Efter brylluppet
Kapitel 3
Efter brylluppet
1. Hvordan kan det samarbejde der beskrives i Prædikeren 4:9, 10 være til gavn i ægteskabet?
BRYLLUPPET er overstået, og du og din ægtefælle er ved at indrette jer som en ny, selvstændig familieenhed. Er du helt lykkelig? Du er ikke længere alene men har nu en fortrolig ven, en du kan dele både sorger og glæder med. Føler du at Prædikeren 4:9, 10 også gælder i dit tilfælde? Der står: „To er bedre stillet end én, eftersom de får en god løn for deres møje. For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men hvad med den enlige der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?“ Trives et sådant samvirke i dit ægteskab? Som regel koster det både tid og arbejde at opnå dette lykkelige og harmoniske samspil mellem to mennesker. Og i mange ægteskaber lykkes det sørgeligt nok aldrig.
2, 3. (a) Hvilke hverdagspligter må man se i øjnene efter brylluppet? (b) Hvorfor er det kun rimeligt at vente at der kræves en vis tilpasning efter at man er blevet gift?
2 I romantiske eventyr går handlingen tit ud på at de to der elsker hinanden må gennem mange trængsler for at få hinanden. Derefter lever de lykkeligt til deres dages ende. I det virkelige liv er det anderledes. Her er det livet bagefter, lykken i den daglige tilværelse, der er den egentlige udfordring. Efter bryllupsdagens glæder kommer hverdagens pligter: man skal tidligt op, på arbejde, købe ind, lave mad, vaske op, gøre rent, og så videre.
3 Ægteskabet kræver tilpasning. I gik begge ind i ægteskabet med i det mindste nogle forventninger og idealer der ikke var særlig praktiske eller realistiske. Og når de efter nogle uger ikke indfries eller opfyldes, kan en vis skuffelse melde sig. Men glem ikke at du har foretaget en stor forandring i dit liv. Du bor ikke længere alene eller sammen med din familie, som du har kendt hele dit liv. Du bor nu sammen med et andet menneske — en du måske ikke kender så godt som du gik og troede. Du har fået en ny timeplan, måske et nyt arbejde, i hvert fald et nyt budget, og der er nye venner og slægtninge du må lære at omgås. Om dit ægteskab holder og du bliver lykkelig, afhænger af din villighed til at tilpasse dig.
HAR DU TILPASNINGSEVNE?
4. Hvilke bibelske principper kan måske hjælpe de nygifte til at indrette sig efter hinanden? (1 Korinther 10:24; Filipperne 4:5)
4 Nogle har på grund af stolthed svært ved at tilpasse sig. Men, som Bibelen siger, „stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ Stivsind kan være skæbnesvangert. (Ordsprogene 16:18) Jesus anbefalede at man var rede til at bøje sig og give efter, idet han sagde: „Hvis nogen vil . . . tage din underklædning, så lad ham også få yderklædningen; og hvis en myndighedsperson pålægger dig . . . at gå en mil, så gå to mil med ham.“ Frem for at strides med nogen der står os nær, bør vi følge apostelen Paulus’ råd: „Hvorfor lider I ikke hellere uret?“ (Mattæus 5:40, 41; 1 Korinther 6:7) Hvis kristne kan gå så vidt for at holde fred med andre, bør to mennesker der er gift med hinanden og elsker hinanden, afgjort kunne indrette sig efter hinanden så deres nye forhold kan blive lykkeligt.
5. Hvilken positiv eller negativ indstilling kunne man have til sin ægtefælle?
5 Man kan alle vegne finde noget der kan gøre én lykkelig og noget der kan gøre én ulykkelig. Hvilken af delene vil du være mest opmærksom på? Vil du se på det positive eller hænge dig i det negative? Den nygifte kone tænker måske: ’Hvad er der blevet af den spændende mand der altid gik ud med mig og ofrede tid på mig da vi var forlovede? Nu da vi er blevet gift, er han kommet ind i en skure. Han tager mig som en selvfølge. Han er slet ikke som den mand jeg kendte før!’ Eller forstår hun at han nu slider i det for at sørge godt for sin familie? Og er den nybagte ægtemand klar over at hans kone har meget at gøre med at lave mad og gøre rent, at hun somme tider kan være træt og at hun ikke længere kan ofre den samme tid på sit udseende som før? Eller siger han til sig selv: ’Hvad er der sket med den henrivende pige jeg giftede mig med? Nu da hun har fået fat i en mand, har hun fuldstændig forandret sig.’
