Værdien af kærlig tugt
Kapitel 10
Værdien af kærlig tugt
1. Hvad skal der til hvis ens børn skal blive lydige?
BØRN bliver ikke lydige, kærlige og velopdragne af sig selv. De må formes ved forældrenes tugt og eksempel.
2. Hvordan er mange børnepsykologers meninger i strid med Bibelens vejledning?
2 Mange børnepsykologer hævder at man aldrig må slå et barn; som én har udtrykt det: „Er I mødre egentlig klar over at hver gang I slår jeres barn, viser I at I hader det?“ Men Gud siger i sit ord: „Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.“ (Ordsprogene 13:24) For nogle årtier siden blev markedet, især i de vestlige lande, oversvømmet af bøger om børneopdragelse der slog til lyd for en meget fri og eftergivende holdning. Tugt ville give barnet hæmninger og sinke dets udvikling, sagde psykologerne; og alene tanken om at slå et barn var efter deres mening forfærdende. Deres teorier var direkte i strid med Jehova Guds vejledning. Guds ord siger imidlertid at man høster hvad man sår. (Galaterne 6:7) I nogle årtier har man sået eftergivenhed. Hvad har man høstet?
3, 4. Hvad har mangel på den rette tugt i hjemmet ført til, og hvad anbefaler mange derfor?
3 Rekordhøsten af forbrydelser og voldshandlinger er velkendt. I mange industrilande bliver over 50 procent af alle alvorlige forbrydelser begået af børn og unge. Nogle steder i verden er skolerne arnesteder for fejder, stridigheder, forhånelser og sjofelheder, hærværk, overfald, udbytning, pyromani, røveri, voldtægt, stofmisbrug og mord. En talsmand for en lærerforening i et større land siger at disciplinkrisen er opstået fordi skolerne ikke har formået at komme på bølgelængde med børnene i en tidlig alder, og han lægger skylden for ungdomskriminaliteten på familielivets forfald og forældrenes uvillighed til at opstille fornuftige adfærdsnormer for deres børn. I en behandling af spørgsmålet om hvorfor nogle medlemmer af en familie bliver kriminelle og andre ikke, siges der følgende i opslagsværket The Encyclopædia Britannica: „Familiernes opdragelsespolitik kan enten være for slap, for streng eller for inkonsekvent. Amerikanske undersøgelser tyder på at omkring 70 procent af alle mandlige kriminelle har fået en ufornuftig opdragelse.“
4 Disse resultater har fået mange til at skifte mening og vende tilbage til tugt i opdragelsen.
„TUGTENS KÆP“
5. Hvordan stiller Bibelen sig til tugt?
5 Ved at tugte et barn kan man redde dets liv. Guds ord siger: „Skån ikke drengen for tugt. Hvis du slår ham med kæppen, undgår han døden. Du slår ham med kæppen, men hans sjæl udfrier du fra Sheol.“ Og: „Dårskab er knyttet til drengens hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham.“ (Ordsprogene 23:13, 14; 22:15) Hvis forældrene ønsker at det skal gå deres børn godt i livet, vil de ikke af svaghed eller ligegyldighed give dem fuldstændig frie tøjler. Af kærlighed vil de, på en fair og forstandig måde, gribe ind og tugte når det er nødvendigt.
6. Hvad indbefatter tugt?
6 Tugt vil ikke bare sige afstraffelse. Det indbefatter også belæring og opdragelse, som det fremgår af Ordbog over det Danske Sprog, hvor „tugt“ blandt andet defineres på denne måde: ’Det at bibringe børn og unge mennesker gode sæder, dannelse, lære dem passende opførsel, gøre dem skikkede til at træde ud i livet.’ Derfor siger Ordsprogene 8:33 ikke: ’Føl tugt,’ men: „Hør på tugt og bliv vise.“ Og ifølge Andet Timoteusbrev 2:24, 25 bør den kristne „være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“. Ordet „belære“ er her oversat fra det græske ord for „at tugte“. Det samme ord forekommer i Hebræerbrevet 12:9, hvor det gengives på denne måde: „Vi er dog også selv blevet opdraget af vor jordiske far, og vi respekterede hans opdragelse. Hvor meget lettere kan vi ikke bøje os for ham, som er Åndernes Fader, og vinde Livet derved.“ — Seidelin.
