En årstid er en periode i hvilken en bestemt slags landbrugsarbejde er normalt eller en bestemt vejrtype dominerer.

Årstiderne fremkommer på grund af jordens kredsløb omkring solen og jordaksens hældning i forhold til ekliptika. Himmellegemerne tjener til afmærkning af tidens gang og dermed også til afmærkning af årstider. (1Mo 1:14) I 1 Mosebog 8:22 siges der at årstiderne på jorden ’aldrig skal ophøre’.

De årlige „festtider“, de højtider som Moseloven foreskrev, var nært forbundet med årstiderne. (1Kr 23:31; 2Kr 31:3) Da Paulus vejledte nogle jødekristne som ’omhyggeligt overholdt dage og måneder og årstider’, var det derfor festtiderne som var en del af Moseloven, han sigtede til, og ikke blot kalenderårets årstider med det vejr og det landbrugsarbejde der kendetegner dem. — Ga 4:10; se også TID(ER).