Kapitel 9

Et lykkeligt liv som ung

UNGDOMMEN kan være en af de mest spændende perioder i livet. Man har fremtiden for sig. Derfor gælder det om at udnytte sin ungdom til at finde vejen der fører til sand lykke.

² Men det er lettere sagt end gjort. Dr. Robert S. Brown har foretaget en undersøgelse blandt unge der for nogle få år siden var fast besluttede på at følge de høje idealer de havde angående samfundet og dets styre. Han fortæller at over en tredjedel af dem nu er skuffede, nedtrykte og bekymrede.

³ Det bliver ofte sagt at løsningen ligger i at få en god uddannelse; men det viser sig at mange unge har svært ved at finde arbejde, selv om de har fået en højere uddannelse. Andre klarer sig økonomisk godt, men så går det op for dem at deres vellønnede arbejde slet ikke tilfredsstiller deres ønske om at finde en mening med tilværelsen. Ungdomsforelskelser fører heller ikke altid til den store lykke. Nogle steder bliver hele 80 procent af alle teenageægteskaber opløst inden der er gået fem år efter brylluppet.

⁴ Hvad kan du gøre for at det ikke kommer til at gå dig sådan, og for at du både kan glæde dig over livet nu og finde tilfredshed i fremtiden? Og hvis du har børn, hvordan kan du da hjælpe dem til at opnå dette?

TAG SKABEREN I BETRAGTNING

⁵ Unge lader sig ofte påvirke af deres jævnaldrende,  som ikke har større erfaring i livet end de selv. Bibelen siger:

„Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ — Ordsprogene 22:3; 13:20.

Et ungt menneske der ser realistisk på tingene, må indrømme at det kun er de færreste af hans skolekammerater eller bekendte fra nabolaget der virkelig bekymrer sig om hvad der er bedst for ham på længere sigt. Han kunne spørge: ’Ville de, i de kommende år, overhovedet bekymre sig om det hvis jeg satte min lykke over styr på grund af noget jeg gør nu?’

⁶ Der er imidlertid én der bekymrer sig om dig og kan give dig den allerbedste vejledning. Det er Skaberen. Det er hans ønske at unge skal kunne glæde sig over livet. Han har ikke et negativt syn på alt det der tiltaler unges hjerter og øjne. Han forhindrer ganske vist ikke at unge kommer til at mærke de sørgelige følger hvis de lever et vildt liv, men han gør hvad man kunne forvente af en der oprigtigt interesserer sig for dem: Han advarer dem mod det der vil føre sorger og ulykker med sig, og han tilbyder sine råd om hvordan faldgruberne kan undgås. (Ordsprogene 27:5; Salme 119:9) I denne forbindelse siger Bibelen:

„Fryd dig, unge mand, i din ungdom, og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser. Men vid at for alt dette vil den sande Gud bringe dig for retten. Så fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød.“ — Prædikeren 11:9, 10.

⁷ Den omstændighed at Skaberen interesserer sig for dig, er dog ikke den eneste grund til at du bør tage ham i betragtning. Du har sikkert bemærket at mange unge lever deres liv uden noget særligt mål. De har ikke noget at stile imod, og ingen faste normer at bygge deres tilværelse på. Mange griber til narkotika, alkohol eller farlige former for tidsfordriv i et forsøg på at udfylde  tomheden i deres liv eller finde lidt spænding i en ellers kedsommelig tilværelse. Måske har du selv levet sådan, hvad enten du har været klar over farerne ved det eller ej. Er du tilfreds med dit liv sådan som det har formet sig indtil nu, og med den fremtid der tegner sig for dig? Er tiden ikke inde til at du standser op og tænker over hvor du vil hen?

⁸ Hvis man skal leve et liv der har indhold, og et liv der er i overensstemmelse med de faktiske forhold, må man, som allerede nævnt, erkende at der findes en Skaber. Denne Skaber har fastsat visse normer. (Salme 100:3) Disse normer svarer til den måde han har skabt os til at leve på. De er realistiske, og det fører til glæde og lykke at følge dem. Det har vi fremført vidnesbyrd om i de foregående kapitler, hvor kønslige forhold før ægteskab samt drikkeri og spil er behandlet. * Hvis du gerne vil leve et godt og behageligt liv, vil det derfor være klogt af dig at tage Skaberen i betragtning når du overvejer hvordan dit liv skal forme sig, hvilke normer du vil følge, og hvilken vej du skal gå.