6. Hvordan berører det ægtefællernes forhold til hinanden hvis de virkelig arbejder på at få ægteskabet til at fungere?
6 Begge parter bør være modne og indse at ingen af dem har tid eller kræfter til at gøre alt det de gjorde før ægteskabet. Nu bør de indstille sig på den nye situation og skuldre det meget tilfredsstillende ansvar det er at få ægteskabet til at fungere. Én kan ødelægge et ægteskab, men der skal to til at få det til at fungere. At få et ægteskab til at fungere er en præstation. Ved en præstation forstår man noget der kræver en indsats. Når begge er villige til at gøre denne indsats, bliver resultatet begge parters værk. At I sammen stræber mod et fælles mål forener jer, knytter jer sammen, gør jer til ét. På den måde udvikles der efterhånden en dyb kærlighed som overgår alt hvad I følte for hinanden før ægteskabet, og med den lykke der så binder jer sammen vil det kun være en glæde for jer at vise hensyn og indrette jer efter hinanden.
7. Hvornår er det godt at kunne give efter i forbindelse med beslutninger der skal træffes?
7 Efterhånden som kærligheden vokser vil stoltheden forsvinde, og der er ikke blot lykke ved at give, men også ved at give efter — når det drejer sig om smag og behag og ikke principper. Det gælder for eksempel når der er tale om købet af et eller andet til hjemmet, eller om hvordan man skal bruge en ferie. Når begge parter tænker mere på den andens lykke end på sin egen, efterlever de apostelen Paulus’ ord om ’ikke blot at have øje for sine egne interesser, men også for de andres’. — Filipperne 2:4.
ET LIGEVÆGTIGT SYN PÅ KØNSLIVET
8, 9. Hvad siger Bibelen om det intime samliv i ægteskabet?
8 Bibelen er ikke snerpet når det gælder kønslivet. I poetiske vendinger beskriver den hvilken berusende stemning det seksuelle samvær hensætter manden og hustruen i, men samtidig understreger den at det intime samliv er forbeholdt ægteskabet. I Ordsprogene 5:15-21 læser vi:
„Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd. Skal dine kilder løbe ud på gaden, dine vandstrømme på torvene? Lad dem tilhøre dig alene og ingen fremmede sammen med dig. Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndefulde stenbuk. Lad det altid være hendes barm der beruser dig. Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed. Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn? For mandens veje er for Jehovas øjne, og han agter på alle hans spor.“
9 Imidlertid må man ikke begå den fejl at overbetone det seksuelle, så man ligefrem skaber det indtryk at den ægteskabelige lykke er afhængig af ægtefællernes sexliv, eller at det seksuelle kan opveje alvorlige mangler på andre områder af deres forhold. Den uophørlige strøm af bøger, film og reklamer der i vid udstrækning tager sigte på at vække det erotiske begær, giver let det indtryk at det seksuelle er det vigtigste. Men Guds ord siger noget andet. Det anbefaler selvbeherskelse på alle livets områder. Selv i ægteskabet er det utilrådeligt at lade alle hæmninger fare. Det kan føre til handlinger der forsimpler det ægteskabelige forhold. — Galaterne 5:22, 23; Hebræerne 13:4.
10. Hvad bør ægtefællerne tænke på i forbindelse med den seksuelle tilpasning?
10 Den seksuelle tilpasning er ofte vanskelig og kan vare nogen tid efter brylluppet. Det skyldes som regel uvidenhed og manglende erkendelse af partnerens behov. Det kan her være en hjælp i forvejen at tale med en respekteret ven der selv er gift. Manden og kvinden er ikke alene bygget forskelligt, men de føler også forskelligt. Det er således vigtigt at manden tager hensyn til hustruens behov for ømhed. Men der er ingen grund til falsk blufærdighed eller snerpethed, eller til en negativ følelse af at kønslivet på en eller anden måde er uanstændigt. Det bør heller ikke blive til et spørgsmål om erobring, som det gør for nogle mænd. „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende,“ siger Bibelen, „og lad også hustruen gøre det samme mod manden.“ Samtidig bør de følge det bibelske princip: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ Hvis denne kærlighed er til stede og begge parter ønsker at være den anden til behag, vil en god tilpasning være mulig. — 1 Korinther 7:3; 10:24.
