Kærligheden, „enhedens fuldkomne bånd“
Kapitel 6
Kærligheden, „enhedens fuldkomne bånd“
1-6. (a) Hvad kan der ske hvis ægtefællerne går for meget op i deres egne følelser? (b) Hvilken bibelsk vejledning må man følge hvis man vil undgå at det udvikler sig til et skænderi?
’HVORFOR kan maden aldrig være færdig til tiden?’ snerrede han, irriteret over at skulle vente, og træt efter en lang arbejdsdag.
2 ’Lad nu være med at beklage dig. Den er straks klar,’ vrissede hun tilbage. Hendes dag havde heller ikke været nem.
3 ’Men du er altid sent på den. Hvorfor kan du aldrig være klar til tiden?’
4 ’Det passer ikke!’ svarede hun heftigt igen. ’Men du skulle selv prøve at tage dig af børnene en dag, så ville du ikke beklage dig så meget. Det er jo trods alt også dine børn!’
5 Sådan bliver myggen til en elefant, og til sidst er begge parter så opbragte at de ikke siger et ord til hinanden. Fordi de hver gang har svaret igen, har de efterhånden såret og krænket hinanden dybt — og nu er deres aften ødelagt. De kunne hver især have standset den udvikling der var i gang. Men de var begge to for optaget af deres egne følelser og blinde for den andens. De gik hinanden på nerverne.
6 En situation af den slags kan have mange anledninger. Det kan være et spørgsmål om penge. Eller manden kan synes at konen lægger for meget beslag på ham, at hun ikke under ham at komme sammen med andre mennesker. Og hun kan føle at han forsømmer hende og tager hende for givet. De spændte forhold kan opstå på grund af et enkelt stort problem, eller på grund af flere små problemer. Det kan variere, men hvad der interesserer os lige nu, er hvordan situationen kan afværges. Hver part kan hindre at det udvikler sig til et skænderi hvis han eller hun er parat til at ’vende den anden kind til’, ikke prøver at ’gengælde ondt med ondt’, men derimod forsøger at ’overvinde det onde med det gode’. (Mattæus 5:39; Romerne 12:17, 21) Men det kræver modenhed og selvbeherskelse. Det kræver kristen kærlighed.
HVAD KÆRLIGHED INDEBÆRER
7-9. (a) Hvordan beskrives kærligheden i Første Korintherbrev 13:4-8? (b) Hvilken form for kærlighed er der tale om?
7 Jehova Gud har inspireret en beskrivelse af hvordan kærligheden virker. I Første Korintherbrev 13:4-8 læser vi: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“
8 Kærlighed kan bygge på mange ting — erotisk tiltrækning, familiebånd eller slet og ret det at man befinder sig godt i hinandens selskab. Men Bibelen viser at kærlighed, for at have virkelig værdi, ikke kun må bygge på hengivenhed og gensidig tiltrækning, men må række videre og lade sig lede af hvad der er til størst gavn for den der elskes. En sådan form for kærlighed kan endda gribe til at revse eller tugte, som når en fader tugter et barn eller når Jehova Gud retleder dem der tilbeder ham. (Hebræerne 12:6) Følelser spiller naturligvis også ind, men de får ikke lov til at overskygge rette principper eller god dømmekraft i forholdet til andre mennesker. Denne kærlighed bevirker at man behandler sine medmennesker reelt og hensynsfuldt.
9 For at vi bedre kan se hvor gavnlig denne kærlighed kan være for os i familielivet, vil vi nu gennemgå de enkelte punkter i beskrivelsen i Første Korintherbrev 13:4-8.
10, 11. Hvad må man forvente af en ægtefælle der er langmodig og venlig?
10 „Kærligheden er langmodig og venlig.“ Er du langmodig over for din ægtefælle? Viser du selvbeherskelse, også når en situation kan virke provokerende på dig og der måske rettes usande beskyldninger mod dig? Jehova er langmodig over for os alle, og ’hans venlighed søger at lede os til sindsændring’. Både langmodighed og venlighed er frugter af Guds ånd. — Romerne 2:4; Galaterne 5:22.