7. Hvordan kan tugt være til gavn?
7 Forældre der undlader at tugte, vinder ikke deres børns respekt, lige så lidt som en regering vinder borgernes respekt hvis den lader lovløshed fortsætte ustraffet. Tugt givet på rette måde er et vidnesbyrd for barnet om at forældrene holder af det. Tugt bidrager til fred i hjemmet, for „bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. (Hebræerne 12:11) Ulydige, uopdragne børn er et irritationsmoment i ethvert hjem, og sådanne børn er aldrig virkelig tilfredse, heller ikke med sig selv. „Tugt din søn, så bringer han dig hvile og giver din sjæl megen glæde.“ (Ordsprogene 29:17) Når et barn tugtes myndigt og dog kærligt, får det sin opfattelse korrigeret, kan begynde på en frisk og bliver som regel langt behageligere at omgås. Ja, tugt skænker virkelig „en frugt som fører til fred“.
8. Hvordan kan forældrene tugte i kærlighed?
8 „Den Jehova elsker, tugter han.“ (Hebræerne 12:6) Det samme kan siges om en fader eller moder der virkelig har sine børns interesser på sinde. Tugten er et udtryk for kærlighed og må gives i kærlighed. Naturligvis kan man blive vred når et barn gør noget der er forkert, men som Bibelen viser, bør man kunne beherske sig. (2 Timoteus 2:24) Når man har fået vreden under kontrol virker barnets småsynder ikke længere så store: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ (Ordsprogene 19:11; se også Prædikeren 7:8, 9.) Der kan være undskyldende momenter: Barnet er måske overtræt eller har det ikke så godt. Måske har det virkelig glemt hvad man har sagt til det; voksne glemmer jo også. Men selv hvis den urette handling ikke kan undskyldes og overses, må tugten aldrig udarte til et ubehersket vredesudbrud eller et slag der blot gives for at man kan afreagere. Tugt er en form for belæring, men hvad lærer man barnet ved et vredesudbrud? Ikke selvbeherskelse, men snarere det modsatte. Barnet får ikke nogen fornemmelse af at forældrene interesserer sig for det, sådan som tilfældet ville være hvis tugten blev givet rigtigt. Ligevægt er nødvendigt og vil fremme freden.
TRÆK KLARE GRÆNSER
9. Hvad bør forældrene give deres børn, ifølge Ordsprogene 6:20-23?
9 Forældre må give deres børn retningslinjer. „Min søn, hold din faders bud, og forlad ikke din moders lov. Knyt dem altid til dit hjerte; bind dem om din hals. Når du vandrer omkring, vil den føre dig; når du lægger dig, vil den stå vagt over dig; og er du vågnet, vil den tage sig af dig. For budet er en lampe, og loven er et lys, og tugten som retleder er livets vej.“ Sådanne retningslinjer gives for at lede og beskytte barnet, og de vidner om forældrenes omsorg for barnets lykke og velfærd. — Ordsprogene 6:20-23.
10. Hvad kan der ske hvis forældrene forsømmer at tugte deres børn?
10 En fader der svigter her må bære et stort ansvar. Eli, der var ypperstepræst i det gamle Israel, tillod at hans sønner var begærlige, respektløse og umoralske. Ganske vist protesterede han lidt mod det de foretog sig, men han gjorde ikke noget virkeligt for at standse det. Derfor sagde Gud: „Jeg dømmer hans hus for stedse for den misgerning han har haft kendskab til; for hans sønner nedkalder ondt over Gud uden at han har sat dem i rette.“ (1 Samuel 2:12-17, 22-25; 3:13) Hvis en moder forsømmer sin pligt, vil hun også blive vanæret: „Kæp og retledning giver visdom; men en dreng [eller pige] der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ — Ordsprogene 29:15.
11. Hvorfor har børnene brug for at man afstikker grænser for dem?
11 Børn har brug for at der afstikkes grænser for dem, ellers bliver de usikre. Når der er sat grænser for dem og de holder sig inden for dem, føler de et tilhørsforhold; de føler at de hører til i en gruppe og er accepteret af den fordi de retter sig efter dens krav. Får de lov til alt, overlades de i virkeligheden til sig selv og må prøve sig frem på egen hånd. Resultaterne viser at børn har brug for voksne som har en klar forestilling om hvor grænserne skal trækkes, og som vil gøre det. Børn må indse at der er afstukket grænser for alle mennesker på jorden, og at det er til gavn for os og bidrager til vores lykke. Der kan kun være frihed hvis andre anerkender vores frihedsområde, og vi deres. Overskrider man sine grænser vil man uvægerlig „skade sin broder og krænke hans ret“. — 1 Thessaloniker 4:6.
