Kapitel 16

En regering der vil indføre verdensfred

FINDES der en regering i dag som kan indføre varig fred på jorden? som kan afskaffe kriminalitet og skabe trygge forhold? som kan skaffe rigeligt med nærende føde til alle? som kan gøre ende på forureningen og udrydde al sygdom?

² I tidens løb har mange styreformer været forsøgt — monarkier, demokratier og socialistisk eller kommunistisk styre. Men hverken enkeltvis eller i fællesskab har de været i stand til at indføre de forhold vi nævner her. De har ikke kunnet gøre det i et begrænset område, og da slet ikke på verdensplan. Alligevel er der grund til at nære håb.

 GUD VIL INDFØRE EN REGERING — SIT RIGE

³ Jehova Gud har selv i sinde at give os den regering vi har brug for. Hvordan kan vi være sikre på det? Jo, husk at Gud fra begyndelsen havde til hensigt at gøre hele jorden til et paradis hvor menneskene kunne leve i fred og lykke. (1 Mosebog 1:28; 2:8, 9) Så udbrød oprøret i Edens have. Men kunne man forestille sig at Gud ville tillade utaknemmelige skabninger at krydse hans hensigt? Absolut ikke. Kort efter at Adam og Eva havde gjort oprør, forudsagde Jehova da også at der ville komme et „afkom“ som ville knuse fredsforstyrrerne i himmelen og på jorden. (1 Mosebog 3:15) ’Men hvad har det med en regering at gøre?’ tænker du måske. Jo, dette „afkom“ skulle være Messias, Fredsfyrsten, om hvem profeten Esajas blev inspireret til at skrive: „Det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. . . . På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ — Esajas 9:6, 7; 11:1-5.

⁴ Ja, Jehova har givet løfte om et herredømme der vil indføre fred og retfærdighed. Bibelen kalder dette herredømme Guds rige. Millioner af mennesker har bedt: „Vor Fader . . . Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:9, 10) Hvis du har bedt denne bøn, har du bedt om en virkelig regering — det himmelske rige — som vil indføre fred på jorden. (Salme 72:1-8) Men hvordan og hvornår ville Gud indsætte denne regering? Hvordan ville han udvælge dens medlemmer og gøre dem egnede til opgaven? Det fremgår af Bibelen.

⁵ Som århundrederne gik, blev der åbenbaret flere enkeltheder af Guds hensigt, som for eksempel at Messias ville komme i Abrahams og Jakobs slægt, og at han ville tilhøre Judas stamme. (1 Mosebog 22:18; 28:14; 49:10)  Desuden oprettede Jehova et styre over Israel som et profetisk billede af det kommende. Det var et teokrati, et gudsstyre, og man sagde at Israels konge sad på „Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Jehova var selv den øverste myndighed; det var hans love og normer folket skulle følge. Med tiden åbenbarede Gud for kong David at der i hans slægt ville fremstå en som skulle være konge for evigt. — Salme 89:20, 21, 29.

⁶ Disse enkeltheder og de oplysninger Bibelen ellers giver om israelitternes historie har betydning for os fordi de viser at Gud lagde et solidt juridisk grundlag for det rige han ville indføre. I overensstemmelse hermed sendte han senere en engel til en jomfru af Davids slægt for at sige til hende:

„Du skal . . . føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:28-33.

⁷ Dette var den forudsagte Messias, den som Gud havde lovet at give et varigt herredømme over menneskene. Hvad kan vi forvente af Jesus som konge? Lad os betragte det eksempel han har sat.

⁸ Jesus har altid uforbeholdent helliget sig Gud og udførelsen af Guds vilje. (Hebræerne 10:9; Esajas 11:3) Hans loyalitet over for Gud gav sig blandt andet udslag i at han, i klar modsætning til mange jordiske herskere, afslog at lade sig bestikke med tilbud om magt eller rigdom. (Lukas 4:5-8) Han forsvarede frygtløs sandheden og veg ikke tilbage for at afsløre religiøst hykleri. — Johannes 2:13-17; Markus 7:1-13.

⁹ Jesus nærer også en enestående kærlighed til  menneskene, hvilket ses af at han gav sit liv for vor skyld. (Johannes 13:34; 15:12, 13) Af menneskelig medfølelse helbredte han syge, oprejste døde og bespiste sultne folkeskarer. (Lukas 7:11-15, 22; 9:11-17) Han kunne også byde over naturkræfterne og brugte denne magt til gavn for andre. (Mattæus 8:23-27) Og dog var han mild og imødekommende; selv børn var trygge i hans nærhed. — Mattæus 11:28-30; 19:13-15.

