Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fred og sikkerhed jorden over — et pålideligt håb

Fred og sikkerhed jorden over — et pålideligt håb

Kapitel 9

Fred og sikkerhed jorden over — et pålideligt håb

1, 2. Hvilke forhold, som er forudsagt i Bibelen, vil gøre jorden til et herligt sted at leve?

DET kunne være pragtfuldt at leve på jorden hvis der rådede virkelig fred og sikkerhed overalt. Skønt forholdene langtfra er sådan nu, forudsiger Bibelen at jorden en dag vil blive et herligt hjem hvor menneskene vil kunne nyde livet i fulde drag.

2 Hvad lover Bibelen? Hvordan kan vi være sikre på at løfterne vil blive opfyldt?

Hvorfor vi kan have tillid til det

3, 4. (a) Hvad lærer vi af den pålidelighed der kendetegner de grundlæggende love i universet? (b) Hvem har fastsat disse love, og hvad kan vi derfor også med god grund nære tillid til?

3 Universet styres af grundlæggende love. Mange af dem tager vi som en selvfølge. Solen står op og går ned, månen gennemløber sine faser og årstiderne skifter — alt sammen med en regelmæssighed der bidrager til stabilitet i vor tilværelse. Vi kan udarbejde kalendere og planlægge hvad vi vil foretage os flere år frem i tiden, fordi vi véd at jorden, månen og planeterne bevæger sig pålideligt i deres baner. Hvad kan vi lære af dette?

4 Den der har fastsat disse love er pålidelig. Det han siger og gør, kan man stole på. Det er i hans navn, som himmelens og jordens Skaber, at Bibelens løfter om en retfærdig ny orden er givet. (Esajas 45:18, 19) I det daglige stoler vi i et vist omfang på andre — dem vi handler hos, dem der bringer post ud, og nære venner. Skulle vi da ikke have langt større tillid til Gud og til at han med sikkerhed vil opfylde sine løfter? — Esajas 55:10, 11.

5. Hvordan er motivet bag Guds løfter med til at give os tro?

5 Det er sandt at mennesker, på grund af selviskhed, ofte er upålidelige. Men alle Guds løfter er fuldt ud pålidelige og ganske tydeligt givet til vort bedste, ikke for at tilfredsstille nogen selviskhed hos ham. Gud behøver ikke noget som helst af os, men han glæder sig over dem der tror på ham af kærlighed til ham og hans retfærdige veje. — Salme 50:10-12, 14.

6. Hvilken slags tro hjælper Bibelen os til at få?

6 Desuden appellerer Bibelen til vor fornuft, vor tænkeevne. Den kræver ikke blind tro eller lettroenhed. Den siger endda at sand tro er „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) I Bibelen giver Gud os et sikkert grundlag for at tro. At dette grundlag er fornuftigt, bliver klarere og klarere for os efterhånden som vi vokser i kundskab om Guds ord og ser hvordan det virker i vort eget liv og hvordan dets profetier opfyldes. — Salme 34:8-10.

7. Hvad kræver tro på Bibelens løfter om fremtidige velsignelser ikke af os?

7 Bibelens løfter om fremtidige velsignelser overgår langt hvad mennesker tør love. Alligevel fordres det ikke at vi skal tro på noget der strider mod enhver menneskelig erfaring, og heller ikke på noget der strider mod normale menneskelige ønsker. Lad os betragte nogle af disse storslåede velsignelser og se at det forholder sig sådan.

Jorden vil blive en smuk have

8, 9. (a) Hvilke forestillinger skulle ordet „paradis“ vække i os? (b) Har der nogen sinde været et sådant sted på jorden? (c) Hvoraf fremgår det at Paradiset, ifølge Guds hensigt, skal omfatte hele jorden?

8 Ordet „paradis“ kommer af lignende ord som man brugte i fortiden (hebraisk: pardesʹ; persisk: pairidaeʹza; græsk: paraʹdeisos) til at beskrive noget som fandtes på jorden dengang. Disse ord indeholder alle tanken om en smuk park eller en parklignende have. Ligesom i fortiden, sådan findes der også i dag mange sådanne steder, ja der findes naturparker af anselig størrelse. Og mennesket tiltrækkes naturligt af deres skønhed. Bibelen lover at der vil komme en dag da hele jorden er en sådan parklignende have, et paradis.

