Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor man finder nøglen til et lykkeligt familieliv

Hvor man finder nøglen til et lykkeligt familieliv

Kapitel 1

Hvor man finder nøglen til et lykkeligt familieliv

1, 2. Hvilke fordele er der ved et godt familieliv? Hvilke spørgsmål kunne man stille i den forbindelse?

VORT behov for glæde og lykke kan i mange retninger opfyldes inden for familiekredsen. Her kan vi finde det vi alle naturligt tragter efter: kærlighed, påskønnelse, nogen der har brug for os. Et godt og nært familieforhold kan på en vidunderlig måde dække dette behov. Det kan skabe en atmosfære af gensidig tillid, forståelse og sympati. I en sådan atmosfære bliver hjemmet en sikker havn hvor man slapper af fra dagens problemer og uro. Børnene føler sig trygge, så deres personlighed kan få lov at udfolde sig helt og fuldt.

2 Det er sådan vi kunne tænke os familielivet. Men det kommer ikke automatisk. Hvordan kan man opnå det ideelle familieliv? Hvorfor er familielivet i dag ude i så store vanskeligheder i mange dele af verden? Hvad er det der gør forskellen mellem ægteskabelig lykke og ægteskabelig ulykke, mellem et familieliv der er præget af varme og enhed og et familieliv der er præget af kulde og splittelse?

3. Hvad viser historien om familieordningens betydning?

3 Hvis din families lykke og trivsel ligger dig stærkt på sinde, er det fuldt ud forståeligt. Familieordningen har stor betydning. I et leksikon som The World Book Encyclopedia (1973) står der:

„Familien er den ældste menneskelige institution. På mange måder er den også den vigtigste. Den er samfundets grundenhed. Hele kulturer er enten fortsat eller forsvundet, afhængigt af om familielivet har været stærkt eller svagt.“

4, 5. Hvilken holdning ser man inden for mange familier i dag?

4 Men hvor mange familier er i dag knyttet nært sammen med stærke kærlighedsbånd? Hvor mange ejer den varme der følger med gensidig venlighed, taknemmelighed og gavmildhed? Hvor mange har virkelig erkendt sandheden i ordet om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“?

5 I dag er det en helt anden ånd der breder sig. Navnlig i den vestlige verden er den meget tydelig, men også i Østen og andre steder hvor familielivet ellers har været ret stabilt, er denne ånd ved at trænge igennem. Den almindelige holdning er blandt andet: ’Gør hvad du har lyst til, og lad andre gøre hvad de har lyst til.’ ’Tugt og afstraffelse er gammeldags; børnene skal have lov til at bestemme selv.’ ’Man skal ikke bedømme om noget er rigtigt eller forkert.’ I flere og flere lande stiger skilsmissetallene voldsomt, og umoralitet og ungdomskriminalitet breder sig med foruroligende hast. Psykologer, psykiatere, gejstlige og andre giver råd og vejledning. Men i stedet for at styrke familieenheden, billiger eller ligefrem anbefaler mange rådgivere umoralitet som en hjælp til at komme ud af håbløse forhold. Den dårlige høst som alt dette har medført, bekræfter kun udtalelsen: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“

HISTORIEN BEKRÆFTER FAMILIEORDNINGENS VÆRDI

6. Hvordan understreger forholdene i oldtidens Grækenland og Rom familieordningens betydning?

6 Historien lærer os en lektie der fortjener alvorlig overvejelse. I andet bind af sin verdenshistorie The Story of Civilization beskriver Will Durant familiens sammenbrud i oldtidens Grækenland, og han siger: „Den egentlige årsag til Roms sejr over Grækenland var at den græske kultur gik i opløsning indefra.“ Derefter viser han at Romerrigets styrke lå i de enkelte familiers styrke, og at da familieordningen også her brød sammen på grund af umoralitet, gik hele riget i forfald.

7. Hvorfor havde nogle i Romerriget et godt og stabilt familieliv mens andre havde alvorlige problemer?

7 Historien bekræfter i virkeligheden det gamle ord om at „det [ikke] står til en mand der vandrer, at styre sine skridt“. Men den viser også at der findes en højere visdom end menneskers, en bedre kilde til vejledning med hensyn til at opnå et godt og stabilt familieliv. Historikeren fortæller at da Romerriget forfaldt, „var jødernes familieliv forbilledligt, og de små kristne samfund foruroligede den nydelsessyge hedenske verden med deres fromhed og ærbarhed“. (The Story of Civilization, bind III, s. 366) Hvorfor var disse familier anderledes? De havde en anden kilde til vejledning, nemlig Bibelen, Guds ord. I den grad de rettede sig efter Bibelens vejledning havde de et godt og sundt familieliv. Dette resultat gav den fordærvede romerske verden skyldfølelse.

8. Hvorfor fortjener Bibelen vor opmærksomhed når det drejer sig om at løse familieproblemer? (Salme 119:100-105)

8 De gamle ord eller udtalelser vi har citeret her i kapitlet, stammer også fra Bibelen. Det er i denne bog vi finder Jesu Kristi ord om at der er mere lykke ved at give end ved at modtage, den inspirerede apostel Paulus’ udtalelse om at man høster det man sår, og Guds erklæring ved profeten Jeremias om at det ikke står til en mand at styre sine skridt. (Apostelgerninger 20:35; Galaterne 6:7; Jeremias 10:23) Disse bibelske grundsætninger har vist sig at være sande. Og Jesus sagde at „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“. (Mattæus 11:19) Hvis Bibelens vejledning virkelig kan være med til at løse familieproblemer, fortjener den afgjort vor respekt og opmærksomhed.