ET LIV I SELVRESPEKT — OG MED EN HENSIGT

⁹ I Prædikeren 11:9, 10 læste vi et bibelsk råd til unge. Prædikerens Bog slutter med denne konklusion:

„Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

¹⁰ Der er hundredtusinder af unge i hele verden der nøje har overvejet hvordan de skulle leve deres liv. De har taget Skaberen i betragtning og studeret hans ord,  og de har indset at en af de vigtigste forudsætninger for at finde lykken, er at leve i overensstemmelse med Skaberens vilje. Også du bør se dette som en forpligtelse, og som hensigten med dit liv. Der er ikke noget sært, yderliggående eller ubehageligt ved at leve efter Bibelens forskrifter. Nej, det giver et meningsfyldt og velafbalanceret liv. Det vil sætte dig i stand til at  træffe kloge afgørelser i forbindelse med pengesager, arbejde, moral, familieliv, adspredelse og andre forhold — spørgsmål som du allerede nu står over for eller vil komme til at stå over for. Alt hvad Jehovas vidner har erfaret, bekræfter det der siges om den bibelske visdom:

„Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ — Ordsprogene 3:18.

Bibelen giver også dette råd: „Min søn, glem ikke min lov, og måtte dit hjerte værne om mine bud, for de vil øge din række af dage og dine leveår og din fred.“ — Ordsprogene 3:1, 2.

¹¹ Når du følger Bibelens vejledning kan det godt være at du vil adskille dig noget fra unge i almindelighed. Måske vil du ligefrem blive spottet for dit standpunkt. (1 Peter 2:20; 4:4) Men vil du lade det forhindre dig i at følge den vej der vil gøre livet skønnere for dig?

¹² Mange unge lægger vægt på at de er selvstændige mennesker, mens det i realiteten viser sig at de er bange for at være anderledes. Men Bibelen omtaler mange unge der ikke fulgte med strømmen. På en måde var de ganske normale unge mennesker; de havde de samme interesser, ønsker og tanker som du har, men de lod deres tankegang og handlinger lede af Guds kloge vejledning.

¹³ Du kan finde et eksempel i Daniel 1:6-20 og 3:1-30. Her fortælles om Daniels tre unge hebraiske venner, der var villige til at skille sig ud fra flertallet. De blev beordret til at bøje sig ned foran en billedstøtte — noget der var forbudt ifølge Guds ord — men de nægtede det. Kunne du også have gjort det? Nogle ønskede ligefrem at de skulle dræbes for det. Men de  holdt fast ved deres principper, og man ser af beretningen at de havde Guds godkendelse og at han beskyttede dem. Det endte med at de fik æresbevisninger af Babylons konge, så det kom til at gå som Salomon skrev: „Det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud.“ — Prædikeren 8:12; 2 Mosebog 20:4, 5.

¹⁴ Disse unge mænd vandt andres respekt, men de fik også selvrespekt. Noget lignende har mange unge vidner for Jehova erfaret i vor tid. Skolekammerater har udtrykt at de beundrede dem for deres overbevisning og for at de havde et mål i livet. Er det ikke rigtigt at livet er mere meningsfyldt når man kan have respekt for sig selv og kan vinde andres respekt?

GLÆDE I FAMILIELIVET

¹⁵ Bibelens vejledning bidrager desuden til et bedre sammenhold i familierne; også derved medvirker den til at livet kan blive mere berigende for unge mennesker.

¹⁶ Du kender sikkert familier hvor der er en dyb kløft mellem forældrene og børnene, hvad enten børnene er små eller teenagere. Ofte bliver kløften dybere når forældrene prøver at opdrage på deres børn, fordi børnene bestemt ikke vil have nogen til at fortælle dem hvad de skal gøre.

