Du kan lære at klare livets problemer
Kapitel 5
Du kan lære at klare livets problemer
„LIVET er fuldt af problemer,“ siger mange. Det synes du måske også.
2 Mange er plaget af pengesorger — inflation, regninger, arbejdsløshed — eller de har svært ved at finde en ordentlig bolig. Ægteskabelige og familiemæssige problemer er også hyppige. Mange unge har problemer i forbindelse med seksualmoral, alkohol eller stofmisbrug. Og de ældre kan have problemer med helbredet der begynder at svigte. Alt dette giver sig udslag i angst
og bekymring, i et skadeligt pres der har fået navnet „stress“.3 Hvor godt synes du at du klarer livets problemer? At dømme efter det store antal depressioner og selvmordsforsøg er der mange der ikke klarer dem ret godt. Men millioner af andre bliver ikke bragt ud af ligevægt selv under hård belastning. Hvad er grunden?
4 Grunden er at de sidstnævnte har lært at benytte den vejledning menneskets Skaber har givet os i Bibelen. Der findes ingen psykolog, familierådgiver eller brevkasseredaktør der ved mere om livet end Gud. Det var ham der skabte de første mennesker, så han har grundigt kendskab til vor fysiske, mentale og følelsesmæssige sammensætning. (Salme 100:3; 1 Mosebog 1:27) Jehova ved bedre end noget menneske, der kun lever så kort tid, hvad der foregår i os, og hvorfor vi handler som vi gør. — 1 Samuel 16:7.
5 Han har også bedre kendskab til alle de problemer vi står over for i verden, end nogen af os har. Jehova har iagttaget alle menneskehedens problemer, ikke bare i nogle få år, men lige siden de første mennesker levede. Bibelen oplyser: „Fra himmelen har Jehova skuet; han har set alle menneskesønnerne. Fra sin grundfæstede bolig har han nøje betragtet alle jordens indbyggere. . . . han iagttager alle deres værker.“ (Salme 33:13-15) Det betyder at han ved nøjagtig hvilke løsninger der virker og hvilke der ikke virker i forbindelse med vore problemer, hvori de end måtte bestå.
6 Gavmildt giver han os mulighed for at benytte os af hans kundskab og erfaring. I Bibelen finder vi hans vejledning, fremlagt på en sådan måde at den svarer til hvad vi har brug for, uanset hvor og under hvilke omstændigheder vi lever. Det er som der står i Salme 19:8-12: „Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom.“ — Da. aut. 1992.
7 Lad os nu kort se på hvordan denne vejledning kan hjælpe os til at overvinde to alvorlige problemer af personlig art, nemlig stress og ensomhed. Efter at have set hvor god og anvendelig en vejledning Bibelen giver på disse punkter, vil vi tage andre punkter op — udbredte problemer i forbindelse med økonomi, ægteskab og narkotika.
HVORDAN KAN MAN OVERVINDE STRESS?
8 Kun de færreste kan sige at de aldrig udsættes for stress i alvorlig grad. Jo mere vore bekymringer vokser — det være sig over pengesagerne, familielivet, kønslivet eller kriminaliteten — jo stærkere giver det sig udslag i stress. I en avisartikel blev det for nylig sagt at det der bedst kendetegner vor tid ikke er en bestemt måde at føre sig på eller klæde sig på, men „den frygtelige følelse af anspændthed“.
9 Vidste du at stress ligefrem kan afkorte et menneskes liv? Bemærk følgende citater:
„Stress, der har fået tilnavnet ’dræberen i det tyvende århundrede’, opstår hovedsagelig på grund af den moderne tilværelses psykiske krav. Det fremkalder fysiske sygdomme som i dag er en medvirkende årsag til et kolossalt antal hospitalsindlæggelser og dødsfald hvert år — de skal tælles i et tocifret milliontal.“ — To the Point, afrikansk nyhedsblad.
„Alvorligt eller langvarigt stress kan gøre legemet mere modtageligt for mange lidelser, lige fra udslæt og forkølelse til hjerteanfald og kræft.“ — The Wall Street Journal, USA.
Selv ufødte børn lider under dette. Hvis gravide kvinder får stress, for eksempel af skærmydsler i ægteskabet eller af frygt for arbejdsløshed, kan det forårsage at barnet lider fysisk, mental eller følelsesmæssig skade.