12. Hvorfor er selvtugt vigtig, og hvordan kan forældrene hjælpe deres børn til at opdyrke selvtugt?
12 Når børn lærer at overtrædelser medfører tugt i en eller anden form, vil de indse hvor deres grænser går, og i kraft af forældrenes konsekvente ledelse vil de opøve den selvtugt de må være i besiddelse af for at kunne leve et tilfredsstillende liv. Enten tugter man sig selv, eller også bliver man tugtet af andre. (1 Korinther 9:25, 27) Hvis vi opøver selvdisciplin og lærer vore børn det samme, vil både vores og deres tilværelse blive lykkeligere, uden så mange sorger og problemer.
13. Hvilke faktorer må forældrene tage i betragtning når de giver deres børn retningslinjer?
13 De grænser og retningslinjer man giver børnene må være klare og regulære, og der må være plads til overbærenhed. Forvent hverken for meget eller for lidt. Tag deres alder i betragtning. Forvent ikke at de skal opføre sig som små voksne. Apostelen sagde jo at da han var mindreårig, handlede han som en mindreårig. (1 Korinther 13:11) Men når først der er opstillet rimelige regler og jeres børn forstår dem, må I følge dem prompte og konsekvent. „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:37) Børn er i virkeligheden glade for at have forældre der holder ord, som er konsekvente og til at regne med, for de føler at sådanne forældre er en støtte for dem hvis de kommer i vanskeligheder og trænger til hjælp. Hvis forældrene ikke er for strenge men heller ikke lader uret passere, får børnene en følelse af tryghed og stabilitet. Børn vil gerne kunne vide hvor de står, og med sådanne forældre ved de det.
14. Hvorfor må forældrene vise fasthed når børnene ikke vil rette sig efter dem?
14 Hvis et barn vægrer sig ved at efterkomme en anvisning, kræver det beslutsomhed fra forældrenes side at vise fasthed. Nogle truer da med straf, giver sig til at diskutere med barnet eller prøver at købe det til at gøre som de har sagt. Men tit er alt hvad der skal til, at man myndigt og bestemt siger til barnet at det skal gøre sådan og sådan, og det nu. Hvis barnet var ved at løbe ud foran en bil på gaden, skulle forældrene nok give det besked i utvetydige vendinger. Som visse forskere af emnet siger: „Næsten alle forældre får deres børn til at gå i skole, . . . til at børste tænder, til ikke at kravle op på taget, til at gå i bad, og så videre. Tit kommer børnene med indvendinger. Men de retter sig alligevel efter det, fordi de ved at forældrene mener hvad de siger.“ Kun hvis I konsekvent fastholder jeres ’bud og lov’ kan I forvente at jeres børn ’altid vil knytte dem til deres hjerte’. — Ordsprogene 6:20, 21.
15. Hvordan kan det virke på børnene hvis forældrene er inkonsekvente med hensyn til at håndhæve de givne retningslinjer?
15 Hvis forældrene kun håndhæver de givne retningslinjer som de er i humør til, eller hvis de venter for længe med at tugte, kan børnene nemt føle sig tilskyndet til at gøre noget forkert blot for at prøve hvor langt de kan gå eller hvor meget de kan slippe af sted med. Hvis straffen synes at lade vente på sig, er børn ikke spor bedre end de voksne — de får mod til at gøre det urette. „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ (Prædikeren 8:11, da. aut. 1931) Sig derfor hvad du mener, og mén hvad du siger. Så vil dine børn indse at sådan er det, og forstå at det hverken nytter at surmule, at komme med indvendinger eller at optræde som om de synes at du er grusom og ukærlig.
16. Hvordan kan forældrene undgå at give urimelige påbud?
16 Det kræver selvfølgelig at du tænker før du taler. For hastigt fastsatte regler eller påbud er ofte urimelige. „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede.“ (Jakob 1:19) Hvis tugten ikke er fair og konsekvent krænker man børnenes naturlige retfærdighedssans, og der kan opstå uvilje og utilfredshed.
HÅND I HANKE MED ADSPREDELSE
17. Hvordan må børnene lære at se på arbejde og leg?
17 Leg har en naturlig plads i et barns liv. (Zakarias 8:5) Det må forældrene tage hensyn til, mens de lidt efter lidt lærer barnet at føle arbejdsglæde og ansvarsbevidsthed. Når barnet får nogle pligter at varetage, må det lære at arbejde som regel kommer først, derefter leg.
