Synsorganet; et yderst effektivt, selvjusterende „kamera“ der overfører impulser til hjernen, hvor det billede der dannes på øjets nethinde, bearbejdes til synsindtryk. Både det hebraiske ‛aʹjin og det græske ofthalmosʹ bruges såvel bogstaveligt som billedligt. Det hebraiske ord anvendes også som betegnelse for en „kilde“. (1Mo 24:13; 2Mo 15:27) At der — som hos mennesket — er to fremadrettede øjne, muliggør stereoskopisk syn. Blindhed er et stort handicap fordi synet nok er den vigtigste kommunikationsvej til hjernen eller sindet.

Øjet hører til de smukkeste legemsdele. (Høj 1:15; 4:9; 7:4) En øjenlidelse blev i Israel betragtet som så skæmmende og diskvalificerende at en mand der var blind eller havde en øjensygdom, ikke måtte tjene som præst under Lovpagten. (3Mo 21:18, 20) Den mand der under Moseloven slog sin træl og derved ødelagde et af hans øjne, skulle frigive trællen. (2Mo 21:26) Visse oldtidsfolk havde den grusomme skik at blinde fremtrædende mænd blandt krigsfangerne for at ydmyge dem og bryde deres magt. — Dom 16:21; 1Sa 11:2; 2Kg 25:7.

Øjets opbygning taler på vidunderlig måde om formål og viden hos ham som har frembragt det, og videnskaben forstår langtfra den proces hvorved hjernen fortolker de indtryk der modtages gennem øjet. Alt dette vidner om Skaberens intelligens. Jehova Gud giver selv udtryk for at han har skabt øjet, i det der siges i hans ord: „Han der dannede øjet — kan han ikke se?“ — Sl 94:9; Ord 20:12.

Jehovas øjne. Gud hjælper mennesker til at forstå sider af hans personlighed ved at sammenligne dem med noget vi ser og kender. For eksempel taler han billedligt om at hans „øjne“ hviler på hans folk, hvilket tydeligvis er et udtryk for at han våger over det og nærer kærlig omsorg for det. Apostelen Peter skriver: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige.“ — 1Pe 3:12.

Jeremias påpegede at Gud er opmærksom på menneskenes handlinger, da han skrev at hans „øjne er åbne over alle menneskesønnernes veje, for at give hver enkelt efter hans veje“. (Jer 32:19) Om det at Gud er alvidende og har til hensigt at øve ret over for alle, skrev apostelen Paulus: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (He 4:13; 2Kr 16:9; Sl 66:7; Ord 15:3) Og salmisten sagde om den grundighed hvormed Gud ransager menneskene: „Hans øjne ser; hans klare blik ransager menneskesønnerne.“ — Sl 11:4.

Jehova er i stand til at se et menneskes karaktertræk og tilbøjeligheder eller genetiske sammensætning endnu mens det befinder sig i moders liv. Det gjorde han for eksempel i Jakobs og Esaus tilfælde. (1Mo 25:21-23; Ro 9:10-13) Og David sagde: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Sl 139:15, 16.

Brugt billedligt. Gennem øjet næres sindet med indtryk som kan øve en stærk indflydelse på menneskets følelser og handlinger. Satan fristede Eva ved at få hende til at begære noget hun så med øjnene. (1Mo 3:6) Han forsøgte også at få Jesus til at synde ved at prøve at vække et uretmæssigt ønske hos ham om noget han så med sine øjne. (Lu 4:5-7) Og apostelen Johannes skrev at „øjnenes begær“ hører til denne verden, som forsvinder. (1Jo 2:16, 17) Desuden kan mange følelser aflæses i øjnene, og Bibelen bruger derfor udtrykkene „stolte øjne“ (Ord 6:17), „funklende blik“ (om den onde, forførende kvinde — Ord 6:25), „øjne der er fulde af ægteskabsbrud“ (2Pe 2:14), „et nærigt øje“ (Ord 23:6, fdn.), et „misundeligt øje“ (Ord 28:22) og ’et ondt øje’ (Mt 20:15). Sidstnævnte udtryk hentyder ikke til øjne der har magiske kræfter, men til øjne der afslører onde hensigter; det modsatte er „godheds øjne“. — Ord 22:9.