10 Men stress volder også skade ved at fremkalde andre problemer. Det kan føre til at man ikke kommer på arbejde, hvorved de økonomiske problemer måske forværres. Det kan føre til voldsepisoder, også i ægteskabet. En ægtemand skriver:
„Hver dag bliver jeg mere og mere anspændt og nervøs. Jeg har lyst til at lange ud efter alle og enhver; det går som regel ud over min kone. Jeg får lyst til at drikke mig plakatfuld, men det hjælper jo ikke på det.“
11 En vis anspændelse kommer vi selvfølgelig alle ud for, og det er ikke nødvendigvis skadeligt. At stå ud af sin seng om morgenen kræver nerveenergi, og det gør det også at se en fodboldkamp. Men når anspændelsen er af alvorlig art, og den former sig som et langvarigt pres, en dyb bekymring, da er den skadelig. Meget af det der udsætter os for pres kan vi måske ikke undgå, for eksempel det der skyldes andre menneskers adfærd eller vore egne levevilkår. Men er der alligevel ikke noget man kan gøre ved det skadelige stress? Hvis man kunne overvinde stress, ville det gøre andre problemer mindre og blandt andet give et bedre helbred.
12 En mand der i hele verden anerkendes som en af de største læremestre der har levet, nemlig Jesus Kristus, har givet os en nøgle til at klare os bedre under stress. Da Jesus engang blev spurgt hvilket der var det vigtigste af alle Guds bud, svarede han: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. . . . Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:37-39) Følg det — og du vil klare dig bedre under stress.
13 Hvis man for eksempel opfører sig kærligt over for sin ægtefælle og sin øvrige familie, vil det højst sandsynligt virke fremmende på freden. Der vil opstå en
venlig og glad atmosfære. Spændingerne vil mindskes. Hvis man lider af stress vil det absolut have en positiv virkning at følge Bibelens vejledning.14 Det gælder ikke bare i familielivet. Den der følger Bibelens råd om at vise kærlighed — herunder også ’den gyldne regel’ om at behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet — vil opdage at han bliver mere afholdt. (Lukas 6:31) Det har vist sig at gælde på arbejdspladser, i skoler og i lokalsamfund. Det kan naturligvis godt være at man kommer ud for gnidninger, men problemet vil i hvert fald blive mindre. Og alt dette vil selvfølgelig føre til en lettelse af stress-tilstanden.
15 Det anerkendes i videnskabelige kredse at Bibelens råd kan hjælpe én til at mindske eller overvinde stress. Professor Hans Selye fra Montreals universitet, en af de førende autoriteter med hensyn til virkningerne af stress, har givet dette råd:
„I stedet for at sætte sin lid til medicin eller andre kunstige løsninger, tror jeg at der findes en anden og bedre måde at behandle stress på, en måde der drejer sig om at indtage en anden holdning til de forskellige begivenheder i vor tilværelse.“
Han understreger at der er behov for „en adfærdsfilosofi som mennesker kunne leve efter“, og dette ville „betyde mere for menneskeheden i almindelighed end nogen som helst opfindelse“. Hvad er løsningen så? Efter 40 års studium af stress fortæller han at den løsning han har fundet, hovedsagelig består i: kærlighed.
16 Hvordan kan det være at den kærlighed Bibelen anbefaler, virker så godt, selv i hverdagslivet? Dr. Selye forklarer:
„De to store følelser der bevirker at der henholdsvis er eller ikke er stress til stede, er had og kærlighed. Dette gør Bibelen opmærksom på gang på gang. Det den fortæller os, er at hvis vi ikke på en eller anden måde modvirker vores indbyggede selviskhed, så vækker vi frygt og fjendskab hos andre. . . . Jo mere vi modvirker denne selvoptagethed, jo mere kan vi påvirke andre til at holde af os i stedet for at hade os, jo mere trygge bliver vi, og jo mindre stress får vi at kæmpe med.“
17 Vrede er endnu en stressvolder. Vi kan alle blive vrede, hvad Bibelen også nævner. Den giver imidlertid dette råd: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end Ordsprogene 16:32; Efeserne 4:26) Hvis vi bliver vrede, opfordrer Gud os til ikke at lade vreden udløse et raserianfald så vi ’springer i luften’ af hidsighed. De der ignorerer dette råd, kommer let til at sige en masse ondskabsfulde ting eller rode sig ind i et klammeri. Dette kan selvfølgelig skabe megen modvilje, eller føre til fysisk overlast, med langvarigt stress til følge. I den udstrækning man kan følge Bibelens kloge og realistiske råd angående vrede, vil det således hjælpe én til at overvinde stress.
