Kapitel 3

Fører religionen verden den rette vej?

1. Hvilke vigtige spørgsmål stilles her angående verdens kirker og religionssamfund?

„RELIGIONEN har været en af de stærkeste kræfter i historien,“²⁸ siger The World Book Encyclopedia. Men har de mange religionssamfund fremmet freden og sikkerheden? Har de lært deres medlemmer at broderkærlighed bør gå på tværs af landegrænser og raceforskelle? Og har kristenhedens kirker, de katolske såvel som de protestantiske, levet op til deres påstand om at de følger fredsfyrsten Jesus Kristus? Eller har de i virkeligheden bidraget til det had der bringer menneskehedens fremtid i fare? Et blik på forholdene vil give os et overraskende svar.

2. Hvad fortæller historien om religionens rolle?

² Bladet Parade siger: „Man kan lære af historien hvis man vil. Noget af det første man lærer, er at konflikter der skyldes religiøse og sekteriske uoverensstemmelser næsten altid er de bitreste, de mest langvarige og de vanskeligste at løse.“²⁹ Og avisen Chicago Tribune bemærker: „Ethvert større religionssamfund forkynder fred, broderskab og barmhjertighed, og dog er nogle af de grusomste og mest intolerante eksempler på undertrykkelse i historien blevet øvet i Guds navn.“³⁰ På denne baggrund spørger avisredaktøren C. L. Sulzberger med rette: „Hvor ubehageligt emnet end måtte være, burde man da ikke indse at religion i lighed med imperialisme, racisme og militarisme er blevet en stadig voksende trussel mod menneskelivet?“³¹

3. Hvor skændigt har religionen optrådt her i det 20. århundrede?

 ³ Ja, historiens blade er plettede med blod fra stridigheder som religionen har stået bag. Alene i vort eget århundrede har vi i to verdenskrige og andre konflikter set hvordan medlemmer af de samme kirker eller religionssamfund skændigt har dræbt hinanden — katolikker har dræbt katolikker, protestanter har dræbt protestanter, muslimer har dræbt muslimer, og så videre. Og på begge sider af fronten har præster fra de samme religionssamfund stået og velsignet soldaterne før de drog ud for at dræbe deres trosfæller.

4. (a) Hvorfor må kristenhedens kirker bære det største ansvar? (b) Hvad siger en lederartikel om krig?

⁴ Kristenhedens kirker hører til dem der må bære det største ansvar her. Hvorfor? Fordi de hævder at repræsentere Bibelens Gud og hans søn Jesus Kristus, der sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) På trods af dette er de værste myrderier af alle foregået midt i kristenheden. Det er som der siges i en lederartikel i avisen Waterloo Courier, der udkommer i den amerikanske stat Iowa: „Kristne har heller aldrig haft skrupler over at føre krig mod andre kristne. Havde de haft det, var nogle af de værste krige i Europa aldrig blevet udkæmpet. . . . Den første og den anden verdenskrig, hvor kristne dræbte kristne i et omfang som aldrig før, kunne aldrig have fundet sted.“³²

5. (a) Hvad siger Bibelen klart til dem der tjener Gud? (b) Hvilket spørgsmål må kirkemedlemmer være villige til at stille med hensyn til deres egen kirke?

⁵ Bibelen udtaler sig klart om dette: De der tjener Gud får at vide at de skal „søge fred og jage efter den“,  „smede deres sværd til plovjern“ og „ikke mere lære at føre krig“. (1 Peter 3:11; Esajas 2:2-4) „Vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde [Satan Djævelen] og slog sin broder ihjel.“ (1 Johannes 3:10-12) Men de der tilhører denne verdens religioner bliver ved med at slå deres brødre ihjel, ligesom Kain gjorde, og præsterne har støttet dem der gør det. Hvis du er medlem af et religiøst samfund, bør du derfor spørge dig selv: ’Hvis alle mennesker hørte til min religion, ville krigene så ophøre og ville der blive fred på jorden?’

6. Hvad viser den forvirring og splittelse der råder inden for verdens religioner?

⁶ Den forvirring og splittelse der råder blandt de religiøse samfund viser klart at Gud ikke står bag dem. Det kommer måske som en overraskelse for dem der mener at der må være noget godt i alle religioner eftersom de hævder at repræsentere Gud. Men Bibelen siger rent ud at ’Gud ikke er uordenens men fredens Gud’. (1 Korinther 14:33) Den viser også at der både er sand religion og falsk religion. Og den siger at Gud kun anerkender den tilbedelse der bygger på sandheden og som er uden hykleri. — Mattæus 15:7-9; Johannes 4:23, 24; Titus 1:16.

7. (a) Med hvilket udtryk beskriver Bibelen verdens religionssamfund? (b) Hvad må de stå til regnskab for?

