Som dette ord bruges i Bibelen, sigter det almindeligvis til dét at en gift person frivilligt har kønslig omgang med en af det modsatte køn som han eller hun ikke er gift med, eller, under Moseloven, en sådan handling mellem en hvilken som helst mand og en kvinde som var forlovet eller gift med en anden. Den hebraiske verbalrod for „at begå ægteskabsbrud“ er na’afʹ, og det tilsvarende græske ord er moicheuʹō. — Ez 16:32, fdn.; Mt 5:32, fdn.

Visse naturfolk tillader frie seksuelle forhold inden for stammen, mens løse forbindelser uden for stammen betragtes som ægteskabsbrud. Funk & Wagnalls Standard Dictionary of Folklore, Mythology and Legend (1949, bd. 1, s. 15) siger om ægteskabsbrud: „Det forekommer i alle dele af verden, og skønt det i mange kulturer anses for forkasteligt, har det været almindeligt udbredt i alle kulturer til alle tider.“ Monumenter bevidner at utroskab var udbredt i det gamle Ægypten. Potifars hustru, der gjorde tilnærmelser til Josef, var ægypter. (1Mo 39:7, 10) Før i tiden var ægteskabsbrud som regel forbudt ved lov, ligesom det også er forbudt nogle steder i dag, men det er dog sjældent at ægteskabsbrydere bliver straffet.

Jehovas lov skilte israelitterne ud fra de omboende nationer og hævede dem op på et langt højere moralsk stade med hensyn til ægteskab og familieliv. Det syvende af De Ti Bud sagde klart og utvetydigt: „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ (2Mo 20:14; 5Mo 5:18; Lu 18:20) At trænge ind på en anden mands område var forbudt, ligesom andre former for kønslig umoralitet. — Se SKØGE, PROSTITUERET; UTUGT.

Under Moseloven blev ægteskabsbrud straffet strengt — der var dødsstraf for begge skyldige parter: „Hvis en mand findes liggende hos en kvinde der er gift med en anden mand, så skal de begge to dø.“ Dette gjaldt endog en forlovet kvinde, idet man betragtede det som ægteskabsbrud hvis hun havde omgang med en anden mand end ham hun var forlovet med. (5Mo 22:22-24) Hvis en gift kvinde kom under mistanke for ægteskabsbrud, skulle hendes sag prøves ved domstolen. — 4Mo 5:11-31; se HOFTE, LÆND.

Skønt de kristne ikke er underlagt Moseloven, skal de også afholde sig fra ægteskabsbrud. „For dette: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud, . . .’ og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ Der er ingen plads til hykleri her. (Ro 13:9; 2:22) Jesus fastslog en endnu højere moralsk standard for de kristne. Han erklærede at ægteskabsbrud ikke kun omfatter et seksuelt forhold mellem en mand og en kvinde som ikke er gift, idet han sagde: „Enhver [mand] der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ En sådan mand har „øjne der er fulde af ægteskabsbrud“. — Mt 5:27, 28; 2Pe 2:14.

Jesus påpegede også at hvis enten manden eller hustruen lader sig skille af anden grund end utugt (gr.: porneiʹa), vil det være ægteskabsbrud hvis en af dem gifter sig igen. Også en ugift mand der gifter sig med en sådan fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud. — Mt 5:32; 19:9; Mr 10:11, 12; Lu 16:18; Ro 7:2, 3.

Ægteskabsbrud er i virkeligheden ’synd mod Gud’. (1Mo 39:9) Jehova vil dømme dem der gør sig skyldige i ægteskabsbrud, og ingen som fremturer i en sådan adfærd, vil „arve Guds rige“. (Mal 3:5; 1Kor 6:9, 10; He 13:4) Ordsproget taler sandt når det siger: „Den der begår ægteskabsbrud med en kvinde mangler et forstandigt hjerte; den som gør det, ødelægger sin sjæl.“ — Ord 6:32-35.

Hvordan kan man gøre sig skyldig i åndeligt ægteskabsbrud?

Utroskab mod Jehova begået af dem der står i et pagtsforhold til ham, regnes for åndeligt ægteskabsbrud. Det kødelige Israel under Lovpagten begik således åndeligt ægteskabsbrud når det dyrkede afguder, blandt andet med ritualer der indbefattede sexdyrkelse og viste ringeagt for det syvende bud. (Jer 3:8, 9; 5:7, 8; 9:2; 13:27; 23:10; Ho 7:4) Af tilsvarende grunde erklærede Jesus den generation af jøder der levede på hans tid, for utro og fordømte den. (Mt 12:39; Mr 8:38) Hvis kristne der har indviet sig til Jehova og er med i den nye pagt, i dag besmitter sig med den nuværende tingenes ordning, begår de også åndeligt ægteskabsbrud. — Jak 4:4.