Øjnene er meget udtryksfulde. De kan vise medlidenhed eller mangel på samme (5Mo 19:13), og man kan „blinke“ med dem som et udtryk for spot eller intrigant uærlighed. (Sl 35:19; Ord 6:13; 16:30) En der ikke ønsker at se noget eller at gøre noget for en anden, kan siges at lukke eller tildække sine øjne. (Mt 13:15; Ord 28:27) Tåbens øjne siges at være „ved jordens ende“, idet de vandrer hid og did uden noget fast mål, og hans tanker er alle mulige andre steder end hvor de burde være. (Ord 17:24) Øjnene afspejler endog et menneskes sundhedstilstand, energi eller sindsstemning. (1Sa 14:27-29; 5Mo 34:7; Job 17:7; Sl 6:7; 88:9) Kong Josafat henvendte sig til Jehova med ordene: „Vore øjne er vendt mod dig.“ — 2Kr 20:12.

I visse sammenhænge betegner et menneskes „øjne“ vedkommendes vurdering (1Mo 19:14; Ord 12:15; Mt 21:42), tilstedeværelse (1Mo 23:11), viden (4Mo 15:24), opmærksomhed (1Mo 44:21; Lu 4:20) eller medfølelse (Ord 28:27). Det hebraiske ord ‛aʹjin (øje) kan også sigte til en tings udseende, som for eksempel når der  tales om „jordens flade“ (2Mo 10:5, fdn.), hvordan manna „så ud“ (4Mo 11:7, fdn.), „glansen“ af elektrum og af frygtindgydende is (Ez 1:4, 22), vins ’funklen’ (Ord 23:31) og kobbers „udseende“ (Da 10:6). — Jf. Zak 5:6, fdn.

Øjesten. Når det hebraiske ord ’īsjōnʹ forekommer sammen med ‛aʹjin (øje), betyder det bogstaveligt „øjets lille mand“, sigtende til pupillen i øjet; på dansk gengivet med „øjesten“. (5Mo 32:10; Ord 7:2) Samme betydning ligger i udtrykket bath-‛aʹjin, „øjets datter“. (Kl 2:18) I Salme 17:8 er de to udtryk kombineret i det forstærkede udtryk ’īsjōnʹ bath-‛aʹjin (ordr.: „lille mand, øjets datter“), hvilket er gengivet med „pupillen i øjet“. Der sigtes uden tvivl til det lille spejlbillede af sig selv som man kan se i et andet menneskes pupiller.

Pupillen er øjets centrale åbning i den farvede regnbuehinde (iris). Den fremtræder sort fordi det mørke indre øje ligger bagved. Ved hjælp af små muskler i regnbuehinden ændrer pupillen størrelse efter den lysmængde der trænger ind i øjet, og tilpasser sig således lysforholdene. Lyset går gennem den klare, gennemsigtige hornhinde, derfra gennem pupillen og ind gennem øjets linse.

Øjet er yderst følsomt og ømfindtligt; selv et lille hår eller støvgran mellem øjenlåget og øjeæblet mærkes straks. Den gennemsigtige del af øjet, hornhinden (cornea), må beskyttes og bevares, for hvis den beskadiges ved en læsion eller bliver uklar som følge af en øjensygdom, kan der opstå synsforstyrrelser eller blindhed. Et meget passende og talende billede i Bibelen er derfor udtrykket „øjesten“ eller „pupillen i øjet“ om noget der skal vogtes eller beskyttes omhyggeligt. Dette gælder for eksempel Guds lov. (Ord 7:2) Som et udtryk for sin faderlige omsorg for Israel værnede Jehova om nationen „som sin øjesten“. (5Mo 32:10) David bad Jehova om at beskytte og vogte ham som „pupillen i øjet“. (Sl 17:8) Han ønskede at Jehova ville gribe hurtigt ind til gavn for ham når han blev udsat for fjendens angreb. — Jf. Zak 2:8, hvor sidste led i ordet „øjesten“ er oversat fra det hebraiske ord bavahʹ, egentlig „øjeæble“.

