Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Læg en god grundvold for dit ægteskab

Læg en god grundvold for dit ægteskab

Kapitel 2

Læg en god grundvold for dit ægteskab

1-3. Hvoraf afhænger ens lykke i tilværelsen, ifølge Mattæus 7:24-27?

HVERKEN et hus, et liv eller et ægteskab er bedre end den grundvold det hviler på. I en af sine lignelser fortalte Jesus om to mænd — en klog mand der byggede sit hus på klippegrund og en tåbelig mand der byggede på sandjord. Da det blæste op til uvejr og floderne svømmede over og vindene kastedes mod de to huse, blev dét på klippegrunden stående, men det på sandet styrtede sammen med et vældigt brag.

2 Hermed lærte Jesus ikke folk at bygge huse. Det han understregede var at man måtte bygge sit liv, sin tilværelse, på en god grundvold. Som Guds udsending sagde han at ’enhver der hørte hans ord og handlede efter dem’, kunne sammenlignes med manden der byggede på klippen. Og ’enhver der hørte hans ord men ikke handlede efter dem’, kunne sammenlignes med ham der byggede på sandet. — Mattæus 7:24-27.

3 I begge tilfælde understreger Jesus altså at det ikke kun er et spørgsmål om at høre den gode vejledning og vide hvordan man bør handle. Forskellen mellem succes og fiasko består i at man handler efter den gode vejledning. „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ — Johannes 13:17.

4. Hvad kan vi lære af det første menneskepars ægteskab? (1 Mosebog 2:22 til 3:19)

4 Dette gælder i høj grad ægteskabet. Hvis man bygger sit ægteskab på en klippefast grundvold, vil det holde stand under de belastninger der kommer. Men hvorfra får man denne gode grundvold? Fra ægteskabets Indstifter, Jehova Gud. Han indstiftede ægteskabet da han førte det første menneskepar sammen. Derefter gav han dem nogle gode retningslinjer til deres eget bedste. Om de fulgte disse retningslinjer ville være afgørende for om de fik en herlig og evig fremtid, eller ingen fremtid i det hele taget. De kendte begge Guds retningslinjer, men sørgeligt nok lod de sig lede af selviskhed og fulgte dem ikke. De valgte at ignorere Guds vejledning, og følgen blev at deres ægteskab og tilværelse styrtede sammen som et hus der var bygget på sand.

5, 6. Hvilken hjælp giver Gud dem der er gift eller tænker på at gifte sig?

5 I dag bliver ægteskaber ikke bragt i stand af Jehova Gud personligt, som tilfældet var med det første ægteskab. Men hans gode vejledning for ægteskabet er stadig til rådighed, og den der tænker på at gifte sig, kan stadig selv afgøre om han eller hun vil følge denne vejledning. Desuden fremgår det af Guds ord at man kan bede Gud om hjælp til at træffe en klog afgørelse når man står over for at skulle vælge en ægtefælle. — Jakob 1:5, 6.

6 Forholdene varierer naturligvis meget i de forskellige dele af verden. Mange steder er det i dag almindeligt at man selv vælger sin ægtefælle. Men i store dele af verden er det forældrene der bringer ægteskabsaftalen i stand, undertiden med en mellemmands hjælp. Nogle steder må manden først betale pigens forældre en „brudekøbesum“, og prisen kan endda være så høj at han må opgive sit forehavende. Men uanset hvordan forholdene er, indeholder Bibelen en vejledning der kan medvirke til varig lykke i ægteskabet.

KEND FØRST DIG SELV

7-10. (a) Hvad må man vide om sig selv hvis man tænker på at gifte sig? Hvordan kan man komme til klarhed over disse ting? (b) Hvad siger Bibelen om de grunde man kunne have til gerne at ville giftes?

7 Hvad venter du dig af ægteskabet? Hvad har du behov for — fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt? Hvordan er dine værdinormer, hvilke mål har du i tilværelsen, og hvad gør du for at nå dem? For at kunne svare på disse spørgsmål må du kende dig selv, og det er ikke så ligetil som du måske tror. For at kunne ransage sig selv må man være følelsesmæssigt moden, og selv da har man ikke mulighed for at se sig selv som man virkelig er i alle enkeltheder. Det gav den kristne apostel Paulus udtryk for da han i Første Korintherbrev 4:4 skrev: „Jeg er mig nemlig intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.“

8 Da Skaberen ved en lejlighed ville have manden Job til at indse nogle faktorer han overså, sagde han til ham: „Lad mig spørge dig, og du skal lære mig.“ (Job 38:3) Ja, spørgsmål kan medvirke til at man lærer sig selv at kende og finder ud af sine motiver. Stil derfor dig selv nogle spørgsmål om hvorfor du er interesseret i at blive gift.

