Kapitel 11

De der overlever må ikke være „en del af verden“

1, 2. (a) Hvad sagde Jesus om sine disciples forhold til verden? (b) Hvad mente han ikke hermed? Begrund svaret.

HVAD mente Jesus da han sagde at hans disciple var „i verden“ og dog ikke måtte være „en del af verden“? (Johannes 17:11, 14) For at være blandt dem der overlever og kommer ind i Guds nye orden, er vi nødt til at forstå dette.

² Lad os først se hvad Jesus ikke mente. Han mente ikke at vi skulle isolere os og leve som eneboere eller trække os tilbage til et kloster eller til ensomme steder. Tværtimod. Da han natten før sin død bad til sin Fader for sine disciple, sagde han: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:15, 16.

3, 4. (a) Hvornår kommer kristne nødvendigvis i berøring med folk i verden? (b) Hvad må de imidlertid undgå?

³ Jesu disciple skulle ikke gemme sig for folk. De var derimod ’sendt til verden’ for at gøre sandheden kendt. (Johannes 17:18) De skulle tjene som „verdens lys“ ved at lade sandhedens lys skinne, sådan at andre kunne se hvordan sandheden fra Gud har en gavnlig indvirkning på folks tilværelse. — Mattæus 5:14-16.

⁴ De kristne kommer nødvendigvis i berøring med  mange mennesker når de arbejder for at forsørge sig selv og deres familie og når de forkynder den gode nyhed om Guds rige for andre. Som apostelen Paulus viser, er det derfor ikke meningen at de rent bogstaveligt skal „gå ud af verden“. De kan ikke helt undgå at omgås verdens mennesker. Men de både kan og skal undgå de urette gerninger som flertallet i verden gør. — 1 Korinther 5:9-11.

5. Hvordan viser eksemplet med Noa og hans familie at man må holde sig adskilt fra verden?

⁵ Situationen minder meget om den der var på Noas tid, da Jehova lagde mærke til at ’alle mennesker førte et fordærvet liv på jorden’. (1 Mosebog 6:12, The New English Bible) Men Noa og hans familie levede anderledes. Ved at tage afstand fra det fordærv der fandtes omkring dem og ved at forkynde retfærdighed, ’fordømte Noa verden’. Han viste at den var kommet utilgiveligt i strid med Guds vilje. (Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Derfor overlevede han og hans familie da den jordomspændende vandflod udslettede de ugudelige. De var „i verden“, men de var ikke „en del af verden“. — 1 Mosebog 6:9-13; 7:1; Mattæus 24:38, 39.

Hvordan bør man elske folk i verden?

6. Kan man på nogen måde elske folk i verden?

⁶ Bliver man menneskehader når man holder op med at være „en del af verden“? Nej, for så ville man komme i et modsætningsforhold til Jehova Gud, der, som Jesus sagde, „elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Gud  er venlig og barmhjertig over for alle slags mennesker, og det er hans eksempel vi bør følge. — Johannes 3:16; Mattæus 5:44-48.

7, 8. (a) Hvad siger Bibelen om at elske verden? (b) Hvilken verden er det vi må holde os adskilt fra? (c) Hvorfor må vi tage afstand fra verden og dens begær?

⁷ Men siger apostelen Johannes da ikke: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham“? Hvorfor siger apostelen sådan, hvis Gud selv elskede verden? — 1 Johannes 2:15.

⁸ Bibelen viser at Gud elsker menneskehedens verden på den måde at han elsker de enkelte mennesker som ufuldkomne, døende mennesker der trænger alvorligt til hjælp. Satan har imidlertid organiseret det meste af menneskeheden til modstand mod Gud. Det er den „verden“ — det menneskesamfund der har vendt Gud ryggen og er under Satans herredømme — sande kristne må skille sig ud fra. (Jakob 1:27) Guds ord advarer os mod at elske denne verdens urette ønsker og gerninger: „Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:15-17.