18. Hvordan kan børn blive påvirket af deres kammerater?
18 Nogle børn er praktisk taget fremmede i deres eget hjem fordi de altid søger leg og adspredelse andre steder. Hvis omgangskredsen er dårlig, vil virkningerne også være dårlige. (1 Korinther 15:33) En vis kontakt uden for hjemmet er naturligvis gavnlig, så barnet lærer at omgås andre mennesker. Men hvis barnet er alt for meget sammen med kammerater uden for hjemmet, eller dets valg af kammerater ikke overvåges rigtigt, kan familiesammenholdet smuldre eller endda gå i stykker.
19. Hvad kan forældrene overveje når de tænker på om de gør hjemmet til et sted hvor børnene har lyst til at være?
19 Når forældrene griber ind her, gør de samtidig klogt i at spørge sig selv hvad de kan gøre for at give børnene mere lyst til at være hjemme. Ofrer I tid nok på jeres børn, ikke bare på at opdrage og oplære dem, men også på at være venner med dem og foretage jer noget sammen med dem? Har I som regel „for travlt“ til at bruge tid på jeres børn, til at lege med dem? Spildte chancer for at gøre noget sammen med et barn kommer ikke igen. Tiden kommer ikke tilbage, og barnet bliver ved med at vokse og forandre sig. Årene flyver af sted, og selv om I måske føler det som om det blot var i går jeres søn tog sine første usikre skridt, er han pludselig ved at være en ung mand, og jeres lille pige er blevet en „voksen“ ung dame. Kun hvis I er opmærksomme på hvordan I selv bruger jeres tid, og tugter jer til at bruge den rigtigt, kan I undgå at forspilde de chancer denne dyrebare periode byder jer — eller hindre at jeres børn glider fra jer under opvæksten. — Ordsprogene 3:27.
20, 21. Hvilket ansvar må forældrene røgte hvis der er et fjernsyn i hjemmet, og hvorfor?
20 Det kan også være nødvendigt at sætte grænser for brugen af fjernsynet. Nogle forældre bruger ligefrem fjernsynet som babysitter. Det forekommer dem at være en nem og billig løsning; men i virkeligheden kan det komme til at koste dem dyrt. Ofte er fjernsynsprogrammerne gennemsyret af vold og sex. De giver let det indtryk at det er helt i orden at løse problemer med vold, og at fri sex er en accepteret side af livet i dag. Mange undersøgelser har vist at en sådan påvirkning kan gøre mennesker, især unge mennesker, ufølsomme over for deres omgivelser. Du vil gerne have at dine børn spiser sund mad, og ikke noget der er forurenet eller fordærvet. Du bør være endnu mere opmærksom på hvad de fylder deres sind med. Som Jesus sagde, går maden ikke ind i menneskets hjerte; men det man nærer sit sind med, kan påvirke hjertet. — Markus 7:18-23.
21 At forældrene har hånd i hanke med hvilke programmer børnene ser og med hvor lang tid de tilbringer foran skærmen, kan have afgørende betydning for deres udvikling. Fjernsynet kan byde på udmærket underholdning og undervisning; men føres der ingen kontrol kan det skabe afhængighed, gøre børnene til „fjernsynsnarkomaner“, og stjæle enorme mængder af tid. Tid er liv, og en del af denne tid kunne givetvis bruges bedre. Sagen er at fjernsynet erstatter noget aktivt med noget passivt. Det fortrænger ikke alene legemlig beskæftigelse men også læsning og samtale. I en familie er der brug for kommunikation og samhørighedsfølelse, og dette behov dækkes ikke ved at alle bare sidder stille i samme værelse og ser fjernsyn. Hvis det er et problem i hjemmet at børnene ser for meget fjernsyn, kan forældrene fremme deres interesse for andre gøremål i stedet for — sunde former for leg, læsning og fællesaktiviteter i familien — navnlig hvis de selv går foran og sætter et godt eksempel.