9 Da Gud skabte de to første mennesker satte han dem i Edens have, hvilket betyder „Glædens paradis“. Men Paradiset skulle ikke kun omfatte dette ene sted. Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28; 2:8, 9) Det indebar at Paradisets grænser skulle udvides indtil jordens ender — en guddommelig hensigt der stadig står ved magt på trods af Adams og Evas ulydighed. Jesus Kristus gav udtryk for tillid til at denne hensigt vil blive gennemført dengang han lovede en mand der blev henrettet ved siden af ham, at han skulle få lejlighed til at leve i et sådant jordisk paradis. (Lukas 23:39-43) Hvordan vil dette ske?

10. Hvilke hindringer for et paradis har Gud lovet at fjerne, ifølge Åbenbaringen 11:18?

10 Gud har lovet at han i den kommende ’store trængsel’ vil rydde alle hindringer for et sådant paradis bort ved at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Gud vil således gøre hvad menneskers regeringer aldrig vil kunne gøre. Han vil fjerne alle som selvisk forurener jorden for at tilfredsstille deres kommercielle begær, alle som fører ødelæggende krige, og alle som misbruger jorden fordi de mangler respekt for de rige gaver Gud har givet.

11. (a) Hvilken historisk begivenhed viser at genoprettelsen af et paradis på jorden ikke strider imod menneskelig erfaring? (b) Hvilket løfte styrker dette vor tro på?

11 Derefter vil skønhed blomstre frem og brede sig på hele jorden. Luften, vandet og agerjorden vil genvinde deres naturlige renhed. Denne genoprettelse af Paradiset er ikke noget som overstiger menneskets fatteevne, og den strider heller ikke mod de erfaringer menneskene tidligere har gjort. For mange hundrede år siden kom israelitterne ud af fangenskabet i Babylon, og Jehova Gud førte dem tilbage til deres hjemland. Da de kom tilbage var landet en ødemark. Men fordi Gud velsignede dem og deres arbejde, blev landet snart så smukt at nabofolkene kunne udbryde: ’Det er blevet som Edens have!’ Det blev også meget frugtbart, så der hverken var fare for sult eller hungersnød. (Ezekiel 36:29, 30, 35; Esajas 35:1, 2; 55:13) Hvad Gud gjorde dengang, viste i mindre målestok hvad han vil gøre igen på hele jorden for at opfylde sine løfter. Alle som anses for værdige til at leve til den tid, vil kunne nyde livets gudgivne glæder i Paradiset. — Salme 67:6, 7; Esajas 25:6.

Fattigdom og økonomisk trældom ophører

12. Hvilke arbejdsforhold og økonomiske tilstande må fjernes hvis vi virkelig skal kunne glæde os over livet?

12 Fattigdom og trældom under det økonomiske system er udbredte onder i dag. Man vil ikke virkelig kunne glæde sig over livet i Paradiset hvis millioner stadig skal slide og slæbe for blot at eksistere, eller stadig skal udføre et ensformigt arbejde der reducerer dem til ubetydelige hjul i et stort maskineri.

13-15. (a) Hvor finder vi et historisk eksempel der viser os hvad der er Guds vilje i denne henseende? (b) Hvordan bidrog denne ordning til den enkeltes og familiens glæde og tryghed?

13 Guds vilje med menneskene i denne henseende ses af den ordning han indførte i fortidens Israel. Dér fik hver familie en jordlod som gik i arv i slægten. (Dommerne 2:6) Selv om denne arvelod kunne sælges, og selv om man endog kunne sælge sig selv til trældom hvis man kom i gæld, sørgede Jehova dog for at ingen kunne samle sig vældige jordbesiddelser eller holde folk i trældom i lang tid. Hvordan?

14 Ved hjælp af nogle økonomiske bestemmelser i den lov han gav sit folk. En israelitisk træl skulle gives fri i det syvende år af sin trældom. Og hvert 50. år skulle være et „jubelår“ for hele folket, hvor der skulle ’udråbes frihed’ for alle landets indbyggere. (5 Mosebog 15:1-9; 3 Mosebog 25:10) Da skulle enhver arvelod som var solgt, gives tilbage til sin oprindelige ejer. Alle som var i trældom skulle frigives, også selv om der ikke var gået syv år. Det var en glædens tid, hvor familierne blev genforenet og hvor de rent økonomisk fik en ny start i livet. Jorden kunne altså ikke sælges uigenkaldeligt, men kunne i realiteten blot forpagtes bort, og ikke længere end til det følgende jubelår. — 3 Mosebog 25:8-24.