⁷ Eftersom verdens religionssamfund i virkeligheden har prostitueret sig selv for at opnå politiske, kommercielle og sociale fordele, bliver de i Bibelen skildret som en skøge. Og der siges om denne skøge: „I hende fandtes blod . . . af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 17:1-6; 18:24) Ja, verdens  religiøse samfund har pådraget sig stor blodskyld i forbindelse med alle de myrderier der har fundet sted i verdenshistorien! Regnskabets time venter dem.

8. Hvordan gælder Jesu ord om „blinde vejledere“ i dag?

⁸ Det siger sig selv at en religion hvis tilhængeres praksis er i modstrid med Bibelen, aldrig vil kunne føre  menneskeheden til virkelig fred og sikkerhed. Jesus sagde om sin tids falske religiøse ledere: „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ (Mattæus 15:14) På samme måde er verdens religioner i dag „blinde vejledere“, både hvad angår krig og andre vigtige anliggender.

Fremmer verdens religioner en god moral?

9, 10. (a) Hvorfor er det vigtigt at man holder fast ved ophøjede moralnormer hvis der skal være fred og tryghed? (b) Hvad vil ifølge Bibelen fremme en god moral?

⁹ Kan der være sand fred mellem naboer og kan der være virkelig tryghed uden ophøjede moralnormer? Nej, uden sådanne normer bliver resultatet løgn, tyveri, ægteskabsbrud og tilsvarende handlinger. Med ægte næstekærlighed følger derimod en god moral.

¹⁰ Hvad Guds syn på moral angår, siger Bibelen: „Den der elsker medmennesket har opfyldt loven. For dette: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke myrde, du må ikke stjæle, du må ikke begære,’ og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt.“ — Romerne 13:8-10.

11, 12. (a) Kan vi vente at have fred med Gud hvis vi ikke lever efter retfærdige moralnormer? (b) Hvem fastsætter disse normer?

¹¹ Men endnu vigtigere: Tror du man kan have fred med Gud, at man kan være sikker på hans gunst og beskyttelse, hvis man ikke følger hans moralnormer? Kunne du overhovedet respektere en Gud som ikke krævede en god moral af dem der hævder at tjene ham?

¹² For at kunne kræve at vi følger hans normer, må Gud naturligvis fortælle os hvori disse normer består.  Det har han gjort i sit ord, Bibelen. (2 Timoteus 3:16, 17) Påstanden om at hver enkelt bare kan opstille sine egne normer og følge dem, er ikke spor fornuftigere end den påstand at hver enkelt kan lave sine egne færdselsregler og følge dem. Vi ved hvad resultatet ville blive. Bibelen viser ganske logisk at der kun er én vej som fører til Guds godkendelse. Som Jesus sagde, fører enhver anden vej til udslettelse. — Mattæus 7:13, 14; Lukas 13:24.

13-15. (a) Hvilke spørgsmål angående moral bør man stille vedrørende medlemmerne af ens egen kirke? (b) Hvad siger Bibelen der skal gøres hvis et medlem af en menighed bliver ved med at overtræde Guds love? (c) Gør man det inden for kirken?

¹³ Kan man sige at kristenhedens kirker værner om Guds moralnormer og dermed sætter et godt eksempel for resten af verden? Hvordan lever mange af kirkernes medlemmer? Hvis du hører til en kirke, kunne du spørge dig selv: ’Hvis alle på jorden levede ligesom dem der hører til min kirke, ville lovløshed, uærlige forretningsmetoder, stridigheder og kønslig umoralitet så høre op?’

¹⁴ Bibelen advarer om at „lidt surdej gennemsyrer hele dejen“ og at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (Galaterne 5:9; 1 Korinther 15:33) Af den grund siger den også at kristne „skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . ’Fjern det onde menneske fra jer selv.’“ — 1 Korinther 5:11-13.

¹⁵ Det kan naturligvis ske at nogle begår et fejltrin og så vender om. Men hvad med dem der bliver ved med  at gøre sådanne ting? Hvis sådanne mennesker hævder at tjene Gud, er de hyklere. Du afskyr uden tvivl hykleri. Bibelen viser at Gud også afskyr hykleri og dem der hykler. (Mattæus 23:27, 28; Romerne 12:9) Hvordan ser det ud inden for din kirke? Følger den Bibelens befaling om at ’fjerne’ dem der bliver ved med at overtræde Guds love og ikke virkelig angrer det de gør? Eller lader den sådanne mennesker fortsætte som respekterede medlemmer, til fare for andre? Går den kun ind for en god moral med læberne, mens den i virkeligheden billiger en uret adfærd eller ser gennem fingre med den? — Mattæus 15:7, 8.

