Hvordan ønsker du at leve?
Kapitel 20
Hvordan ønsker du at leve?
HVIS en spurgte dig: ’Hvordan kan jeg finde lykken i dag?’ hvad ville du så svare? Du kunne med overbevisning sige: ’Hvis du vil leve et rigt og lykkeligt liv, skal du gøre tingene på Guds måde!’
2 I de foregående kapitler har du set at Skaberen er til, at han gennem Bibelen har givet os oplysninger og anvisninger vi alle har brug for, og at det er praktisk muligt at følge hans ord i dag. Ved at leve som sande kristne hjælpes vi til at klare problemer som stress og ensomhed. Ved at hente vejledning i Bibelen beskyttes vi mod drukkenskab, umoralitet, uærlighed og andre laster, og de smertelige problemer der følger med. (Ordsprogene 4:11-13) Og ved at anlægge Bibelens syn på penge kan vi blive mere tilfredse og „få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:19.
3 Når vi giver agt på det Skaberen siger, får vort liv større mening og indhold; vi forstår hvorfor Gud har tilladt ondskab og lidelse. Og når vi ser hvordan Bibelens profetier opfyldes af de mange begivenheder der indtræffer i vor tid, erkender vi at vi lever i „de sidste dage“ for den nuværende onde tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5) Det betyder at Gud snart vil fjerne alle de jordiske riger med deres politiske korruption og deres væbnede styrker, og de deraf følgende tunge skattebyrder. (Daniel 2:44; Åbenbaringen 16:14, 16) Således vil Gud gøre ende på menneskenes langvarige forsøg på at styre jorden, og de overlevende vil være underlagt hans himmelske rige. — Åbenbaringen 11:17, 18; 21:1-4.
ER DET DÉT DU ØNSKER?
4 De fleste ville sige: ’Det ville sandelig være dejligt at leve blandt kærlige og gudfrygtige mennesker i et paradis.’ (Esajas 11:9) Men skal vi opnå dette, må vor kærlighed til retfærdighed og vort ønske om at indrette os efter Guds normer, allerede nu sætte sit tydelige præg på vort liv. (Mattæus 12:34; 15:19) Ønsker vi det? Hvor meget ønsket betyder, fremgår af det disciplen Jakob blev inspireret til at skrive til de kristne:
„Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ØNSKER at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“ — Jakob 4:4.
5 Jakob understregede også at „den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud“ indbefatter at man ’holder sig uplettet af verden’. (Jakob 1:27) Det bør vi stræbe efter at gøre. Eftersom vi lever midt i en verden der er fyldt med vold og korruption, umoralitet, politik og nationalisme, er det naturligvis ikke let at forblive fuldstændig upåvirket af det dårlige. Selv den mest hengivne kristne kan træde ved siden af eller begå fejl mens han forsøger at holde sig uplettet af verden. Det er grunden til at de kristne hele tiden må arbejde på at gøre fremskridt i deres livsførelse. — Kolossenserne 3:5-10.
6 Der er naturligvis forskel på om man ved et uheld kommer til at spilde lidt sovs på sit slips, eller om man med vilje dypper hele slipset i sovsen. Hovedpunktet er: Hvad ønsker vi? Viser vi, ved det vi lader os påvirke af og det vi vælger at gøre, at vi ønsker at være venner med verden? eller venner med Gud?
7 Venskab med verden kan komme til udtryk på mange måder. Nogle er så stærkt knyttet til deres familie eller naboer at de går med til eller endda deltager i noget som de ved Gud misbilliger, som for eksempel ubibelske fester eller højtider, drikkegilder, sjofel skæmten eller handlinger der afspejler racefordom. (1 Peter 4:3, 4; Efeserne 5:3-5; Apostelgerninger 10:34, 35) Hvis vi virkelig ønsker at behage Gud og leve som kristne, vil hans godkendelse betyde mere for os end selv vore familiemedlemmers godkendelse. — Lukas 14:26, 27; 11:23.