9, 10. (a) Hvordan kan det siges at disse ønsker er „af verden“? (b) Hvilken virkning har disse ønsker haft på menneskene?

⁹ Ja, kødets og øjnenes begær og ønsket om personlig ophøjelse er virkelig „af verden“. Det opstod hos menneskeslægtens første forældre og fik dem til at søge at blive uafhængige af Gud, så de kunne dyrke deres egne  selviske interesser. Disse selviske ønsker førte til at de overtrådte Guds love. — 1 Mosebog 3:1-6, 17.

¹⁰ Læg mærke til hvad du ser omkring dig. Bygger de fleste ikke deres tilværelse op omkring kødets og øjnenes begær og „praleriet med de midler man har at leve af“? Er det ikke de ting der afgør i hvilken retning deres interesser og forhåbninger går, og bestemmer deres handlinger og deres forhold til hinanden? Jo, og af den grund er menneskehedens historie én lang beretning om krig og uenighed, forbrydelser og umoralitet, pengebegær og undertrykkelse, stolte ambitioner og tørst efter magt og berømmelse.

11. Hvorfor er Guds kærlighed til verden derfor ikke i strid med det hans ord fordømmer?

¹¹ Vi ser altså at der er stor forskel på at elske verden på den måde Gud elsker den, og at elske dens urette ønsker og handlinger, som han fordømmer. Guds kærlighed til menneskene har netop givet dem mulighed for at blive befriet for disse syndige ønsker og deres dårlige resultater, herunder døden selv. Han gav udtryk for sin kærlighed ved at give sin egen søn for at genløse menneskeheden. De der vrager dette offer og fortsætter på ulydighedens vej, pådrager sig imidlertid Guds vrede, siger Bibelen. — Johannes 3:16, 36; Romerne 5:6-8.

Vær ikke underlagt „denne verdens hersker“

12. Hvordan kan vi afgøre om den kærlighed vi måske har til mennesker i verden, behager Gud eller ej?

¹² Hvad nu med os? Elsker vi mennesker i verden i den forstand at vi oprigtigt ønsker at hjælpe dem med at finde vejen til liv i Guds gunst? Eller elsker vi selve  de ting der hindrer dem i at tjene Gud — deres uafhængighedstrang, deres praleri med materielle midler, deres tillid til deres egen betydning og herlighed? Hvis vi kan lide at være sammen med mennesker på grund af sådanne egenskaber, elsker vi verden på den måde apostelen fordømte.

13. Hvordan kan kærlighed til verden hindre nogle i at tjene Gud?

¹³ På Jesu tid var der mange der elskede verdens handlemåde så meget at de ikke turde følge Jesus og træde frem som hans disciple. De havde ikke lyst til at blive upopulære i deres omgangskreds eller at blive udelukket af den religiøse kreds de tilhørte. De ville hellere æres af mennesker end godkendes af Gud. (Johannes 12:42, 43) Nogle gav ganske vist almisser eller gjorde andre religiøse gerninger — men først og fremmest fordi de ønskede at blive set op til. (Mattæus 6:1-6; 23:5-7; Markus 12:38-40) Ser vi ikke folk vise den samme kærlighed til verdens urette handlemåde i dag? Bibelen viser imidlertid at den form for „kærlighed“ kun vil føre til udslettelse.

14. Af hvem blev Jesus fristet da han var på jorden, og med hvilket resultat?

¹⁴ Guds egen søn blev udsat for en fristelse af denne art. Der blev gjort et forsøg på at vække et selvisk ønske i ham om at gøre indtryk på folk — at blive som verden. Han fik endda tilbudt herredømmet over alle verdens riger med deres herlighed. Men han afviste blankt disse fristelser. De kom fra den der fra begyndelsen havde draget Jehova Guds suverænitet i tvivl, nemlig Satan Djævelen. — Lukas 4:5-12.