15 Alt dette bidrog til at der herskede økonomisk stabilitet i landet, og til at hver enkelt familie nød fred og sikkerhed. Når disse love blev overholdt, undgik folket at komme ud i den sørgelige situation vi ser i så mange lande i dag, hvor nogle er meget rige mens andre er meget fattige. De fordele hver enkelt nød, styrkede folket som et hele, idet ingen behøvede at være underprivilegerede og fuldstændig forarmede. Som det berettes om tiden under kong Salomon: „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ.“ (1 Kongebog 4:25) I dag er der mange som ikke kan bruge deres evner og initiativ fuldt ud, fordi de er fanget i et økonomisk system der tvinger dem til at tjene en lille gruppes eller måske en enkelt mands interesser. Under Guds lov blev den flittige hjulpet til at bruge sine evner til gavn og glæde for alle. Det giver os en idé om den følelse af personligt værd som alle der opnår livet i Guds nye orden vil erfare.

16. Hvilke boligforhold og økonomiske forhold vil Guds rige give alle sine undersåtter?

16 Overalt på jorden vil profetien i Mika 4:3, 4 få en vidunderlig opfyldelse. Fredselskende mennesker som lever under Guds retfærdige styre vil „sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for hærstyrkers Jehovas mund har talt“. Ingen af Guds riges undersåtter vil bo i usle slumkvarterer eller overfyldte lejekaserner. De vil få deres eget hus og deres egen jord. (Esajas 65:21, 22) Kongen, Kristus Jesus, lovede for længe siden at ’de der har et mildt sind vil arve jorden’, og da han har fået „al myndighed i himmelen og på jorden“ kan han sørge for at det går i opfyldelse. — Mattæus 5:5; 28:18.

Evigt liv og varig sundhed

17-19. Hvad viser at det er naturligt for menneskene at ønske et langt liv og et godt helbred? (b) Hvilken sammenligning mellem menneskers og visse væksters levetid får det til at virke mærkeligt at menneskets levealder er så kort? (c) Hvordan viser menneskehjernens kapacitet at det er rimeligt at tro at mennesket er skabt til at leve evigt?

17 Ingen af disse gode forhold kan imidlertid bringe virkelig fred og tryghed så længe fremtiden formørkes af sygdom, alderdom og død. Er det ulogisk eller imod menneskelig erfaring at håbe på at blive befriet for disse ting? Det strider i hvert fald ikke mod menneskets natur at ønske dette, for mange har brugt hele deres liv og umådelige pengesummer på at realisere et sådant håb.

18 Håbet om varig sundhed og evigt liv er altså på ingen måde fornuftstridigt. Det er snarere det modsatte der strider mod al sund fornuft — at mennesker, så snart de har nået en alder hvor de har samlet sig tilstrækkelig viden og erfaring og virkelig kan begynde at udrette noget, begynder at ældes for til sidst at dø. Der er træer som lever i tusinder af år. Hvorfor skal mennesket, der er skabt i Guds billede, kun leve en brøkdel af den tid som visse fornuftløse planter lever? Ville det ikke være rimeligt at mennesket levede meget, meget længere?

19 Alderdomsprocessen er stadig i det store og hele et mysterium for forskerne. Noget som også forbløffer dem, er at menneskehjernen er indrettet til at opbevare så godt som ubegrænsede mængder af oplysninger. En biokemiker skriver at hjernen „er i stand til at rumme og udnytte en hvilken som helst mængde oplysninger som det er sandsynligt at et menneske vil lære og huske — og en milliard gange mere endda.“55 Det vil sige at din hjerne ikke alene kan klare alt det som du kan fylde den med i løbet af en levetid på 70 til 80 år, men en milliard gange mere! Intet under at mennesket har en sådan kundskabstørst, et sådant ønske om at lære noget og udrette noget! Men dets korte liv hindrer det. Er det rimeligt at tro at mennesket har fået en så fantastisk hjerne for kun at bruge en lille bitte brøkdel af dens kapacitet? Er det ikke langt mere fornuftigt at tro at Jehova, sådan som Bibelen viser, har dannet mennesket til at leve evigt på jorden og har givet det en hjerne som på vidunderlig måde svarer til denne hensigt?

20. Hvad siger Bibelen at Gud har lovet at gøre for menneskene i forbindelse med syndens virkninger, også døden?

20 Bibelen viser at mennesket fra begyndelsen havde mulighed for at leve evigt, men at det forspildte denne mulighed ved at gøre oprør. „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Men Bibelen indeholder også Guds løfte om at der i det genoprettede paradis ingen død vil være mere, og heller ingen sorg eller skrig eller smerte. (Åbenbaringen 21:3, 4; jævnfør 7:16, 17) Den viser at det er Guds hensigt at menneskene skal leve evigt, uden at være underlagt syndens virkning. (Romerne 5:21; 6:23) Ydermere lover den at velsignelserne i Guds nye orden også vil blive tilgængelige for de milliarder der er døde i tidens løb. Hvordan? Ved en opstandelse hvor hele menneskehedens fælles grav bliver tømt. Jesus sagde med overbevisning: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29.

