Kapitel 8

Vejen til et lykkeligt familieliv

LANGT de fleste mennesker er enige om at familieliv og lykke hænger sammen. I et rundspørge svarede 85 procent af de adspurgte mænd at familielivet efter deres mening havde „meget stor betydning for lykke og tilfredshed i tilværelsen“. Alligevel er der mange mænd som vælger at lade sig skille. Også flere og flere kvinder griber til skilsmisse for at slippe ud af et ægteskab der er blevet trivielt eller fyldt med konflikter og undertrykkelse.

² Hvad andre gør, kan vi naturligvis ikke ændre noget ved. Men vi kan tænke på at forbedre vort eget familieliv, især forholdet til vor ægtefælle. Vi gør alle klogt i at spørge: ’Hvordan står det til i mit ægteskab?’

³ Skaberen er familieordningens indstifter. (Efeserne 3:14, 15) Han har givet praktiske råd og anvisninger som har hjulpet uendelig mange ægtepar til at opnå lykke i familielivet. De samme råd og anvisninger kan gavne dig.

HVAD VI LÆRER AF DET FØRSTE ÆGTESKAB

⁴ I begyndelsen af Bibelen finder vi beretningen om hvordan Gud grundlagde den første familie blandt  menneskene. Nogen tid efter at Jehova Gud havde skabt det første menneske, Adam, sagde han:

„’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’ . . . Og Jehova Gud byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget fra Adam, og førte hende hen til Adam. Da sagde Adam: ’Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød. . . .’ Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 Mosebog 2:18, 22-24.

⁵ Læg mærke til at den første familie ikke opstod ved at to mennesker blot besluttede at nu ville de bo sammen. Gud gjorde ægteskabet gyldigt, og parterne blev forenet i en varig forbindelse. Adam tog Eva til hustru over for den højeste myndighed i universet.

⁶ Når en mand og en kvinde tager skridt til at indgå et lovformeligt og anerkendt ægteskab, binder de sig til hinanden i vidners nærværelse. (1 Mosebog 24:4, 34-67;  Mattæus 25:1-10) To mennesker der blot lever sammen uden at være gift, har ikke bundet sig. Deres forhold er derimod ensbetydende med det der i Bibelen kaldes „utugt“ eller „ægteskabsbrud“. (Hebræerne 13:4) De siger nok at de elsker hinanden, men med tiden vil deres forhold efter al sandsynlighed komme til at lide under mangelen på den stærke følelse af gensidig forpligtelse som Bibelen viser er afgørende. Lad os anføre et par eksempler:

En 34-årig kvinde forklarer: „Måske er jeg gammeldags, men forpligtelsen i ægteskabet giver mig større tryghed. . . . Jeg holder af den tryghed det giver at vi over for hinanden og alverden har givet udtryk for at vi har i sinde at holde sammen.“

En 28-årig lærer fortæller hvilket resultat han er kommet til: „Efter nogle års forløb begyndte jeg at føle det som om jeg levede i et tomrum. Når man bor sammen [uden at være gift] tænker man ikke så langt frem.“

I en undersøgelse af dette spørgsmål er sociologen Nancy M. Clatworthy kommet til det resultat at par som har bundet sig til hinanden ved at indgå ægteskab, og som ikke har levet sammen før ægteskabet, giver udtryk for „større lykke og tilfredshed“.

⁷ Bibelens beretning om det første ægteskab kan også hjælpe os til at undgå problemer med forældre og svigerforældre. Ifølge en ægteskabsrådgiver hører den slags problemer til de mest almindelige i et ægteskab. Men inden der overhovedet kunne opstå problemer af den art, sagde Bibelen om det første ægteskab: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru.“ — 1 Mosebog 2:24.

⁸ De fleste holder naturligvis meget af deres forældre. Bibelen tilskynder os endog til at hjælpe dem  materielt i deres alderdom, hvis det er nødvendigt. (1 Timoteus 5:4, 8; 5 Mosebog 27:16; Ordsprogene 20:20) Men den understreger at når man gifter sig, bliver ens ægtefælle ens nærmeste slægtning, den første man skal elske, værne om og rådføre sig med.