15. Vis ved hjælp af din bibel hvem „denne verdens hersker“ er.

 ¹⁵ At Satan kunne tilbyde Jesus herredømme hjælper os til at se hvorfor vi ikke må være „en del af verden“. Det viser nemlig at menneskehedens verden i almindelighed, med alle dens regeringer, er underlagt Guds modstander. Jesus selv omtalte Satan som „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31; 14:30; 2 Korinther 4:4) Og apostelen Paulus omtalte „ondskabens åndemagter“, dæmonerne under Satan, som usynlige ’verdensherskere i dette mørke’. Han advarede de kristne om at de behøvede en åndelig rustning for at kunne forsvare sig mod disse ’herskere’. — Efeserne 6:10-13.

16. Hvor stor en del af verden er blevet vildledt af Satan og er i hans magt?

¹⁶ Kun et mindretal har undgået at blive underlagt denne usynlige hersker og hans åndemagter. Det vil sige at verden, det store flertal af menneskeheden, „ligger i den ondes magt“. Ved hjælp af dæmoners indflydelse vildleder han „hele den beboede jord“, herskerne indbefattet, og fører dem frem til et sammenstød med Gud og hans rige. — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9; 16:13, 14; 19:11-18.

17. (a) Hvem er det der leder menneskeheden, at dømme efter den indstilling verden lægger for dagen? (b) Ville det behage Skaberen at vi lagde en sådan ånd for dagen?

¹⁷ Det lyder måske ufatteligt. Men afslører de fleste mennesker i denne verden ikke netop den samme indstilling og gør de samme gerninger som Guds modstander? Over hele verden ser vi løgn, had, vold og mord, alt det der kendetegner dem der er „af Djævelen“ eller har ham som deres åndelige „fader“. (1 Johannes 3:8-12, Johannes 8:44; Efeserne 2:2, 3) En sådan ånd kommer afgjort ikke fra en kærlig Skaber.

18. Hvordan viser vi, med det styre vi foretrækker, om vi er underlagt „denne verdens hersker“ eller ej?

 ¹⁸ Og stoler langt de fleste ikke på at menneskers planer vil bringe fred og sikkerhed? Hvor mange kender du som virkelig stoler på at det er Gud og hans rige der vil løse menneskehedens problemer? Men deres tillid til politiske systemer er ilde anbragt, for Jesus sagde jo: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ Hans rige stammer ikke fra denne verden, for det er ikke mennesker der opretter det eller holder det ved magten. Det er Guds værk. (Johannes 18:36; Esajas 9:6, 7) For at høre med til dem der vil overleve når dette rige tager kampen op med alle sine modstandere, må vi derfor acceptere den ubestridelige kendsgerning at det er Satan der behersker denne verden og de systemer der findes i den. Det omfatter dens politiske institutioner, som for eksempel De forenede Nationer. Vi må holde os fri af alt dette ved at gå urokkeligt ind for Jehovas retfærdige regering ved Kristus Jesus. — Mattæus 6:10, 24, 31-33.

19. Hvordan viste de første kristne, som det fremgår af historien, at de ikke var „en del af verden“?

¹⁹ Historien viser at de første kristne var lovlydige borgere der nærede respekt for øvrigheden, men de var fast besluttede på ikke at være „en del af verden“, også selv om de af den grund blev forfulgt. Vi kan for eksempel læse følgende udtalelser:

„Urkristendommen mødte kun lidt forståelse og blev betragtet med ringe velvilje af den hedenske verdens herskere. . . . De kristne nægtede at opfylde visse pligter som var pålagt romerske borgere. . . . De ville ikke modtage politiske embeder.“ — On the Road to Civilization, A World History.⁵⁷

„De nægtede at tage nogen som helst aktiv del i den borgerlige administration eller i det militære forsvar af riget. . . . det var umuligt  at de kristne kunne påtage sig at være soldater, embedsmænd eller fyrster uden at give afkald på en mere hellig tjeneste.“ — History of Christianity.⁵⁸

„Origenes [der levede i det andet og det tredje århundrede] . . . bemærker at ’den kristne kirke ikke kan være med i en krig mod nogen nation. De har lært af deres leder at de er fredens børn’. I den periode led mange kristne martyrdøden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste.“ — Treasury of the Christian World.⁵⁹

20. Hvilke stridigheder blander Jehovas vidner sig ikke i, for således at undgå at blive underlagt „denne verdens hersker“?

