Kendskab til det vi ikke kan se
Kapitel 4
Kendskab til det vi ikke kan se
MEGET af det der fascinerer os allermest, er noget vi ikke kan se. For eksempel var fosterets underfulde udvikling i livmoderen længe et uset „mirakel“, og de første fotografier heraf vakte stor forbløffelse.
2 Andre vigtige ting vi heller ikke har nogen mulighed for at se, er magnetismen og tyngdekraften. Men selv om vi ikke kan se disse kræfter er de der, og vi kan lære meget om dem ved at iagttage deres virkninger. Det samme gælder Gud. Men hvis vi er interesseret i at lære Skaberen at kende — og det bør vi være — må vi gøre noget for det. — Jævnfør Johannes 3:12.
3 Der er hovedsagelig to måder vi kan lære noget om Gud på. Paulus, en af Jesu Kristi apostle, nævnte den ene idet han skrev: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Ja, skaberværket vidner om at der findes et højeste Væsen. Desuden fortæller det os noget om hans egenskaber, noget om hvordan han er. Den anden måde er dog langt vigtigere, for den giver os mere konkrete oplysninger om Gud. Vi kan lære om Gud gennem den skriftlige åbenbaring der findes i Bibelen.
HVORDAN ER HAN?
4 Ifølge Bibelen sagde Jesus at „Gud er en ånd“. (Johannes 4:24) Det vil sige at Skaberen ikke, som vi, har et fysisk legeme af kød og blod. Denne tanke skulle ikke være vanskelig at acceptere for mennesker der er kendt med usynlige kræfter som tyngdekraften, magnetismen og radiobølgerne. Noget særligt ved Gud er imidlertid at han er en levende, tænkende person med egenskaber vi kan se eller erkende. Hvilke egenskaber, for eksempel?
5 Har du nogen sinde stået og set vældige bølger slå ind mod en klippekyst? Eller har du set en vulkans mægtige kræfter i udbrud? Disse ting er blot et lille vidnesbyrd om den uhyre magt Skaberen må sidde inde med, eftersom han har skabt jorden og dens kræfter.
6 Med Einsteins berømte ligning E = mc2 forklarer videnskabsmændene at alt stof i virkeligheden er energi som er bundet i atomerne. Og man har bevist at dette er sandt ved at bringe atombomber til eksplosion. Men vidste du at der ved de voldsomme kerneeksplosioner frigøres mindre end én procent af den energi der rummes i atomerne? Forestil dig så hvilken frygtindgydende kraft Skaberen må have, eftersom han har sammensat alle atomerne i hele universet. Tusinder af år før Einstein blev født, erkendtes det i Bibelen at den højeste Gud er kilden til umådelig energi. (Esajas 40:29) Med god grund kalder Bibelen ham gentagne gange „Gud den Almægtige“. — 1 Mosebog 17:1; Åbenbaringen 11:17.
7 Gud har ofte benyttet sin magt på en måde der har berørt menneskene direkte. Et eksempel på dette forekommer i Anden Mosebog, der handler om hvordan Gud udfriede Moses og israelitterne af Ægypten. Vi vil foreslå at du læser den korte beretning i Anden Mosebog 13:21 til 14:31 højt for dig selv. Forestil dig at du selv hører med til dette folk der bliver beskyttet af en ærefrygtindgydende skysøjle om dagen og af en flammende ildsøjle om natten. Hvordan føles det at stå dér, da den forfølgende hær tilsyneladende har fanget dig i en fælde ved Det Røde Hav? Men forestil dig så at Gud benytter sin magt til at skille vandet så det står som en høj mur på begge sider og du kan flygte midt gennem havet! I sandhed en almægtig Gud. — 2 Mosebog 15:1, 2, 11; Daniel 4:35.
8 Denne beretning viser også at Gud er i stand til at udrette noget uden at være personligt til stede. Hertil benytter han sin usynlige virkekraft, sin ånd, som også kaldes den hellige ånd. Selv om denne virksomme kraft er upersonlig, kan den, ligesom et vældigt åndepust, udfolde kraft. Gud benyttede den ved skabelsen af det materielle univers. (Salme 33:6; 1 Mosebog 1:2) Men han kan også bruge den til at styrke og hjælpe mennesker. — Dommerne 14:5, 6; Salme 143:10.