9, 10. (a) Hvorfor er nyttige forslag og naturlig hengivenhed ikke nok til at sikre et lykkeligt familieliv? (b) Hvad mere er der brug for? (Åbenbaringen 4:11)

9 Der er bøger og blade i tusindvis som handler om ægteskab og familieliv. De fleste af dem indeholder i det mindste nogle nyttige oplysninger. Alligevel bliver familielivet ved med at forfalde. Der kræves noget mere end oplysning, noget der kan give familien den nødvendige styrke til at modstå det pres alle familier nu er udsat for. Naturlig hengivenhed mellem mand og hustru og mellem forældre og børn giver styrke. Men selv dette har i mange tilfælde vist sig at være utilstrækkeligt til at holde familien sammen i kritiske tider. Hvad mere kræves der?

10 Der kræves ikke alene hengivenhed og ansvarsfølelse over for ægtefællen, børnene eller forældrene. Ud over dette kræves der en endnu stærkere ansvarsfølelse over for den der i Bibelen kaldes „Faderen, hvem enhver slægt [eller familie] i himmelen og på jorden skylder sit navn“. Det er ægteskabets og familielivets Indstifter, menneskets Skaber, Jehova Gud. — Efeserne 3:14, 15.

GUD ER INTERESSERET I FAMILIEORDNINGEN

11-13. Hvad er Guds hensigt med jorden og menneskene?

11 Jehova Gud kender menneskets behov, og han ønsker at vi skal være lykkelige. Derfor vejleder han os angående familielivet. Hans interesse for familien afspejler dog også en langt dybere hensigt. Bibelen forklarer hvad det er for en hensigt. Den viser at jordens tilblivelse ikke var tilfældig, og menneskets heller ikke. Jehova Gud skabte jorden, og det i den hensigt at den skulle bestå for evigt og være beboet for evigt. Profeten Esajas skrev: „Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, . . . dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18.

12 For at gennemføre sin hensigt skabte Gud det første menneskepar og befalede dem at stifte familie: „Som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.’“ (1 Mosebog 1:27, 28) Hans hensigt indebar desuden at de og deres efterkommere måtte adlyde ham og tage sig af jorden. I Første Mosebog 2:15 står der: „Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den.“ Efterhånden ville haven blive udvidet og de paradisiske forhold komme til at omfatte hele kloden. Arbejdet med at tage sig af jorden og udnytte dens ressourcer ville alle vegne give menneskene uendelige muligheder for at lære nyt og finde tilfredsstillelse ved at bruge deres evner og kræfter.

13 Der findes nu over 5.500.000.000 mennesker på jorden, men de opfylder ikke Jehovas hensigt. Flertallet adlyder ham ikke, og de tager sig heller ikke af jorden. Tværtimod er de ved at ødelægge den, idet de forurener luften, vandet og jorden. I overensstemmelse med sin oprindelige hensigt har Gud forudsagt at han ikke alene vil sætte en stopper for alt dette, men også „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

SPØRGSMÅL VI MÅ TAGE OP

14. Hvorfor kan vi være sikre på at Guds hensigt med familielivet ikke vil slå fejl?

14 Guds hensigt med jorden og familielivet vil ikke slå fejl. „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i,“ erklærer han. (Esajas 55:11) Gud, der har indstiftet familieordningen, har også givet retningslinjer for hvordan den skal fungere. I disse retningslinjer giver han svar på de spørgsmål der virkelig har betydning inden for familielivet — spørgsmål der måske også berører dig.

15-17. (a) Hvilke spørgsmål i forbindelse med familielivet har efter din mening virkelig betydning? (b) Hvorfor er det godt at finde et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål?

15 Hvordan kan man for eksempel finde en passende ægtefælle? Hvordan kan man i ægteskabet nå til enighed om ømtålelige problemer? To er klogere end én, men når man har talt sammen om tingene, hvem skal så træffe afgørelsen? Hvordan kan manden vinde sin hustrus respekt, og hvorfor er det vigtigt at han gør det? Hvorfor har hustruen brug for mandens kærlighed, og hvad kan hun gøre for at opnå den?

16 Hvordan ser du på børn? Nogle steder betragtes de som et statussymbol, andre steder som en billig arbejdskraft eller en god forsikring i alderdommen; andre igen betragter dem som en byrde. Men Bibelen kalder dem en velsignelse. Hvad er afgørende for om de bliver det? Og hvornår skal man begynde at opdrage dem? Skal man tugte dem? I så fald hvor meget, og hvordan? Behøver der at være en generationskløft i familien? Kan den overvindes? Eller, endnu bedre, kan det hindres at den overhovedet opstår?

17 Et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål kan gøre meget til at sikre lykken i vort familieliv. Det kan oven i købet give os tillid til at der findes en god, forstandig og almægtig Gud som vi kan vende os til når som helst vi har brug for det, og som kan vise os vej til varig lykke i familien.

[Studiespørgsmål]

[Helsides illustration på side 4]