9 Vil du gerne giftes for at få dine materielle behov dækket — føde, klæder og husly? Det er grundlæggende behov for alle mennesker; i Bibelen siges der: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Og fordi du har et seksuelt behov? Det er også normalt. „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ (1 Timoteus 6:8; 1 Korinther 7:9) Og fordi du trænger til en at være sammen med? Behovet for fællesskab og kammeratskab var en væsentlig grund til at Gud indførte ægteskabet. En anden grund var at de to parter skulle samarbejde og udrette noget sammen. (1 Mosebog 2:18; 1:26-28) Det er tilfredsstillende at udrette noget, og man bør kunne nyde lønnen for sit arbejde: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:13.

10 Det er ikke noget nyt at forelskede opfatter hjertet som et symbol på deres følelser. Men Bibelen stiller et foruroligende spørgsmål om hjertet: „Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Er du sikker på du ved hvad dit hjerte rummer?

11. Hvilket behov i følelsesmæssig henseende bør ægteskabet kunne dække?

11 Den fysiske tiltrækning gør os tit blinde for andre ting vi trænger til i følelsesmæssig henseende. Lægger du, når du søger en ægtefælle, tilstrækkelig vægt på dit behov for medfølelse, venlighed og forståelse? Vi har alle brug for at have en der står os nær, en vi kan betro os til, en vi kan åbne os for uden frygt for at blive misforstået eller afvist, en der ikke vil lukke sin „inderlige medfølelses dør“ for os. (1 Johannes 3:17) Kan du give din ægtefælle alt dette, og kan han eller hun give dig det samme?

12. Hvorfor er det ikke nok at kun det fysiske og det følelsesmæssige behov dækkes i ægteskabet?

12 Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Hvad er dit åndelige behov? Har det noget at gøre med karriere? Rigdom? Materielle ejendele? Er det sådanne ting der bringer indre fred og tilfredshed? Som regel ikke. Vi må erkende at de fleste stadig føler en åndelig hunger, en indre længsel efter noget, selv efter at alle fysiske behov er blevet dækket. Vi hungrer efter identitet — efter at vide hvem vi er, hvad vi er, hvorfor vi er til og hvilken skæbne vi går i møde. Erkender du dette åndelige behov, og ved du hvordan du kan få det dækket?

PASSER I SAMMEN?

13. Hvad må man også være opmærksom på foruden sit eget behov, for at ægteskabet kan blive lykkeligt?

13 Når du erkender alle disse fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov, må du spørge dig selv om din tilkommende ægtefælle også gør det. Du må ikke alene vide hvad du selv behøver for at blive lykkelig i ægteskabet, men også hvad din ægtefælle behøver. Du ønsker givetvis at din ægtefælle også skal være lykkelig. Er den ene ulykkelig, vil begge blive det.

14. Hvorfor kommer mange ægtefæller til det resultat at de ikke kan sammen?

14 Mange ægteskaber ender ulykkeligt fordi parterne ikke kan komme ud af det med hinanden. Hvis to mennesker er alt for forskellige, kan de få svært ved at gå i spand sammen. Dette minder om en barmhjertig bestemmelse i Moseloven, som gik ud på at man ikke måtte lade to dyr der var forskellige af styrke og legemsbygning trække i åg sammen, på grund af de ulemper det ville medføre for dem. (5 Mosebog 22:10) Tilsvarende ulemper opstår hvis en mand og en kvinde der ikke harmonerer, alligevel forsøger at gå i spand sammen i ægteskabet. Hvis ægtefællerne ikke har de samme interesser, ikke søger de samme venner, ikke synes om de samme former for adspredelse og kun har få ting tilfælles, udsættes de ægteskabelige bånd for stærke belastninger.

15, 16. Hvad bør man drøfte med den man overvejer at gifte sig med, og på hvilken måde?