8 Vort valg af underholdning kan også sige noget om hvorvidt vi ønsker at være venner med verden. De første kristne ville ikke overvære brutale gladiatorkampe eller se umoralske skuespil. Hvordan med os i dag? Vi bør tænke over hvilken slags sportskampe, fjernsynsprogrammer og film vi foretrækker at se, og hvilken slags lekture vi foretrækker at læse. Hvis vi kommer til det resultat at vi faktisk er ved at vænne os til at ønske noget som Gud advarer imod, må vi gøre noget for at omforme vore ønsker. Verdens fristelser kan virke tillokkende selv på unge der er vokset op i en kristen familie, og på kristne som har studeret Bibelen i lang tid.
9 Dette spørgsmål om venskab med Gud eller venskab med verden er så vigtigt at vor stillingtagen betyder liv eller død for os. (1 Johannes 2:15-17) Vi kan ikke stå med et ben i hver lejr lige så lidt som man kan vælge at gå i begge retninger når en vej deler sig.
10 På Elias’ tid havde nogle hebræere ladet sig påvirke af de omboende folkeslags ba’alsdyrkelse. De havde nok en vis forbindelse med den sande Gud, Jehova, men de holdt sig ikke fuldstændig til ham. Elias sagde at de ’haltede mellem to standpunkter’. De måtte afgøre om de ville holde sig til Jehova og hans vej, eller ikke. Deres liv afhang af det valg de traf. — 1 Kongebog 18:21-40; 5 Mosebog 30:19, 20.
11 Vi kan ikke udskyde den afgørelse vi må træffe. I det første århundrede tilskyndede apostelen Peter de kristne til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’, den dag hvor det onde vil blive udryddet på jorden. At de havde dagen i tanke, skulle give sig udslag i ’handlinger der hørte en hellig adfærd og gudhengivenhed til’, og i at de med begejstring udbredte det kristne budskab. (2 Peter 3:11, 12) Nogle kristne var gift og havde et mønsterværdigt ægteskab, mens andre valgte at forblive ugifte for ’stadig at kunne stå til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere’. — 1 Korinther 7:29-35.
12 Hvis det havde nogen betydning hvordan de kristne ønskede at leve i det første århundrede, hvor langt større betydning har det da ikke i dag! Vi kan se at Guds rige allerede hersker i himmelen og at der kun er kort tid tilbage før Gud ved Kristus vil knuse nationerne og binde Satan Djævelen. (Åbenbaringen 12:12; 19:11 til 20:2) Det er derfor NU vi må afgøre hvilket liv vi ønsker at leve.
DET LIV GUD VIL SØRGE FOR
13 Det liv vi vælger at leve nu, vil være afgørende for om vi opnår det liv Gud vil skænke dem der tilbeder ham i den kommende nye ordning.
14 Det første man tænker på, er som regel de mange bogstavelige velsignelser der vil være i det genoprettede paradis. I det oprindelige paradis havde Adam og Eva rigeligt med nærende føde. (1 Mosebog 2:9, 16) I den nye orden vil der også være god og nærende føde i mængde. — Salme 72:16; 67:6.
15 Adam og Eva havde et godt helbred, for Gud havde skabt dem fuldkomne. Dette underbygger Bibelens forsikring om at sygdom, sygdomsfremkaldte smerter og sorgens tårer ikke vil findes i den nye ordning. (Åbenbaringen 21:1-4) Menneskene vil nå frem til fysisk fuldkommenhed.
16 Da menneskene ikke længere vil være hæmmet af problemer og af udsigten til at skulle dø efter en stakket levetid på omkring 70 år, vil de have mulighed for at lære nyt og gøre erfaringer i det uendelige. Du vil kunne bruge dine evner fuldt ud, og endda udvikle evner og færdigheder som du aldrig havde troet du havde. Du kan tilberede spændende mad, bygge huse, lave møbler, indrette boliger, anlægge haver, spille musikinstrumenter, sy tøj, læse bøger, granske al den viden der er adgang til — ja, der er ingen ende på alle de udfordringer du vil kunne tage op og alle de gavnlige ting du vil kunne beskæftige dig med. Jehova sagde engang: „Mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:22.