9 Den der udtænker og derefter fremstiller en maskine, er naturligvis i besiddelse af kundskab. Han ved hvordan maskinen er indrettet og hvordan den fungerer. Er alle de ting vi ser på jorden og i verdensrummet så ikke et bevis på at Gud må sidde inde med en umådelig kundskab? Kemikere bruger et helt liv på at søge at forstå hvordan de stoffer der forekommer i naturen, er opbygget. Hvor stor kundskab må skaberen af disse stoffer så ikke have? Dygtige videnskabsmænd studerer celler og mikroorganismer. Skaberen måtte selv kende alle disse ting til bunds for at kunne frembringe liv.
10 Guds vældige viden omfatter alt i universet. Hver eneste af de milliarder af stjerner han har skabt, kalder han ved navn. (Esajas 40:26) Efter at Gud havde opregnet blot en brøkdel af sin umådelige viden, måtte en mand ved navn Job ydmygt erkende: „Jeg ved at du kan gøre alt, og intet som du har i tanke, er umuligt for dig.“ (Job 42:2) Har vi ikke rigelig grund til at indtage samme holdning?
11 Da Gud forstår at bruge sin kundskab, er han også den legemliggjorte visdom. For eksempel har han indrettet planterne sådan at de kan forbinde vand med kuldioxid fra luften og derved danne druesukker og stivelse, der er nødvendige næringsstoffer for mennesker og dyr. Planterne kan også opbygge komplicerede fedtstoffer, proteiner og vitaminer som vi må have for at bevare sundheden. Al den føde vi får, er afhængig af et forbløffende kredsløb der indbefatter solen, regnen, lyn samt bakterier i jorden. (Jeremias 10:12; Esajas 40:12-15) Jo mere man lærer om Guds handlinger, jo bedre forstår og erkender man hvorfor en bibelskribent engang udbrød: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ (Romerne 11:33) Er det ikke sådan man gerne vil kunne sige om den Gud man tilbeder?
EN PERSONLIGHED DER VIRKER DRAGENDE PÅ OS
12 Det er let at se at Skaberen er en omsorgsfuld og gavmild forsørger. Vi har allerede været inde på hvordan han tilvejebringer føde. Men en af de bibelske salmedigtere udbrød:
„Han sender kilder af sted i regnflodsdalene; mellem bjergene løber de. De giver alle det åbne lands vilde dyr noget at drikke; . . . Han lader grønt græs spire frem til dyrene, og planter til menneskenes tjeneste, så han frembringer brød af jorden, og vin der fryder det dødelige menneskes hjerte, ja, han lader ansigtet glinse af olie, og giver brød der styrker det dødelige menneskes hjerte.“ — Salme 104:10-15.
Gud indrettede jorden på en sådan måde at der kunne blive mere end føde nok til alle mennesker. De tragiske tilfælde af fødevaremangel der forvolder så mange lidelser, skyldes i de fleste tilfælde menneskers egen begærlighed eller dårlige forvaltning.
13 Skaberen har ikke blot givet os rigeligt af det vi behøver for at kunne opretholde livet. Han har også gjort det til en nydelse for os at spise. Han kunne nemt have tilvejebragt nærende fødemidler uden smag. Men i stedet har han sørget for en uendelig variation af herlige smagsmuligheder. Vi må heller ikke overse at han har skabt os sådan at vi kan nyde smukke farver, for eksempel på blomster og frugter. Og han har udrustet os med evnen til at glæde os over musik. Hvordan får alt dette dig til at betragte Gud?
14 Ved at tænke på dette har mange draget den slutning at Gud må være meget kærlig. De er overbevist om at han er det. Bibelen giver dem ret, for apostelen Johannes skrev: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Gud er selve den personificerede kærlighed; den er hans mest fremtrædende egenskab. Hvis nogle spurgte hvordan Gud er, ville hans kærlighed sandsynligvis være det første man ville nævne. Gud er ikke en abstrakt idé og heller ikke en fjern og utilnærmelig guddom. Han viser menneskene inderlig hengivenhed. Han er en personlig Gud som vi kan have et kærligt forhold til. Jesus sagde at hans disciple kunne bede til Gud som deres Fader, en der stod dem nær og var interesseret i dem. — Mattæus 6:9.
