Kapitel 2

Er der nogen mening i at tro på Gud?

ET AF de vigtigste spørgsmål du overhovedet kan komme ud for, er dette: ’Er Gud til?’ Det svar du giver kan påvirke dit syn på familieliv, arbejde, penge og moral, ja, selve livet.

² Hvis man stiller spørgsmålet: ’Er Gud til?’ vil mange blot svare ved at gentage noget de har læst eller hørt. Men det er dig selv der skal overveje spørgsmålet. I en bog med titlen Man, God and Magic gør dr. Ivar Lissner opmærksom på at der er „en grundlæggende forskel mellem dyr og mennesker“, nemlig den at „mennesker ikke er tilfredse med bare at sove, spise og varme sig“. Mennesket har en „ejendommelig, medfødt trang“ der kunne kaldes „åndelighed“. Dr. Lissner tilføjer at ’alle menneskehedens civilisationer har haft deres rod i en søgen efter Gud’. Når du funderer over spørgsmålet om Guds eksistens, er det altså et bevis på at du ikke har overset en vigtig side af den menneskelige natur — åndeligheden.

³ Hvordan skal man da gribe det an når man vil undersøge om der findes en ’universets skaber og hersker, et højeste Væsen’, sådan som en ordbog definerer ordet „Gud“? Jo, hvis der findes en ’universets skaber’, siger fornuften at der også må være tegn på at universet har haft en begyndelse, og at det må være præget af hensigt  og orden. Idet du undersøger om disse tegn findes, vil vi gerne indbyde dig til at se nærmere på hvad nogle biologer har fundet frem til angående livet, og hvad nogle fysikere og astronomer har opdaget angående universet ved brug af teleskoper og rumsonder.

LIVET — SKYLDES DET ET TILFÆLDE?

⁴ Hvorfor ikke begynde med dig selv? Hvor har du fået livet fra? Fra dine forældre, selvfølgelig. Men hvordan er selve livet opstået på jorden?

⁵ For at forklare hvordan livet er opstået, har kemikere i deres laboratorier forsøgt at frembringe små enheder af liv, ved at sende nogle kraftige elektriske udladninger gennem blandinger af forskellige luftarter. Dette har ført til dannelsen af visse aminosyrer (molekyler der kan betegnes som ’livets byggesten’). Men aminosyrerne var ikke levende. De var i øvrigt heller ikke opstået ved et tilfælde, men ved dygtige videnskabsfolks indsats under nøje overvågning i moderne laboratorier.

⁶ Der er mere end 200 naturligt forekommende aminosyrer, men kun 20 af disse indgår i de levende cellers proteiner. Hvis vi antog at aminosyrerne virkelig var opstået ved et lynnedslag engang i fortiden, hvem var det da der udvalgte netop de 20 rigtige der findes i de levende celler? Og hvordan blev de arrangeret i nøjagtig den rækkefølge der er nødvendig i proteinerne? Forsøgsanalytikeren dr. J. F. Coppedge har udregnet at ’sandsynligheden for at blot ét proteinmolekyle kunne opstå ved en tilfældig sammenstilling af aminosyrer er som 1 til 10287’. (Det er et 1-tal efterfulgt af 287 nuller.) Han peger også på at der kræves ikke blot ét, men ’239 proteinmolekyler for at den mindste tænkelige livsform kan eksistere’. Tyder dette efter din mening på at livet  kan være en følge af tilfældighedernes spil? Er det mon ikke snarere udtænkt af en Skaber?

⁷ Man har også udført en anden type laboratorieforsøg der i aviserne er blevet omtalt som „skabelse af liv“. Med yderst kompliceret udstyr har videnskabsmænd taget et virus frembragt af en levende organisme, og ’skilt det ad’ i dets bestanddele. Disse dele har de så igen samlet til et virus. Biologen René Dubos siger imidlertid i Encyclopædia Britannica at det er en misforståelse at kalde dette for „skabelse af liv“. Hverken disse forskere eller andre har været i stand til at skabe nyt liv af livløst stof. Dette forsøg har slet ikke vist at liv kan opstå ved et tilfælde, men snarere at „hele det biologiske maskineri“ der er en forudsætning for livet, „måtte tilvejebringes af allerede eksisterende liv“.

