En ægtemand der respekteres dybt
Kapitel 4
En ægtemand der respekteres dybt
1, 2. Hvordan bliver man respekteret, og hvordan fremgår dette af Jesu Kristi eksempel?
MAN vinder ikke andres respekt blot ved at kræve den. Man må gøre sig fortjent til den i kraft af det man er, ved den måde man taler på og optræder på.
2 Det fremgår af Jesu Kristi eksempel. Han vandt respekt som lærer ved sin måde at undervise på. Efter hans bjergprædiken „var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på“. Hvordan vandt han denne respekt? Ved at støtte sig til Guds ord, Bibelen, og ikke til menneskers mening. Hans eneste autoritet var Jehova Gud og hans sandhedsord. Jesus vandt respekt hos både ven og fjende ved at gøre sig fortjent til den. — Mattæus 7:28, 29; 15:1-9; Johannes 7:32, 45, 46.
3. Hvilken pligt pålægges hustruen i Efeserbrevet 5:33, og hvad kræver dette af manden?
3 „Hustruen skal have dyb respekt for sin mand,“ lyder kravet i Efeserbrevet 5:33. Men manden skal også tænke på at gøre sig fortjent til denne respekt; ellers bliver det meget vanskeligt for hans kone at leve op til dette krav. Hvordan kan ægtemanden udfylde den plads Bibelen tildeler ham, så der er noget at respektere ham for?
VED AT VARETAGE SIN OPGAVE SOM OVERHOVED RIGTIGT
4. Hvilken plads har manden fået tildelt, ifølge Bibelen?
4 Ifølge Bibelen skal manden være overhoved i ægteskabet. Der siges: „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. Ja, ligesom menigheden underordner sig Messias, således må hustruerne også underordne sig deres mænd i alt.“ (Efeserne 5:22-24) Vil denne ordning virkelig bidrage til lykke i familien? Nogle kvinder udtaler sig stærkt imod det de kalder mandschauvinisme, det vil sige en opblæst eller overdreven hævdelse af mandens stilling i forhold til kvinden. Men lad os med det samme slå fast at Bibelens lære ikke går ind for mandschauvinisme.
5. Hvad bør en mand indse angående myndighed, og hvis eksempel bør han følge?
5 Bibelen understreger at ikke alene kvinden men også manden er underlagt et overhoved. Vender vi os til Første Korintherbrev, kapitel 11, vers 3, finder vi at apostelen Paulus skrev følgende til menigheden i Korinth: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ Mandens hoved er altså Messias, det vil sige Kristus; og det er ved at betragte Guds og Kristi eksempel og anvisninger at du som ægtemand kan lære at varetage din opgave som overhoved rigtigt.
6. Hvad kan manden lære af Jehova Gud og Jesus Kristus vedrørende stillingen som overhoved?
6 Jehova udøver sin myndighed som Kristi hoved i kærlighed, og Kristi reaktion på dette afspejler sig i ordene: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst.“ (Salme 40:8; Hebræerne 10:7) Jesus Kristus udøver også sin myndighed på en kærlig måde. Til dem der ville blive hans disciple sagde han: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Medlemmerne af hans menighed, der i Bibelen sammenlignes med en brud, har afgjort fundet ny styrke under ham som deres hoved. Han har ikke udnyttet dem men ofret sig for dem i kærlighed. På samme måde skal manden udøve sin myndighed over hustruen: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den . . . Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden, . . . lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Efeserne 5:25-29, 33) Hvis du sætter et godt eksempel og underordner dig under Kristus som dit hoved, vil din kone ikke få svært ved — men vil måske endda glæde sig over — at respektere dig som sit hoved i ægteskabet.
7, 8. Hvordan kommer nogle mænd til kort når de skal udøve deres myndighed som familiens overhoved?