¹⁷ Også dette problem kan Bibelen hjælpe med at overvinde; den giver både børn og forældre en ligevægtig vejledning, idet den for eksempel siger:

„Børn, vær lydige mod jeres forældre, det er det rette for Kristne. ’Ær din far og din mor’ — det bud er det første, som der er knyttet et løfte til, nemlig: ’for at det må gå dig godt, og du må leve længe på Jorden.’ Og I fædre, I må ikke vække jeres børns trods. I skal give  dem en kristen opdragelse og retledning.“ — Efeserne 6:1-4, Seidelin.

¹⁸ Der er selvfølgelig ingen forældre der er fuldkomne, men det er alligevel „det rette“ for unge at respektere deres forældre. Hvorfor? Blandt andet fordi vore forældre har gjort så meget for os — de har forsørget os, plejet os under sygdom, og arbejdet for at vi kunne have et sted at bo og få alle andre fornødenheder dækket. Vi kunne aldrig selv have ansat nogen til at gøre det samme — og med den samme kærlighed. Moralsk set er det altså rigtigt af os at respektere dem, ganske som vi også gerne selv vil have at vore eventuelle børn en dag skal respektere os.

¹⁹ Unge der oprigtigt prøver at følge denne bibelske vejledning, vil føle sig langt mere trygge. De vil bidrage til familiens sammenhold, og det vil gøre livet mere fredfyldt og lykkeligt for dem. Ved at lytte til deres forældre, der har større livserfaring, vil de også være beskyttet mod mange problemer som forældrene kan forudse og advare imod. (Ordsprogene 30:17) Vi må heller ikke ignorere den tilfredshed det giver unge mennesker at vide at de lever i overensstemmelse med Skaberens vilje.

 ²⁰ Også på andre områder er det til gavn for unge at acceptere Bibelens vejledning. Når de forstår værdien af at samarbejde og vise respekt for myndighed, vil de fungere meget bedre i skolen, og de vil få et mere gnidningsløst forhold til en senere arbejdsgiver og til myndighedspersoner de måtte komme i berøring med. (Mattæus 5:41) Når de gør det til en hjertesag at følge Bibelens råd, vil det også medvirke til at de bliver lykkeligere når de en dag gifter sig og får børn.

FORÆLDRENES VIGTIGE ROLLE

²¹ Når vi taler om hvordan unge kan finde lykken, må vi ikke overse den vigtige rolle forældrene spiller.  Mange forældre er klar over at de har pligt til at skaffe deres børn føde, klæder og husly. Men hvis børnene skal vokse op til at blive gode, retskafne mennesker, må de også have undervisning, retledning og moralsk vejledning af deres forældre. Bibelen har vist sig at være det allerbedste grundlag for dette. (Mattæus 11:19) I Femte Mosebog 6:6, 7 får vi at vide at undervisningen ikke blot skal være en tilfældig og sjælden foreteelse, men en fast og naturlig del af familiens tilværelse. I øvrigt kan og bør denne oplæring begynde i en tidlig alder. — 2 Timoteus 3:15; Markus 10:13-16.

²² Følgende ord er næppe nogen overraskelse for de fleste forældre: „Dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham [eller hende].“ (Ordsprogene 22:15) Men hvad betyder det egentlig? Nogle forældre optræder så strengt og slår så hårdt at de ligefrem volder deres børn fysisk skade. Andre mener at børnene skal have lov at udfolde sig fuldstændig frit og uhindret. Men ingen af disse yderligheder er rigtige.

²³ Som allerede anført skal forældre give deres børn „en kristen opdragelse og retledning“. (Efeserne 6:4, Seidelin) Kristen opdragelse og retledning er imidlertid ikke ensbetydende med brutalitet. (Ordsprogene 16:32; 25:28) Kærlig tugt kan godt foregå mundtligt — også med fasthed. Men forældrene må sørge for at begrunde den regel de fastsætter, og konsekvent gøre som de siger. Hvis dårskaben i „drengens hjerte“ får barnet til at være ulydigt — hvilket jo kan forekomme — vil en eller anden form for straf hjælpe på forståelsen. Måske er det nok at nægte barnet en fornøjelse. Uanset hvordan forældrene retleder børnene, må det aldrig ske i vrede eller ophidselse. — Ordsprogene 23:13, 14; 13:24.

