Kapitel 13

Kommunikation med åndeverdenen

„TRANGEN til at kommunikere ligger dybt i os.“ Med denne sætning indleder bogen Machines et kapitel om radioen. Ved hjælp af den kan vi kommunikere med mennesker på den anden side af kloden, og vi kan endda høre astronauter tale til os fra det ydre rum.

² Radiokommunikationen er gledet ind i hverdagen. Imidlertid er der en anden form for kommunikation som mange misforstår eller slet ikke kender — kommunikation med åndeverdenen.

MENNESKER TALER MED SKABEREN

³ Mange hundrede år før radioen blev opfundet skrev kong David:

„Lyt til mine ord, Jehova; . . . Giv agt på mit høje råb om hjælp, min konge og min Gud, for det er dig jeg beder til.“ — Salme 5:1, 2.

Er det ikke rimeligt at tro at den højeste Intelligens i universet kan ’give agt’ på, altså lytte til, hvad vi siger i en bøn, hvis han ønsker det? Og er det ikke også fornuftigt af os at søge hjælp hos Gud, som kan give os den allerbedste vejledning? — Salme 65:2.

⁴ Ved radiokommunikation skal der bruges en sender  og en modtager. Hvad skal vi bruge for at komme i forbindelse med Jehova i bøn? Den første betingelse er tro. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Den bedende må desuden sørge for at være indstillet på Guds moralske normer og veje. Ellers ønsker Gud ikke at høre på ham, lige så lidt som et retskaffent menneske ønsker at lytte til et radioprogram der virker moralsk frastødende. — 1 Johannes 3:22; Esajas 1:15.

⁵ Jehova har ingen stramme regler for hvordan bønner skal og bør være. Han kan høre dem, hvad enten man beder dem højt eller inde i sig selv. Man kan stå, sidde, knæle, eller man kan ligge i sin seng når man beder. (1 Samuel 1:12, 13; 1 Kongebog 8:54) Der kræves ikke noget særligt ordvalg eller religiøst sprog. En oprigtig og ydmyg ånd er vigtigere. Bemærk hvordan Jesus illustrerer dette i Lukasevangeliet 18:10-14.

⁶ Som enkeltpersoner kan vi henvende os til Jehova i bøn når som helst. Han lytter dog også til bønner der bedes på en forsamlet gruppes vegne, for eksempel af en menighed af kristne. Når nogle der aldrig før har bedt en bøn, hører de bønner der bedes ved et menighedsmøde, kan de på den måde lære hvordan man benytter denne vigtige kommunikationsform. Også familier kan og bør bede sammen. Det kan for eksempel gøres ved måltiderne, hvor man kan følge Jesu eksempel og takke Gud for den mad han har givet. — Markus 8:6.

⁷ Du kender måske nogle der siger at de har bedt, men ikke fået noget svar. Hvad er grunden? Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.“ Vejen til Gud går gennem Jesus Kristus, og ikke gennem nogen anden. Kunne årsagen  måske være at man ikke havde forstået dette? (Johannes 16:23; 14:6) Hvad mente Jesus i øvrigt med at sige ’hvis I beder om noget’? Mente han ’hvad som helst’? Apostelen Johannes fortæller os at det må være noget der er ’i overensstemmelse med Jehovas vilje’. Hvis man beder om noget der er forkert eller umoralsk eller som kun skal opfylde ens eget begær, kan man næppe forvente at den retfærdige Gud vil høre det. (1 Johannes 5:14) Og dog er der mange der beder om hurtig rigdom eller magt over andre. Det er derfor intet under at Gud  ikke besvarer den slags bønner. Rimelige anmodninger der drejer sig om vort personlige behov bør nævnes efter anmodninger om at Guds vilje vil ske på jorden. — Mattæus 6:9-11.

⁸ Bøn giver os lejlighed til at tale med Gud som med en kærlig fader, til at fortælle om vore glæder, bekymringer og behov. Hvis du ikke har haft for vane at gøre det, så lad det blive en vane nu. Hvis du har et fortroligt forhold til Gud og kan kommunikere med ham når som helst, vil det give dig megen lykke og fred i sindet. Du vil kunne kaste dine byrder af dig, i forvisningen om at han har omsorg for dig. — Salme 86:1-6; Filipperne 4:6, 7.

