Hvorfor bekymre sig om andre?
Kapitel 15
Hvorfor bekymre sig om andre?
1. (a) Hvad har fået mange mennesker til at passe sig selv og ikke interessere sig ret meget for andre? (b) Hvad er resultatet blevet?
USELVISK interesse for andre er en sjældenhed i dag. Alle er ganske vist født med evnen til at vise kærlighed, men når nogle opdager at andre kun søger deres egen fordel eller mærker at deres bestræbelser for at vise kærlighed bliver misforstået, kommer de let til det resultat at de gør bedre i at passe sig selv. Andre, som ser at de der udnytter deres medmennesker ofte har økonomisk fremgang, får måske det indtryk at man klarer sig bedst på den måde. Resultatet er at mange er mistroiske og kun har få sande venner, hvis de i det hele taget har nogen. Hvad er grunden til denne ulykkelige tilstand?
2. (a) Hvordan peger Bibelen på ondets rod? (b) Hvad vil det sige at kende Gud?
2 Der mangler kærlighed — den kærlighed der giver sig udslag i oprigtig interesse for andres sande vel. Hvorfor mangler den? Bibelen går lige til ondets rod når den siger: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Det er ganske vist rigtigt at nogle selviske mennesker foregiver at tro på Gud og måske også går i kirke. Men sagen er at de ikke virkelig kender Gud. At kende Gud vil sige at være godt kendt med hans personlighed, at anerkende hans myndighed og at handle i overensstemmelse med sit kendskab til ham. (Jeremias 22:16; Titus 1:16) For at opnå sand glæde ved livet, hvilket kun lader sig gøre hvis man viser andre kærlighed og der vises én selv kærlighed, må man altså lære Gud godt at kende, og leve efter det man lærer.
3. Hvordan har Gud vist sin store kærlighed til menneskene?
3 „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham,“ skrev apostelen Johannes. „Kærligheden består i dette: ikke i at vi [først] har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder. I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Johannes 4:9-11) Gud lod ikke menneskenes ukærlige adfærd kvæle sin egen kærlighed. Romerbrevet 5:8 siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“
4. Hvilke følelser får det dig til at nære for Gud?
4 Hvor mange elsker du så højt at du ville give dit liv for dem — også selv om de aldrig havde gjort noget for dig? Hvis du har et barn, ville du så lade det dø for andre? Det er en sådan kærlighed Gud har vist os. (Johannes 3:16) Hvilke følelser får det dig til at have for Gud? Hvis vi virkelig påskønner det han har gjort, vil det ikke være nogen byrde for os at holde hans bud. — 1 Johannes 5:3.
5. (a) Hvordan lyder det ’nye bud’ Jesus gav sine disciple? (b) Hvordan berører dette vor hengivenhed over for Gud som Hersker? (c) Hvad indebærer lydighed mod dette ’nye bud’ altså?
5 Natten før sin død gav Jesus sine disciple et af disse bud. Hvis de overholdt det, ville det gøre dem anderledes og skille dem ud fra den øvrige verden. Han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden.“ Budet var „nyt“ i den forstand at de ikke blot skulle elske hinanden som de elskede sig selv, men, som Jesus videre sagde, ligesom han havde elsket dem. Ja, de skulle endog være villige til at sætte livet til for hinanden. (Johannes 13:34, 35; 1 Johannes 3:16) Ved at vise en sådan kærlighed viser vi hengivenhed over for Gud, idet vi modbeviser Djævelens påstand om at intet menneske vil adlyde Gud med livet som indsats. (Job 2:1-10) For at overholde dette ’nye bud’ er det tydeligt at man må nære dyb interesse for andre. — Jakob 1:27; 2:15, 16; 1 Thessaloniker 2:8.
6. Hvem skal vi også vise kærlighed, og hvorfor?
6 Men Kristus døde for hele menneskehedens verden, ikke kun for sine disciple. Bibelen opfordrer os derfor: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) Vi har lejlighed til at ’gøre godt mod alle’ hver eneste dag. Når vi ikke er karrige men gavmilde med hensyn til at vise andre kærlighed, efterligner vi Gud. „Han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ — Mattæus 5:43-48.
Respekt for andres person og ejendom
7. Hvad kan påvirke den måde vi behandler andres person og ejendom på?
7 Vi lever midt i en ukærlig verden. Mange af os må uden tvivl erkende at vi ikke altid har været så hensynsfulde over for andre som vi kunne have været. Ønsker vi at tjene Gud, må vi derfor samvittighedsfuldt bestræbe os for at ’forny vort sind’. (Romerne 12:1, 2) Vi må ændre indstilling til andre og det der tilhører andre.