⁸ Selv om vi antog at videnskabsfolk kunne frembringe levende protein af livløst stof, ville dette blot bekræfte at der krævedes fornuftbegavet liv, en levende og ledende kraft, for at gennemføre dette. Da livet opstod på jorden var der selvfølgelig ingen mennesker til at sætte det i gang. Men det er en kendsgerning at livet opstod, også menneskelivet. Hvem satte det i gang? For længe siden kom nogle af Bibelens skribenter til en konklusion der fortjener at blive overvejet. En af dem sagde: „Den Almægtiges ånde gav mig liv.“ En anden sagde: „Gud selv er den universelle livgiver.“ *

⁹ Med nogle nærmere detaljer angående menneskelegemet vil vi kunne ræsonnere videre.

DINE CELLER — DIN HJERNE — DIG SELV

¹⁰ Du har omkring 100.000.000.000.000 små levende celler i dit legeme. Cellen er den grundlæggende enhed  i alt levende på jorden. Jo nøjere man gransker den, jo mere kompliceret opdager man at den er.

¹¹ Hver af dine legemsceller er som en mikroskopisk by, befæstet med en bymur. Cellerne indeholder små „kraftværker“ der frembringer energi. Der er „fabrikker“ i cellerne som producerer proteiner, foruden hormoner der skal eksporteres til andre dele af legemet. Der er et vidt forgrenet transportnet af kanaler gennem hvilke kemiske stoffer føres ind i cellen og ud af cellen. Der er „vagtposter“ der kontrollerer hvad der kommer ind, og går til angreb på ubudne gæster. Hjertet i alt dette er cellekernen, cellens „regeringsbygning“. Den styrer alt hvad der foregår i cellen og indeholder „arbejdstegningerne“, den genetiske kode. Nogle af cellens bestanddele er så små at de ikke engang kan skelnes klart med et elektronmikroskop der forstørrer 200.000 gange. (Hvis en myre blev forstørret så meget, ville den være over 800 meter lang.) Hvordan er det gået til at hver eneste af dine 100.000.000.000.000 små celler er så komplicerede og velorganiserede?

¹² På et tidspunkt var du ikke andet end én befrugtet celle i din moders livmoder. Cellen delte sig i to, i fire, og så videre. Senere blev nogle af cellerne til muskelvæv. Andre blev til øjne, knogler og hjerte. Hvordan kunne cellerne danne de forskellige legemsdele på rette tid og rette sted? Hvorfor blev cellerne for eksempel til ører det sted hvor ørerne skal sidde, og ikke på knæet eller på armen?

¹³ Lad os nu gå endnu tættere på. Alle cellerne indeholder titusinder af gener og det livsvigtige stof DNA, der meddeler cellen hvordan den skal fungere og dele sig. Det siges at DNA’et i hver celle indeholder så mange oplysninger at det ville fylde et leksikon på 1000 bind. Dette stof har lige fra din undfangelse indeholdt oplysninger om hvilken hårfarve du skulle have, hvor hurtigt  du skulle vokse, hvor bredt dit smil skulle være, og utallige andre detaljer om dig. Alt dette stod ’skrevet’ i DNA’et i den allerførste af dine celler i din moders livmoder.

¹⁴ I lyset af blot disse få oplysninger om cellen kan vi spørge: Eftersom det jo ikke er vore forældre der har udtænkt vores genetiske kode eller fremstillet cellen, hvem har så gjort det? Kan man give nogen fornuftig forklaring uden at tale om en overordnet Intelligens, en Skaber?

¹⁵ Det mest forbløffende af alle dine organer er sikkert et du aldrig kommer til at se — hjernen. Den  består af cirka 10.000.000.000 nerveceller, dobbelt så mange som der er mennesker på jorden. Hver af disse celler kan desuden have tusinder af forbindelser med andre nerveceller. Det samlede antal mulige forbindelser ligger helt uden for vor fatteevne!