15 Hvis man virkelig elsker nogen, ønsker man at det skal gå dem godt. Det er sådan Gud har det over for menneskene. Af kærlighed advarer han os mod de ting der ville skade os. Sådanne advarsler er en beskyttelse for os, og samtidig hjælper de os til at forstå hvilke normer han har opstillet, og hvordan han vil handle eller reagere. For eksempel siger Bibelen at Gud hader løgn. (Ordsprogene 6:16-19; 8:13; Zakarias 8:17) Det forsikrer os om at Gud selv ikke kan lyve; vi kan tro fuldstændigt på alt hvad han siger. (Titus 1:2; Hebræerne 6:18) Når vi støder på udtalelser i Bibelen der synes at begrænse vor frihed, bør vi derfor indse at de afspejler Guds kærlighed og retfærdighed og hans interesse for os.
16 For yderligere at hjælpe os til at betragte Gud som en person vi kan knytte os til, viser Bibelen at han har andre følelser foruden kærlighed. For eksempel „bedrøvede“ det ham engang da mennesker gjorde oprør mod hans retfærdige veje. (Salme 78:8-12, 32, 41) Han ’fryder sig’ når mennesker holder fast ved det der er rigtigt. (Ordsprogene 27:11; Lukas 15:10) Når vi begår fejl er han medfølende, forstående og barmhjertig. Du vil uden tvivl finde det meget opmuntrende at læse om dette i Salme 103:8-14. Skaberen er også upartisk, idet han giver alle sol og regn uden forskel og tager imod tilbedelse fra alle mennesker uden hensyn til race eller nationalitet. — Apostelgerninger 14:16, 17; 10:34, 35.
17 Vi vil alle sammen gerne være lykkelige. Derfor har vi god grund til at lære den højeste Gud at kende. Bibelen beskriver ham nemlig som ’den lykkelige Gud’ og viser at han ønsker at vi også skal være lykkelige. (1 Timoteus 1:11; 5 Mosebog 12:7) Han belønner altid dem der viser tro på ham. (Hebræerne 11:6; 13:5) Desuden har han åbnet mulighed for at menneskene kan leve i sundhed og lykke for evigt. Det vil vi komme nærmere ind på i senere kapitler.
KUN ÉN ALMÆGTIG GUD
18 Endnu en vigtig ting som Bibelen åbenbarer om Skaberen, er at han har et personligt navn. På hebraisk blev det skrevet med fire konsonanter, på denne måde: יהוה. De fleste nutidssprog har en gengivelse af dette særlige navn. På dansk er det almindeligvis Jehova (undertiden Jahve). I Salme 83:19 siges der, ifølge Chr. H. Kalkars bibeloversættelse, at man skal „sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden“. (Jævnfør Johannes 17:6.) I den danske autoriserede oversættelse af 1992 bruges denne gengivelse: „Du alene — Jahve er dit navn — er den Højeste over hele jorden.“ Læg mærke til at han alene er den Højeste. Der findes kun én almægtig Gud. Fortidens israelitter udtrykte det tit på denne måde: „Jehova vor Gud er én Jehova. Og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft.“ — 5 Mosebog 6:4, 5; jævnfør Johannes 17:3.
19 Det siger sig selv at vor Gud, Jehova, må være evig. Videnskabsmænd fremholder at universet er milliarder af år gammelt. Universets Skaber må naturligvis have været til endnu tidligere. Samstemmende hermed kaldes han i Bibelen „evighedens Konge“; han er uden begyndelse og uden ende. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 4:11; 10:6) De få tusind år menneskene har eksisteret på jorden, er som et kort øjeblik i sammenligning med Jehovas evige eksistens. — Salme 90:2, 4.
ANDRE VÆSENER VI IKKE KAN SE
20 Bibelen viser at der også findes skabninger på det åndelige plan. Efter at den Almægtige havde været alene i lang tid, valgte han at skabe andre ånder. Først frembragte han „al skabnings førstefødte“, „Guds skaberværks begyndelse“. (Kolossenserne 1:15; Åbenbaringen 3:14) Denne førstefødte var sammen med Gud den Almægtige ved skabelsens begyndelse. Senere ville Jehova også benytte ham som sit talerør, som Ordet, gennem hvem han kommunikerede med andre. (Johannes 1:1-3; Kolossenserne 1:16, 17) Med tiden blev denne førstefødte søn sendt til jorden for at blive et menneske. Han blev da kendt som Jesus Kristus. — Galaterne 4:4; Lukas 1:30-35.