8. (a) Hvordan kommer den udbredte mangel på respekt for andres ejendom til udtryk? (b) Hvilken vejledning i Bibelen afholder den troende fra at gøre sådan noget?
8 Nogle steder er der en chokerende mangel på respekt for andres ejendom. Bare for sjov ødelægger unge både privat og offentlig ejendom, eller øver hærværk mod ting som andre har erhvervet sig ved ærligt slid. Og nogle som måske udtrykker deres forfærdelse over en sådan vandalisme, bidrager ofte selv dertil ved at kaste papir og andet affald fra sig i parker, på gaden eller i offentlige bygninger. Er det i harmoni med Jesu formaning: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem“? (Mattæus 7:12) Ved at opføre sig så ukærligt røber man at man ikke er i fuld overensstemmelse med Guds hensigt med jorden, nemlig at den skal blive et paradis.
9. (a) Hvordan berøres alle af at tyveri er almindeligt i dag? (b) Hvorfor er det i Guds øjne forkert at stjæle?
9 For at beskytte sig selv og sine ejendele er man mange steder nødt til at holde dørene låst og vinduerne forsvarligt sikret, eller endog at have en vagthund. Forretninger må sætte priserne i vejret for at få dækning for det der stjæles. Men i Guds nye orden vil der ikke være nogen som stjæler. De der ønsker at leve dér må derfor allerede nu lære at leve på en sådan måde at de bidrager til deres medmenneskers tryghed. Bibelen viser at det er en „Guds gave“ for et menneske at kunne „nyde godt af al sin møje“. Det vil derfor være forkert at berøve nogen udbyttet af deres arbejde. (Prædikeren 3:13; 5:18) Mange som før i tiden har været uærlige, har nu forandret sig. De afholder sig ikke alene fra at stjæle; de har også lært glæden ved at give til andre. (Apostelgerninger 20:35) Med ønsket om at behage Gud har de lagt sig det på sinde der står i Efeserbrevet 4:28: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.“
10. (a) Hvordan kan vi vise andre hensyn ved den måde vi taler til dem på? (b) Hvad vil tilskynde én til at vise kærlighed på denne måde?
10 Det andre har brug for, er ofte ikke noget materielt, men simpelt hen en smule venlighed, især når noget går skævt for dem. Men hvad sker der tit når en eller anden har begået en fejl? Det er ikke usædvanligt at høre vredesudbrud, grove ord eller sårende bemærkninger fra dem det er gået ud over. Selv nogle som erkender at det er forkert at reagere på den måde, behersker ikke tungen. Hvad kan man gøre for at få bugt med en sådan tilbøjelighed? Det der mangler er kærlighed til andre, og det viser at man har brug for at lære Gud at kende. Når man forstår hvor barmhjertig Gud har været over for én selv, vil det ikke være så svært at tilgive andre. Tværtimod begynder man måske at tænke på hvordan man venligt kan hjælpe den der er kommet galt af sted, til at gøre fremskridt. — Mattæus 18:21-35; Efeserne 4:31 til 5:2.
11. Hvorfor bør vi ikke bruge ukvemsord, selv når andre er uvenlige mod os?
11 Det er sandt at andre ikke altid følger disse gode råd fra Guds ord over for os. Selv om vi har det bedste motiv kan vi nu og da blive udsat for ukvemsord og dårlig behandling. Hvordan reagerer vi? Bibelen tilråder: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:17-21; 1 Peter 2:21-23) Fortsat venlighed fra vor side kan måske i længden stemme dem mildere og få det bedste frem i dem. Men uanset hvordan de reagerer, viser vi på den måde at vi støtter Guds styre, som er grundlagt på kærlighed.
Fordom på grund af race, nationalitet og social status må overvindes
12, 13. Hvordan hjælper Bibelen én til at overvinde enhver fordom som skyldes race, nationalitet eller social status?
12 Den der viser sand kærlighed, lader sig ikke påvirke af andres race, hudfarve, nationalitet eller sociale status. Hvorfor ikke? Fordi han anerkender den bibelske sandhed at Gud ’ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker’. (Apostelgerninger 17:26) Alle mennesker er derfor i familie med hinanden. Ingen race er født til at stå over andre.
13 Ingen har nogen grund til at prale af sin afstamning, race, hudfarve, nationalitet eller stilling i samfundet. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Alle har derfor brug for Kristi genløsningsoffer. Og Bibelen viser at de der bliver skånet under den kommende „store trængsel“, kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9, 14-17.
14. Hvorfor er en dårlig erfaring man har gjort, ikke nogen gyldig grund til at nære fordom mod folk af en bestemt race eller nationalitet?