INGEN TUGT UDEN KOMMUNIKATION
22. Hvorfor er det vigtigt at børnene forstår de ord forældrene bruger?
22 En fader fortæller:
„Da min søn lige var fyldt tre holdt jeg en temmelig lang prædiken for ham om det at lyve; jeg viste ham at Gud hader løgnere, idet jeg benyttede Ordsprogene 6:16-19 og andre skriftsteder. Han hørte efter og lod også til at reagere rigtigt på det jeg sagde. Men alligevel havde jeg en fornemmelse af at han ikke helt havde forstået hvad det drejede sig om. Derfor spurgte jeg: ’Ved du egentlig hvad løgn er?’ ’Nej,’ svarede han. Siden har jeg altid sikret mig at han forstår de ord jeg bruger og ved hvorfor han bliver irettesat eller tugtet.“
23. Hvordan kan man hjælpe børnene til at indse at en bestemt handlemåde er rigtig?
23 Så længe børnene er helt små behøver forældrene måske kun at sige „nej“ når de vil forbyde noget, som for eksempel at barnet rører ved en varm ovn. Men selv disse første, simple advarsler kan ledsages af begrundelser. Man kan sige at ovnen er „varm“ og at det „gør ondt“ at røre ved den. Men lad lige fra begyndelsen barnet forstå at alt hvad du kræver af det, er til dets eget bedste, og fremhæv egenskaber som godhed, hensynsfuldhed og kærlighed som ønskværdige. Hjælp barnet til at forstå at disse egenskaber ligger til grund for alle rette påbud eller forbud. Understreg også hvorfor en bestemt handlemåde genspejler eller ikke genspejler disse ønskværdige egenskaber. Hvis du konsekvent gør dette, kan det lykkes dig at præge ikke alene barnets sind men også dets hjerte. — Mattæus 7:12; Romerne 13:10.
24. Hvorfor er det vigtigt at børn respekterer myndighed?
24 Også nødvendigheden af lydighed og respekt for myndighed må lidt efter lidt indprentes barnet. Allerede inden for sit første leveår vil barnet begynde at vise hvor villigt det er til at efterkomme de voksnes krav. Så snart dets mentale udvikling tillader det, må det lære at forældrene er ansvarlige over for Gud. Det er noget der kan få stor indflydelse på barnets måde at reagere på. Uden denne forståelse kunne et barn nemt få det indtryk at det kun behøver at adlyde sine forældre fordi de er de største og de stærkeste. Hvis barnet derimod hjælpes til at indse at forældrene ikke fremholder deres egne tanker men formidler hvad Skaberen siger og hvad der står i hans ord, vil dette mere end noget andet give forældrenes vejledning og anvisninger vægt. Det kan blive en kilde til sand styrke, som er nødvendig når problemerne begynder at dukke op i barnets unge liv og han eller hun bliver klar over hvor svært det kan være under pres og fristelse at holde fast ved de rette principper. — Salme 119:109-111; Ordsprogene 6:20-22.
25. Hvordan kan rådet i Ordsprogene 17:9 hjælpe forældrene til at tugte deres børn på rette måde?
25 „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed, men den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.“ (Ordsprogene 17:9) Dette gælder også i forholdet mellem forældre og børn. Når et barn én gang er blevet gjort opmærksom på en fejl og forstår hvorfor det må tugtes, og tugten er blevet givet, bør forældrene kærligt betragte sagen som overstået og ikke blive ved med at snakke om den. Uanset hvad det drejer sig om, må man lade barnet forstå at det man hader er den forkerte handling, og ikke barnet. (Judas 23) Barnet kan føle at det ’har taget sin straf’ og kan opfatte hyppige hentydninger til sagen som en unødig ydmygelse. Det kunne føre til at barnet kom i et modsætningsforhold til sine forældre eller søskende. Hvis forældrene er bange for at barnet ligefrem er ved at tillægge sig et dårligt adfærdsmønster, kan de tage det op senere i en familiedrøftelse. Og så skal de ikke sidde og remse tidligere synder op, men derimod drøfte hvilke principper der kommer på tale, hvordan de finder anvendelse her og hvorfor det bidrager til evig lykke at følge dem.
FORSKELLIGE MÅDER AT TUGTE PÅ
26. Hvorfor reagerer alle børn ikke positivt på de samme former for tugt?
26 „En irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben.“ (Ordsprogene 17:10) Børn er forskellige og skal muligvis tugtes forskelligt. Det enkelte barns gemyt og temperament må tages i betragtning. Ét barn kan være meget følsomt og behøver måske ikke at blive straffet korporligt. På et andet barn har fysisk afstraffelse måske slet ingen virkning. Eller et barn kan være som den træl der beskrives i Ordsprogene 29:19, som ’ikke lader sig tugte med ord alene; han forstår dem nok, men reagerer ikke’. I et sådant tilfælde er det nødvendigt med en anden form for tugt.