16. (a) Hvad siger mange gejstlige om utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet? (b) Hvad siger Bibelen herom?

¹⁶ Flere og flere gejstlige siger at utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet ikke nødvendigvis er forkert. Men de taler ikke på Guds vegne, for hans ord siger klart: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinther 6:9, 10.

Hvad det har medført at Guds ord forkastes

17-19. (a) Hvordan så apostelen Paulus på Bibelen? (b) Hvordan ser mange gejstlige i dag på Bibelen?

¹⁷ Den egentlige grund til at kirkesamfundene befinder sig i en sådan tilstand af splittelse og kaos, er at de tilsidesætter Guds love som findes i hans ord, Bibelen. Mange gejstlige benægter ligefrem at Bibelen er Guds inspirerede ord. Men den inspirerede apostel Paulus erklærede: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16)  Paulus tilskyndede os også til at tage imod Bibelen „ikke . . . som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord“. (1 Thessaloniker 2:13) Når Jehova Gud kunne skabe det ærefrygtindgydende univers, kunne han naturligvis også forfatte en bog og sørge for at den ikke med tiden blev forvansket!

¹⁸ Alligevel siger et katolsk opslagsværk, New Catholic Encyclopedia, at „mange udtalelser i Bibelen simpelt hen er fejlagtige hvis de bedømmes på grundlag af moderne videnskabelig og historisk viden“.³⁹ I tidsskriftet U.S. Catholic siger en præst at jordens skabelse ikke kan være foregået på den måde det beskrives i Første Mosebog. Og hvad beretningen om menneskets skabelse angår, siger han: „Menneskeslægten opstod ikke på den måde.“⁴⁰ En episkopal biskop har udtalt: „Bibelen indeholder fejl, unøjagtigheder og selvmodsigelser. Det er derfor forståeligt at de store kristne kirker ikke betragter Bibelen som ufejlbarlig.“⁴¹ I England har en anglikansk biskop omtalt Jesu opstandelse som et „taskenspillernummer med knogler“.⁴²

¹⁹ Mange præster forklejner altså Bibelen eller lærer i hvert fald ikke deres sognebørn at respektere den og følge Guds love som er nedfældet i den. Det er en væsentlig grund til den rystende uvidenhed om Bibelen der råder i hele kristenheden. Den kirkelige kommentator M. J. McManus skriver følgende om kirkegængerne: „Få ting inden for religionen truer i den grad med at underminere den organiserede religion i 1980erne som den sørgelige mangel på bibelkundskab.“ Han bemærker at Bibelen for de fleste kirkegængere er „et ulæst, fremmedartet dokument“.⁴³

20, 21. Hvad har det medført at Bibelens lære er blevet forkastet?

 ²⁰ Hvad har alt dette medført? Har kirkerne vist at de kan ringeagte Bibelens lære og alligevel skabe fred og opbygge en god moral blandt deres medlemmer? Nej, forholdene bliver tværtimod værre og værre på hele jorden. De ikke-kristne lande bliver mere og mere hjemsøgt af splittelse og uro, politisk korruption og moralsk forfald. Men især kristenhedens lande har længe hørt til de hårdest ramte hvad angår lovløshed, umoralitet, stofmisbrug, raceuro og krig. Det er gået som Guds pålidelige ord har forudsagt: „Jehovas ord har de vraget, så hvad visdom har de?“ — Jeremias 8:9.

²¹ Vidnesbyrdene kan ikke bortforklares. De viser at verdens religioner ikke virkelig bidrager til fred og sikkerhed. Og de har ladet deres medlemmer i uvidenhed om det sande håb — Guds rige. Hvad vidner alt dette om?

Enden for verdens religioner nær

22, 23. Hvad siger Bibelen der vil ske med de falske religioner?

²² Jesus Kristus sagde: „Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, vil blive rykket op med rode.“ (Mattæus 15:13) De dårlige frugter verdens religioner har båret, viser at Gud ikke har plantet dem. Bibelen forudsiger derfor at alle falske religionssystemer snart vil blive tilintetgjort.

²³ Idet Gud symbolsk betegner disse falske religiøse systemer som en skøge der kaldes „Babylon den Store“, siger han: „Hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder. . . . hendes plager vil komme på én dag, død og sorg og hungersnød, og hun skal opbrændes med ild, for  stærk er Jehova Gud, som har dømt hende.“ — Åbenbaringen 18:2, 5-8.

24. Hvordan vil denne ødelæggelse komme, og fra hvem?

²⁴ Læg mærke til at ødelæggelsen skal komme med overraskende pludselighed, som „på én dag“. Til manges forbløffelse og forfærdelse vil den falske religion blive ødelagt, tilintetgjort, af de selv samme politiske nationer som den længe har drevet sit skøgevæsen sammen med. — Åbenbaringen 18:10-17, 21; 17:12, 16.