¹⁰ Forestil dig hvilken velsignelse det må være at have ham til hersker, med de egenskaber og evner han har! Det er det vi kan se frem til hvis vi tilbeder Jehova.

HERREDØMMET UDØVES FRA HIMMELEN

¹¹ Da en romersk landshøvding udspurgte Jesus angående hans kongeværdighed, svarede han: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Johannes 18:36) Jesus forholdt sig fuldstændig neutral i politiske spørgsmål. (Johannes 6:15; 2 Korinther 5:20) Derved satte han et eksempel for sine disciple. Desuden var det ikke Guds hensigt at hans søn skulle herske fra et sted på jorden. Han skulle herske fra himmelen, hvor han kunne udøve overmenneskelig, universel myndighed.

¹² Efter at Jesus havde lidt døden i trofasthed mod Gud, blev han derfor af sin Fader oprejst til liv som en udødelig åndeskabning. (Apostelgerninger 10:39-43; 1 Korinther 15:45) Han viste sig for sine disciple og forsikrede dem om at han var i live og virksom, og derefter fór han til himmelen. Herom skrev apostelen Peter: „Han er ved Guds højre hånd, for han tog bort til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ — 1 Peter 3:22; Mattæus 28:18.

¹³ Fra og med dette tidspunkt i år 33 begyndte Jesus  at herske over den kristne menighed, og hans disciple anerkendte med glæde hans myndighed og stilling i himmelen. (Kolossenserne 1:13, 14) Det var imidlertid ikke Guds hensigt at Jesus dengang skulle begynde at herske over menneskeheden i almindelighed og hele universet.

¹⁴ Gud ville først give menneskene tid til at se frugterne af deres eget herredømme. Derfor måtte Jesus vente indtil det fastsatte tidspunkt da Guds rige skulle herske over verden. Apostelen Paulus skrev: „Denne mand har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd, og herefter venter han indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder.“ — Hebræerne 10:12, 13.

¹⁵ Men hvis Jesus er usynlig og opholder sig i himmelen, hvordan kan vi da vide hvornår tiden er inde til at han skal begynde at herske? Som behandlet i det foregående kapitel, forudsagde Jesus et synligt ’tegn’ som kunne vise hans disciple på jorden at tiden var kommet. (Mattæus 24:3-31) Det vi har set siden den første verdenskrig (1914-1918) — krige, hungersnød, jordskælv, forfølgelse af kristne og en verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Riget — bekræfter at vi nu lever i den periode der kaldes afslutningen på tingenes ordning. Disse begivenheder bekræfter også at Kristus hersker i himmelen, for efter at have beskrevet en krig i himmelen mod Satan og hans dæmoner, siger Åbenbaringens Bog i Bibelen:

„Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed . . . Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:7-12.

¹⁶ Jesus Kristus regerer altså nu. Det betyder at der kun er „en kort tidsperiode“ før han vender sig mod  Djævelen og alle menneskeskabte regeringer for at nedkæmpe enhver modstand mod Riget. (Daniel 2:44) Derefter vil vi kunne glæde os over et teokratisk rige der vil indføre varig fred.

MEDREGENTER I RIGET

¹⁷ Bibelen åbenbarer endnu et tiltalende aspekt ved Guds rige. I Daniel 7:13, 14 beskrives et syn af hvordan der bliver givet Guds søn „herredømme og ære og kongemagt“. Derefter siges der:

„Riget og herredømmet og storheden som tilhørte rigerne under den ganske himmel, blev givet til det folk som er den Allerhøjestes hellige. Deres rige er et varigt rige, og alle herredømmer skal tjene og adlyde dem.“ — Daniel 7:27.

Det er med andre ord Guds hensigt at Jesus Kristus skal have medregenter. Det vil sige at nogle mennesker skal i himmelen. Da Jesus Kristus var på jorden, begyndte han at udvælge mænd og kvinder der kunne blive medregenter sammen med ham i Guds rige. Han sagde at han tog til himmelen for at berede dem en plads. — Johannes 14:1-3.