²⁰ Når Jehovas vidner ikke blander sig i verdens anliggender, bidrager de heller ikke til de stridigheder der præger verden på grund af sociale forskelle, nationalisme og racefordom. Den holdning de indtager, ledet af Gud, bidrager til fred og tryghed blandt alle slags mennesker. (Apostelgerninger 10:34, 35) De der overlever den kommende „store trængsel“, vil da også komme fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9, 14.

Verdens venner eller Guds venner?

21. Hvorfor kan den der følger Bibelen, ikke samtidig vente at blive elsket af verden?

²¹ Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. . . . Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:19, 20) Ja, man kan kun opnå verdens venskab hvis man bliver ligesom den — hvis man har de samme ønsker, ambitioner og fordomme som den, hvis man beundrer dens tankegang og filosofi, og hvis man handler som den. De der støtter denne verden bryder sig ikke om at få deres fejl  afsløret eller at blive advaret mod de farer deres handlemåde udsætter dem for. Det er grunden til at man simpelt hen ikke kan undgå verdens had hvis man går ind for Bibelens lære i tale, adfærd og livsførelse. — Johannes 17:14; 2 Timoteus 3:12.

22. Hvilke venskaber må vi hver især vælge imellem?

²² Bibelen viser at vi derfor er nødt til at vælge. I Jakob 4:4 læser vi: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ Gud stiller også sine betingelser for venskab, og de svarer ikke til de betingelser den syndige menneskeverden stiller. — Salme 15:1-5.

23. (a) Hvad vil afsløre at man er verdens ven? (b) Hvordan kan vi vise at vi er Guds venner?

²³ Vort venskab med Gud afhænger af langt mere end vort eventuelle tilhørsforhold til visse organisationer og samfund i denne verden. Hvis vi udviser verdens ånd eller har verdens livssyn, så røber vi at vi er venner af verden, og ikke af Gud. Verdens ånd frembringer „kødets gerninger“, nemlig „utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse“. Bibelen siger ganske klart at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. Hvis vi er Guds venner vil vi derimod eje hans ånd, der bærer andre frugter, nemlig: „Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:19-23.

24. (a) Hvorfor er det uklogt at efterligne dem der bliver æret i verden? (b) Hvordan kan vor indstilling til materielle ejendele vise hvis venskab det i virkeligheden er vi søger?

 ²⁴ Hvis ånd genspejler vi? Svaret vil hjælpe os til at afgøre hvis venner vi i virkeligheden er. Da vi lever i den nuværende verden, udsat for dens påvirkning, skulle det ikke overraske os om vi finder at vi er nødt til at foretage visse forandringer i vort liv for at behage Gud. Verdens mennesker ærer og hædrer for eksempel dem der, drevet af deres ærgerrighed, vinder sig stor rigdom, magt eller berømmelse. Folk betragter sådanne verdslige helte og idoler som forbilleder, og de efterligner dem i tale, opførsel, udseende og klædedragt. Ønsker du at stå som en beundrer af sådanne mennesker? Det de har opnået, er stik imod det Guds ord tilskynder os til at stræbe efter. Bibelen råder os til at søge åndelig velstand og styrke og den ære det er at repræsentere Gud og tale hans sag på jorden. (1 Timoteus 6:17-19; 2 Timoteus 1:7, 8; Jeremias 9:23, 24) Verdens kommercielle propaganda gør folk materialistiske og fortæller dem at deres lykke afhænger af det de ejer. Derfor ofrer de sådanne ting langt større opmærksomhed end åndelige værdier. Følger du verdens kurs vinder du verdens venskab. Men du bliver afskåret fra venskab med Gud. Hvis venskab betyder mest for dig? Hvis venskab vil give dig den glæde og lykke der er størst og varer længst?