Om at se Gud og Jesus. Åndeskabninger, engle, er i stand til at se Jehovas herlighed (Mt 18:10; Lu 1:19), men dette syn kan menneskers øjne ikke tåle. Jehova sagde til Moses: „Intet menneske kan se mig og leve.“ (2Mo 33:20) Johannes sagde: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Joh 1:18) Da Jesus sagde til sin discipel Filip: „Den der har set mig, har også set Faderen“ (Joh 14:9), og da Johannes sagde: „Den der øver ondt har ikke set Gud“ (3Jo 11), talte de tydeligvis ikke om at se Gud med de bogstavelige øjne, men med det som apostelen Paulus kaldte ’hjertets øjne’. (Ef 1:18) De der ser med hjertets øjne, er dem der virkelig har lært Gud at kende og sætter pris på hans egenskaber. Derfor kunne Johannes sige: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ — 1Jo 4:8.

I betragtning af at Jesus sagde at ’verden ikke ville se ham mere’ (Joh. 14:19), må ordene i Åbenbaringen 1:7, „hvert øje skal se ham“, ligeledes sigte til noget andet end det bogstavelige syn, nemlig den virkning det vil have på menneskers sind når de (med deres bogstavelige øjne) ser vidnesbyrdene om at han drager ud for at udslette sine fjender. Det fremgår imidlertid af Bibelen at de mennesker som Gud kalder til liv i himmelen sammen med Kristus, vil se Gud bogstaveligt, hvilket forudsætter at de ved opstandelsen får et himmelsk, åndeligt legeme. — 1Pe 1:4; 1Kor 15:50-54; jf. 1Pe 3:18.

Åndelig synsevne. Både det åndelige og det bogstavelige øje er en gave fra Gud. (Ord 20:12) Jehova lover at helbrede både åndelige og bogstavelige øjne og at fjerne enhver grund til tårer. (Es 35:5; Åb 21:4) Man kan ikke forstå Guds hensigter uden at eje det åndelige syns gave. På den anden side skjuler Jehova sin sandhed for de stivnakkedes og oprørskes øjne, idet han lader „deres øjne formørkes“. (Ro 11:8-10; Lu 19:42) „De har [bogstavelige] øjne, men de kan ikke se [åndeligt].“ — Jer 5:21; Es 59:10.

Jesus påpegede at man skal bevare sit åndelige syn skarpt og rigtigt indstillet. Han sagde: „Øjet er legemets lampe. Hvis derfor dit øje er klart [oprigtigt, enkelt, simpelt, rettet i én retning, kun ser ét, skarpt indstillet; gavmildt], vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Mt 6:22, fdn., 23) Han gav desuden den vejledning at man ikke skal tilbyde at tage ’en splint’ ud af sin broders øje for at hjælpe ham til en bedre dømmekraft hvis ens egen dømmekraft er svækket af „en bjælke“. — Mt 7:3-5.

Apostelen Johannes så Guds trone og sammen med den fire levende skabninger fulde af øjne foran og bagpå. (Åb 4:6, 8) Skabninger der var således udrustet, ville altid være vagtsomme, og de ville kunne se alt. De ville være fuldstændig klar over hvad der foregik her på jorden, og de ville rette deres opmærksomhed mod Gud i alle ting og give agt på enhver tilkendegivelse af hvad han ønskede gjort. (Jf. Sl 123:2; se også Ez 1:18; 10:12.)  Jehova råder sine tjenere til ikke at lade deres øjne ’slippe hans udtalelser af syne’. — Ord 4:20, 21; Lu 10:23; se også BLINDHED.