UENIGE UDEN AT VÆRE UVENNER
11-13. Hvad bør man tænke på, så meningsforskelle ikke udvikler sig til alvorlige problemer?
11 Der er ikke to mennesker på jorden der er nøjagtig ens. Alle har deres tydelige særpræg. Det betyder også at to mennesker ikke kan være enige om alt. Som regel drejer det sig bare om bagateller, men i nogle tilfælde kan det være alvorligere ting der er tale om. Der er hjem hvor sådanne meningsforskelle hurtigt blusser op til store stridigheder. Man råber, kaster ting efter hinanden, skubber til hinanden og slår på hinanden; den ene ægtefælle går hjemmefra i nogle dage eller uger, eller de holder op med at tale til hinanden. Men det er muligt at være uenige uden at det behøver at udvikle sig på den måde. Hvordan? Ved at man indser en grundlæggende sandhed.
12 Sagen er at vi alle er ufuldkomne, vi har fejl, og selv om vi har de bedste forsætter røber svaghederne sig. Det måtte apostelen Paulus erkende: „For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:19) Vi har arvet synden fra vore første forældre, og vi kan ikke gøre os selv fuldkomne. Ingen kan sige: „Jeg har renset mit hjerte. Jeg er ren for synd.“ — Ordsprogene 20:9; Salme 51:5; Romerne 5:12.
13 Vi har affundet os med vore egne svagheder og har nemt ved at undskylde dem. Burde vi da ikke kunne affinde os med vor ægtefælles svagheder og undskylde dem? Vi indrømmer uden tvivl gerne at vi er syndere. Men når vi bliver gjort opmærksomme på en bestemt synd, forsvarer vi os da og viger tilbage for at indrømme fejlen? Er vi kloge nok til at indse at dette er en typisk tilbøjelighed hos ufuldkomne mennesker, og er vi parate til at vise overbærenhed, også når det gælder vores ægtefælle? „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse,“ lyder det inspirerede ordsprog. Ligesom de fleste mennesker hylder du uden tvivl princippet i „den gyldne regel“, der er kendt fra Jesu berømte bjergprædiken. Her sagde Jesus: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ De fleste synes det er en god regel, men kun få følger den. Hvis den virkelig blev overholdt ville det løse mange problemer mennesker imellem, også ægteskabsproblemer. — Ordsprogene 19:11; Mattæus 7:12.
14, 15. (a) Hvad kan der ske hvis man drager en ugunstig sammenligning mellem sin ægtefælle og en anden person? (b) I forbindelse med hvad bliver sådanne sammenligninger ofte draget?
14 Vi vil gerne behandles som selvstændige mennesker og anerkendes for det vi er. Hvis nogen sammenligner os med en anden og påpeger at vi ikke har så gode evner eller egenskaber som vedkommende, hvordan reagerer vi så? Som regel føler vi os krænkede eller sårede. Vi siger i virkeligheden: ’Men jeg er ikke den person. Jeg er MIG SELV.’ Den slags sammenligninger virker som regel ikke tilskyndende; vi vil gerne behandles forstående.
15 Lad os tage nogle eksempler: Giver du som ægtemand udtryk for at du kan lide den mad din kone laver, eller beklager du dig over at hun ikke er så god til at lave mad som din moder? Men hvad ved du om hvor god din moder var til at lave mad da hun var nygift? Måske er din kone bedre til det end hun var. Giv din kone en chance for at få greb om sine nye pligter og blive dus med dem. Og beklager du dig som hustru over at din mand ikke skaffer så mange penge til huse som din fader gør? Men hvad tjente din fader dengang han var nygift? Selv dette spiller dog ikke nogen større rolle. Det der betyder noget, er at du støtter din mand. Står du op og laver morgenmad til ham før han går på arbejde, så han føler at du støtter ham i hans bestræbelser og påskønner hans indsats? Går I og småkævles på grund af svigerfamilien, eller er I uenige om hvem I skal pleje venskab med eller hvordan I skal bruge jeres fritid? Sådanne og andre uoverensstemmelser kan opstå. Hvordan vil I bilægge dem?
