrækker at fotografere eller at dyrke blomster og grøntsager. Nogle unge piger kan måske lide at bage og lave mad, mens andre bedre kan lide at sy tøj eller „ordne hår“. Det at lære at gøre nye ting, og at udvikle evnen til at gøre et stykke arbejde godt, giver ægte tilfredshed og gør at livet til stadighed er interessant.

15-18. (a) Hvilken indvirkning har det på vores liv når vi gør det til en vane at gøre noget for andre? (Apostelgerninger 20:35) (b) Hvad er det mest værdifulde man som en ung kristen kan gøre for andre? (Mattæus 24:14; 1 Timoteus 4:16) (c) Hvorfor er det vigtigt at vise udholdenhed i forbindelse med alt hvad der er værd at gøre?

 ¹⁵ Hvis du har svært ved at blive begejstret over at gøre noget for din egen skyld, hvorfor så ikke prøve at gøre noget for andre? Et arbejde der måske ikke er særlig spændende hvis man gør det for sin egen skyld, kan blive interessant hvis man gør det for en anden — et medlem af ens familie, en ven, måske især en der har behov for hjælp. Dette er yderst tilfredsstillende, og der er uendelig mange muligheder. Du behøver ikke at vente til nogen beder dig om at gøre noget. Når det du gør, kommer uventet for den du gør det for, bliver det en glædelig overraskelse, og din egen glæde vil blive endnu større. Prøv det.

¹⁶ Der er endnu en måde hvorpå du kan have glæde af at gøre noget for andre. De unge der er fyldt med begejstring over Guds løfte om en ny orden og som deler denne gode nyhed med andre, finder at dette giver dem endnu mere at leve for. Det at finde mennesker der hungrer efter sandheden og at kunne hjælpe dem, giver et rigt udbytte. Og selv om disse mennesker er meget få i forhold til dem der afviser sandheden, bliver dette arbejde dog ikke mindre inspirerende af den grund. Det bliver en større udfordring. Det kræver udholdenhed og tro, to faktorer som er meget væsentlige når man skal overvinde kedsomhed.

¹⁷ Apostelen Paulus siger om vor tjeneste for Gud og for dem der tjener ham: „Lad os ikke give op med hensyn til at gøre hvad der er godt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Når vi søger at udvikle evner og færdigheder der har virkelig værdi, noget der er en hensigt med, bør vi ligeledes holde  ud indtil vi begynder at høste nogle af frugterne af vor møje.

¹⁸ Efterhånden som tiden går kan du udforske nye områder, prøve at udvikle andre evner, og du vil blive mere værd for andre, mere interessant at være sammen med. Dine forældre og andre i familien vil blive glade for at være sammen med dig derhjemme — og du vil ikke kede dig.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 68]

I hårdt vejr må hele mandskabet på et skib samarbejde. Medvirker du til at bevare freden i hjemmet når der er vanskeligheder?