7 Det store problem er at manden, selv om han gerne vil respekteres som familiens overhoved, til tider giver efter for sin ufuldkommenhed og medfødte selviskhed og glemmer at vise sin kone tilstrækkeligt med kærlighed og hensyn. Kvinder siger ofte at de ikke føler sig elsket af deres mænd, at manden kun er interesseret i sin egen nydelse og tilfredsstillelse. Nogle beklager sig også over at deres mænd er dominerende. Dette skyldes måske at hustruen gentagne gange har forsøgt at tilrive sig ledelsen, og at manden har modsat sig dette. Eller han er måske vokset op i et miljø hvor mange ægtemænd er arrogante og dominerende. Uanset grunden tjener et sådant misbrug af myndighed ikke til at højne respekten for en ægtemand.
8 Andre mænd misbruger ikke deres myndighed men giver derimod afkald på den. De overlader alle afgørelser til hustruen. Eller de siger måske til hende at ’man ikke skal forhaste sig’, alt imens de udskyder tingene så meget at familiens interesser lider under det. Selv om de måske ikke er fysisk dovne, kan virkningen af deres mentale ladhed blive som beskrevet i Ordsprogene 24:33, 34: „Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder — og som en landevejsrøver kommer din fattigdom, og din armod som en bevæbnet mand.“
9, 10. Hvem skal manden høre på før han træffer afgørelser der berører familien?
9 Hvis du er ligevægtig og stabil og kan træffe afgørelser, vil din kone respektere dig. Dermed være ikke sagt at du ikke kan spørge andre i husstanden til råds, eller at du ikke skal tage din kones mening i betragtning blot fordi den tilfældigvis ikke stemmer med din. Tidligt i den bibelske beretning læser vi om et vanskeligt problem der opstod i Abrahams og Saras husstand. Det drejede sig om deres søn Isak og deres tjenestepige Hagars søn. Sara anbefalede en løsning der ikke faldt i Abrahams smag. Men Gud sagde til Abraham at han skulle ’høre efter hendes røst’. — 1 Mosebog 21:9-12.
10 Herudfra må vi ikke drage den slutning at manden altid skal give efter for sin kones ønsker. Men det kan være gavnligt at han drøfter de afgørelser der berører familien, med hende, og beder hende om frit at sige hvad hun mener og føler. Bevar en åben kommunikation, vær altid imødekommende og tag behørigt hensyn til hendes ønsker når du træffer afgørelser. Optræd aldrig tyrannisk eller dominerende som familiens overhoved, men vis ydmyghed. Du er ikke fuldkommen. Du vil begå fejl, og når du gør det, vil du gerne have at din kone er forstående. I sådanne situationer vil en hustru have lettere ved at respektere sin mand hvis han altid er ydmyg end hvis han altid er stolt.
VED AT VÆRE EN GOD FORSØRGER
11, 12. (a) Hvad er mandens opgave i forbindelse med de materielle livsfornødenheder? (b) Hvorfor er det i virkeligheden ved en fælles indsats at disse fornødenheder skaffes til veje?
11 Det er mandens opgave at sørge for familiens materielle fornødenheder. Det fremgår af Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ I mange lande er det dyrt at leve i dag, og det er din opgave som ægtemand at afgøre hvordan I skal få det til at løbe rundt. Du vil sandsynligvis erfare at det ikke alene er nødvendigt at du skaffer penge til huse, men at du og din kone også i fællesskab må lægge et budget som I begge er indforstået med. I må med andre ord lægge en plan for jeres udgifter. Det vil hjælpe jer til at sætte tæring efter næring, og det vil gøre meget til at hindre de skænderier der ofte opstår når pengene slipper op før næste lønningsdag.
12 Selv om det i mange tilfælde er manden der kommer hjem med pengene til familiens underhold, må man ikke glemme at de tjenes ved en fælles indsats. Hvis du, ægtemand, tror at du er alene om at tjene pengene, så prøv engang at regne ud hvad det ville koste dig at ansætte en indkøbschef, en kok, en opvasker, en rengøringsassistent, en dekoratør, en barnepige og så videre. Den udgift sparer din kone dig for ved at gøre dette arbejde, der jo normalt tilfalder den kvindelige part i ægteskabet. Og hvis det også er hende der holder regnskab med en stor del af familiens økonomi, kan du føje „regnskabsfører“ til listen. Meget sandt siger Ordsprogene 18:22: „Har man fundet en god hustru, har man fundet noget godt.“