16. Hvad er der i vejen med teorien om at voldsomme skænderier kan bringe problemer ud af verden?
16 Nogle psykologer påstår at det er gavnligt at rase ud. Deres teori går ud på at frustrationer hober sig op, øver et tryk og til sidst eksploderer i et voldsomt skænderi. Under den heftige meningsudveksling kommer man af med sin indestængte harme, man får luft og får tingene ud af verden — sådan lyder teorien. Først holder man frustrationerne tilbage, lader dem boble og syde, for til sidst at lade dem koge over. Men der er en alvorlig fare for at man under sådanne vredesudbrud siger noget man ikke mener, og tilføjer den anden dybe sår som ikke lader sig læge. Du kan gøre din ægtefælle så stor uret at der rejses en skranke mellem jer som ikke er til at rive ned igen. I Ordsprogene 18:19 advares der: „En forurettet broder er mere utilnærmelig end en stærk stad, og nogle stridigheder er som en slå for en tårnborg.“ Bibelens gode vejledning lyder: „Forsvind derfor før striden bryder ud.“ — Ordsprogene 17:14.
TAL MED HINANDEN
17. Hvordan kan man afværge at man begynder at ruge over problemerne så der til sidst sker en eksplosion?
17 I stedet for at bide uoverensstemmelserne i sig og gemme på dem indtil det hele eksploderer, er det langt bedre at tale om dem så snart de opstår. Ruger man over noget vil det næsten altid komme til syne værre end det egentlig er. Tal ud om det straks, eller glem det. Er det kun en forbigående bemærkning? Så lad den passere. Er det nødvendigt at tale om det? Har din ægtefælle gjort noget der generer dig? Så kritiser det ikke ligeud; prøv at bringe sagen på bane i spørgsmålsform, eller stil et forslag der kan bane vej for en samtale om det. Sig for eksempel: ’Skat, der er noget jeg ikke forstår. Kan du hjælpe mig?’ Og hør så efter hvad der bliver svaret. Prøv at forstå den andens synspunkter. Giv agt på advarselen i Ordsprogene 18:13: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Ingen af os bryder os om at andre drager forhastede slutninger om os. Så i stedet for at reagere hurtigt, bør du søge at forstå hensigten med eller motivet til din ægtefælles handling. Gør som Ordsprogene 20:5 tilråder: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“
18. Hvordan er det muligt at overvinde en negativ sindsstemning?
18 Er dit humør meget svingende? Den lunefulde er svær at leve sammen med. Nogle påstår at man ikke selv er herre over sine sindsstemninger, at de styres af kemiske stoffer i hjernen. Hvad enten dette er sandt eller ej, virker stemninger smittende. Vore omgivelser kan sætte os i enten godt eller dårligt humør. Musik kan vække forskellige stemninger i os. Det samme kan fortællinger. De tanker vi plejer i sindet, påvirker vore følelser. Hvis vi ruger over negative tanker bliver vi nedtrykte; men ved en bevidst indsats kan vi tvinge sindet til at tænke positive, optimistiske tanker. Gør det! (Filipperne 4:8) Hvis du synes det er svært, så prøv at foretage dig noget der er fysisk anstrengende. Udfør hårdt arbejde. Lug ukrudt eller skrub et gulv; tag ud på en kondisti eller gå en tur i skoven; eller endnu bedre, find noget nyttigt at gøre for andre — hvad som helst der kan aflede dine tanker og rette dine kræfter mod noget andet. Det er langt bedre at pleje et godt humør end at holde liv i et dårligt. Det er også meget rarere — for dig selv og ikke mindst for din ægtefælle!
19. Hvordan kan man vise forståelse når ens ægtefælle er i trist humør?
19 Det hænder dog at man mister humøret på grund af et eller andet. Man rammes måske af svær sygdom eller plages af stærke smerter. I hustruens tilfælde kan den månedlige cyklus eller et svangerskab ændre udskillelsen af virksomme hormoner der påvirker nervesystemet og følelserne. Op til menstruationen kan en kvinde, uden at være sig det bevidst, blive nervøs og nedtrykt. Det er en væsentlig faktor som ægtemanden bør holde sig for øje, så han i stedet for at blive irriteret kan vise forståelse. Når sådanne særlige forhold gør sig gældende bør både manden og konen indse hvad grunden er til humørsvingningerne, og reagere på en positiv måde. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ Og „ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen“. — Ordsprogene 16:23; 17:17.