 ²⁴ Efterhånden som børnene bliver ældre, skal de også behandles anderledes. Mens én form for afstraffelse måske var bedst så længe barnet ikke var så gammelt, vil andre metoder være bedre og mere passende når de bliver ældre. Dertil kommer at forældre lidt efter lidt må give deres søn eller datter større handlefrihed og mere personligt ansvar. — 1 Korinther 13:11.

²⁵ For at kunne hjælpe sine børn med deres problemer må man have kærlighed til dem. Kærligheden bør være motivet bag tugt, og den gør tugten lettere at modtage. Hvis man nægter at give sine børn tugt og vejledning, er det som at nægte at kendes ved dem som sine børn. Dette fremgår af Hebræerbrevet 12:5-11, hvor det påpeges at kærlighed er motivet bag den tugt Jehova giver.

²⁶ Kærlighed til Gud er også betydningsfuld. Den vil få forældrene til at hade de ting Gud fordømmer, såsom løgn, begær, tyveri, homoseksualitet og ægteskabsbrud. (1 Korinther 6:9, 10; Salme 97:10) Forældre der viser deres kærlighed til Gud på denne måde, sætter det rette eksempel for deres børn, hvilket er meget vigtigt. I forening med dette bør forældre fremelske det samme hos deres børn — had til det onde og kærlighed til Gud og til alt hvad der er godt og rigtigt.

²⁷ Eftersom familien jo er den første „verden“ barnet stifter bekendtskab med, må forældrene gøre den til et trygt sted at være. Man har sagt at noget af det bedste en fader kan gøre for sine børn, er at elske deres moder. Når familielivet er baseret på kærlighed og kristen visdom, har børnene en solid grundvold for deres tilværelse. De har nogle sunde normer, og en god baggrund for at tænke på deres Skaber lige fra ungdommens dage. — Prædikeren 12:1, 13, 14.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

Hvorfor er det ikke så nemt at finde vejen til lykken? (1-4)

Hvorfor bør man tage Skaberen med i betragtning? (5-8)

Hvorfor er det naturligt at interessere sig for hvad der er Guds vilje? (Salme 128:1, 2) (9, 10)

Hvis man bliver „anderledes“ af at leve efter Guds vilje, er det da nødvendigvis af det onde? (11-14)

Hvilke grunde er der til at du skulle følge Bibelens råd i din familie? (15-20)

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at følge en klog kurs? (21)

Hvilken form for tugt skal forældre give? (22-24)

Hvilken betydning har kærlighed i familien når unge har problemer? (25-27)

[Ramme på side 89]

OM AT FINDE EN MENING MED LIVET

Det japanske statsministerium har taget initiativ til en undersøgelse i forskellige lande. Den drejede sig om unges syn på livets mening og på fremtidsudsigterne. Efter at have studeret resultaterne konkluderede professor Sanshiro Shirakashi at „verdens ungdom har et pessimistisk syn“ på fremtiden, hvilket indvirker på deres adfærd og generelle syn på livet. Men det kan lade sig gøre at få et nyt syn på livet.

En studerende ved navn Linda fortæller: „Ud fra det jeg lærte på college kunne jeg se at den livsstil jeg var opdraget i, var ved at forsvinde. Forholdene blev værre og værre i hele verden; jeg havde ingen løsning, og ingen anelse om hvor jeg kunne finde den.“

Da hun engang var hjemme i Californien på ferie, kom to af Jehovas vidner på besøg. Hun siger: „De fortalte mig at løsningen fandtes i Bibelen. Vi talte om det paradis Gud vil oprette under sit nye styre, og hans løfte om at fjerne de onde. Jeg havde aldrig fået at vide at der står så vidunderlige ting i Bibelen.“

Efter at være vendt tilbage til Arizona satte Linda sig i forbindelse med Jehovas Vidners lokale menighed og tog imod et tilbud om et ugentligt bibelstudium uden vederlag. Det hjalp hende til at lære om de normer der kunne give hende et ståsted i livet. Hun fandt en mening med tilværelsen, og lever i dag et langt rigere og lykkeligere liv.

[Illustration på side 92]

Hvem passede dig når du var syg?

[Illustration på side 93]

Studium af Guds ord hjælper unge til at finde lykken