¹⁸ Dette er med til at opklare noget som mange der har gået i kirke hele deres liv, ikke forstår: På den ene side viser Bibelen at det er Guds vilje at mennesker skal leve på jorden; men på den anden side taler den om at mennesker skal i himmelen. Hvordan kan det stemme overens? Jo, Gud har lovet at tage nogle mennesker til himmelen som sin søns medregenter i rigsregeringen, mens jorden skal forvandles til et paradis fyldt med fredelige og lykkelige mennesker. — Se Salme 37:29; Esajas 65:17, 20-25.

¹⁹ Hvor mange kommer så i himmelen som medlemmer  af rigsregeringen? Jesus gav et fingerpeg herom idet han sagde: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ (Lukas 12:32) Ja, det bliver et begrænset antal. Åbenbaringen viser at tallet på dem der er „købt fra menneskeslægten“ og skal herske sammen med „Lammet“ (Jesus Kristus), blot er 144.000. (Åbenbaringen 14:1-5) Det skulle ikke være så vanskeligt at forstå dette. Vi ved jo fra jordiske forhold at mange lande har en indvalgt forsamling af mænd og kvinder som har sæde i hovedstaden og er med til at styre landet.

²⁰ Gud har imidlertid ikke overladt det til mennesker at vælge hvem der skal i himmelen. Han udvælger dem selv. (1 Peter 2:4, 5, 9; Romerne 8:28-30; 9:16) Da Gud valgte apostelen Paulus udgød han sin ånd over ham, så Paulus fik en indre forvisning om at han ville komme med i ’det himmelske rige’. (2 Timoteus 4:18) Paulus skrev: „Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger.“ — Romerne 8:16, 17; 2 Korinther 1:22; 5:5.

²¹ Eftersom det jo var Guds hensigt at menneskene skulle leve i lykke på jorden, er det relativt få af hans tjenere der er blevet udvalgt til at leve i himmelen. Den første der blev taget til himmelen, var Jesus. (Hebræerne 6:19, 20; Mattæus 11:11) Derefter fortsatte Gud med at udvælge 144.000 andre. Hvad ville der ske når tallet var fuldt?

²² Efter at apostelen Johannes havde fået et syn af det begrænsede antal der kommer i himmelen sammen med Kristus, så han „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle“. (Åbenbaringen 7:4, 9, 10) De der hører til denne skare, vil blive beskyttet af Gud under tilintetgørelsen af den nuværende tingenes ordning. De har udsigt til at leve evigt på jorden, ja, de har  samme fremtidsudsigter som de troshelte — for eksempel Noa, Abraham og David — der døde før Gud åbnede vejen til himmelsk liv for de 144.000. — Apostelgerninger 2:34.

HVORFOR VI KAN NÆRE TILLID TIL HERSKERNE

²³ I dag har de fleste mennesker ikke megen tillid til de styrende. Men de der kommer til at herske i Guds rige, er helt anderledes end de styrende i denne verden. Gud har gennem tiden udvalgt mennesker der har afgivet bevis på deres tro. Under alle slags prøvelser og fristelser har de holdt fast ved det der er ret og rigtigt. De har vundet Guds tillid. Kan vi da ikke også have tillid til dem?

²⁴ Det at de selv har været mennesker vil desuden sætte dem i stand til at forstå os og føle med os. (Jævnfør Hebræerbrevet 4:15, 16.) De ved hvad det vil sige at være træt, bekymret og nedslået. De ved hvor krævende det er for et menneske stadig at skulle være tålmodig, venlig og barmhjertig. Nogle af dem har været kvinder og vil i særlig grad kunne forstå kvinders følelser og behov. — Galaterne 3:28.

²⁵ Millioner af Jehovas vidner afgiver i dag bevis på deres tillid til Kristus og hans medregenter, og viser dermed at Riget er noget virkeligt for dem. Det gør de ved at være loyale undersåtter under Guds rige. (Ordsprogene 14:28) De anerkender og anbefaler dets love, som står skrevet i Bibelen, idet de virkelig tror at kristendommen er den bedste livsform der findes. De deltager også i denne regerings undervisningsprogram. Den vigtigste lærebog er Bibelen, og hertil kommer forskellige lærebøger og opslagsværker. Ved menighedsmøder lærer de mere om Guds rige og den  kristne livsførelse. Samtidig er de med til at undervise andre, både offentligt og fra hus til hus, så mange flere kan få udsigt til den lovede verdensfred. — Apostelgerninger 20:20.

²⁶ Som et led i tegnet på „de sidste dage“ sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Inden han steg til himmelen understregede han at hans disciple måtte være med i dette vidnearbejde. — Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8.