20-22. (a) Hvorfor bør man undgå at vise utidig skinsyge? (b) Hvordan kan man indgive sin ægtefælle en følelse af tryghed?
20 Er din ægtefælle skinsyg? Det er udmærket at værne om sit omdømme, og naturligvis om sit ægteskab. Ligesom adrenalin kan få et hjerte til at banke, kan skinsyge vække sjælen til dåd så man forsvarer noget man holder af. Det modsatte af denne positive form for skinsyge er ligegyldighed, og vi bør ikke være ligegyldige over for vort ægteskab.
21 Men der er også en anden form for skinsyge, den negative form. Den udspringer af usikkerhed og får næring af fantasien. Denne urimelige, besidderlystne skinsyge forvandler ægteskabet til et ubehageligt fængsel hvor tillid og sand kærlighed ikke kan trives. „Kærligheden er ikke skinsyg,“ hedder det, og utidig skinsyge er „råddenskab i knoglerne“. — 1 Korinther 13:4; Ordsprogene 14:30.
22 Hvis din ægtefælle har en berettiget grund til at føle sig usikker og skinsyg, så ryd straks denne grund af vejen. Hvis der ikke er nogen virkelig grund, så gør alt hvad der står i din magt for at styrke den skinsyges tillid — ved ord og, hvad der er vigtigere, ved handlinger. Lad det være en hjertesag!
23. Hvad bør man tænke på hvis man er tilbøjelig til at søge hjælp udefra for at finde en løsning på sine ægteskabelige problemer?
23 Kan udenforstående hjælpe med at løse uoverensstemmelser mellem ægtefæller? Muligvis, men de bør ikke anmodes om at træde til medmindre ægtefællerne er enige om det. „Før [først] selv den sag du har med din næste, men røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed.“ (Ordsprogene 25:9) Det er særlig risikabelt at bede forældre eller svigerforældre om at gribe ind. De vil sandsynligvis ikke være upartiske. Ikke uden grund siger Bibelen: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) Det samme gælder hustruen; hun må også forlade sine forældre og holde sig til sin mand. I stedet for at bede forældre eller svigerforældre om at træde til så de tager den enes parti mod den anden, bør manden og hustruen holde sammen og indse at de er fælles om problemerne og må løse dem i fællesskab. Søger du hjælp hos andre uden din partners billigelse, vil I begge dale i andres agtelse. Hvis ellers I taler åbent og ærligt sammen og gør det i kærlighed, skulle der ikke være nogen grund til at I ikke selv kan løse jeres problemer. I kan søge råd hos andre der har erfaring, men den endelige løsning må du og din ægtefælle selv finde.
24, 25. Hvad kan man gøre hvis man har svært ved at få et ægteskabeligt problem ud af verden på grund af personlig stolthed?
24 „[Ingen] skal tænke højere om sig selv end han bør tænke,“ siger apostelen Paulus. (Romerne 12:3) Og han tilføjer: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Hvis vor stolthed er blevet såret hjælper det somme tider at tænke på hvor små vi egentlig er. Vi er bestemt ikke store i sammenligning med jorden, og jorden er selv lille i forhold til solsystemet, der igen blot er en lille del af universet. I Jehovas øjne er „alle nationerne . . . ingenting“, ja, som „tomhed regnes de af ham“. (Esajas 40:17) Sådanne tanker hjælper os til at se tingene i det rette forhold og erkende at uoverensstemmelserne trods alt kun drejer sig om mindre væsentlige ting.
25 Til tider kan humoristisk sans også hjælpe os til ikke at tage os selv for højtideligt. At kunne le ad sig selv er et tegn på modenhed og en evne der glatter mange ujævnheder i livet ud.
„SEND DIT BRØD UD PÅ VANDET“
26, 27. Hvilke bibelske principper bør man følge hvis ægtefællen ikke reagerer positivt når man søger at bilægge uoverensstemmelser, og hvorfor?