¹⁶ Din hjerne indeholder mange hundrede millioner oplysninger og billeder, men den er mere end et informationslager. Du kan lære ved hjælp af den, lære at binde en knude, at tale et fremmed sprog, at bage, at fløjte og så videre. Hjernen har også forestillingsevne — du kan forestille dig hvordan din ferie bliver, eller hvordan en saftig frugt vil smage. Du kan analysere og finde på. Du kan også planlægge, vise taknemmelighed og kærlighed, og sætte dine tanker i forbindelse med fortid, nutid og fremtid. Det er klart at den der har dannet vores hjerne besidder en visdom der langt overgår noget menneskes. En videnskabsmand vedgår dette:

„Det er ganske dunkelt for os hvordan dette fremragende indrettede, systematiske og fantastisk komplicerede apparat udfører disse funktioner. . . . måske vil mennesket aldrig kunne løse alle de forskellige gåder hjernen frembyder.“ — Scientific American.

¹⁷ Mens du overvejer om der findes et højeste Væsen der har skabt alt, bør du heller ikke overse resten af dit legeme. Øjnene — mere præcise og alsidige end noget fotografiapparat. Ørerne — i stand til at opfatte lyde over en bred og varieret skala og give fornemmelse af retning og ligevægt. Hjertet — en fremragende pumpe med egenskaber som de dygtigste ingeniører ikke kan eftergøre. Tungen, fordøjelsessystemet, og hænderne, for blot at nævne nogle få. En ingeniør der blev ansat til at konstruere en stor elektronhjerne, nåede til følgende slutning:

„Hvis der måtte en konstruktør til at lave min elektronhjerne, hvor meget mere må dette da ikke gælde det komplicerede fysisk-kemisk-biologiske apparat der udgøres af  menneskelegemet — som endda kun er en forsvindende lille del af det nærmest uendelige kosmos?“

UNIVERSETS „FØRSTEÅRSAG“

¹⁸ For over 3000 år siden sagde en mand fra Mellemøsten ved navn Elihu: „Betragt himmelen og se.“ *

¹⁹ Har du nogen sinde betragtet en klar nattehimmel? Det burde alle prøve. Med det blotte øje kan man kun se omkring 5000 stjerner. Men alene i vor mælkevej er der over 100.000.000.000 stjerner. Og hvor mange mælkeveje, eller galakser, er der? Ifølge astronomerne findes der milliarder — ikke af stjerner, men af galakser, som hver omfatter milliarder af stjerner! Hvor er vi mennesker dog små i forhold til dette! Hvordan er det hele opstået?

²⁰ Visse videnskabsfolk har opdaget at galakserne tilsyneladende er på vej bort fra et midtpunkt. Mange astronomer går ind for den teori at der for nogle milliarder år siden skete en kolossal eksplosion, „det store brag“, som forårsagede den spredning af energi og stof der blev til universet som vi kender det. Deres teori forklarer dog ikke hvad der fik denne eksplosion til at ske, men den rummer det interessante moment at universet havde en begyndelse, at der var et tidspunkt hvor det blev født.

„Man mærker i dag hvordan den videnskabelige verden skælver under den voksende mængde vidnesbyrd om at universet opstod ved ’et stort brag’. Teorien giver anledning til spørgsmålet om hvad der kom før dette, og videnskabsmændene rystes i deres tros grundvold ved at blive stillet over for deres egen manglende evne til at besvare de fundamentale spørgsmål.“ — The Wall Street Journal.

 ²¹ Ja, for dem der ikke tror på Gud er der nogle spørgsmål som er svære at besvare: Hvem eller hvad har „indført“ stoffet i universet? Er universet blevet skabt af intet? Og eftersom stof kan siges at være en form for energi, hvad er da kilden til energien?