21, 22. Hvorfor er et godt helbred ikke for meget at håbe på?

21 Lægevidenskaben fremstiller i dag „vidundermedicin“ og udfører kirurgiske bedrifter som ville have syntes utrolige for blot nogle få årtier siden. Skulle vi da tvivle på at den der har skabt menneskene kan gøre noget som er langt mere forbløffende? Det et indlysende at Skaberen er i stand til at give retskafne mennesker et kernesundt legeme og endda få alderdomsprocessen til at gå den modsatte vej. Og han kan gøre dette uden at bruge medikamenter, operationer eller kunstige organer. Betænksomt har Gud givet os sikkerhed for at det ikke er for meget at håbe på sådanne velsignelser.

22 Da hans søn var på jorden, gav han ham magt til at gøre helbredende undergerninger. Disse gerninger forsikrer os om at der ikke findes den sygdom eller svaghed Gud ikke kan helbrede. Da en mand som var fuld af spedalskhed bønfaldt Jesus om at blive helbredt, rørte Jesus medfølende ved ham og sagde: „Bliv ren.“ Og den historiske beretning siger: „Straks blev han ren for sin spedalskhed.“ (Mattæus 8:2, 3) Jesus gjorde disse ting åbenlyst, i overværelse af mange vidner, som historikeren Mattæus fortæller: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem, så de mange mennesker var ganske forbløffede . . . og de herliggjorde Israels Gud.“ (Mattæus 15:30, 31) Hvis du læser beretningen i Johannes 9:1-21 ser du et eksempel på hvor saglig og realistisk den historiske beretning om disse helbredelser er. Helbredelserne er bevidnet af mange, deriblandt lægen Lukas. — Markus 7:32-37; Lukas 5:12-14, 17-25; 6:6-11; Kolossenserne 4:14.

23, 24. Hvorfor er det ikke urimeligt at tro at de døde vil blive oprejst til liv under Guds rige?

23 Af tilsvarende grunde bør vi heller ikke mene at det er umuligt at tro på Bibelens løfte om at „der vil finde en opstandelse sted“. (Apostelgerninger 24:15) Endog mange år efter et menneskes død kan man gengive vedkommendes stemme, udseende og handlinger fra en filmstrimmel eller et videobånd. Skulle den der skabte mennesket og som ved nøjagtig hvordan dets atomer og molekyler er sat sammen, da ikke kunne gøre langt mere? Datamaskiner som mennesker har bygget, kan oplagre og ordne milliarder af oplysninger. Men Gud har skabt det ærefrygtindgydende univers med dets milliarder af stjernehobe, som hver igen består af milliarder af stjerner. Det bliver til billioner, ja trillioner af stjerner! Og dog siger Salme 147:4: „Han har tal på stjernernes mængde; han kalder dem alle ved navn“! Med så enorm en hukommelse vil det afgjort være en enkel sag for Gud at huske hvilken personlighed de enkelte mennesker har haft, og føre dem tilbage til livet. — Job 14:13.

24 Også i forbindelse med dette storslåede håb har Jehova givet os historiske eksempler for at styrke vor tro. Han gav sin søn magt til i mindre målestok at vise hvad han vil gøre i stor målestok under sit retfærdige styre over jorden. Jesus oprejste flere døde, ofte lige for øjnene af andre. Lazarus, som han oprejste i nærheden af Jerusalem, havde endog været død så længe at hans legeme var begyndt at gå i opløsning. Opstandelseshåbet hviler afgjort på et solidt grundlag. — Lukas 7:11-17; 8:40-42, 49-56; Johannes 11:38-44.

Jorden har plads til en stor befolkning

25, 26. Vil der blive plads nok til alle når de døde bliver oprejst?

25 Er der plads nok på jorden til at hele den befolkning der kommer frem i opstandelsen kan være her og leve komfortabelt? Det tog jordens befolkning over 5000 år at nå den første milliard i begyndelsen af 1800-tallet. I dag er den på omkring fem milliarder.