14 I et forsøg på at retfærdiggøre sin fordom mindes man måske at man engang har gjort en uheldig erfaring med en af en anden race eller nationalitet. Men var alle af denne race eller nationalitet impliceret? Og har nogle af ens egen race eller nationalitet ikke gjort sig skyldige i nøjagtig det samme? Hvis vi håber på at komme til at leve i Guds fredfyldte nye orden, må vi befri vort hjerte for enhver stolthed som vil skabe en kløft mellem os og andre.
15. Hvordan vil det berøre en kristens egen stilling ind for Gud og Kristus hvis hans udtalelser om en bestemt race eller nationalitet støder én bort som viser interesse for Guds ord?
15 Det der bor i vort hjerte vil før eller senere komme til udtryk i vor tale. Som Kristus Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Sæt at vi med nogle fordomsfulde bemærkninger stødte én bort som ellers viste interesse for Jehovas organisation. Sagen er så alvorlig at Jesus advarede: „Enhver som bringer en af disse små som tror, til snublen og fald, for ham ville det være bedre om en af de møllesten der drejes af et æsel, var lagt om halsen på ham og han var kastet i havet.“ — Markus 9:42.
16. Hvordan gav Jesus udtryk for at vi bør vise upartiskhed?
16 Kristne er forpligtede til at interessere sig for andre, uanset deres race, nationalitet eller stilling i samfundet. (Jakob 2:1-9) Som Jesus sagde: „Når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med.“ (Lukas 14:13, 14) Når vi således viser at vi virkelig bekymrer os om andre, afspejler vi vor himmelske Faders kærlige egenskaber.
Kærlig interesse for andres evige vel
17. (a) Hvad er det bedste vi kan gøre for andre? (b) Hvorfor skulle vi føle os tilskyndet til at gøre det?
17 Vor omsorg for andre bør ikke kun omfatte deres fysiske behov. Vor kærlighed er heller ikke fuldkommen blot fordi vi er venlige over for alle slags mennesker. Hvis livet skal have virkelig mening for folk, må de lære Jehova og hans hensigter at kende. I en bøn til sin Fader sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis du har læst denne bog fra begyndelsen, ved du hvordan man opnår det evige livs belønning. Du har selv set hvad Bibelen forudsiger om „den store trængsel“, og du har set de håndgribelige vidnesbyrd der bekræfter at den er nær. Du ved at Guds rige er menneskenes eneste håb. Men bevæger din kærlighed til Jehova og til dine medmennesker dig til at fortælle andre om det du nu ved?
18. (a) Hvilket arbejde forudsagde Jesus i Mattæus 24:14? (b) Hvordan bør vi betragte muligheden for at deltage i det?
18 Da Jesus talte om „afslutningen på tingenes ordning“ sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3, 14) Hvilket privilegium at kunne repræsentere universets suveræne Hersker, Jehova selv, ved at være med til at aflægge dette vidnesbyrd! Muligheden for at deltage i dette særlige arbejde står stadig åben, men ikke ret meget længere.
19. Hvorfor bør vi ikke holde os tilbage fordi vi synes at vore evner ikke slår til?
19 Når man overvejer at være med til at aflægge dette „vidnesbyrd for alle nationerne“, bør man gøre sig klart at det ikke er ens egne evner, men Gud, der sørger for at budskabet giver resultater. (Apostelgerninger 16:14; 1 Korinther 3:6) Hvis du tilskyndes af et villigt hjerte, kan Jehova bruge dig til at udføre sin vilje. Som apostelen Paulus sagde: „Nu er det ved Messias vi har en sådan tillid til Gud. Ikke at vi af os selv er tilstrækkelig egnede så vi kan regne noget som kommende fra os selv, men det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud.“ — 2 Korinther 3:4-6.
20. (a) Vil alle reagere velvilligt på den gode nyhed? (b) Hvad gavner det at forkynde for folk der er ligegyldige eller endog viser modvilje?
20 Vi skal naturligvis ikke regne med at alle vil reagere velvilligt. Mange vil vise ligegyldighed. Nogle vil modstå budskabet. Men de kan ændre indstilling. Saulus fra Tarsus, der engang forfulgte de kristne, blev en nidkær apostel for Jesus. (1 Timoteus 1:12, 13) Uanset om folk ved det eller ej, har de brug for Rigets budskab. Vi må derfor bekymre os om dem, ja villigt ofre os af hensyn til deres evige vel. (1 Thessaloniker 2:7, 8) Også selv om de ikke tager imod Rigets budskab, udrettes der noget godt. Vidnesbyrdet aflægges, Jehovas navn ophøjes, der finder en adskillelse sted, og vi viser vor egen loyalitet mod Jehova. — Mattæus 25:31-33.
