Hvad er årsagen til sygdom og død?
Kapitel 11
Hvad er årsagen til sygdom og død?
UANSET hvad man gør for at passe på sit helbred bliver man syg, man ældes, og til sidst dør man. Ingen kan undgå det, selv ikke de der tjener Gud trofast. (1 Kongebog 1:1; 2:1, 10; 1 Timoteus 5:23) Hvorfor er det sådan?
2 Cellerne i vort legeme er tilsyneladende i stand til at forny sig selv meget længere end de gør i øjeblikket, og vores hjerne har så stor kapacitet at vi ikke ville nå at udnytte den, om vi så levede livet om flere gange. Hvorfor denne overkapacitet — hvis ikke det var meningen vi skulle bruge den? Videnskaben kan ikke forklare hvorfor vi bliver syge, ældes og dør. Men Bibelen kan.
ÅRSAGEN TIL SYGDOM OG DØD
3 Apostelen Paulus leder os ind på sporet, idet han siger: „Alle dør i Adam.“ (1 Korinther 15:21, 22) Paulus sigter her til Bibelens beretning om Adam og Eva, hvis pålidelighed blev bekræftet af Jesus Kristus. (Markus 10:6-8) Skaberen havde sat det første menneskepar i en parklignende have, med den lykkelige udsigt til at leve evigt i overensstemmelse med hans vilje. De havde rigeligt med sund og nærende føde fra havens træer og øvrige planter. Desuden var de fuldkomne. Deres sind og legeme var uden fejl, og der var ingen grund til at de efterhånden skulle nedbrydes og forfalde, sådan som det sker med mennesker i dag. — 5 Mosebog 32:4; 1 Mosebog 1:31.
4 Der gjaldt kun én begrænsning for dette første menneskepar. Gud havde sagt til Adam: „Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Ved at respektere denne begrænsning ville de vise at de anerkendte Guds myndighed til at afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt for menneskene. Men som det gik, opstillede de deres egne normer for godt og ondt. (1 Mosebog 3:6, 7) Ved at overtræde Guds tydeligt erklærede bud, begik de det som Bibelen kalder „synd“. Både på hebraisk og på græsk er „at synde“ ensbetydende med „at ramme ved siden af målet“. Adam og Eva ramte ved siden af eller levede ikke op til målet, som var fuldkommen lydighed. De afspejlede ikke længere Jehovas fuldkommenhed, og de pådrog sig Guds retfærdige dom. — Lukas 16:10.
5 Adams og Evas synd berørte både dem selv og os. Hvorfor også os? Jo, Gud eksekverede ikke dødsdommen over dem med det samme. Af hensyn til alt hvad der stod på spil, lod Jehova det første menneskepar sætte børn i verden. Men fordi Adam og Eva ikke længere var fuldkomne, fordi de havde syndet og det var begyndt at gå tilbage for dem både fysisk og mentalt, kunne de ikke få fuldkomne børn. (Job 14:4) Det kunne sammenlignes med det forhold at et ægtepar i dag har en genetisk defekt som de giver videre til deres børn. Vi har arvet en defekt, nemlig synden, fordi vi alle stammer fra det første ufuldkomne forældrepar. Paulus forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12; Salme 51:5.
6 Var situationen nu håbløs? Ja, havde det stået til mennesker ville den have været håbløs; det kan både historien og Bibelen bekræfte. Vi er ude af stand til at rense os selv for syndens besmittelse eller at udfri os selv fra Guds fordømmelse. Skulle der ske en udfrielse, måtte den komme fra Gud. Det var hans lov der var blevet overtrådt, og derfor måtte det også være ham der afgjorde hvordan den fuldkomne retfærdigheds krav kunne opfyldes og en udfrielse finde sted. Jehova Gud viste sin ufortjente godhed ved at træffe en ordning så Adams og Evas efterkommere kunne blive udfriet. Bibelen forklarer hvori ordningen består og hvordan vi kan få gavn af den.
7 Følgende passager danner grundlag for forståelse af emnet:
„Gud elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.
„Menneskesønnen [Jesus] er ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ — Markus 10:45.
„Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus. Gud har fremstillet ham som et offer til forsoning ved tro på hans blod.“ — Romerne 3:23-25.
HVORI BESTÅR „LØSESUMMEN“?
8 To af disse skriftsteder omtaler en „løsesum“. En løsesum er en pris der betales for at få en fange fri. (Esajas 43:3) Vi hører ofte tale om løsepenge i forbindelse med kidnapninger. I dette tilfælde er „fangen“ hele menneskeheden. Adam solgte os til trældom under synden, med dens følger i form af sygdom og død. (Romerne 7:14) Hvilke værdier kunne nu løskøbe menneskeheden og give os udsigt til et liv som ikke er berørt af synden og dens virkninger?