15 „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:22) Har du talt med din tilkommende om hvordan de praktiske ting skal ordnes? Hvilken rolle kommer mandens arbejde til at spille i ægteskabet? Det vil være afgørende for hvor I kommer til at bo og hvor mange penge I får at leve for. Hvem skal forvalte økonomien? Er der brug for at konen også går på arbejde, og er det ønskeligt? Hvordan bliver forholdet til svigerfamilien, især til svigerforældrene? Hvordan ser begge parter på kønsliv, børn og børneopdragelse? Er den ene tilbøjelig til at ville dominere den anden, eller vil forståelse og hensyntagen komme til at præge forholdet?

16 Kan I roligt og fornuftigt gennemdrøfte alle disse og andre spørgsmål, og kan I afgøre dem på en sådan måde at I begge kan trives i ægteskabet? Kan I sammen tage problemerne op og løse dem, og kan I altid bevare en åben kommunikation imellem jer? Det er simpelt hen en betingelse for et lykkeligt ægteskab.

17-19. Hvorfor har den familiemæssige baggrund også noget at sige med hensyn til om man passer sammen?

17 To mennesker passer som regel bedre sammen hvis de kommer fra samme miljø eller har samme baggrund. I Hjælp til forståelse af Bibelen, side 1398, siges der følgende om ægteskab på Bibelens tid:

„Det var åbenbart almindeligt at manden søgte sig en hustru inden for sin egen slægt eller stamme. Det synes at fremgå af Labans ord til Jakob: ’Det er bedre at jeg giver [min datter] til dig end at jeg giver hende til en anden mand.’ (1 Mos. 29:19) Dette princip blev især fulgt af dem der tilbad Jehova. Abraham sendte således bud til sine slægtninge i sin hjemstavn for at finde en hustru til sin søn Isak, i stedet for at vælge en datter blandt kana’anæerne dér hvor han boede. (1 Mos. 24:3, 4).“

18 Hermed være naturligvis ikke sagt at det i dag er tilrådeligt at gifte sig med en meget nær slægtning, eftersom der kan være fare for genetiske fejl og misdannelser hos eventuelle børn. Men den familiemæssige baggrund er meget afgørende for hvilke værdinormer det enkelte menneske har. I barndommen og ungdommen bliver personens adfærd og følelser ganske naturligt præget af den atmosfære der råder i familien. Hvis begge parter har samme baggrund vil de som regel få lettere ved at komme ud af det med hinanden, at ’vokse i samme jord’, så at sige. Men også mennesker med forskellig herkomst og baggrund kan tilpasse sig hinanden i ægteskabet, især hvis begge parter har opnået tilstrækkelig følelsesmæssig modenhed.

19 Det er naturligvis en fordel hvis du i forvejen kan lære din kommende ægtefælles familie at kende. Men læg også mærke til hvordan din tilkommende er over for sin familie — over for sine forældre, brødre og søstre. Hvordan behandler han eller hun ældre mennesker, og hvordan kommer han eller hun ud af det med børn?

20, 21. Hvordan bør man betragte personlige fejl og mangler når man vælger en ægtefælle?

20 Uanset om man tager alle forholdsregler, må man dog stadig huske at to mennesker aldrig kan komme til at passe fuldkomment sammen. Begge vil have deres fejl og mangler. Nogle af dem opdager man sikkert før ægteskabet indgås, men andre viser sig først senere. Hvad så?

21 Det er ikke en persons fejl og mangler i sig selv der får et ægteskab til at gå i stykker, men den anden parts indstilling til dem. Indser du at din tilkommendes gode sider opvejer ufuldkommenhederne, eller ser du kun fejlene og kan ikke snakke om andet? Er du smidig nok til at vise overbærenhed, i erkendelse af at du selv har brug for og gerne vil vises overbærenhed? Apostelen Peter sagde: „Kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) Nærer du denne kærlighed til den du tænker på at gifte dig med? Hvis ikke, gør du bedre i ikke at gifte dig med vedkommende.

’JEG KAN LAVE OM PÅ HAM’

22-24. Hvorfor er det uklogt at gifte sig på det grundlag at den anden har lovet at forandre sig, eller med den tanke at man vil lave om på vedkommende?