17 Bibelen siger også at dyrene i Edens have levede af planteføde. (1 Mosebog 1:30) Vi kan derfor regne med at Gud vil ordne det sådan at dyrene ikke længere vil være farlige og rovlystne; de vil være fredelige både indbyrdes og over for menneskene. Såvel børn som voksne vil nyde deres selskab. — Jævnfør Esajas 11:6-8; 65:25; Hoseas 2:18.
18 Men Bibelen beskriver ikke alle de materielle velsignelser i den nye orden i detaljer. Jehova, vor Skaber, ved hvad vi har brug for. Bibelen giver os denne forsikring om Gud: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.
19 Bibelen lægger med rette hovedvægten på de åndelige og mentale goder der vil fremme lykken i det genoprettede paradis, ikke på den materielle velstand eller de materielle velsignelser. Vi kan for eksempel glæde os til forhold som dem der beskrives i denne profeti:
„Og retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse. Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ — Esajas 32:17, 18.
20 Selv om vi havde et godt helbred, et dejligt hjem og nok at spise, siger det sig selv at vi ikke ville være virkelig tilfredse hvis vore omgivelser bar præg af konflikter, spændinger, jalousi og vrede. (Ordsprogene 15:17; 21:9) De mennesker Gud lader bo i det kommende paradis, vil imidlertid være nogle der samvittighedsfuldt har bestræbt sig for at overvinde sådanne menneskelige svagheder. De vil udgøre en verdensomspændende familie af kristne der opdyrker Guds ånds frugter, deriblandt kærlighed, fred, venlighed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:19-23) De vil oprigtigt stræbe efter at iføre sig en personlighed der stemmer med Jehovas. — Efeserne 4:22-24.
VI MÅ LEVE FOR AT BEHAGE JEHOVA OG PRISE HAM
21 De forudsagte materielle og åndelige velsignelser giver os grund til at se frem til den nye ordning. Men hvis vi lader disse ting være den væsentligste grund til at tilbede Gud og føre et kristent liv, vil vi til en vis grad være som den nuværende ego-generation, der først og fremmest ser på hvad den selv har lyst til og hvad den selv kan opnå.
22 Vi bør ønske at leve et kristent liv — nu og i fremtiden — fordi Gud ønsker vi skal gøre det. Det bør være ham, og ikke os, der kommer i første række. Jesus viste hvilket syn vi bør anlægge, idet han sagde: „Jeg er kommet . . . for at gøre din vilje, min Gud,“ og: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Hebræerne 10:7; Johannes 4:34) Værdsættelse af det Gud har gjort for os bør tilskynde os til at sætte ham i første række. — Romerne 5:8.
23 Det er meget betegnende at Bibelen ikke fremhæver vor frelse og de velsignelser vi kan opnå, som det vigtigste. Den lægger større vægt på at Guds navn skal hævdes og at det kun er ret og rimeligt at vi lovpriser Gud for det han er og det han har gjort. David skrev:
„Jeg vil ophøje dig, min Gud Kongen, og jeg vil velsigne dit navn til fjerne tider, ja, for evigt. Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og hans storhed er uudgrundelig. Din værdigheds herlige pragt og dine underfulde gerninger vil jeg have i tanke.“ — Salme 145:1, 3, 5.
24 David og Jesus lod Gud komme først i deres liv, og de priste ham i direkte tjeneste. Vi bør gøre det samme. Når vi forener dette med en kristen adfærd i hverdagen, vil vi have fundet lykken — ja, sand lykke nu og i al fremtid.
[Studiespørgsmål]
Hvorfor er det den bedste vej til lykke at gøre tingene på Guds måde? (1-3)
Hvorfor må vi beslutte om vi ønsker at være venner med verden eller venner med Gud (4-6)
På hvilke måder kunne man afsløre at man ønsker at være ven med verden? (7, 8)
Hvor vigtigt er det for os at afgøre hvad vi virkelig ønsker? (9-12)
Hvilket liv vil Gud sørge for i den nye ordning? (13-18)
Hvilke velsignelser i det genoprettede paradis har størst betydning? (19, 20)
Hvordan kan vi finde sand lykke? (21-24)
[Illustration på side 189]
Tid til at udvikle og bruge sine evner fuldt ud
