Senere i livet
Kapitel 13
Senere i livet
1, 2. (a) Hvilke problemer kan opstå efter at børnene er flyttet hjemmefra? (b) Hvordan søger nogle at løse det problem at de bliver ældre?
HVIS vi ikke har noget at beskæftige os med, enten fysisk eller åndeligt, keder vi os. Livet forekommer os tomt, og vi bliver rastløse. Det er et problem der undertiden opstår for ægtepar når deres børn bliver voksne og flytter hjemmefra. I mange år har pligterne som forældre fyldt deres tilværelse. Men nu er arbejdet med børnene og ansvaret for dem pludselig forbi.
2 Med årene begynder der også at ske legemlige forandringer. Der kommer rynker, håret begynder at blive gråt, måske bliver det også lidt tyndere, og man begynder at få smerter og skavanker som man ikke før har mærket noget til. Sagen er at man bliver ældre. Nogle vil ikke se det i øjnene, og de gør sig fortvivlede anstrengelser for at bevise at de er lige så unge som de altid har været. Pludselig bliver de meget aktive — tager til det ene selskab efter det andet eller går højt op i sport. Den hektiske aktivitet holder dem beskæftiget. Men finder de varig tilfredshed? Kommer de virkelig til at føle at der er brug for dem, så deres liv har sand mening?
3. Hvad bør man undgå, selv om det er dejligt at have en fritidsbeskæftigelse?
3 En fritidsbeskæftigelse kan naturligvis være meget fornøjelig. Og når du bliver ældre vil du sikkert opdage at du får tid til visse ting som du ikke kunne gøre så længe børnene var små. Men hvis du lader fornøjelser blive det vigtigste for dig, kan det føre alvorlige problemer med sig. — 2 Timoteus 3:4, 5; Lukas 8:4-8, 14.
TROSKAB — EN SMUK EGENSKAB
4, 5. Hvad kan det føre til hvis et ældre menneske føler trang til at bevise at han eller hun stadig øver tiltrækning på det modsatte køn?
4 På dette tidspunkt i livet er der ikke så få som åbenbart føler at de må bevise at de stadig øver tiltrækning på det modsatte køn. De begynder at flirte ved selskaber eller ved andre lejligheder. Mænd har „affærer“ med yngre kvinder, og i vor tid med dens „nye moral“ er der også en del kvinder der søger at afstive deres selvtillid ved at have „affærer“ uden for ægteskabet. Nogle som har været gift i mange år, giver sig pludselig til at lege med tanken om at begynde „et nyt liv“ med en ny partner. De prøver måske at retfærdiggøre deres ønske ved at pege på ægtefællens fejl — mens de i almindelighed bagatelliserer deres egne, blandt andet den store fejl at de er troløse mod såvel deres ægtefælle som gode og retfærdige principper.
5 De ved måske endda at Jesus sagde: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt [porneiʹa: grov kønslig umoralitet] og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ Men selv om Jesus her påpegede at man ikke måtte lade sig skille fra sin ægtefælle „af en hvilken som helst grund“, er de parate til at benytte sig af enhver skilsmissegrund som den verdslige lov anerkender. (Mattæus 19:3-9) Derefter finder de sig en ny partner, ofte en de allerede var interesseret i før de overhovedet begyndte at tale om skilsmisse. Skønt de udmærket ved hvad Guds ord siger om den slags, forestiller de sig at Gud i sin store barmhjertighed vil vise dem forståelse.
6. Hvordan ser Jehova Gud på manglende respekt for ægteskabet?
6 For ikke at henfalde til denne umoralske tankegang, gør man vel i at overveje hvad Jehova sagde til israelitterne ved sin profet Malakias: „’Dette er det andet I gør, så Jehovas alter dækkes med tårer, med gråd og stønnen, så Han ikke længere vender sig mod offergaverne eller med velvilje tager imod noget fra jeres hånd. Og I siger: „Af hvilken grund?“ Af den grund at Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru som du har handlet troløst imod . . . Så I skal give agt på den ånd der er i jer, så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru. For han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud.“ (Malakias 2:13-16) Ja, troløshed mod ægtefællen, manglende respekt for ægteskabet, er noget Gud fordømmer; det vil skade forholdet til Livgiveren.
7. Hvorfor kan ringeagt for ægteskabet ikke føre til lykke?
7 Opnår man et bedre liv på den måde? Næppe. Det nye ægteskab der indgås bagefter, vil altid hvile på usikker grund. Den der optræder sådan har jo allerede én gang vist at han ikke er til at regne med, selv ikke i et så dyrebart forhold som ægteskabet. Det er muligt han har fundet noget tiltrækkende hos sin nye partner, noget som den tidligere ikke havde. Men for at opnå dette har han plejet sit eget begær uden hensyn til den sorg og smerte han derved forvoldte. Det er bestemt ikke en indstilling der vil fremme lykken i et ægteskab.