13. Hvilket syn på det materielle bør ægtefællerne undgå, og hvordan kan dette gavne dem?
13 I forbindelse med at dække det materielle behov er der en fare som altid truer. Det er faren for at du — og/eller din kone — lidt efter lidt anlægger en materialistisk livsholdning. Kun få ting kan som dette underminere grundvolden for et lykkeligt familieliv. „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud,“ siger bibelskribenten Paulus. „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det. Men de der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ Uanset hvilke besiddelser man kan erhverve sig ved en materialistisk livsform, vil de aldrig kunne opveje den smerte man føler ved at se familiebåndene svækkes og til sidst gå i stykker. Den materielle vinding vil slet ikke kunne dække det åndelige og følelsesmæssige tab man lider. — 1 Timoteus 6:7-10.
14. Hvordan kan man afgøre om det materielle indtager for stor en plads i ens liv?
14 Materialisme er ikke det at eje noget, men at nære kærlighed til det materielle. Man kan udmærket være fattig og materialistisk, eller rig og åndeligsindet. Det afhænger af hvor man har sit hjerte. Jesus sagde: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:19-21.
15, 16. Hvad må manden også gøre, foruden at sørge for det materielle, for at familien kan være lykkelig?
15 En god forsørger vil tage denne bibelske formaning til sig. Han vil ikke bare gå op i de fysiske behov, men også tage sig tid til at sørge for sin families åndelige behov. Hvad gavner det at du bruger en masse tid på verdsligt arbejde for at kunne skaffe de materielle ting, hvis resultatet så er at du ikke har tid og kræfter til at opbygge din familie åndeligt? For at opnå visdom til at klare livets problemer må man i familien ofre tid på at opbygge en stærk hengivenhed for rette principper. Det kan man gøre ved sammen at læse i Guds ord og tale om det, og ved at bede sammen. Som familiens overhoved er det dig, ægtemanden, der må føre an her. Den tid og møje det vil koste dig, vil være for intet at regne i sammenligning med de gavnlige virkninger. Guds løfte vil ikke slå fejl: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:6.
16 En ægtemand der ser hen til Skaberen og lader sig lede af ham, påskønner den ligevægtige vejledning i Prædikeren 7:12: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ Som en god forsørger slider han derfor i det for at forsørge sin familie materielt. Men han sætter sit håb, „ikke til en usikker rigdom, men til Gud“. Han viser et godt eksempel ved at lægge hovedvægten på det åndelige, for at både han og hans kone kan „få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:17-19) Når manden bestræber sig for at sørge godt for sin familie både fysisk og åndeligt, vil han vinde sin gudfrygtige kones respekt.
VED AT VISE HENDE ÆRE
17-19. Hvordan kan Bibelens vejledning om at ’vise hustruen ære’ anvendes i forbindelse med det seksuelle forhold?
17 Apostelen Peter henvender sig til ægtemanden og giver ham det råd vedrørende forholdet til hustruen at han skal ’vise hende ære som et svagere kar, det kvindelige’. (1 Peter 3:7) I det samme vers påpeger Peter at manden skal vise sin hustru denne ære ved at leve sammen med hende „i overensstemmelse med kundskab“.
18 Det gælder ikke mindst i det seksuelle samliv. Når en kvinde føler sig frigid kan fejlen ofte ligge hos manden, i at han ikke kender hendes fysiske og følelsesmæssige natur godt nok. „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende,“ men lad ham gøre det ’i overensstemmelse med kundskab, idet han viser hende ære som et svagere kar’, lyder vejledningen i Guds ord. (1 Korinther 7:3) Hvis du virkelig ’viser hende ære’ vil du ikke være grov og krævende og insistere på at få tilfredsstillet dine lidenskaber, selv når hun er meget træt eller har sine vanskelige dage. (Jævnfør Tredje Mosebog 20:18.) Og når I er sammen vil du ikke være så optaget af din egen nydelse at du overser hendes behov. På dette område reagerer kvinden som regel langsommere end manden. Hun har særlig brug for ømhed og hengivenhed. Og når Bibelen siger at manden skal „yde hustruen hvad der tilkommer hende“, lægges vægten på at give, ikke på at modtage.