22 Siger du: ’Jeg kan lave om på ham (eller hende)’? Men hvem er du forelsket i? Den person vedkommende er nu, eller den du håber at kunne gøre ham eller hende til? Det er svært at lave om på sig selv, og det er endnu sværere at lave om på andre. De levende og virkende sandheder i Guds ord kan selvfølgelig få et menneske til at lave om på sig selv. Vedkommende kan „aflægge den gamle personlighed“ og gøres ny i sit sinds drivkraft. (Efeserne 4:22, 23) Men vær meget skeptisk hvis din vordende ægtefælle lover at gøre pludselige forandringer for din skyld! Dårlige vaner kan ganske vist rettes eller modereres, men det kan tage tid, ja år. Vi må heller ikke overse at arv har udstyret os med visse karaktertræk og at miljø har formet os på en bestemt måde så vi er blevet de personer vi er. Sand kærlighed kan få os til at hjælpe hinanden med at forbedre nogle ting og overvinde visse svagheder, men den får os ikke til at prøve at tvinge ægtefællen ind i en ny og unaturlig form der helt kvæler hans eller hendes personlighed.

23 Nogle har et bestemt ideal, og de prøver at få enhver som de bliver forelskede i, til at stemme overens med dette ideal. Der er naturligvis ingen der kan leve op til et urealistisk drømmebillede, men den forelskede holder hårdnakket fast ved sin forestilling og prøver på at tvinge den anden til at opfylde den. Når det så ikke lykkes, bliver han eller hun skuffet og søger videre efter en der kan opfylde hans eller hendes idealforestilling. Men sådanne mennesker finder aldrig hvad de søger. De søger en drømmeskikkelse der kun eksisterer i deres egen fantasi. Med den indstilling bliver man ikke en god ægtefælle.

24 Måske har du selv haft et sådant drømmebillede af hvordan din tilkommende skulle være. Det har de fleste på et vist tidspunkt i deres liv, især i de unge år. Men efterhånden som man modnes følelsesmæssigt, indser man at sådanne fantasiforestillinger er urealistiske og må opgives. I ægteskabet er det virkeligheden der tæller, ikke fantasi og indbildning.

25. Hvad er forskellen på kærlighed og forelskelse?

25 Sand kærlighed er ikke så blind som mange tror. Den dækker nok over en mængde fejl og ufuldkommenheder, men den lukker ikke øjnene for dem. Det er ikke kærligheden men forelskelsen der gør blind og får en til at ignorere de problemer som andre kan forudse. Den får endda en til at undertrykke sin egen nagende tvivl; men vær sikker på at tvivlen kommer igen! Luk øjnene for ubehagelige ting i forlovelsestiden, og de vil med sikkerhed vise sig igen efter brylluppet. Vi er af natur tilbøjelige til at vise os fra vores bedste side når der er nogen vi gerne vil behage eller gøre indtryk på, men med tiden vil vores sande væsen trænge igennem. Giv dig tid til at se den anden sådan som han eller hun virkelig er, og vær ærlig når du viser hvordan du selv er. Apostelens formaning i Første Korintherbrev 14:20 kan også bruges i forbindelse med det at vælge en ægtefælle: „Vær ikke børn . . . vær derimod fuldvoksne i forstandighed.“

ET BINDENDE FORHOLD

26. Hvor bindende er ægteskabet ifølge Bibelen? (Romerne 7:2, 3)

26 Man må gøre sig klart at ægteskabet er et bindende forhold. Hvis ikke parterne føler sig stærkt forpligtede til at overholde deres gensidige løfte, kommer ægteskabet til at hvile på et usikkert grundlag. Mange steder i verden gifter folk sig og bliver hurtigt skilt igen. Grunden er ofte den at de der indgår ægteskab, ikke opfatter forholdet som moralsk bindende, men indtager den holdning at ’hvis det ikke går, kan vi jo altid lade os skille’. Hvis det er den indstilling der råder, er ægteskabet næsten dømt til fiasko fra starten, og i stedet for at bringe lykke fører det som regel kun sorger og skuffelser med sig. Bibelen viser at ægteskabet tværtimod bør være et forhold der varer hele livet. Gud sagde om det første menneskepar at de to skulle være „ét kød“. (1 Mosebog 2:18, 23, 24) For manden skulle der ikke være nogen anden kvinde, og for kvinden ikke nogen anden mand. Guds søn bekræftede dette da han sagde: „Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Det eneste retmæssige grundlag for at opløse ægteskabet var kønslig utroskab. — Mattæus 19:3-9.

27-29. (a) Hvad bør en kvinde lægge mærke til hos den hun overvejer at gifte sig med? (b) Hvad bør manden lægge mærke til hos den han overvejer at gifte sig med?