21 Ved hjælp af denne første søn frembragte Gud andre åndeskabninger, der almindeligvis kaldes engle. De tjener Gud som sendebud og udfører forskellige opgaver i universet, deriblandt tjenester til gavn for mennesker. — 2 Peter 2:11; Hebræerne 2:6, 7; Salme 34:7; 103:20.
22 Både vor fornuft og Bibelen siger os at denne førstefødte søn som Gud både skabte og sendte til jorden, ikke kunne være ligestillet med sin Fader. Nogle som hævder at tro på Bibelen, lærer at Jesus og hans Fader er ligestillede medlemmer af en guddom bestående af flere personer. Det er ikke nogen ny tanke, for mange af oldtidens folkeslag tilbad grupper af guder. Bibelen siger imidlertid klart at Jesus var en særskilt person og at han fik sin magt fra sin almægtige Fader. Den forsikrer os om at den Almægtige havde kendskab til ting som Jesus ikke kendte, og at Jesus Kristus hverken mens han var på jorden eller senere blev ligestillet med sin Fader. — Johannes 5:30; 8:28; 14:10, 28; Markus 13:32.
23 I årtusinder var Sønnen sammen med den almægtige Gud i himmelen og havde et nært forhold til ham, for at han kunne lære af ham og efterligne ham. Da en discipel spurgte: „Vis os Faderen,“ svarede Jesus derfor: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:8, 9; 1:18) Ved at studere Bibelens beretning om Jesu liv på jorden kan vi lære meget om Faderen, for eksempel om baggrunden for det han gør og om hvad han forventer af os. Jesus sagde engang: „Jeg er vejen og sandheden og livet.“ (Johannes 14:6) Det er vigtigt at vi lærer ham bedre at kende, og derigennem også lærer Faderen at kende. En udmærket hjælp er at læse Johannesevangeliet. Prøv under læsningen at fatte ånden i hvordan Kristus var, frem for at gå op i handlingens detaljer. Han er det mest betydningsfulde menneske du kan lære om.
VI HAR BRUG FOR GUD
24 Efterhånden som vi lærer den Almægtige at kende ved at iagttage skaberværket og læse i Bibelen, bliver det klart for os at menneskene ikke er skabt til at leve uafhængigt af ham. Vi er skabt til at have et forhold til Gud, den der har givet os livet og dagligt opretholder det for os. Et forsøg på at leve uafhængigt af ham og hans ord, Bibelen, kan sammenlignes med et forsøg på at finde vej gennem en ukendt ødemark uden et godt kort. Man kan let fare vild og dø fordi man mangler det nødvendige til livets opretholdelse. Det samme er tilfældet når mennesker lader Gud og hans vejledning ude af betragtning. Bibelen og historien bekræfter til fulde at vi må have mere end føde, klæder og husly hvis vi skal have det bedste ud af livet. For at være virkelig lykkelige må vi også have vejledning og hjælp fra Skaberen. — Mattæus 4:4; Johannes 4:34.
25 Mange ved kun lidt om Skaberen. Kunne du, når du kommer i kontakt med sådanne mennesker og der er lejlighed til det, fortælle dem om nogle af de gode ting vi her har været inde på? Det er kun godt hvis man føler sig tilskyndet til at delagtiggøre andre i de vigtige sandheder man lærer om Jehova, den kærlige himmelske Fader. — Salme 40:5.
[Studiespørgsmål]
Hvordan er det muligt at lære noget om en Gud der er usynlig? (1-3)
Hvordan kan vi være sikre på at Gud besidder en ærefrygtindgydende kraft og magt, og at han er i stand til at bruge den? (4-8)
Hvad bør vi vide om Gud med hensyn til kundskab? Og med hensyn til visdom? (9-11)
Hvordan kommer Guds personlighed til udtryk, og hvordan er dette til gavn for os? (12-14)
Hvordan viser Gud sin kærlige interesse for os? Hvordan ser du på dette? (Salme 30:5, 6) (15-17)
Hvad ved vi om Guds navn og om hvor længe han har eksisteret? (18, 19)
Hvem, foruden Gud, befinder sig i himmelen? (20, 21)
Hvordan er forholdet mellem Faderen og Sønnen? (22, 23)
Hvorfor bør Gud indtage en plads i dit liv? (24, 25)
[Illustration på side 33]
Ved Guds kraft deltes Det Røde Hav
[Illustration på side 36]
Hvad fortæller solen, regnen og den frugt- bare jord om Gud?
Er han ikke en gavmild og kærlig forsørger?