11 Kærligheden ser ikke gennem fingre med uret, men den hakker heller ikke ustandselig på andre. Den er ikke utålmodig. Den tager formildende omstændigheder i betragtning. (1 Peter 4:8; Salme 103:14; 130:3, 4) Og selv i alvorlige sager er den parat til at tilgive. Apostelen Peter mente uden tvivl om sig selv at han var langmodig da han spurgte Jesus: „Hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ Jesu svar lød: „Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.“ (Mattæus 18:21, 22; Lukas 17:3, 4) Kærligheden tilgiver gang på gang og optræder altid venligt. Gør du?
12, 13. Hvordan kan skinsyge komme til udtryk, og hvorfor bør man bestræbe sig for at holde denne følelse nede?
12 „Kærligheden er ikke skinsyg.“ Det er vanskeligt at leve sammen med en ægtefælle der er skinsyg uden grund. En sådan skinsyge kommer af mistænksomhed og besiddertrang. Den er barnagtig og hindrer den anden part i at optræde naturligt og venligt over for andre. Der er lykke ved at give frivilligt, men ikke ved at opfylde krav der udspringer af skinsyge.
13 „Hvem kan holde stand over for skinsyge?“ spørger Bibelen. Den er en af det ufuldkomne køds gerninger. (Ordsprogene 27:4; Galaterne 5:19, 20) Kan du spore nogle tegn hos dig selv på denne form for skinsyge, der udspringer af usikkerhedsfølelse og får næring af fantasien? Det er som regel ikke svært at se andres fejl, men vi har mere gavn af at se på os selv. „Hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ (Jakob 3:16) Skinsyge kan køre et ægteskab i sænk. Du holder ikke på din ægtefælle med krampagtig skinsyge, men med omsorg og kærlighed, med tillid og hensynsfuldhed.
14, 15. (a) Hvordan vidner praleri om mangel på kærlighed? (b) Hvad bør man gøre frem for at forklejne sin ægtefælle?
14 Kærligheden „er ikke brovtende, bliver ikke opblæst“. Mange mennesker brovter, det vil sige praler, men det er de færreste der bryder sig om at høre på det. Det kan endda være temmelig pinligt for dem der kender vedkommende godt. Nogle praler åbenlyst ved at fremhæve sig selv, mens andre gør det mere underfundigt. De kritiserer og taler nedsættende om andre, så de selv kommer til at tage sig bedre ud i sammenligning. De ophøjer sig selv ved at forklejne andre. Forklejner man sin ægtefælle, praler man i virkeligheden af sig selv.
15 Har du nogen sinde udbredt dig offentligt om din ægtefælles ufuldkommenheder? Hvordan tror du din ægtefælle følte det? Hvad nu hvis det var dine fejl der var blevet afsløret? Hvad ville du så have tænkt? Ville du have følt dig elsket? Nej, for kærligheden praler ikke, hverken ved selvros eller ved kritik af andre. Tal godt om din ægtefælle; det vil styrke båndet mellem jer. Og hvad dig selv angår, gør du vel i at følge det kloge råd i Ordsprogene 27:2: „Lad en anden rose dig, og ikke din egen mund, en fremmed, og ikke dine egne læber.“
16. Hvilken uanstændig adfærd vil den der viser kærlighed, undgå?
16 Kærligheden „opfører sig ikke uanstændigt“. Der er mange ting som er decideret uanstændige, såsom ægteskabsbrud, drukkenskab og vredesudbrud. (Romerne 13:13) I modsætning til kærligheden er sådanne ting med til at bringe ægteskabet i fare. En grov optræden, vulgær tale og utilstrækkelig personlig hygiejne vidner også om mangel på almindelig anstændighed. Er du opmærksom på ikke at støde an hos din ægtefælle på disse punkter? Viser du hensyn, respekt og gode manerer? Det vil alt sammen bidrage til ægteskabets lykke og styrke båndene mellem jer.