27 Da ægteskabet er en alvorlig sag, gør en kvinde der gerne vil være lykkelig, klogt i kun at gifte sig med en mand hun kan respektere — en mand der er stabil og ligevægtig, har god dømmekraft, kan røgte et ansvar og er moden nok til at tage imod gavnlig kritik. Spørg dig selv: Vil han være en god forsørger, en god fader for eventuelle børn i ægteskabet? Går han ind for høje moralnormer, så I begge kan være fast besluttede på at holde ægteskabet i ære og lade ægtesengen være ubesmittet? Virker han ydmyg og beskeden? Eller virker han stolt og egenrådig, som en der vil pukke på sin myndighed? Tror han at han altid har ret, og er han uvillig til at tale med andre om tingene? Vær sammen med ham i tilstrækkelig lang tid før ægteskabet, og du vil kunne få klarhed over disse ting, især hvis du bruger Bibelens principper som grundlag for din bedømmelse.

28 På samme måde vil en mand der sætter lykken i ægteskabet højt, søge sig en hustru han kan elske som sit eget kød. Hun bør være ham en god medhjælp når de opbygger deres fælles hjem. (1 Mosebog 2:18) At være en god husmoder er en krævende opgave som indebærer mange forskelligartede pligter. Hun må have talenter som kok, dekoratør, økonom, moder, lærer og meget andet. Hendes rolle kan være kreativ og virke som en udfordring for hende og give hende mange muligheder for at udvikle sin personlighed og finde tilfredsstillelse i sit arbejde. En god hustru udmærker sig, ligesom en god ægtemand, ved sin flid: „Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød.“ — Ordsprogene 31:27.

29 Ja, begge parter gør vel i at tænke over de iagttagelser de gør. Det betyder meget om den anden er renlig og ordentlig med sig selv eller ej, om han (eller hun) er rimelig og hensynsfuld eller stædig og selvoptaget, sparsommelig eller ødsel, flittig eller doven, åndeligt levende så man kan føre en interessant og berigende samtale, eller åndeligt lad så tilværelsen blot vil blive en ensformig rutine der nærmest kun drejer sig om at klare de daglige fornødenheder.

30, 31. Hvorfor kan en umoralsk opførsel i forlovelsestiden lægge hindringer i vejen for den ægteskabelige lykke?

30 Oprigtig respekt for hinanden er en væsentlig betingelse for lykke i ægteskabet. Det gælder også når man i forlovelsestiden viser hinanden sine følelser. Upassende fortrolighed eller ubeherskede lidenskaber kan forsimple forholdet endnu før ægteskabet bliver indgået. Kønslig umoralitet er ikke noget godt grundlag at bygge et ægteskab på. En umoralsk optræden røber at man er selvisk og ligeglad med den andens fremtidige lykke. De stærke lidenskaber der i øjeblikket synes at smede et ubrydeligt bånd kan hurtigt kølnes, og i løbet af få uger, ja måske dage, kan båndet briste. — Jævnfør beretningen i Anden Samuelsbog 13:1-19 om Amnons lidenskabelige kærlighed til Tamar.

31 Den der i forlovelsestiden giver udtryk for stærke lidenskaber kan så tvivl, så den anden part senere spørger hvorfor vedkommende egentlig ville giftes. Var det kun for at kunne give sine lidenskaber frit løb, eller var det for at kunne dele livet med en han virkelig satte højt og elskede som menneske? Den der mangler selvbeherskelse før brylluppet vil som regel også mangle det efter, og det kan føre til utroskab og ulykkelige forhold. (Galaterne 5:22, 23) Kedelige minder om umoralske affærer i forlovelsestiden kan hindre en gnidningsløs tilpasning på det følelsesmæssige område i ægteskabets første tid.

32. Hvordan kan en umoralsk optræden i forlovelsestiden berøre ens forhold til Gud?

32 Endnu alvorligere er det at sådanne umoralske affærer ødelægger ens forhold til Skaberen, hvis hjælp ingen kan undvære. „For dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; . . . at ingen går så vidt som til at skade sin broder [eller søster] og krænke hans [hendes] ret i denne sag . . . Derfor, den der lader hånt om dette, lader ikke hånt om et menneske men om Gud, som giver sin hellige ånd i jer.“ — 1 Thessaloniker 4:3-8.

ET SOLIDT GRUNDLAG

33, 34. Hvilke egenskaber hos en eventuel ægtefælle er ifølge Bibelen langt vigtigere end udseendet?