²⁷ Nutidens kristne indser hvor vigtigt det er at de viser deres kærlighed til Gud og næsten ved at deltage i dette forkyndelses- og undervisningsarbejde. (Markus 12:28-31) Det er forbundet med et stort ansvar, for det gælder menneskeliv. (Apostelgerninger 20:26, 27; 1 Korinther 9:16) Desuden er det en gerning der bringer stor lykke og tilfredshed. (Apostelgerninger 20:35) Hvis du har lyst til at være med til at fortælle andre om Guds regerende rige og de storslåede velsignelser det snart vil bringe, vil Jehovas vidner med glæde hjælpe dig.

[Studiespørgsmål]

Hvilke forhold som vi alle kunne ønske os, har de jordiske regeringer ikke været i stand til at indføre? (1, 2)

Hvordan ved vi at Gud vil oprette en regering der vil indføre fred? (3, 4)

Hvordan forberedte Gud oprettelsen af sit rige? (5, 6)

Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus vil blive en enestående hersker? (7-10)

Hvordan ved vi at Jesus ikke vil herske fra et sted på jorden? (11, 12)

Hvornår begyndte Jesus at herske over menneskeheden i almindelighed, og hvilket vidnesbyrd er der om dette? (13-16)

Hvem skal herske sammen med Jesus i Riget? (17, 18)

Hvor mange skal i himmelen, og hvorfor skal alle mennesker ikke derop? (19-22)

Hvilke grunde har vi til at nære tillid til disse medregenter? (23, 24)

Hvordan kan vi vise at vi går ind for Guds rige? (25-27)

[Ramme på side 151]

„De mislykkede bestræbelser for at skabe et virkeligt grundlag for verdensfred . . . skyldes direkte at nationerne, især de større, nægter at acceptere en ledelse der kan sige dem hvad de skal gøre på den internationale skueplads.

Dette er altså den største udfordring i dag — hvordan man kan skabe en verdensledelse der kan bevare freden, en verdensledelse som har verdens folkeslags tillid bag sig.“ — Redaktør Norman Cousins, „Saturday Review“.

 [Ramme på side 159]

HAN FANDT EN GOD REGERING

„Vore våben var knipler, blyindlagte stave, kæder og geværer,“ fortæller Stelvio, der i 1970’erne var politisk aktivist i et sydeuropæisk land. I hemmelige lejre af militært tilsnit havde han lært at organisere pøbeloptøjer, føre bypartisankrig og skabe politisk uro.

Men efter nogle års forløb skete der en forandring. Stelvio fik besøg af et af Jehovas vidner, som underviste ham i Bibelen. „Det åbnede mine øjne for at nationalisme og politiske partidannelser splitter menneskene. Jeg lærte fra Bibelen at Gud ud af ét menneske har dannet hver nation af mennesker til at bo på jorden. (Apostelgerninger 17:26) Denne erkendelse er en forenende kraft. Den fik mig til at holde op med at hade andre blot fordi deres politiske idéer var anderledes.“

Den tidligere aktivist fortsætter: „Jeg blev ved med at spørge mig selv: Hvordan kan menneskene nogen sinde løse deres problemer ved hjælp af politik, når politik selv har voldt så megen splittelse? Hvis menneskene skal finde sammen, må årsagerne til splittelse fjernes. Blandt Jehovas vidner har jeg set sorte og hvide blive døbt i det samme vand, tidligere protestanter og tidligere katolikker i Irland holde op med at hade hinanden, arabere og jøder mødes fredeligt under seksdageskrigen. Og jeg har lært at elske dem jeg før havde lært at hade.

Ingen kan sige at Guds rige, som Jehovas vidner længes efter, kun er en utopisk drøm, for der findes allerede et internationalt samfund som er forenet under dette rige. Ved at leve efter Bibelens principper har Jehovas Vidner opnået resultater som ingen anden religiøs, politisk eller social gruppe kan opvise.

Til dem der, ligesom jeg selv har gjort, kæmper for at indføre retfærdighed, fred og ordnede forhold, vil jeg sige: ’Vær realistisk og indrøm at mennesker aldrig har været i stand til dette. Men se engang på Jehovas vidner. Har de ikke overvundet problemer i forbindelse med krig, politisk splittelse og racediskrimination, og opnået fred og enhed? Mennesker sætter deres lid til mennesker og har problemer. Jehovas vidner underlægger sig Guds rige og har løst de vigtigste problemer i tilværelsen.’“