17. Hvordan kan man undgå skænderier ved ikke at søge sine egne interesser?
17 Kærligheden „søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere“. Den er ikke selvoptaget. Hvor langt bedre ville det ikke have været om ægteparret i begyndelsen af kapitlet havde lagt sig dette på sinde. Så ville manden ikke have snerret ad sin kone fordi aftensmaden ikke var klar, og hun ville ikke have vrisset igen. Hvis hun havde indset at hans irritation delvis skyldtes at han var træt, havde hun måske, i stedet for at lade sig provokere, svaret: ’Maden er lige ved at være klar. Du må have haft en streng dag på arbejdet. Nu skal du få noget koldt at drikke mens jeg sætter maden på bordet.’ Og hvis han havde været mere forstående og ikke kun tænkt på sig selv, havde han måske spurgt om der var noget han kunne hjælpe hende med.
18. Hvordan kan kærlighed hindre at man lader sig provokere?
18 Lader du dig nemt provokere af noget din ægtefælle siger eller gør, eller prøver du at forstå baggrunden for det? Måske var det uforvarende — bare et udslag af tankeløshed — og slet ikke noget der tog sigte på at såre dig. Hvis du har kærlighed, vil du ’ikke lade solen gå ned mens du stadig er opbragt’. (Efeserne 4:26) Hvad så hvis din ægtefælle virkelig var utilfreds og havde til hensigt at sige eller gøre noget der kunne såre dig? Kan du ikke vente med at gøre noget ved sagen til bølgerne har lagt sig? Hvis du har jeres fælles interesser på sinde når du søger at løse problemet, vil du bedre kunne finde de rette ord at sige. „Den vises hjerte giver hans mund indsigt.“ „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed“ — han søger ikke mere strid. (Ordsprogene 16:23; 17:9) Ved at undertrykke trangen til at fortsætte diskussionen for at bevise at du har ret, kan du vinde en sejr for kærligheden.
19. (a) Hvad kan henregnes til det at ’fryde sig over uretfærdigheden’? (b) Hvorfor må man undgå dette?
19 Sand kærlighed „fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden“. Den finder det ikke „smart“ at føre ægtefællen bag lyset — hverken når det drejer sig om hvad man har foretaget sig, hvad pengene er gået til eller hvem man har været sammen med. Den tyr ikke til halve sandheder for at tage sig retfærdig ud. Uærlighed nedbryder tilliden. Skal den ægte kærlighed trives, må begge parter finde glæde i at tale sandhed med hinanden.
SAND KÆRLIGHED BESIDDER STYRKE OG UDHOLDENHED
20. Hvordan viser det sig at kærligheden (a) „tåler alt“? (b) „tror alt“? (c) „håber alt“? (d) „udholder alt“?
20 „Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Den holder tappert stand under det pres og de belastninger den udsættes for i ægteskabet mens de to parter i dette nære forhold lærer at indrette sig efter hinanden. Den tror på alle de råd Gud giver i sit ord, og den bestræber sig for at følge dem, selv når forholdene synes ugunstige. Den er naturligvis ikke godtroende over for uærlige mennesker, men på den anden side er den heller ikke overdrevent mistænksom. Den udstråler tillid. Den håber altid det bedste. Dette håb bygger på en sikker overbevisning om at det altid vil give de bedste resultater at følge den bibelske vejledning. Derfor kan kærligheden være positiv, optimistisk og fremsynet. Desuden er den ikke ustadig; der er ikke tale om en forbigående forelskelse. Ægte kærlighed holder ud i vanskelige tider og tager problemerne op når de kommer. Den er bestandig. Den er stærk; men i al sin styrke er den samtidig mild og venlig, føjelig og nem at omgås.