8. Hvad er i ægteskabet mere værd end fysisk skønhed?
8 Troskab mod ægtefællen er langt smukkere end fysisk skønhed. Den fysiske skønhed vil uundgåeligt blegne med årene, men den loyale hengivenhed styrkes år for år. At gøre et andet menneske lykkeligt og at være villig til at fire på sine egne interesser til fordel for den andens, fylder én med varig tilfredshed, for det står fast at der er „mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apostelgerninger 20:35) Hvis to mennesker har været gift i en årrække, hvis de har betroet hinanden deres tanker og følelser, hvis de har arbejdet mod de samme mål, med de samme forhåbninger, og har fulgtes ad i medgang og modgang — og har gjort det i kærlighed — da er de virkelig blevet ét. De er fælles om umådelig meget — mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. Den romantiske kærlighed der før ægteskabet gjorde dem lidt blinde for hinandens fejl, vil efterhånden vige pladsen for en dybtfølt hengivenhed der får hver part til at betragte den andens ufuldkommenheder som en anledning til at hjælpe, til at udfylde et behov. Der råder oprigtig tillid mellem dem, en følelse af tryghed, en bevidsthed om at de vil stå sammen uanset hvilke problemer der vil komme. Det er en ganske naturlig sag for dem at være tro mod hinanden. Som der står i Mika 6:8: „Han har fortalt dig, o menneske, hvad der er godt. Og hvad kræver Jehova af dig andet end at du øver ret og elsker loyal hengivenhed og vandrer beskedent med din Gud?“
VOKSNE BØRN — ET NYT FORHOLD
9-11. (a) Er det Guds hensigt at forholdet mellem forældre og børn skal fortsætte uændret gennem hele livet? (b) Hvilken indflydelse har dette på de råd forældrene vil give deres voksne børn? (c) Hvad bør forældrene respektere når deres børn er blevet gift?
9 Ifølge Skaberens ordning skal manden og hustruen blive sammen hele livet; men det gælder ikke forældrene og deres børn. Under opvæksten havde dine børn brug for dig hver eneste dag. Deres materielle behov skulle dækkes, og de måtte også have råd og vejledning. Når de ikke uden videre rettede sig efter dig, forlangte du sikkert at de gjorde det, fordi det ville være til deres eget bedste. Men når de flytter hjemmefra, bliver dit forhold til dem anderledes. (1 Mosebog 2:24) Ikke sådan at forstå at dine følelser for dem forandres, men ansvaret for dem er ikke længere dit. Når du gør noget for dem, må du derfor gøre det på en anden måde.
10 Til tider har de stadig brug for råd. Og det er et tegn på visdom når de tager imod gode råd fra deres forældre, som har større livserfaring. (Ordsprogene 12:15; 23:22) Men når du råder dine sønner eller døtre der står på egne ben, gør du bedst i at anerkende at det nu er dem selv der må træffe afgørelsen.
11 Dette har særlig betydning hvis de er gift. I nogle lande er det skik og brug at den unge kone kommer under sin svigermoders tilsyn. I andre lande har svigerforældrene meget at sige i familieanliggender. Men fører det virkelig til lykke? Familielivets Indstifter ved hvad der er bedst, og han siger: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru.“ (1 Mosebog 2:24) Ansvaret for afgørelserne hviler ikke længere på mandens forældre eller på hustruens forældre, men på manden. „En mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved,“ siger Guds ord. (Efeserne 5:23) Du kan opnå langt større glæde ved at gøre noget for dine voksne børn, og senere for dine børnebørn, hvis du respekterer denne ordning.
FIND GLÆDE VED AT GØRE NOGET FOR ANDRE
12. (a) Hvordan kan forældrene uddybe deres indbyrdes kærlighed efter at børnene er flyttet hjemmefra? (b) Hvad kan de ellers gøre for at få indhold i livet?
12 Vi vil alle gerne føle at vi gør nytte, at vort liv har en mening. Det har betydning for vort velbefindende. Foruden dine børn er der mange andre i hvis liv du kan dække et behov. Hvad med din egen ægtefælle, for eksempel? Mens jeres børn voksede op, ofrede I en stor del af jeres tid og opmærksomhed på dem. Nu har I lejlighed til at gøre mere for hinanden. Det kan medvirke til at I knyttes stærkere sammen. Men I kan også udvide jeres virkefelt og hjælpe naboer der er blevet syge, ofre tid på ældre som er ensomme, eller, i det omfang I har mulighed for det, yde materiel hjælp til nogle der uforskyldt er kommet i nød. (2 Korinther 6:11, 12) Bibelen beretter om Dorkas, en kvinde der var højt elsket fordi hun gjorde mangfoldige gode gerninger for enkerne og gav dem mange barmhjertighedsgaver. (Apostelgerninger 9:36, 39) Der tales rosende om dem der hjælper de nødstedte. (Ordsprogene 14:21) „At se til faderløse og enker i deres trængsel“ nævnes som en vigtig del af den tilbedelse der behager Gud. (Jakob 1:27) Og Bibelen tilskynder os alle: „Glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ — Hebræerne 13:16.