19 Din interesse på dette område skal naturligvis kun omfatte din ægtefælle. I dag har mange mænd ganske vist „affærer“ med andre kvinder. Men hvad opnår de egentlig ved det? De undergraver blot lykken i deres eget hjem. De viser ikke deres kone ære, og giver hende dermed ingen grund til at respektere dem. De vanærer endda selve ægteskabet, en ordning Gud har indstiftet. I betragtning af alle de hjertesorger dette fører med sig, er det forståeligt at Hebræerbrevet 13:4 tilskynder: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“
20. Hvordan må manden også vise sin kone ære, som det fremgår af Efeserbrevet 5:28?
20 At manden skal vise sin kone ære, gælder ikke kun i det seksuelle forhold. Også på andre måder vil en ægtemand der virkelig respekteres, vise at han sætter sin kone højt. Ikke sådan at forstå at han sætter hende op på en piedestal og bliver hendes slave. Tanken er den som vi allerede har læst i Efeserbrevet 5:28: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv.“ En mand der gør dette vil afgjort ikke behandle sin kone som om hun var ham underlegen. Ved måltiderne vil han naturligvis ikke mene at han selv fortjener alle de bedste stykker og at hun må nøjes med det der bliver tilovers — ikke hvis han elsker hende ’som sit eget legeme’. Frem for at nære en selvoptaget interesse for sit eget udseende vil han tænke lige så meget, om ikke mere, på sin kones udseende, og gøre sit til at hun kan føle sig tilfreds med det tøj hun går i. Selv om manden kommer til kort på nogle punkter, slår han ikke løs på sig selv. En kristen ægtemand vil heller ikke slå på sin kone fordi hun af og til ikke lever op til hans forventninger. Tværtimod. Hvis nogen skulle behandle hende hårdt, vil han loyalt komme hende til undsætning. Han elsker hende som sit eget legeme.
21, 22. Hvordan kan manden medvirke til at hans kone finder glæde ved at udfylde sin rolle?
21 På visse områder er jeres behov ens, men skal du ’vise din hustru ære’ må du forstå at der også er psykologiske forskelle mellem jer. I regelen synes kvinden bedst om at arbejde under en myndighed, forudsat at den udøves rigtigt. Det var sådan Jehova Gud skabte hende. Kvinden blev dannet som „en medhjælp“ til manden, „som et modstykke til ham“. (1 Mosebog 2:18) Men hvis tilsynet bliver for stramt og hun ikke får nogen mulighed for at udfolde sig og vise personligt initiativ, kan hun begynde at miste glæden og føle stigende uvilje og utilfredshed.
22 Endnu en vigtig faktor du må tage i betragtning, er kvindens naturlige ønske om at kunne føle at der er brug for hende. De fleste kvinder synes om en mand der er hjælpsom, men en der blot skubber sin kone til side og gør det hele selv, kan gøre mere skade end gavn. Du vinder din kones loyalitet hvis du er kærlig og taknemmelig og lader hende vide at du har brug for hende, at du har agtelse for hende, at I er fælles om det I gør, at det hedder „vi“ og „vores“, ikke „jeg“ og „min“ eller „du“ og „din“. Lader du virkelig din kone forstå hvor meget du værdsætter hende og har brug for hende? Det gør du ikke ved at betale hende en løn; du må vise det på andre måder.
FORSTÅ HENDES FEMININE EGENSKABER
23. Hvordan er mænd og kvinder som regel forskellige på det følelsesmæssige område?
23 En kvindelig psykolog skrev engang: „Stort set kan man sige at kvinder føler mens mænd tænker.“ Den ene egenskab er ikke bedre end den anden; de er blot forskellige. Vi bryder os ikke om mennesker der er ufølsomme; men vi synes heller ikke om dem der er tankeløse. Det er klart at kvinder både er i stand til at føle og at tænke, og det samme gælder mænd. Men i almindelighed viser kvinden tydeligere sine følelser, mens manden som regel er mere tilbøjelig til at prøve at undertrykke sine følelser og gribe tingene mere forstandsmæssigt an. Selv om der naturligvis også her kan peges på undtagelser, er dette endnu en af de forskelle der gør at manden og kvinden passer sammen og supplerer hinanden. På grund af sin mere følelsesmæssige natur og sin stærke interesse for andre mennesker, er kvinden ofte tilbøjelig til at tale mere end manden. Og hun har brug for én at tale med. Her er det mange ægtemænd kommer til kort.