21, 22. Nævn nogle forhold som viser at kærligheden aldrig svigter.
21 Denne kærlighed „svigter aldrig“. Hvad nu hvis der kommer vanskelige tider og ægteparret kommer i pengenød? Hvis hustruen er opfyldt af denne kærlighed vil hun ikke tænke på at forlade manden for at slippe for problemerne, men vil derimod loyalt blive hos ham og søge at spare hvor der kan spares og måske supplere mandens indtægt. (Ordsprogene 31:18, 24) Og hvad nu hvis konen rammes af årelang sygdom? Hvis manden er opfyldt af denne kærlighed vil han gøre alt hvad han kan for at hun får den rette behandling og pleje, for at varetage de huslige pligter hun ikke længere kan udføre, og for at vise at han stadig elsker hende. Gud selv sætter eksemplet i denne henseende. Uanset hvilke forhold Guds trofaste tjenere kommer ud i, kan ’intet skille dem fra hans kærlighed’. — Romerne 8:38, 39.
22 Hvilke problemer kan ikke overvindes af en sådan kærlighed? Findes den i jeres ægteskab? Viser du den?
LAD KÆRLIGHEDEN VOKSE
23. Hvad er afgørende for om vi handler kærligt?
23 Kærligheden er ligesom en muskel; den bliver stærkere ved brugen. På den anden side er kærligheden også, ligesom troen, død uden gerninger. Vore ord og gerninger, som er et resultat af vore tanker og følelser, siges at komme fra hjertet, der står som et symbol på vore motiver, drivkraften i vort indre. „Af hjertets overflod taler munden. Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd.“ Nærer vi derimod onde tanker vil der fra hjertet komme „onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser“. — Mattæus 12:34, 35; 15:19; Jakob 2:14-17.
24, 25. Hvordan kan vi styrke den gode drivkraft der giver sig udslag i kærlige handlinger?
24 Hvilke tanker og følelser opdyrker du i dit hjerte? Hvis du daglig grunder over hvordan Gud har vist sin kærlighed og du søger at efterligne hans eksempel, vil dine gode motiver og din gode drivkraft blive styrket. Jo mere du viser denne kærlighed, jo mere du taler og handler i overensstemmelse med den, jo tydeligere vil den blive indskrevet på dit hjerte. Hvis du daglig viser den i små ting, vil den blive en vane for dig. Når der så opstår store problemer, vil kærligheden være der, fast forankret, og hjælpe dig til at overvinde vanskelighederne. — Lukas 16:10.
25 Lægger du mærke til noget hos din ægtefælle som er værd at rose? Så ros det! Har du lyst til at gøre noget for hende (eller ham)? Så gør det! For selv at høste kærlighed må man vise kærlighed. Hvis I begge gør dette vil I komme hinanden nærmere, I vil blive ét, og kærligheden mellem jer vil vokse.
26, 27. Hvordan kan kærligheden vokse ved at man er fælles om noget?
26 Skal kærligheden øges kræver det fællesskab, nogen at dele den med. Den første mand, Adam, levede i et paradis. Han havde alt hvad han kunne ønske sig i materiel henseende. Lige fra begyndelsen kunne han glæde sig over smukke omgivelser. Der var ikke alene grønne skove, blomstrende enge og rislende vandløb, men samtidig et utal af dyrearter som han var sat til at råde over. Men alligevel, trods alt dette, var der én ting han manglede: Han havde ingen at dele dette smukke paradis med. Har du nogen sinde stået og beundret en pragtfuld solnedgang og ønsket at du havde en du kunne dele dette smukke syn med? Eller har du haft en spændende nyhed at fortælle, men ingen at fortælle den til? Jehova Gud så Adams behov, og gav ham en ægtefælle han kunne dele sine tanker og følelser med. En gensidig udveksling af tanker og følelser knytter to mennesker sammen og giver kærligheden mulighed for at slå rod og vokse.