SVAR FRA ÅNDEVERDENEN

⁹ Et af hovedemnerne i vore samtaler med Gud bør være bøn om visdom og vejledning fra ham. (Salme 27:11; 119:34-36; Jakob 1:5) Hvordan vil Gud da svare? I fortiden svarede han til tider ligefrem hørligt, enten gennem engle eller gennem profeter. Men apostelen Paulus siger at Gud nu har „talt til os ved en søn“, hvis liv og lære er beskrevet for os i Bibelen. (Hebræerne 1:1, 2; 2:1-3; Johannes 20:31) Vi skal altså ikke forvente at Gud vil tale til os personligt, men søge hjælpen i den kanal han har valgt at bruge, nemlig Bibelen. Det vil sige at vore bønner om vejledning bør efterfølges af et flittigt studium af hans ord. (Ordsprogene 2:1-5) Vi kan hente yderligere hjælp hos oprigtige, indviede kristne, der mødes ofte for at studere og drøfte Bibelen. — 2 Timoteus 2:1, 2.

¹⁰ Som svar på vore bønner kan Gud også hjælpe os direkte gennem sin ånd. Med denne ånd hjælper han kristne til at forstå sit ord og leve efter det. (Johannes 16:7-13) David bad denne bøn: „Lær mig at gøre din  vilje . . . Din ånd er god; måtte den føre mig i retskaffenhedens land.“ — Salme 143:10.

FINDES DER ONDE ÅNDER?

¹¹ Bibelen forsikrer os altså om at Jehova, hans søn og englene er i åndeverdenen, og at vi kan komme i forbindelse med Gud gennem bøn. Men den fortæller også med lige så stor pålidelighed at der findes andre i åndeverdenen, ånder der nu er meget onde, nemlig Satan og hans dæmoner.

¹² Nogle mener at udtrykket „Djævelen“ bare er et levn af gammel overtro. Andre tror at Bibelen, når den nævner Satan, simpelt hen taler om begrebet ondskab.

¹³ Mattæusevangeliet 4:1-11 fortæller os imidlertid at der var et tidspunkt hvor Satan udsatte Jesus for tre ganske konkrete fristelser. Her var den omtalte Satan i hvert fald ikke det onde i Jesus selv, for Guds søn er helt uden synd og ondskab. (Hebræerne 7:26; 1:8, 9) Nej, Satan er en eksisterende person. Det fremgår også af beretningen i Job 1:6-12, hvor der fortælles at Satan trådte frem for Jehova.

¹⁴ Men hvor er Satan kommet fra? Vi ved at Jehova har skabt alt og at ’hans værk er fuldkomment’. (5 Mosebog 32:4; Åbenbaringen 4:11) Er det da ikke logisk at slutte at Satan også engang har været en retfærdig åndeskabning, frembragt af Jehova ligesom de andre engle? Men hvordan skulle han da være blevet fordærvet? I Jakob 1:14, 15 får vi et fingerpeg:

„Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“

¹⁵ Fra menneskelige forhold kender vi til at selv nogle  i betroede stillinger begynder at misbruge forskellige situationer for at skaffe sig mere magt. Det ser ud til at netop dette skete med en af Guds engle. Udstyret med en fri vilje var denne åndeskabning i stand til at vælge at slå ind på en ond kurs, måske ud fra den opfattelse at han kunne blive som Gud og få menneskene til at følge sig. Der skete sikkert noget der minder om hvad der skete med kongen af Tyrus, som berettet i Ezekiel 28:1-19. Denne mand havde haft et begunstiget forhold til det gamle Israel, men han blev opblæst i sin stolthed. Det førte til hans fald. På samme måde førte stolthed til fald for den der gjorde sig selv til Satan, en der modstår Gud.

¹⁶ Forståelsen af at Satan er til, kaster lys over de begivenheder i Edens have der førte til at vi er blevet født som ufuldkomne syndere der er underlagt sygdom og død. Satan, hvis forstand overgår menneskers, meddelte sig til Eva gennem en slange; han gav hende et løgnagtigt, dødsensfarligt forslag. (1 Mosebog 3:1-5) Derfor kaldes han i Åbenbaringen 12:9 meget passende for „slangen fra fortiden“. Jesus kaldte ham „løgnens fader“ og „en manddraber“. — Johannes 8:44.