33 Vil dit hus, dit familieliv, komme til at hvile på klippegrund eller på sand? Det afhænger delvis af hvor fornuftigt du bærer dig ad når du vælger din ægtefælle. Skønhed og seksuel tiltrækning er ikke nok. Disse ting opvejer ikke store indbyrdes forskelle på det mentale og det åndelige område. Det er vejledningen i Guds ord der lægger et solidt grundlag for ægteskabet.

34 Bibelen viser at det indre menneske har større betydning end det ydre. „Ynde kan være falsk, og skønhed tom,“ lyder det inspirerede ordsprog, „en kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ (Ordsprogene 31:30) Apostelen Peter, der selv var gift, taler om at „hjertets skjulte menneske“ og ’den stille og milde ånd’ er „af stor værdi i Guds øjne“. (1 Peter 3:4) Gud ser ikke på et menneskes ydre. (1 Samuel 16:7) Vi lærer af hans eksempel at vi ikke skal lade os påvirke alt for stærkt af en mulig ægtefælles udseende alene.

35, 36. (a) Hvorfor er det vigtigt at man gifter sig med en der tror på Gud og på hans ord? (b) I hvor stor udstrækning vil du forvente at en kommende ægtefælle lægger denne tro for dagen?

35 Den vise kong Salomon tænkte meget over livet, og han kom til denne slutning: „Frygt den sande Gud og hold hans bud! For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Israelitterne, der stod i et pagtsforhold til Gud og var gået ind på at adlyde Guds lov, fik udtrykkeligt at vide at de ikke måtte indgå ægteskab med mennesker som havde en anden gudsdyrkelse, eftersom dette kunne lede dem bort fra den sande Gud. „Du må ikke besvogre dig med dem. Din datter må du ikke give til hans søn, og hans datter må du ikke tage til din søn. For han vil vende din søn bort fra mig, og de vil tjene andre guder.“ — 5 Mosebog 7:3, 4.

36 Af tilsvarende grunde formanes de der er med i Guds ’nye pagt’, de der hører til den kristne menighed, til kun at gifte sig „i Herren“. (Jeremias 31:31-33; 1 Korinther 7:39) Denne formaning skyldes ikke religiøs snæversynethed, men udspringer af visdom og kærlighed. Intet kan give et ægteskab større styrke end gensidig hengivenhed for Skaberen. Hvis du gifter dig med en der tror på Gud og på hans ord, og som forstår Guds ord på samme måde som du selv gør, vil I have en fælles autoritet hvor I kan søge råd og vejledning. Du synes måske ikke det har så stor betydning, men „bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Selv inden for den kristne menighed gør man klogt i at sikre sig at en eventuel ægteskabspartner virkelig tjener Gud helhjertet og ikke hører til dem der bevæger sig på grænsen af kristendommen og hælder stærkt til verdens indstilling og handlemåde. Man kan ikke både vandre med Gud og følge trop med verden. — Jakob 4:4.

37, 38. (a) Hvorfor skal man ikke forhaste sig med at knytte en fast forbindelse eller med at gifte sig? (b) Hvem gør man klogt i at søge råd hos hvis man tænker på at gifte sig?

37 „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn,“ spurgte Jesus, „sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det.“ (Lukas 14:28, 29) Samme princip gælder i forbindelse med ægteskabet. Da Gud opfatter ægteskabet som en livsvarig ordning, skal man på ingen måde forhaste sig med at vælge en ægtefælle. Samtidig må man være parat til at fuldføre det man begynder på. At indlede faste bekendtskaber er ikke noget man kan tage let på. Det er grusomt at lege med andres følelser. Det kan efterlade dybe sår og volde langvarige hjertesorger. — Ordsprogene 10:23; 13:12.

38 Hvis du er ung og tænker på at gifte dig, gør du klogt i at høre på råd fra dem der er ældre, især fra dem der i forvejen har vist at de har dine interesser på sinde. Job 12:12 minder os om hvor værdifuldt dette er ved at spørge: „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ Lyt til erfaringens stemme. Og frem for alt: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

39. Hvordan kan Bibelen være til gavn for dem der allerede er gift?

39 Mange som læser disse linjer er allerede gift. I det store og hele er deres ægteskabelige grundlag allerede lagt; men også for dem kan Bibelen være en hjælp — hvis der trænges til forandringer her og der. Ja, uanset hvordan ens ægteskab er, kan man forbedre det ved at overveje og følge Skaberens vejledning angående et lykkeligt familieliv.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 12]

Kan dit ægteskab modstå de storme der kommer?