27 Ægteskabet er et gensidigt forhold. Et blik, en berøring, et kærligt ord kan sige meget, eller blot det at man stille sidder og glæder sig over hinandens selskab. Enhver handling kan udtrykke kærlighed: at rede en seng, at vaske op, at spare for at kunne købe noget hun gerne vil have men ikke vil bede om for ikke at overskride budgettet, eller at hjælpe hinanden når den ene er kommet bagefter med noget. Kærlighed er at dele, at være fælles om arbejde og leg, glæder og sorger, succes og fiasko, sindets tanker og hjertets følelser. Sæt jer fælles mål, og nå dem sammen. Det er det der gør to mennesker til ét og får kærligheden til at vokse.
28. Hvordan styrkes kærligheden ved at man tjener hinanden?
28 Ens kærlighed kan også modnes ved at man yder sin ægtefælle tjenester. I almindelighed yder hustruen sin tjeneste ved at lave mad, rede senge, vaske, gøre rent, købe ind og så videre. Og manden gør det som regel ved at tjene pengene til den mad hun laver, de senge hun reder, det tøj hun vasker, det hjem hun gør rent i, og så videre. Det er denne tjeneste — at man gavmildt gør noget for hinanden — der bringer lykke og giver kærligheden næring. Som Jesus sagde, er der mere lykke ved at give end ved at modtage. Eller: der er mere lykke ved at tjene end ved at lade sig betjene. (Apostelgerninger 20:35) Jesus sagde til sine disciple at ’den største iblandt dem skulle være deres tjener’. (Mattæus 23:11) En sådan indstilling hindrer kappestrid og gør lykken større. Når vi tjener, føler vi at der er behov for os, at vi gør gavn, og det er med til at give os selvrespekt og fylde os med tilfredshed. Ægteskabet giver både mand og kone rig lejlighed til at yde hinanden tjenester og at opnå denne tilfredshed, hvorved deres ægteskab befæstes endnu mere i kærlighed.
29. Hvorfor vil kærlige handlinger også appellere til dem der ikke tjener Gud?
29 Hvad nu hvis kun den ene af ægtefællerne tjener Gud som kristen og følger disse bibelske principper? Skal den kristne så handle anderledes? Egentlig ikke. Den troende vil måske ikke kunne tale så meget om Guds hensigter, men i øvrigt må hans eller hendes adfærd være den samme. Den ikketroende har de samme grundlæggende behov som den der tjener Jehova, og i mange henseender reagerer han også på samme måde. Det er tanken i Romerbrevet 2:14, 15: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ En eksemplarisk kristen adfærd vil som regel blive påskønnet og give kærligheden næring.
30. Skal man kun vise kærlighed i dramatiske situationer? Begrund dit svar.
30 Kærligheden venter ikke på dramatiske situationer før den viser sig. På en måde kan kærligheden sammenlignes med en kjole eller et sæt tøj. Hvad er det der holder tøjet sammen? Er det nogle få store knuder bundet på et stykke reb? Eller er det tusinder af små sting syet med en tynd tråd? Tusinder af små sting, naturligvis, og det gælder hvad enten vi taler om det bogstavelige tøj eller en åndelig klædning. Det er mange små ting — alt hvad vi siger og gør i det daglige — der fortæller hvordan vi er. Denne åndelige „klædning“ bliver aldrig gammel og slidt så den mister sin værdi, sådan som bogstaveligt tøj gør. Den er, som Bibelen siger, ’en uforgængelig klædedragt’. — 1 Peter 3:4.
31. Hvilke gode råd angående kærlighed finder vi i Kolossenserbrevet 3:9, 10, 12, 14?
31 Ønsker du at dit ægteskab skal holdes sammen af „enhedens fuldkomne bånd“? Da følg opfordringen i Kolossenserbrevet 3:9, 10, 12, 14: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed . . . [I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed [og] . . . kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“
[Studiespørgsmål]