¹⁷ Satan var ikke den eneste åndeskabning der gjorde oprør. Beretningen i Første Mosebog 6:1-3 fortæller at nogle engle på Noas tid — måske ansporet af Satans oprør — iførte sig menneskelegemer for at kunne dyrke seksuelt samkvem med jordiske kvinder. Dette var både unaturligt og fordærvet. (Judas 6, 7) Da Gud fjernede ondskaben på jorden ved en verdensomspændende vandflod, vendte de ulydige engle tilbage til åndeverdenen, men stillede sig nu på Satans side som dæmoner. (2 Peter 2:4, 5) De velkendte sagn fra den græske og romerske mytologi om guder og halvguder  der bevægede sig frem og tilbage mellem himmel og jord kan udmærket være en forvrænget udgave af Bibelens sande beretning om de ulydige engle.

OND PÅVIRKNING FRA ÅNDEVERDENEN

¹⁸ De onde ånder har ikke vort vel på sinde, men er besluttede på at vildføre og bedrage menneskene, vende dem bort fra Gud. Apostelen Paulus sagde at Satan var „denne tingenes ordnings gud“ og at han havde „forblindet de ikketroendes forstand“ så disse ikke kunne forstå den gode nyhed om Kristus. (2 Korinther 4:4) Dette har han haft ganske godt held med.

¹⁹ En af de metoder Satan Djævelen benytter, er at fremme den opfattelse at han slet ikke findes. Han er som en forbryder der udbreder den tanke at hans bande eller syndikat overhovedet ikke eksisterer, så borgerne på den måde får en falsk tryghedsfølelse. En anden metode han benytter, er at han får religiøse fanatikere til at begå gruopvækkende gerninger — korstogene, inkvisitionen, velsignelsen af krig og våben, og så videre. Den slags har fået mange til at vende sig bort fra Jehova Gud, fordi de fejlagtigt gik ud fra at kirkerne repræsenterede ham.

²⁰ Husk også at apostelen Paulus kaldte Satan for „denne tingenes ordnings gud“. Nogle har kun en hånlatter tilovers for den tanke at det er Satan der dirigerer nationerne. Men dengang Satan tilbød Jesus herredømmet over alle jordens nationer, nægtede Jesus ikke at Djævelen virkelig havde magt over de politiske riger. (Lukas 4:5-8) Ser det ikke også ud som om verdensforholdene i dag styres af en ond, usynlig kraft? Prøv med dette i tanke at læse hvad der siges i Åbenbaringen 12:9, 12 om Satan og hans virke.

 AFHOLD DIG FRA KONTAKT MED ONDE ÅNDER

²¹ Videnskabsmænd har prøvet at udforske den såkaldte „oversanselige opfattelsesevne“ (ESP). Denne evne omfatter for eksempel fænomener som tankelæsning, beskrivelse af ting eller begivenheder som den pågældende person ikke kan have haft kendskab til, og evnen til at flytte eller påvirke ting ved ’tankens kraft’, for eksempel styre en terning i dens fald. Ved forsøg har forskere prøvet at udelukke enhver mulighed for snyderi, men de kan ikke forklare disse overnaturlige hændelser. Kunne forklaringen ligge i det Bibelen fortæller om dæmonerne?

²² Satan og dæmonerne kan øve direkte indflydelse på mennesker og deres forhold. For eksempel blev en pige i oldtidens Filippi i Grækenland udnyttet som spåpige. Hvorfra havde hun evnen til at forudsige? Den historiske beretning fortæller at det var en dæmon, „en spådomsånd“, der stod bag hendes udtalelser. Apostelen Paulus hjalp hende med at blive befriet for dæmonen. — Apostelgerninger 16:16-18.

²³ Dæmonerne er virkelige, og de har stor magt, hvorfor Guds ord ofte advarer os imod at have noget med dem at gøre. Bibelen fordømmer dét at sende forbandelser over andre (som i sort magi eller voodoo), henvende sig til medier eller prøve at komme i forbindelse med de døde. (5 Mosebog 18:10-12; 3 Mosebog 20:6, 27; Galaterne 5:19-21) Disse advarsler er stadig aktuelle. Du har sikkert lagt mærke til hvor stor interesse der er for „psykiske fænomener“ og okkultisme. Mange film og romaner handler om ’ånder’ eller forsøg på at uddrive ånder og dæmoner. Det er også blevet ret udbredt at benytte sig af ’ouija’-brætter og astrologi.

