En forholdsvis alkoholsvag drik der brygges ved langsom gæring af hvede eller andre kornsorter. Det hebraiske ord soʹvæ’, der gengives med „hvedeøl“, kan også oversættes med „berusende drik“. — Es 1:22, fdn.; Ho 4:18, fdn.; Na 1:10, fdn.

Det fremgår af kileskrifttavler at ølbrygning var kendt i Mesopotamien allerede i det 3. årtusind f.v.t. Da Abraham kom til Ægypten, var øl sikkert allerede en almindelig drik dér. Senere skal Ramses III have sat så stor pris på øl at han årligt ofrede ca. 114.000 liter til sine guder. Der er fundet mange filistæiske ølkrus med si-tud. Det ser ud til at de forskellige folkeslag havde øl for enhver smag — sødt øl, mørkt øl, parfumeret øl, perlende øl, krydret øl — som blev serveret varmt eller koldt, fortyndet eller tykt og sirupsagtigt. — Se VIN OG STÆRKE DRIKKE.