26 Hvad nu hvis din ægtefælle ikke reagerer positivt når du forsøger at finde en fredelig løsning på uoverensstemmelser? Hvad skal du gøre? Følg det bibelske råd: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ Jesus er vort eksempel: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen.“ Det almindelige er at folk giver igen med samme mønt. Men hvis du gør det, lader du dig forme af andre. Du lader dem bestemme hvordan du skal være, nemlig som de er. Tillader du det fornægter du dig selv, det du står for, de principper du går ind for. Efterlign hellere Jesus, der forblev tro mod det han var, uden at lade sig påvirke af andres svagheder: „Hvis vi er utro, forbliver han dog tro, for han kan ikke fornægte sig selv.“ — Romerne 12:17; 1 Peter 2:23; 2 Timoteus 2:13.
27 Hvis du er stærk nok til at standse en ond cirkel med noget godt, kan du måske sætte en god kædereaktion i gang. „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ (Ordsprogene 15:1) Et mildt svar udspringer ikke af svaghed men af styrke, og det vil din ægtefælle fornemme. Da det er så almindeligt at betale lige for lige, kan dit gennembrud med det gode måske sætte noget godt i gang. Det fremgår af flere skriftsteder. „Den gavmilde sjæl bliver selv fed.“ „Med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ (Ordsprogene 11:25; Lukas 6:38; Prædikeren 11:1) Der går måske nogen tid før den godhed du viser, giver resultat hos din ægtefælle. Man sår jo ikke den ene dag og høster den næste. Men alligevel er det sandt at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste . . . Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Galaterne 6:7-9.
28. Nævn nogle af de gode principper i Ordsprogenes Bog og forklar hvordan de kan være med til at fremme lykken i ægteskabet.
28 Her følger nogle skriftsteder og spørgsmål som ægtefæller gør vel i at overveje:
Ordsprogene 14:29: „Den der er sen til vrede har stor dømmekraft, men den utålmodige ophøjer dårskab.“ Er du ikke tit, ved nærmere eftertanke, kommet til det resultat at der faktisk ikke er nogen grund til at blive vred?
Ordsprogene 17:27: „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ Holder du hovedet koldt, så du ikke siger noget der vil ophidse din ægtefælle?
Ordsprogene 25:11: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ Et ord der er velanbragt på ét tidspunkt, kan være malplaceret på et andet. Har du fornemmelse for at sige de rette ord i rette tid?
Ordsprogene 12:18: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ Tænker du, før du taler, på hvordan dine ord vil virke på din ægtefælle?
Ordsprogene 10:19: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ Når man er ophidset siger man tit noget man ikke mener, og bagefter fortryder man det. Kan du tøjle tungen?
Ordsprogene 20:3: „Det er til ære for en mand at han afholder sig fra strid, men enhver dåre styrter sig ud i den.“ Der skal to til at skændes. Er du moden nok til at være den der holder igen?
Ordsprogene 10:12: „Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.“ Ripper du konstant op i gamle sager, eller elsker du din ægtefælle nok til at glemme dem?
Ordsprogene 14:9: „De der gør nar af skyld er dårer, men blandt de retskafne er der gensidig forståelse.“ Er du for stolt til at gøre indrømmelser og søge fred og indbyrdes forståelse i dit ægteskab?
Ordsprogene 26:20: „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud.“ Kan du holde op med at diskutere, eller skal du absolut have det sidste ord?
Efeserne 4:26: „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ Hager du dig fast i uoverensstemmelser, så du forlænger kvalerne for både dig selv og din ægtefælle?
29. Hvilke hovedpunkter må man ikke glemme når man søger at bevare lykken i ægteskabet?
29 Gode råd gavner kun når de omsættes i handling. Prøv det. Vær også villig til at følge de forslag din ægtefælle kommer med. Prøv om ikke de virker. Hvem har skylden hvis noget går skævt? Det er ligegyldigt. Det væsentlige er hvordan det kan bringes i orden. Vis tilpasningsevne, sig det når noget trykker dig, og tag ikke dig selv for højtideligt. Tal ud med hinanden! Hvis I elsker hinanden som I elsker jer selv, skulle I ikke have svært ved at finde ud af det med hinanden og gøre jeres ægteskab lykkeligt. — Mattæus 19:19.
[Studiespørgsmål]