⁹ Dette synspunkt vil afholde den gifte fra at ’løbe hjem’ til sine forældre når der opstår problemer. Og det hjælper forældrene til at forstå at når deres børn gifter sig, „forlader“ de deres forældre og stifter deres egen familie — også selv om skik og brug eller økonomiske forhold kræver at de et stykke tid bliver boende i forældrenes hjem eller i nærheden. Det er naturligvis på sin plads at børn påskønner og eventuelt drager nytte af deres forældres visdom og erfaring. (Job 12:12; 32:6, 7) Hvad der siges i Første Mosebog 2:24 er imidlertid en advarsel til forældrene om ikke at gøre forsøg på at gribe ind i eller bestemme over deres gifte børns liv. Ved at følge denne bibelske vejledning vil man bidrage til lykken i ægteskabet.

HVOR MANGE ÆGTEFÆLLER?

¹⁰ Af beretningen i Første Mosebog ser vi også at Gud kun gav Adam én ægtefælle. Nogle kulturer tillader en mand at have flere hustruer. Men fører polygami til lykke i familielivet? Tværtimod. Erfaringen har vist at det ofte fører til rivaliseren og stærk skinsyge, og til at ældre hustruer bliver dårligt behandlet. (Ordsprogene 27:4; 1 Mosebog 30:1) Blandt fortidens hebræere forekom både polygami og forstødelse af hustruer ved skilsmisse, og Gud tolererede det, men gav dog love for at hindre et groft misbrug. Da Jesus talte om spørgsmålet, henviste han imidlertid til Guds vilje som den kom til udtryk i Første Mosebog. På spørgsmålet om det var  lovligt at lade sig skille af en hvilken som helst grund, svarede han:

„Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, . . .’? . . . Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad. . . . Af hensyn til jeres [hebræernes] hårdhjertethed har Moses [i Guds lov] gjort jer den indrømmelse at I kan skille jer fra jeres hustruer, men sådan har det ikke været fra begyndelsen. Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:3-9.

¹¹ Jesus gjorde det klart at blandt hans disciple ville normen ikke være polygami, men monogami — at man kun havde én ægtefælle — sådan som Gud havde forordnet det fra begyndelsen. (1 Timoteus 3:2) Hvis man anerkender Guds visdom og myndighed i denne henseende, har man taget et vigtigt skridt i retning af lykke.

¹² Det samme gælder det Jesus sagde om skilsmisse. Når der er let adgang til skilsmisse, forekommer der mange skilsmisser. Det ser vi i dag. Men Gud betragter ægteskabet som et varigt forhold. Sandt nok sagde Jesus at hvis en gift person gør sig skyldig i „utugt“ (græsk: porneiʹa, det vil sige grov kønslig umoralitet) og således bliver „ét kød“ med et andet menneske, kan den uskyldige ægtefælle lade sig skille og gifte sig igen. Men ellers gælder det at Skaberen betragter et ægtepar som forenet i et varigt forhold. De der anerkender Guds myndighed vil derfor have større grund til at arbejde på at styrke deres ægteskab og overvinde de problemer der opstår. (Prædikeren 4:11, 12; Romerne 7:2, 3) Frem for at skabe ulykkelige forhold er den  bibelske holdning til skilsmisse således en hjælp til at opnå lykke i ægteskabet. Det viser erfaringen.

¹³ „Men,“ vil nogle måske sige, „der er nu alligevel ægteskaber hvor det går dårligt, eller hvor ægtefællerne simpelt hen ikke kan finde ud af det med hinanden.“ Hvad så? Også i sådanne situationer kan vi hente praktisk vejledning i Bibelen.

 EN MAND DER VIRKELIG ELSKER SIN KONE

¹⁴ Noget der betyder meget for lykken i familielivet, er hvordan manden betragter og behandler sin kone. Men hvem kan sige hvilken måde der er den bedste? Her kan vi igen hente hjælp i det Bibelen siger om det første ægteskab. Som vi læste, tog Gud en del af Adams eget legeme for at frembringe en ægtefælle til ham, og Adam udbrød: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ Læg mærke til hvordan Bibelen senere giver en mere udførlig forklaring:

„Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“

Efter at have citeret Første Mosebog 2:24 siger Paulus videre: „Lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv.“ — Efeserne 5:28-33.

¹⁵ Nogle mænd synes måske at de skal optræde brysk eller utilnærmeligt over for deres hustru, men ægteskabets Indstifter siger at manden skal elske sin hustru og vise at han gør det. For virkelig at være lykkelig må en hustru kunne føle at hun er elsket.