9 Som vi læste, siger Bibelen at Jesus ’gav sit liv som en løsesum’. (Markus 10:45) Vi kan heraf se at der skulle et menneskeliv til. Ved at synde havde Adam sat det fuldkomne menneskeliv over styr. For at menneskene igen kunne opnå fuldkommenhed, måtte der et andet fuldkomment menneskeliv til for at opveje eller tilbagekøbe det Adam havde mistet. Dette understreger hvorfor ingen af Adams ufuldkomne efterkommere kunne tilvejebringe eller udgøre løsesummen. Som der siges i Salme 49:7, 8: „Ingen kan give Gud en løsesum for ham, (nej, prisen for løskøbelsen af deres sjæl er så høj at den må opgives for stedse).“
10 For at tilvejebringe løsesummen sendte Gud sin fuldkomne, himmelske søn til jorden for at fødes som et menneske. En engel forklarede den uberørte jomfru Maria hvordan Gud ville sikre at Jesus blev født fuldkommen: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ (Lukas 1:35; Galaterne 4:4) Da Jesus ikke havde en ufuldkommen jordisk fader, lå han ikke under for nedarvet synd. — 1 Peter 2:22; Hebræerne 7:26.
11 Efter at have levet som menneske i nøje overensstemmelse med Guds vilje gav Jesus afkald på sit fuldkomne menneskeliv, et liv som svarede til det liv Adam havde haft da han blev skabt. Han blev således „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:5, 6; 1 Korinther 15:45) Ja, „for alle“, eftersom han betalte den pris der skulle til for at løskøbe hele menneskeslægten. Af den grund siger Bibelen at vi er „købt for en pris“. (1 Korinther 6:20) Ved Jesu død lagde Gud således et grundlag for at modvirke det Adam gjorde da han bragte synd, sygdom og død over menneskene. Denne sandhed har meget at sige for vor lykke.
HVORDAN KAN VI FÅ VORE SYNDER TILGIVET?
12 Det er udmærket at vide at Jesus betalte løsesummen. Men der er stadig noget som kan stå i vejen for at vi opnår Guds godkendelse og velsignelse. Det er det forhold at vi personligt er syndere. Vi ’rammer ved siden af målet’ mange gange. Paulus skrev: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Hvad kan der gøres ved det? Hvordan kan vi blive antagelige i vor retfærdige Guds, Jehovas, øjne?
13 Vi kan naturligvis ikke forvente at Gud skal se med billigelse på os hvis vi fortsætter med at handle på en måde som vi ved er i strid med hans vilje. Vi må oprigtigt angre vore slette ønsker, vor slette tale og vore slette handlinger, og derefter bestræbe os for at leve op til hans normer, som er nedfældet i Bibelen. (Apostelgerninger 17:30) Og selv om vi gør dette, må vore synder — både dem vi har begået før og dem vi begår nu — stadig sones. Her kommer Jesu genløsningsoffer os til gavn. Paulus peger på dette idet han skriver at „Gud har fremstillet [Jesus] som et offer til forsoning ved tro på hans blod“. — Romerne 3:24, 25.
14 Apostelen viser her tilbage til en ordning som Gud havde foranstaltet længe i forvejen og som skulle skildre eller pege frem til Kristus. I det gamle Israel blev der med jævne mellemrum bragt dyreofre til soning for folkets synder. Og enkeltpersoner kunne selv bringe skyldofre for særlige overtrædelser. (3 Mosebog 16:1-34; 5:1-6, 17-19) Gud anerkendte disse ofre, hvis blod blev udgydt, som et middel til soning eller udslettelse af menneskers synder. Men ofrene bragte ikke varig udfrielse, for Bibelen siger at det „ikke [er] muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort“. (Hebræerne 10:3, 4) Denne tilbedelsesordning med præster, templer, altre og ofre var imidlertid „et billede“ eller „en skygge af kommende goder“, goder som indbefattede Jesu offer. — Hebræerne 9:6-9, 11, 12; 10:1.
15 Bibelen viser at dette offer har betydning for at vi kan opnå tilgivelse, idet den siger: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans [Jesu] blod, ja, tilgivelsen af [vore] overtrædelser.“ (Efeserne 1:7; 1 Peter 2:24) Jesu død tilvejebragte altså ikke blot en løsesum, men tjener også til at udslette vore synder; vi kan få vore synder tilgivet. Men der kræves noget af os. Eftersom vi er blevet løskøbt, ja, „købt for en pris“, nemlig Kristi løsesum, må vi være villige til at anerkende Jesus som vor Herre eller Ejer og adlyde ham. (1 Korinther 6:11, 20; Hebræerne 5:9) Følgelig må vi angre vore synder og i forbindelse med denne anger vise tro på Herren Jesu offer.