den der indtager en by.“ (18 Endnu en måde hvorpå Bibelen hjælper os til at overvinde stress, er ved at opfordre til en varieret og velafbalanceret livsførelse. Nogle er altid hektisk optaget af arbejde; andre bestiller så lidt som muligt. Nogle er altid alvorlige, andre er det aldrig. Enhver af disse yderligheder vil uvægerlig volde problemer og føre til stress. Læs imidlertid hvad der står i Prædikeren 3:1-8; her siger Gud at der er en tid til enhver beskæftigelse. Det livssyn Bibelen fremholder er altså både realistisk og velafbalanceret. Arbejde er godt, i modsætning til dovenskab. Men Bibelen råder os også til at slappe af og nyde frugterne af vor møje. (Prædikeren 3:12, 13; 10:18; Ordsprogene 6:9-11) Det er gavnligt at give sig tid til at tænke alvorligt over livets mening og hvordan det bør leves. Men det er også værdifuldt at slappe af med sin familie og sine venner. Stress vil være et mindre problem for os hvis vi følger Bibelens råd om ligevægt.
HVAD KAN DER GØRES VED ENSOMHED?
19 „Ensomheden er universel,“ siger Henry Regehr, en socialrådgiver fra Toronto. „Man kan standse hvem som helst på gaden og sige: ’Fortæl mig om Deres ensomhed,’ og man vil høre den ene historie efter den
anden.“ I et rundspørge der omfattede 52.000 personer, sagde over 40 procent at de „ofte følte sig ensomme“. Denne følelse var den hyppigste grund til at folk ikke følte sig glade eller godt tilpas. Den kender ingen personsanseelse, men rammer unge som gamle, mænd som kvinder. Vi synes måske at det typiske offer for ensomhed må være en der lever alene, for eksempel en enke, men nogle af de mest desperat ensomme mennesker er faktisk dem der er gift men ikke kan kommunikere med ægtefællen.20 Mange prøver at holde sig ensomheden fra livet ved at drukne den i alkohol eller dulme den med et voldsomt trøstespiseri. Andre kaster sig ud i løssluppen sexdyrkelse. Men det der forårsager ensomheden bliver de ikke kvit. En af årsagerne er de voksende storbyer, hvor man kan føle sig totalt isoleret selv om man er omgivet af mennesker. De mange skilsmisser har gjort problemet værre. Selv fjernsynet forstærker ensomheden, fordi det er skyld i at man taler mindre sammen.
21 Hvad kan man da gøre for at overvinde ensomhed? Vi vil ikke her søge at overforenkle problemet, men vi vil dog sige at Bibelen kan hjælpe enhver til at klare sig bedre i kampen mod ensomhed. Hvordan kan vi sige det? Jo, ensomhed fører ofte til depression og dalende selvrespekt. Men et godt forhold til Skaberen kan bringe én på fode igen. Det kan hjælpe én til at få større forståelse af sit eget værd, til at indse at Gud interesserer sig for os, og dette kan give et langt mere positivt livssyn. (Mattæus 18:10) For det andet giver Bibelen de kristne anvisning på en livsform der faktisk modvirker ensomhed.
22 De ensomme får ofte at vide at de skal „holde sig i gang med noget“. Det har også en vis værdi. Men Bibelen Apostelgerninger 20:35) Vi har et eksempel i Dorkas, der brugte megen tid på håndarbejde til gavn for andre kristne, hvoraf mange var enker. Hendes arbejde var til hjælp for dem rent materielt, og hjalp dem sikkert også til at overvinde ensomhed. Dorkas selv blev ikke ensom, men elsket. Du vil sikkert glæde dig over at læse beretningen om hende i Apostelgerninger 9:36-42.