²² Dr. Robert Jastrow, der er direktør for Goddardinstituttet for Rumforskning under den amerikanske NASA-administration, har fremsat denne mening: „I betragtning af sådanne vidnesbyrd er tanken om at der findes en Gud som har skabt universet, videnskabeligt set lige så antagelig som mange andre tanker.“

²³ I hvert eneste slægtled har der været velinformerede mennesker der konkluderede at der må findes en vís Førsteårsag, et højeste Væsen som har skabt alt. De har alle gjort den iagttagelse Bibelen udtrykker med følgende ord: „Himmelen forkynder Guds herlighed,  ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ *

²⁴ Uanset om du efter dette er nået til den slutning at der findes en Gud, så er de fakta vi har nævnt angående livet, os selv og universet tilstrækkelige til at forklare hvorfor mange tænkende mennesker er overbeviste om at der findes en Gud. Dette leder frem til et beslægtet spørgsmål: Hvis der er en Skaber, er det da ikke rimeligt at mene at han vil meddele sig til sine skabninger og besvare vore spørgsmål: Hvorfor er vi til? Hvorfor er der så megen ondskab? Hvad venter der os i fremtiden? Hvordan kan vi finde lykken?

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

Hvorfor må vi overveje spørgsmålet: ’Er Gud til?’ (1-3)

Hvad vidner livet på jorden om? (4-9)

Hvilke oplysninger om den levende celle kan hjælpe os når vi overvejer om Gud er til? (10-14)

Hvordan vidner menneskets hjerne om at den er udtænkt af en Skaber? (15-17)

Hvilke omstændigheder leder mange til den slutning at universet er skabt af Gud? (18-24)

 [Ramme på side 13]

„I dag vil mindst 80% af de videnskabsfolk der beskæftiger sig med biologi, sandsynligvis indrømme at biologien og livet styres af en højere magt.

Den uovertrufne orden og organisation i de forskellige livsformer og i de grundlæggende livsprocesser på celle- og molekyleplan er en væsentlig årsag til at mange tror at der findes en højere magt.“ — „Journal of the American Medical Association“.

[Ramme på side 19]

HVORFRA STAMMER ORDENSPRÆGET?

Dr. Paul Davies, der er lektor i anvendt matematik ved King’s College i London, skriver i bladet „New Scientist“:

„Hvorhen vi end vender vore øjne i universet, fra de fjerne galakser til atomets dybeste indre, ser vi et ordenspræg. . . . Hvis der i naturen altid er en tendens til at system og orden forsvinder, hvor er da den systematik der gør verden så enestående, oprindelig kommet fra?“

Sir Bernard Lovell fra det berømte Jodrell Bank-observatorium i England skriver at han, ligesom Albert Einstein, nærer „en måbende beundring for naturlovenes harmoni, som vidner om intelligens af så høj en klasse at al systematisk tænkning og handling blandt mennesker i sammenligning tager sig ud som en ganske uanselig afglans“. — „Centre of Immensities“.

[Illustration på side 13]

DEN LEVENDE CELLE

MITOKONDRIER danner kemiske stoffer hvoraf der frembringes energi

KERNEN styrer alt hvad der foregår i cellen

TRANSPORTNET AF KANALER hvorigennem kemiske stoffer føres ind i og ud af cellen

RIBOSOMER danner proteiner og hormoner der skal sendes til andre dele af legemet

CELLEHINDE og PROTEINER kontrollerer hvad der kommer ind, og går til angreb på ubudne gæster

[Illustration på side 15]

HENDES HJERNE

sætter hende i stand til at . . .

holde balancen

høre biler der kommer

fornemme blomsternes duft

mærke brisen

se hunden

huske vejen hjem

 [Illustration på side 17]

HVEM HAR KONSTRUERET MENNESKELEGEMET?

HJERNEN: Bedre end nogen datamat. Har en kapacitet der skønsmæssigt er en milliard gange større end mennesket har brug for i sin nuværende levetid.

ØJET: Et fuldautomatisk, selvindstillende kamera der tager knivskarpe, levende farvebilleder.

HJERTET: En pumpe der er langt mere effektiv end nogen maskine opfundet af mennesker. Pumper 5700 liter eller mere daglig.

LEVEREN: Et kemisk laboratorium med over 500 funktioner. Fremstiller over 1000 enzymer.

KNOGLERNE: Et skelet der kun vejer ni kilo og dog er lige så stærkt som jerndragere.

NERVESYSTEMET: Et kommunikationsnet der modtager og/eller reagerer på 100.000.000 sanseindtryk i sekundet.

[Illustration på side 20]

Hvordan er universet med sine milliarder af galakser blevet til?