26 De der lever i dag, udgør altså en væsentlig del af det samlede antal der har levet på jorden. Nogle har anslået at der alt i alt op gennem tiden har levet omkring 15.000.000.000 mennesker. Da jorden har omkring 15.000.000.000 hektarer landjord, ville der blive cirka én hektar til hvert menneske. Selv om en del arealer i bjergene ikke kan opdyrkes og der skal være plads til skove og lignende, ville der stadig være plads nok til at dyrke fødemidler uden at der blev nogen trængsel i Paradiset. Desuden må vi huske at det, ifølge Bibelen, ikke er alle som lever i dag der vil overleve og komme ind i den nye orden. Jesus sagde: „Bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den.“ Han sagde også at når verdensødelæggelsen kommer, skal de der ikke gør Jehovas vilje „gå bort til evig afskærelse“. — Mattæus 7:13; 25:46.

27. Vil der kunne avles føde nok til alle disse mennesker?

27 Men kan der avles tilstrækkelig føde til så mange mennesker? Videnskabsmænd i dag hævder at det kan gøres, selv under de nuværende forhold. Avisen Toronto Star skriver: „Ifølge De forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) dyrkes der allerede korn nok i hele verden til at alle på jorden kan få 3000 kalorier om dagen, hvilket er . . . omkring 50 procent over den anerkendte minimumsgrænse.“56 Og hvad fremtiden angår, forklarede avisen at der, selv under forholdene som de er i dag, kunne avles føde nok til en befolkning som er dobbelt så stor som den nuværende. Desuden må vi huske at Jehova vil lære sit folk at udnytte jordens landbrugsmæssige produktionsevne rigtigt, for i Salme 72:16 finder vi denne forsikring: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“

28. Hvorfor er der ikke nogen fare for at jorden en dag bliver overfyldt, selv om menneskene lever evigt?

28 Vi bør her mærke os hvad Guds hensigt, som han fra begyndelsen fremsatte over for det første menneskepar, gik ud på. Han sagde til dem at de skulle ’fylde jorden og underlægge sig den’, ja udvide Edens grænser til jordens ender. (1 Mosebog 1:28) Det betød naturligvis ikke at jorden skulle overfyldes med mennesker, men at den skulle fyldes i et passende omfang — sådan at den stadig overalt kunne være lige så smuk en park som den der var menneskets oprindelige hjem. Denne guddommelige befaling antyder altså at Gud til sin tid og på sin måde ville regulere befolkningstilvæksten.

Et sikkert grundlag for varig glæde og lykke

29. Hvilken indflydelse har forholdet til andre mennesker på ens glæde og lykke?

29 Men selv smukke omgivelser, materiel velstand, interessant arbejde og et godt helbred vil ikke garantere dig varig glæde og lykke. Mange har i dag alle disse ting og er alligevel ikke lykkelige. Hvorfor ikke? Fordi de er omgivet af mennesker der kan være selviske, stridslystne, hykleriske eller hadefulde. Når man i Guds nye orden vil kunne nyde varig glæde og lykke i overmål, vil det være fordi folk over hele jorden da har en helt anden indstilling. De vil elske og respektere Gud og ønske at gøre det der er hans hensigt, og det vil fylde deres tilværelse med åndelige værdier. Uden åndelige værdier bliver den materielle velstand utilfredsstillende og indholdsløs.

30. Hvordan ved vi at det kun er dem der bidrager til andres fred og sikkerhed der kommer til at leve i Guds nye orden?

30 Ja, det er en sand glæde at kunne omgås mennesker som er venlige, ydmyge og tiltalende — mennesker man virkelig kan elske og stole på, og som gengælder disse følelser. (Salme 133:1; Ordsprogene 15:17) Det der sikrer en sådan ægte næstekærlighed, som vil gøre livet i den retfærdige nye orden værd at leve, er kærligheden til Gud. De der af Gud bliver begunstiget med evigt liv, vil alle have bevist at de elsker ham og deres næste. Med sådanne naboer, venner og arbejdskammerater vil du virkelig kunne nyde fred og sikkerhed og varig lykke. — 1 Johannes 4:7, 8, 20, 21.

31. Hvad må vi gøre nu hvis vi oprigtigt ønsker at leve i Guds nye orden?

31 Ja, en så storslået fremtid ligger åben for dig! Det bedste du kan gøre er at undersøge hvad der skal til for at få del i den. Det er nu du må bringe dit liv i overensstemmelse med de retfærdige krav Gud stiller til dem der vil blive skånet under den kommende ’store trængsel’. — 2 Peter 3:11-13.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 98]

Den tid er nær da hele jorden vil blive forvandlet til et paradis