25. (a) Hvad tilskynder Åbenbaringen 18:4 de mennesker til at gøre der ønsker Guds godkendelse? (b) Hvad burde bevæge dem til at tage dette skridt?

²⁵ Derfor lyder Guds opfordring: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Ved at tage dette skridt viser man at man har samme syn på falsk religion som Gud. Det betyder at man afskyr den for dens dårlige frugter, dens hykleri og dens overtro. Man bør føle sig frastødt af den falske religion fordi den har stillet Gud i et dårligt lys over for menneskene og har bidraget til lidelser og undertrykkelse. (Romerne 2:24; Jeremias 23:21, 22) Hvis du gør det, vil du holde op med på nogen måde at støtte sådanne religioner, og således vise at du fuldt ud støtter Guds dom over dem.

26. (a) Hvad må man desuden finde frem til hvis man skal opnå Guds fred og beskyttelse? (b) Hvilken slags mennesker skal man være på udkig efter når man søger at finde dem der praktiserer den sande tilbedelse?

²⁶ Det er dog ikke nok at du bare trækker dig tilbage eller melder dig ud. Du må også finde frem til den sande tilbedelse der er uden hykleri, den tilbedelse der  vil bringe dig Guds fred og beskyttelse når den forudsagte ødelæggelse indtræffer. De der praktiserer denne sande tilbedelse er mennesker der allerede nu har ’smedet deres sværd til plovjern’ og ’ikke mere lærer at føre krig’. (Esajas 2:4) Det er mennesker der tror på Guds ord og følger det, idet de retter deres liv ind efter det. (Salme 119:105) De viser deres medmennesker sand kærlighed uden hykleri. (Johannes 13:35; Romerne 13:8) Findes der en sådan sand tilbedelse i dag? Millioner har fundet den blandt Jehovas vidner. De er i hele verden kendt for at følge Guds love som findes i Bibelen. Og den fred og sikkerhed de nyder allerede nu, bekræfter sandheden og kraften i Guds ord.

27. Hvad vil du selv kunne undersøge ved at overvære Jehovas vidners møder i deres rigssal?

²⁷ Jehovas vidner er alvorligt bekymrede over den farlige situation som falsk religion har ført menneskene ud i. De stræber selv oprigtigt efter at give Guds ord førstepladsen i deres liv. De mødes regelmæssigt i deres lokale rigssal, og enhver er hjerteligt velkommen til at overvære deres møder og selv undersøge i hvor vid udstrækning de afspejler Guds ånd og nyder den fred og sikkerhed dette medfører. Hvis du tager imod denne indbydelse, vil du også få at se hvordan de lærer — og efterlever — hvad Gud kræver af dem der skal overleve den kommende ødelæggelse og komme ind i den retfærdige nye samfundsorden under hans himmelske riges styre.

[Studiespørgsmål]

 [Ramme på side 29]

Som det fremgår af følgende klip fra forskellige aviser, billiger flere og flere gejstlige det Bibelen fordømmer som umoralitet:

„Når det onde bliver til noget godt vil præsterne fortælle os det.“ „[Den engelske kirke] udskifter nu sit gammeldags autoritære image. Samliv før ægteskabet, med en eller flere partnere, . . . vil fremover blive regnet for moralsk acceptabelt.“ — Alberta Report.³³

„Præster tavse om samliv før ægteskab.“ „De amerikanske præster har forholdt sig syndigt tavse med hensyn til at prædike om samliv før ægteskabet . . . De er bange for at de vil miste nogle af deres sognebørn. Esajas kendte til sådanne præster. I kapitel 1 i sin bog citerer han Herren for at sige om dem: ’Jeg skjuler mine øjne for jer; selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af blod.’“ — Telegraph, North Platte, Nebraska.³⁴

„Utroskab i et blidere lys.“ „Den engelske gejstlige . . . rynkede panden da han fremholdt kirkens mildere syn på det syvende bud. . . . ’Vi må være omsorgsfulde og ikke fordømmende,’ sagde han.“ — The Sunday Times, Perth, Australien.³⁵

„Unitarer bifalder homoseksuelle ægteskaber.“ — The New York Times.³⁶

„En ekspertgruppe i Canadas forenede Kirke går ind for at præstevie aktive homoseksuelle.“ — The Toronto Star.³⁷

„Legalisér prostitution — det er den fromme løsning.“ — Lederartikel af en katolsk monsignore i Philadelphia Daily News.³⁸

[Illustrationer på side 25]

Gejstligheden har pådraget sig blodskyld ved at støtte diktatorer