¹⁶ At manden skal ’pleje sin hustru som han plejer sit eget legeme’, indbefatter at han må stræbe efter at være en god forsørger. Men han bør ikke blive så optaget af sit arbejde at han glemmer at bruge tid sammen med sin kone og at vise hende kærlig og personlig interesse. Ingen som er ved sin fornufts fulde brug, hader sit eget legeme eller behandler det brutalt — selv ikke i irritation. Ifølge det Bibelen siger kan manden derfor heller ikke tillade sig i vrede at optræde voldsomt over for sin kone. — Salme 11:5; 37:8.

 ¹⁷ Den første kvinde blev skabt til at være et modstykke til sin mand. (1 Mosebog 2:18) Gud vidste at manden og kvinden var forskellige af natur. Det er de stadig. Som regel er der forskel på mænds og kvinders egenskaber og deres måde at gøre tingene på. Han er måske beslutsom, mens hun er mere menneskelig og tålmodig. Han foretrækker ofte ensomhed, mens hun kan lide at være sammen med andre mennesker. Han lægger måske vægt på punktlighed, mens hun har et mere „afslappet“ forhold til tiden. Den bibelske beretning om at Gud netop kaldte Eva til at være et modstykke til sin mand, så de to ville supplere hinanden, skulle kunne hjælpe manden til at vise forståelse for sådanne forskelle.

¹⁸ Apostelen Peter tilskynder manden til at ’leve sammen med sin hustru i overensstemmelse med kundskab, idet han viser hende ære som et svagere kar’. (1 Peter 3:7) Denne „ære“ indbefatter at manden tager hensyn til at hans kone går op i andre ting end han gør. Han er måske interesseret i sport, hvorimod hun hellere vil se på forretninger eller overvære en ballet. Hendes interesser er lige så berettigede som hans. Viser man sin ægtefælle ære, giver man rum for sådanne forskelle.

¹⁹ Hustruens skiftende sindsstemninger, der påvirkes af hendes cyklus, kan undertiden gøre hendes mand forvirret, og måske hende selv med. Men han kan bidrage til deres fælles lykke ved at søge at være forstående og ’leve sammen med hende i overensstemmelse med kundskab’. Ofte er det hun har mest brug for, at han holder hende ømt ind til sig og taler kærligt med hende.

 EN HUSTRU DER RESPEKTERER SIN MAND

²⁰ Eftersom hustruen også må gøre sin del hvis familielivet skal være lykkeligt, har Skaberen også givet retningslinjer for hustruer.

²¹ Lige efter at Bibelen har sagt at manden skal elske sin hustru, tilføjer den: „Men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:33) I det første ægteskab var der visse faktorer som naturligt burde have fået Eva til at se op til sin mand. Adam blev skabt først. Han havde større viden og erfaring i livet, ja, han havde fået anvisninger fra Gud selv.

²² Hvordan så i dag? Hvis manden gør et ærligt forsøg på at følge den bibelske vejledning vi her har drøftet, vil hans kone højst sandsynligt komme til at respektere ham. Også selv om hustruen på visse områder er manden overlegen, eller han på visse punkter kommer til kort, er der grund til at vise respekt — af hensyn til Jehovas ordning, som familien er en del af. Apostelen Paulus skrev:

„Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved.“ — Efeserne 5:22, 23.

²³ Dermed være ikke sagt at manden skal være en alvidende tyran i familien. Det ville være i modstrid med Kristi kærlige, hensynsfulde og forstående eksempel. Der ligger snarere det i skriftstedet at Gud opfordrer hustruen til at forvente ledelse fra sin mand. I vigtige spørgsmål kan manden og hustruen naturligvis rådføre sig med hinanden, ligesom de forskellige dele af et legeme samarbejder. Men Gud holder i  første række manden ansvarlig for familien. — Kolossenserne 3:18, 19.

²⁴ Erfaringen viser at Bibelen har ret i det den siger om dette emne. Hvis hustruen arbejder på at gøre sig fortjent til mandens kærlighed og omsorg, og venter af ham at han tager initiativet i familiens anliggender, vil hun ofte opdage at han er mere villig til at skuldre sit ansvar og røgte det på en kærlig måde. — Ordsprogene 31:26-28; Titus 2:4, 5.

ARBEJD SAMMEN FOR ET VELLYKKET FAMILIELIV

²⁵ Kommunikation er et vigtigt element der mangler i alt for mange familier. En sociolog har sagt: „De fleste ægtefæller lytter ikke til hinanden, og følgen er at mange kommer op at slås.“ Skuffelser og irritationer kan ikke undgås. Men hvordan kan vi forhindre at den slags ødelægger vort ægteskab? Her er det af stor værdi at ægtefællerne forstår at tale sammen. Men det kommer ikke af sig selv. Hvis man tror det, kan det nemt gå sådan at man efterhånden taler mindre og mindre med hinanden.