føjer noget til der gør rådet endnu mere realistisk og virkningsfuldt. Den siger at de kristne bør være aktivt optaget af at gøre noget godt for andre; det bidrager også til ens egen lykke. (23 Især har det været meget berigende for mange kristne at hjælpe andre til at lære om Gud og Bibelen. Ja, apostelen Paulus sagde at de ugiftes større frihed til at gøre dette var en stor fordel for dem, og dette arbejde ville naturligvis også hjælpe dem til at overvinde ensomhed. (1 Korinther 7:32-35) Paulus er selv et eksempel heri. Læs engang i Apostelgerninger 17:1-14 om hvordan Paulus, trods en helt usædvanlig modstand, stadig holdt sig beskæftiget og hjalp mange i byen Thessalonika. Læg så mærke til hvilket nært forhold dette medførte, som det fremgår af Første Thessalonikerbrev 2:8. Der er i dag hundredtusinder af Jehovas vidner der kan berette om hvor berigende det er at være travlt beskæftiget med at undervise andre i Bibelen.
24 Jehovas vidner mødes også gruppevis på faste tidspunkter for at studere Bibelen. Mens de lærer om Guds ord, nyder de det nære, kristne fællesskab. Man overvinder selvfølgelig ikke ensomhed blot ved at være omgivet af mennesker — det kan mange storbymennesker tale med om. Men kommer man til disse møder, vil man være blandt kristne der alle af hele deres hjerte stræber efter at følge Bibelens opfordring til at være oprigtigt interesseret i andre. (Filipperne 2:4) Disse møder er inspirerende og glædelige. Deltagerne indleder deres samvær med en kort bøn til Gud, hvilket mange har fundet er en hjælp til at indse at de aldrig er alene. (Johannes 16:32) Vi vil gerne indbyde dig til at overvære et af Jehovas Vidners møder. Der kan du selv iagttage hvordan Bibelens vejledning hjælper mange til at overvinde ensomhed og andre problemer — for eksempel problemer med økonomien eller familielivet.
[Studiespørgsmål]
Hvilke grunde har vi til at se optimistisk på tilværelsens problemer? Hvordan kommer Gud ind i billedet her? (1-7)
Hvor alvorligt et problem er stress? (8-11)
Hvordan kan Bibelens vejledning hjælpe os til at klare os bedre under stress? (12-14)
Hvad har videnskabsmænd fundet ud af angående Bibelens opfordring til at vise kærlighed? (15, 16)
Hvordan kan Bibelens vejledning i øvrigt hjælpe os i forbindelse med stress? (17, 18)
Hvor alvorligt et problem er ensomhed? (19, 20)
Hvilken bibelsk vejledning kan hjælpe os til at overvinde ensomhed? Hvordan? (21-23)
Hvilken værdi har samværet med kristne? (Prædikeren 4:9, 10) (24)
[Ramme på side 45]
MEST STRESSFREMKALDENDE SITUATIONER I LIVET
I RÆKKEFØLGE EFTER BETYDNING
1 Ægtefælles død
2 Skilsmisse
3 Separation
4 Fængselsstraf
5 Dødsfald i nærmeste familie
6 Egen tilskadekomst eller sygdom
7 Indgåelse af ægteskab
8 Afskedigelse fra job
9 Ægteskabelige uoverensstemmelser
10 Pensionering
11 Sygdom hos et familiemedlem
12 Graviditet
13 Vanskeligheder i kønslivet
14 Familieforøgelse
15 Ændring i økonomiske eller forretningsmæssige forhold
Baseret på oplysninger indsamlet af dr. T. Holmes og dr. R. H. Rahne, omtalt i „Modern Maturity“.
[Ramme på side 50]
„I deres menighedsliv har Jehovas vidner et ægte fællesskab med tillid og indbyrdes anerkendelse. . . . Jehovas vidner tilbyder en alternativ livsstrategi der viser sine tilhængere vejen til identitet og selvrespekt, et fællesskab med indbyrdes anerkendelse, og et håb for fremtiden.“ — „Religious Movements in Contemporary America“.
[Illustration på side 41]
INFLATION
SYGDOM
ARBEJDSLØSHED
FAMILIEPROBLEMER
BOLIGPROBLEMER
[Illustration på side 49]
Ensomhed kan afhjælpes ved at man, ligesom Dorkas, gør noget godt for andre