24. Hvorfor er det vigtigt at manden lytter til sin kone og taler med hende?
24 Taler du med din kone? Ikke kun om dit arbejde, men også om hendes? Er du interesseret i det, og viser du hende at du er det? Hvordan er hendes dag gået? Hvordan har børnene haft det? Kom ikke hjem og spørg: ’Hvad skal vi have at spise?’ for efter middagen at gemme dig bag en avis og svare med enstavelsesord når hun forsøger at tale med dig. Vær interesseret i din kone, i hendes tanker, hendes beskæftigelse, hendes mening om tingene. Støt hende i det hun foretager sig, og ros hende for det hun udretter. Hvis du roser hende for det hun gør, vil hun sikkert også tage fat på andre opgaver som hun eventuelt har forsømt. Kritik kan være som en snigende gift og virke nedslående, hvorimod velment og fortjent ros virker velgørende og ansporende og får humøret til at stige. — Ordsprogene 12:18; 16:24.
25, 26. (a) Hvad kan man sige til sin kone med en gave? (b) Hvad er det vigtigste man kan give hende?
25 Kommer du af og til hjem med en gave til hende? Ikke nødvendigvis noget dyrt — måske bare en lille ting der siger: ’Jeg tænkte på dig.’ Og gør du det ikke kun når der er en særlig anledning til det, men ganske spontant, bare fordi du har lyst til det? En behagelig overraskelse er altid velkommen. Bliver du ikke glad når hun overrasker dig ved at lave din livret til dig? Så overrask hende til gengæld — og gør hende glad. Små opmærksomheder der gives i kærlighed betyder mere end dyre gaver der gives rutinemæssigt, måske endda modvilligt, af pligtfølelse. „Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Det gør din kone også. Og selv når et måltid ikke er noget særligt, så husk: „Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had.“ — Ordsprogene 15:17.
26 Det vigtigste man kan give er sig selv — sin tid, sine kræfter, sin opmærksomhed og sine tanker, især dem der rører sig dybest i ens hjerte. Mange mænd har svært ved dette. At give udtryk for ømhed og hengivenhed forekommer dem måske sentimentalt og lidt umandigt. Men hvis du elsker din kone, vil du tænke på hvor meget et blik, en berøring eller et ord kan betyde for en kvinde. Mangler disse ting, kan hun nemt komme til at føle sig utilfreds, ulykkelig og trist til mode. Følg derfor eksemplet i Salomons Højsang. Den der giver udtryk for agtelse og hengivenhed for andre, gavner også sig selv. Folk føler sig uvilkårligt draget til mennesker der udstråler hjertevarme. Og hvem gør det? Den der ikke er bange for at vise sine følelser og sin begejstring over for dem han holder af. En sådan varme virker smittende; giveren vil få den gengældt. — Højsangen 1:2, 15; Lukas 6:38.
27, 28. (a) Hvad kan en ægtemand spørge sig selv om for at afgøre om han udøver sin myndighed på rette måde? (b) Hvorfor er det vigtigt at tænke på dette?
27 Spørg dig selv: Gør jeg det let for min kone at respektere mig som familiens overhoved? Elsker jeg hende som jeg elsker mig selv? Eller er jeg først og fremmest interesseret i at få dækket mine egne behov og ønsker? Hvor meget tænker jeg på hendes behov? Før jeg træffer afgørelser for familien, lytter jeg så til hendes synspunkter og tager hendes ønsker i betragtning? Har jeg hendes vel på sinde når jeg træffer afgørelser? Viser jeg hende ære som et skrøbeligere kar, det kvindelige? Taler jeg med hende, og åbner jeg mit hjerte for hende?
28 Du vil ikke kunne opfylde kravene til fuldkommenhed. Men hvis du ydmygt og konsekvent arbejder på det, vil det med sikkerhed bidrage til at du som ægtemand vinder din kones dybe respekt og Guds godkendelse.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 49]
Små ting betyder meget