²⁶ God kommunikation er noget man må arbejde på. Har I gjort det til en vane at tale med hinanden om det I foretager jer, og om jeres følelser og synspunkter? Ofte har vi så travlt med at få sagt noget at vi glemmer at høre efter hvad den anden siger. (Ordsprogene 10:19, 20; Jakob 1:19, 26) I stedet for blot at vente på en mulighed for at sige noget, er det bedre at høre efter, prøve at forstå, og måske svare: ’Mener du . . .?’ Eller: ’Du synes altså . . .?’ (Ordsprogene 15:30, 31; 20:5; 21:28) En ægtemand eller hustru der oprigtigt lytter til den andens tanker og meninger, vil være mindre tilbøjelig til at optræde selvisk eller stædigt.

 ²⁷ Kommunikationen bliver endnu mere værdifuld hvis ægteparret er indstillet på at drøfte deres fælles problemer i lyset af Bibelens vejledning. Hvis man skal tale om familiens indtægter og økonomi, har man for eksempel et glimrende grundlag i Første Timoteusbrev 6:6-10, 17-19 og Mattæus 6:24-34. Mange bibelske råd om almindelige familieanliggender er behandlet i bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv. *

²⁸ Eftersom Bibelens vejledning kommer fra den bedste autoritet i spørgsmålet om ægteskab og familieliv, nemlig Jehova Gud, siger det sig selv at den kan hjælpe os til at opnå et godt ægteskab, hvis vi følger den tålmodigt og konsekvent. Tusinder af kristne ægtepar rundt om på jorden gør det allerede — og ser lykken vokse i deres ægteskab.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

Hvordan kan vi arbejde på at opnå større lykke i familielivet? (1-3)

Hvordan blev det første ægteskab et bindende forhold, og hvorfor har det betydning at man binder sig? (4-6)

Hvad kan vi lære af det første ægteskab om et ægtepars forhold til forældre og svigerforældre? (7-9)

Hvad lærer vi af Første Mosebog angående monogami og polygami? (10, 11)

Hvilket syn anlægger Bibelen på skilsmisse? (12, 13)

Hvordan kan manden følge den vejledning han får i Bibelen? (14-16)

Hvad bør manden gøre, i betragtning af at hans kone er „et modstykke“ til ham? (17-19)

Hvordan tilskynder Bibelen hustruen til at betragte sin mand? (20-22)

Hvorfor kan hustruen have tillid til at det vil være gavnligt at følge denne vejledning? (23, 24)

Hvor meget betyder kommunikation for et vellykket familieliv? (25-28)

[Ramme på side 80]

„I mit ægteskab,“ forklarer en mand fra den vestlige del af De Forenede Stater, „havde jeg opnået alt hvad jeg kunne ønske mig materielt — et smukt hjem, biler, både og heste. Men disse ting bragte mig ikke lykken. Min kone var ikke interesseret i det samme som jeg. Vi gik altid og skændtes. Jeg røg marihuana for at få ro i sindet.

De fleste weekender tog jeg ud for at gå på jagt. Mit arbejde optog mig også meget. Det førte til utroskab. Jeg følte ikke at min kone elskede mig, så derfor flyttede jeg og levede sammen med den ene kvinde efter den anden, indtil mit liv forekom mig at være en blindgyde.

Omkring den tid læste jeg noget i Bibelen. Efeserbrevet, kapitel 5, overbeviste mig om at jeg skulle prøve igen med min kone. Jeg kunne se at hun ikke havde underordnet sig, og at jeg heller ikke havde ført rigtigt an. Men på en forretningsrejse ugen efter begik jeg igen ægteskabsbrud.“

En ven lod ham forstå at Jehovas vidner kunne hjælpe hvis han virkelig var interesseret i Gud. Han fortsætter: „Og det kunne de. En af tilsynsmændene i menigheden brugte tid på at studere Bibelen med mig. På grund af den store forandring der skete i min livsform, sagde min kone ja til at deltage i studiet. Nu er vores familie for første gang lykkelig, og selv vore to piger kan se forskellen. Ord kan ikke beskrive den vidunderlige lykke min kone og jeg har opnået ved at leve efter Bibelen.“

[Illustration på side 85]

Kommunikation — vigtigt for et lykkeligt ægteskab