13. Med hvilket motiv er det berigende at hjælpe andre?
13 Vil det sige at en ren og skær humanitær beskæftigelse er nøglen til lykke? Nej, den kan endda føre til skuffelse, hvis ikke motivet eller bevæggrunden er af åndelig art, hvis ikke man handler ud fra et ønske om at efterligne Guds kærlighed. (1 Korinther 13:3; Efeserne 5:1, 2) Hvorfor? Fordi nogle måske ikke påskønner den venlighed man viser, eller fordi de prøver at udnytte ens gavmildhed.
14, 15. Hvad er det der bringer virkelig lykke og tilfredshed i livet?
14 Hvis man derimod virkelig bruger sit liv i tjenesten for Gud, fører det dyb tilfredshed med sig, fordi man ved at det man gør behager Skaberen. Og ens muligheder for at gøre noget for andre vil ikke være begrænset til det materielle. Man har „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ og den forret at forkynde den for andre. (1 Timoteus 1:11) Ud fra Bibelen ved man hvordan man skal gribe livets problemer an nu og hvilken storslået fremtid Gud stiller menneskene i udsigt. Der er stor glæde ved at forkynde den gode nyhed for andre og at henlede deres opmærksomhed på kilden til denne nyhed, Jehova Gud! Som den inspirerede skribent siger i Salme 147:1: „I skal lovsynge Jah, for det er godt at synge og spille for vor Gud; for det er lifligt — lovsang sømmer sig.“
15 Når vi forstår Jehovas vilje i forbindelse med vort liv og bringer ham ære, fyldes vort liv med mening. (Åbenbaringen 4:11) Du vil opnå virkelig tilfredshed hvis du, så godt som dine forhold tillader det, flittigt taler med andre om de bibelske sandheder. Dine børn er måske voksne, men du kan glæde dig over at opfostre ’åndelige børn’. Og når du ser dem udvikle sig til modne kristne, vil du føle som apostelen Paulus gjorde da han skrev til nogle han havde hjulpet på denne måde: „Hvad er vort håb eller vor glæde eller vor jubels krone — er det ikke netop jer? . . . I, ja I, er vor herlighed og glæde.“ — 1 Thessaloniker 2:19, 20.
VIS TILPASNINGSEVNE NÅR FORHOLDENE ÆNDRER SIG
16, 17. (a) Hvad bør man undgå i forbindelse med problemer? (b) Hvordan kan man undgå at stå alene med de problemer man må klare hvis man mister sin ægtefælle?
16 Med tiden vil de fleste dog erfare at de ikke længere har kræfter til så meget som før. Det må man være parat til at se i øjnene og at indrette sig efter. Får man problemer med helbredet, må man tage sig af dem. Men det er tilrådeligt at man bevarer ligevægten og ikke bliver så optaget af sådanne problemer at man glemmer at se de muligheder hver eneste ny dag bringer. Der vil naturligvis være problemer, og hvis der er noget at gøre ved dem, er det fornuftigt at gøre det. Men man opnår ingenting ved at bekymre sig, og man ændrer ikke forholdene ved at ønske dem anderledes. Så i stedet for at længes tilbage til fortiden, skulle du gribe de muligheder der byder sig i nuet.
17 Det samme gælder hvis du en dag bliver alene. Hvis du har haft et lykkeligt ægteskab, vil du uden tvivl have dejlige minder at se tilbage på. Men livet går videre, og du må indrette dig på din nye situation. Der er nye problemer at overvinde, men hvis du lever i overensstemmelse med troen på Gud, vil du ikke være alene om at klare dem. — Salme 37:25; Ordsprogene 3:5, 6.
18-20. Hvad kan gøre livet meningsfyldt selv om man er højt oppe i årene?
18 Trods de mere ubehagelige sider af livet er der alligevel meget der kan bringe os glæde — gode venner, lejligheder til at gøre noget for andre, et dejligt måltid, fuglenes sang, en pragtfuld solnedgang. Og selv om de nuværende forhold måske ikke er ideelle, har vi Guds forsikring om at han vil fjerne det onde og befri menneskene for al sorg, sygdom og bekymring, ja endog døden. — Åbenbaringen 21:4.
19 Den der hovedsagelig har anlagt et materialistisk syn på livet, vil sikkert ofte føle at de sidste leveår er tomme og indholdsløse. Om resultatet af en sådan livsførelse skrev forfatteren af Prædikerens Bog: „Alt er tomhed.“ (Prædikeren 12:8) Men om troende mænd som Abraham og Isak siger Bibelen at de nåede deres livs afslutning ’gamle og mætte af dage’. (1 Mosebog 25:8; 35:29) Hvad var grunden til denne forskel? Disse mænd havde tro på Gud. De var overbeviste om at de til Guds fastsatte tid ville få livet igen, og de så frem til den tid hvor Gud selv ville oprette en retfærdig regering for hele menneskeheden. — Hebræerne 11:10, 19.
20 Hvis du ikke lader de nuværende problemer tynge dig så meget at du lukker øjnene for de mange goder du har og den storslåede fremtid Gud har stillet sine tjenere i udsigt, vil dit liv have mening, og selv i en høj alder vil du hver dag kunne glæde dig over livet.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 176]
Jo mere to mennesker deler, jo mere bliver de ét