 ²⁴ Men det er farligt at kommunikere med de onde ånder. Manges erfaringer viser at dæmonerne, når de har fået tag i et menneske, kan volde stor skade, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. (Jævnfør Mattæus 8:28-33.) De har forfulgt og generet deres ofre, gjort dem syge, holdt dem vågne med støj om natten og rørt ved deres kønsorganer. Dæmon-„stemmer“ har drevet mennesker til vanvid og opfordret til mord og selvmord. *

²⁵ Nogle „besynderlige“ hændelser kan selvfølgelig tilskrives fuldt forklarlige forhold, såsom biokemiske forstyrrelser der indvirker på et menneskes sanser og bevidsthed. Men det ville være tåbeligt at afvise Satans og dæmonernes eksistens af den grund. Undervurder ikke alvoren af Bibelens advarsel imod dem.

 ²⁶ Er der nogen mulighed for at blive hjulpet hvis man hjemsøges af dæmonerne? I dag benytter Gud ikke nogen til, ligesom apostlene, at helbrede syge og uddrive dæmoner. Men han hjælper alligevel dem der gerne vil løsrive sig fra „Satans myndighed“. (Apostelgerninger 26:18; Efeserne 6:12) Det er nødvendigt at henvende sig til Jehova i bøn, påkalde hans navn og oprigtigt søge hjælp. (Ordsprogene 18:10) Man må desuden modstå alle dæmoniske forslag, som Jesus selv gjorde, ophøre med alle spiritistiske handlinger og afbryde ethvert unødigt fællesskab med mennesker der beskæftiger sig med dæmonisme. — Mattæus 4:1-11; 2 Korinther 6:14-17.

²⁷ Det har desuden vist sig at dæmoner ofte fastholder kontakten med et menneske igennem en eller anden genstand, så det er vigtigt at skaffe sig af med alle ting der tidligere har været anvendt i spiritistisk øjemed (amuletter, krystalkugler og så videre). Bibelen fortæller os at nogle i det gamle Efesus gjorde netop dette. — Apostelgerninger 19:18-20.

²⁸ Der er dog ingen grund til at leve i stadig frygt for de onde ånder. Bibelen opfordrer os til i stedet at iføre os den åndelige rustning der vil beskytte os:

„Stå derfor fast, med SANDHED spændt som bælte om jeres lænd og iført RETFÆRDIGHEDENS brystharnisk, og udrustet med FREDENS GODE NYHED som sko på jeres fødder. Frem for alt, grib til TROENS store skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Og tag imod FRELSENS hjelm og åndens sværd, det vil sige GUDS ORD, mens I med enhver form for BØN . . . fortsat beder i ånd ved enhver lejlighed.“ — Efeserne 6:14-18.

Som Guds ord her viser, er hyppig kommunikation med Jehova i bøn en god beskyttelse mod uønsket kommunikation med onde ånder. Bibelen siger meget rammende: „I skal derfor underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ — Jakob 4:7.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

Hvorfor bør vi være interesseret i at kommunikere med Skaberen? (1-3)

Hvilke betingelser stiller Gud for at antage vore bønner? (1 Peter 3:12) (4, 5)

Hvad lærer vi i Bibelen om hvordan vore bønner bør være? (6-8)

Hvordan kan vi modtage meddelelser fra Gud? (9, 10)

Hvordan kan vi vide at Satan eksisterer? Hvor er han kommet fra? (11-15)

Hvordan kan det hjælpe os at vide at Satan og dæmonerne er til? (16, 17)

På hvilken måde har onde ånder påvirket mennesker? (2 Korinther 11:13-15) (18-20)

Hvilke handlinger kan føre til at man bliver hjemsøgt af onde ånder? (21-23)

Hvordan kan man beskytte sig mod skadelig kommunikation med åndeverdenen? (24-28)

[Illustration på side 123]

Vi kan daglig kommunikere med Gud gennem bøn