27. Hvordan fik en fader sin lille dreng til at holde op med at skrive på væggen?
27 En moder fortæller:
„Min søn var knap nok to år da han tegnede på væggen — små røde streger ikke langt fra fodlisten. Hans fader viste ham dem og spurgte om han kendte noget til dem. Den lille stirrede kun på ham med store øjne og sagde hverken ja eller nej. Til sidst sagde hans fader: ’Da jeg var lige så lille som dig, skrev jeg også på en væg. Det er sjovt, ikke?’ Og nu klarede den lille op, han strålede og fortalte begejstret om hvor sjovt det var. Han vidste at far forstod ham! Så forklarede hans fader ham imidlertid at selv om det var sjovt, var væggene ikke til at skrive på. Kontakten var knyttet, og det eneste drengen behøvede, var at man ræsonnerede lidt med ham.“
28. Hvordan kan man undgå at komme til at diskutere eller skændes med sit barn?
28 Når man tugter er det som nævnt godt at begrunde det man gør, for dermed at undervise og belære barnet. Men det er som regel ikke klogt at begynde at diskutere eller skændes med et barn. Da et barn gjorde indsigelse mod at gøre et bestemt arbejde, sagde moderen blot: „Når du er færdig, går vi ud i parken,“ hvilket var tænkt som en særlig fornøjelse for barnet den dag. Så længe det tildelte arbejde ikke var gjort, blev der heller ikke nogen spadseretur. Når moderen kom for at se efter og så at arbejdet stadig ikke var gjort, sagde hun: „Ikke færdig endnu? Vi tager af sted så snart du er klar.“ Hun skændte ikke, men hun fik resultater.
29. Hvordan kan man lære et barn at en forkert optræden får uønskede konsekvenser?
29 Hvis børn må føle konsekvenserne af deres urette handlinger, kan det være med til at lære dem hvor fornuftigt det er at følge rette principper. Har barnet lavet uorden? Den bedste lærestreg vil sikkert være at det selv kommer til at rydde op igen. Har barnet optrådt ukorrekt eller uhøfligt? En forkert tendens i den retning rettes sikkert bedst hvis barnet lærer at sige undskyld. Har det i vrede slået noget i stykker? Hvis barnet er gammelt nok, kan man forlange at det selv erstatter den pågældende ting. Hos nogle børn opnår man den bedste virkning ved at forholde dem visse privilegier for en tid. I den kristne menighed har man mulighed for at få uregerlige personer til at skamme sig ved at unddrage dem venskabeligt samvær. (2 Thessaloniker 3:6, 14, 15) Hvad børn angår, kan midlertidig udelukkelse fra familiefællesskabet virke mere effektivt end korporlig afstraffelse. Men at gribe til yderliggående forholdsregler, som for eksempel at låse et barn ude eller lignende, er mere end kærligheden vil byde. Uanset hvilken metode der anvendes, må man gøre børnene klart at de må bære følgerne af deres adfærd. Derved lærer de at blive ansvarsbevidste.
TUGT I KÆRLIGHED
30. Hvorfor må forældrene vise dømmekraft når de giver deres børn retningslinjer?
30 ’Forvis jer om de mere vigtige ting,’ og tænk på at ’visdommen ovenfra er rimelig’. (Filipperne 1:10; Jakob 3:17) Husk at små børn er bundter af energi som søger at komme til udfoldelse, og de er ivrige efter at lære, at udforske og at prøve nyt. Vis dømmekraft og skønsomhed når I sætter grænser og giver retningslinjer. Find balancen mellem det der er nødvendigt og det der ikke er. Og når I har fastsat grænserne, så prøv ikke at kontrollere hver eneste lille detalje, men giv barnet lov til at bevæge sig frit og trygt inden for disse grænser. (Ordsprogene 4:11, 12) Ellers kan jeres børn nemt blive opirrede og mismodige, og I kan slide jer selv op fordi I bestandig gør ubetydelige småting til stridsspørgsmål. — Kolossenserne 3:21.
31. Hvilket eksempel har Jehova Gud sat med hensyn til at tugte?
31 Derfor, I forældre, ’tugt jeres søn [eller datter] mens der er håb’, men gør det på Guds måde, i kærlighed. Efterlign Gud. „Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af.“ Sørg for at jeres tugt er både gavnlig og kærlig, ligesom Skaberens, for „tugten som retleder er livets vej“. — Ordsprogene 19:18; 3:12; 6:23.
[Studiespørgsmål]