25. (a) Hvad kan vi forvente fra verdens side når vi ikke længere følger dens veje? (b) Hvad vil sætte os i stand til virkelig at ’forny vort sind’, så vi ser tingene med Guds øjne?

²⁵ Det letteste er at falde til føje i verdens gængse mønster. De der støtter verden vil, på grund af dens dårlige ånd, tage det ilde op at du vælger en anden vej.  (1 Peter 4:3, 4) De vil lægge pres på dig for at få dig til at indordne dig, ja lade dig forme af det verdslige menneskesamfund. Ved hjælp af verdens visdom, verdens mening om hvad der bringer succes i livet, vil de søge at bestemme hvad du skal tænke. Det vil derfor kræve en virkelig indsats og en stærk tro af dig at ’forny dit sind’ så du kan se tingene som Gud ser dem, og erkende hvorfor ’denne verdens visdom er tåbelighed i hans øjne’. (Romerne 12:2; 1 Korinther 1:18-20; 2:14-16; 3:18-20) Hvis du flittigt studerer Guds ord kan du gennemskue verdens falske visdom, se de dårlige resultater den allerede har medført og den katastrofe det uundgåeligt vil ende med. Da kan du også fuldt ud erkende visdommen ved Guds vej og se de sikre velsignelser den garanterer.

Nytteløst at ofre tid og kræfter på en verden der forgår

26. Vil det være klogt at deltage i det arbejde humanitære organisationer udfører for at forbedre forholdene?

²⁶ Nogle vil måske indvende at mange organisationer i verden udretter meget godt ved at sikre folk beskyttelse, sundhed, uddannelse eller frihed. Ja, det er rigtigt at nogle organisationer skaffer en vis midlertidig lindring for nogle få af de vanskeligheder folk er udsat for. Men disse organisationer er alligevel en del af den verden der har fjernet sig fra Gud. De samler folks opmærksomhed om at bevare den nuværende samfundsordning. Ingen af dem går ind for Guds styre over jorden, udøvet af hans rige ved hans søn. Når det kommer til stykket kan jo selv forbrydere godt være gode familiefædre og endda øve godgørenhed mod  nogle. Men ville det give os nogen som helst grund til at støtte deres forbryderorganisationer? — Jævnfør Andet Korintherbrev 6:14-16.

27. Hvad er den eneste måde hvorpå vi kan hjælpe folk til at overleve og komme ind i Guds nye orden?

²⁷ Kan vi virkelig vise mennesker sand kærlighed ved at støtte nogle af verdens hjælpeprogrammer og ofre tid og kræfter på dem? Hvis du skulle hjælpe en der var syg, er det indlysende at du måtte tage dine forholdsregler for ikke at blive ramt af den samme sygdom. Kun hvis du selv forblev rask kunne du hjælpe vedkommende til også at blive rask. Det nuværende samfund er ramt af åndelig sygdom. Vi kan imidlertid ikke redde det, for Guds ord viser at dets sygdom er dødelig. (Jævnfør Esajas 1:4-9.) Men vi kan hjælpe enkeltpersoner ved at vise dem vejen til åndelig sundhed, så de kan overleve og komme ind i Guds nye orden — forudsat vi selv holder os adskilt fra verden. (2 Korinther 6:17) Hold dig derfor fri af verdens programmer. Gør dit yderste for at undgå at blive besmittet af verdens ånd og at følge dens uretfærdige veje. Glem aldrig at „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Johannes 2:17.

[Studiespørgsmål]