Tænk på din egen familie
21. Hvilket ansvar har et familieoverhoved for sin husstands åndelige velbefindende?
21 Når man bestræber sig for at hjælpe andre til at få gavn af Jehovas kærlige foranstaltninger, må man imidlertid ikke glemme sin egen familie. Et familieoverhoved er for eksempel ansvarlig for sin families åndelige vækst. Denne vækst hænger direkte sammen med hvor regelmæssigt han sørger for at Guds ord drøftes i familien. Og når faderens bønner på familiens vegne røber dyb hengivenhed og taknemmelighed, kan dette forme hele familiens indstilling.
22. Hvorfor er det vigtigt at faderen tugter sine børn, og hvad bør det være der tilskynder ham til det?
22 Det hører også med til hans ansvar at tugte. Når der opstår problemer, synes det måske lettere at ignorere dem. Men hvis der kun tugtes når faderen bliver irriteret, eller problemerne kun tages op når de bliver alvorlige, så mangler der noget. Ordsprogene 13:24 siger: ’Den fader der elsker sin søn er efter ham med tugt.’ En kærlig fader er konsekvent i sin måde at tugte på. Han forklarer tålmodigt børnene hvad de bør vide og tager hensyn til at de hver især har deres mentale, følelsesmæssige og fysiske begrænsninger. (Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21) Viser du som fader en sådan kærlighed til dine børn? Er du villig til at skuldre dette ansvar, idet du ikke kun tænker på familiens øjeblikkelige, men også dens fremtidige velfærd? — Ordsprogene 23:13, 14; 29:17.
23. Hvordan kan moderen bidrage til sin families åndelige vel?
23 Hustruen kan også yde et stort bidrag til at det går familiens medlemmer godt. Når hun samarbejder med sin mand og udnytter sin tid godt til at forme børnene efter Guds principper, afspejler dette sig som regel i børnenes opførsel og indstilling. (Ordsprogene 29:15) Selv hvor der ikke er nogen fader i hjemmet, giver omhyggelig bibelundervisning, ledsaget af et godt eksempel, gode resultater.
24. (a) Hvilket stridsspørgsmål bør den troende have for øje hvis han eller hun møder modstand fra sin ægtefælle? (b) Hvordan kan man under sådanne omstændigheder vise den ikke-troende ægtefælle kærlighed?
24 Men hvad nu hvis familiefaderen ikke anerkender Guds ord, eller endog forfølger sin hustru? Hvad bør hun da gøre? Hvis hun elsker Jehova, vil hun afgjort ikke vende Ham ryggen. Det var Satan der påstod at menneskene ville svigte Gud hvis de blev udsat for trængsler, og hun ønsker på ingen måde at bekræfte hans påstand. (Job 2:1-5; Ordsprogene 27:11) Desuden tilskynder Bibelen hende til at have sin mands evige vel for øje. Hvis hun svigtede det hun véd er sandheden, ville det betyde at de begge mistede det evige liv. Hvis hun derimod står fast i troen, kan hun måske hjælpe sin mand til at opnå frelse. (1 Korinther 7:10-16; 1 Peter 3:1, 2) Og hvis hun fortsat holder sit ægteskab i ære, selv under vanskeligheder, viser hun dyb respekt for den der har indstiftet ægteskabet, Jehova Gud.
25. Hvordan vil faderens eller moderens afgørelse berøre børnenes mulighed for fremtidigt liv?
25 Endnu en vægtig grund til at forblive trofast mod Gud under modstand, er børnene. Gud forsikrer at hans hengivne tjeneres mindreårige børn vil blive skånet under den kommende „store trængsel“. Selv i de tilfælde hvor kun den ene af forældrene tjener ham, regner han børnene for „hellige“. (1 Korinther 7:14) Men hvad nu hvis en sådan fader eller moder ’beder sig fri’ for at gøre Guds vilje? Da vil han eller hun miste Guds godkendelse, ikke blot for sig selv, men også for sine mindreårige børn. (Hebræerne 12:25) Hvilket tragisk tab ville det ikke være!
26. Hvad må vi gøre for virkelig at kunne gavne os selv og andre med vore handlinger?
26 Uanset hvilken side af tilværelsen vi betragter, er det altså tydeligt at vi ikke blot skal tænke på os selv, men også på andre. Vi vil møde kærlighed hvis vi selv viser andre kærlighed. (Lukas 6:38) Men for at kunne vise ægte kærlighed og ikke blive ført på vildspor af kortsynet menneskelig tankegang, må vi lære Jehova at kende og opnå et godt forhold til ham. For at gøre dette må vi personligt træffe et valg.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 171]
Den kærlighed Jehovas tjenere må have, bevæger dem til at vise ægte interesse for andre uden hensyn til race, nationalitet eller stilling i samfundet