16 Gør vi det, behøver vi ikke at vente på tilgivelse indtil Gud befrier menneskeheden for alle syndens virkninger og gør ende på sygdom og død. Bibelen omtaler denne tilgivelse som noget vi kan opnå og glæde os over allerede nu, med det resultat at vi får en ren samvittighed over for Gud. — 1 Johannes 2:12.
17 Jesu offer bør derfor have stor personlig betydning for os i hverdagen. Ved hjælp af det kan Gud tilgive de fejltrin vi begår. Apostelen Johannes forklarer: „Jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig.“ (1 Johannes 2:1; Lukas 11:2-4) Dette er en af Bibelens grundlærdomme og er af stor betydning for vor varige lykke. — 1 Korinther 15:3.
HVAD VIL DU GØRE?
18 Hvordan reagerer du på det Bibelen siger om årsagen til sygdom og død, og om genløsningen og muligheden for tilgivelse ved Jesus Kristus? Man kunne anerkende disse ting rent forstandsmæssigt, uden at det indvirkede på ens hjerte og liv. Men der kræves mere af os.
19 Påskønner vi den kærlighed Gud har vist ved at tilvejebringe løsesummen? Apostelen Johannes skrev: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn.“ (Johannes 3:16) Husk at det drejede sig om mennesker der var syndere, ja fjender af Gud. (Romerne 5:10; Kolossenserne 1:21) Ville du give afkald på den du holdt allermest af, for at gavne nogle mennesker der for de flestes vedkommende kun viste ringe eller slet ingen interesse for dig? Det var det Jehova gjorde. Han lod sin syndfri og trofaste søn, sin elskede førstefødte, komme til jorden og blive udsat for skam og skændsel og til sidst lide døden for at udfri menneskeheden. Det fik Paulus til at skrive: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ — Romerne 5:8.
20 Sønnen viste også kærlighed. Da tiden kom, ydmygede han sig villigt for at blive et menneske. Han trællede for ufuldkomne mennesker ved at undervise og helbrede dem. Og skønt han var uskyldig, lod han sig håne og spotte og underkaste tortur og en skændig død for sandhedens fjenders hånd. For rigtig at forstå hvad dette indebar, bør du tage dig tid til at læse Lukas’ beretning om hvordan Jesus blev forrådt, ført for øvrigheden, mishandlet og henrettet. Den findes i Lukas 22:47 til 23:47.
21 Hvordan reagerer du på alt dette? Ingen bør naturligvis tage imod genløsningsforanstaltningen og bruge den som en undskyldning for en uret adfærd. Det ville være at forfejle dens hensigt, og det kunne endda føre til synder som er utilgivelige. (Hebræerne 10:26, 29; 4 Mosebog 15:30) I stedet bør vi stræbe efter at leve på en måde der vil bringe vor Skaber ære. Og vor tro på den storslåede foranstaltning han har truffet ved sin søn, bør få os til at tale med andre om den og hjælpe dem til at se hvordan de også kan få gavn af den. — Apostelgerninger 4:12; Romerne 10:9, 10; Jakob 2:26; 2 Korinther 5:14, 15.
22 Da Jesus Kristus var på jorden, sagde han at han kunne tilgive synder på Guds vegne. Nogle af hans fjender kritiserede ham for dette. Derfor bekræftede Jesus hvad han havde sagt ved at helbrede en mand der var lam. (Lukas 5:17-26) Ligesom synden har sat sit spor på menneskene rent fysisk, kan tilgivelsen af synder altså også gavne én i fysisk henseende. Det er vigtigt at vide dette. Det Jesus gjorde mens han var på jorden, viser at Gud kan gøre ende på sygdom og død. Det stemmer med hvad Jesus Kristus selv sagde, nemlig at Jehova Gud havde givet sin søn for at de der troede på ham kunne opnå „evigt liv“. (Johannes 3:16) Men hvordan? Og hvornår? Og hvad med vore kære som allerede ligger i graven?
[Studiespørgsmål]
Hvorfor virker det selvmodsigende at menneskene bliver syge og dør? (1, 2)
Hvordan er vi blevet ofre for sygdom og død? (3-5)
Hvorfor er det Gud der må løse problemet sygdom og død? (6, 7)
Hvordan er der blevet tilvejebragt en løsesum? (8-11)
Hvilket grundlag er der for at vi kan få vore synder tilgivet? (12-17)
Hvordan reagerer du på det Gud og Jesus har gjort? (1 Johannes 4:9-11) (18-21)
Hvad kan tilgivelsen af vore synder stille os i udsigt? (22)
[Ramme på side 103]
Videnskabsmanden og skribenten Isaac Asimov forklarer at RNA-molekylerne i menneskehjernen „som et fuldkomment kartotek er i stand til at rumme og udnytte en hvilken som helst mængde oplysninger som det er sandsynligt at et menneske vil lære og huske — og en milliard gange mere endda“. — New York „Times Magazine“.
[Illustration på side 108]
Ofrene i Israel pegede frem til Jesu genløsningsoffer
