En ring eller et andet smykke der bæres i øret. Hebræerne havde tilsyneladende ikke et særligt ord for „ørenring“, for et af de ord de brugte for dette smykke (næʹzæm), bruges også om en næsering. (Ord 11:22; 2Mo 32:2) Ud fra den sammenhæng hvori næʹzæm forekommer i Bibelen, må det så afgøres om der er tale om en ørenring eller en næsering, hvis det er muligt. Sandsynligvis havde øren- og næseringe næsten samme form. Det hebraiske ord ‛aghīlʹ betegner også en ørenring og sigter til et rundt smykke. — 4Mo 31:50; Ez 16:12.

I mange af oldtidens folkeslag gik både mænd, kvinder og børn med ørenringe. At mænd i mange lande bar ørenringe, fremgår af fremstillinger af udlændinge på ægyptiske monumenter. Det ser imidlertid ikke ud til at have været skik i Ægypten at mænd gik med ørenringe, og det vides ikke med sikkerhed om israelitiske mænd havde den skik. Midjanitterne gik med ørenringe, og israelitterne tog dem som en del af deres krigsbytte. (4Mo 31:1, 2, 50) Da Aron stod i begreb med at lave guldkalven i ørkenen, sagde han til israelitterne: „Riv de guldringe af som jeres hustruer, jeres sønner og jeres døtre har i ørerne, og bring mig dem.“ — 2Mo 32:1-4.

Ægyptiske kvinder gik ofte med store guldørenringe på 4-5 cm i diameter, og nogle var endnu større og bestod af helt op til seks enkelte, sammenloddede ringe. I Theben har man fundet sølvørenringe hvoraf nogle blot er ørestikker. Undertiden var ægypternes ørenringe, ligesom assyrernes, kunstfærdigt udformede; nogle var korsformede. Ørenringen blev normalt fastgjort ved at selve ringen eller en krog på den blev stukket gennem et hul i øreflippen.

Nogle højtstående personer i det gamle Ægypten bar guldøresmykker af form som en ægyptisk kobraslange hvis krop var besat med kostbare sten. I Mellemøsten kunne ørenringene være ringe med vedhæng af smykkesten. Den hebraiske grundtekst viser at nogle øresmykker øjensynlig var dråbeformede eller havde et dråbeformet vedhæng. (Det hebraiske ord er netīfōthʹ, af natafʹ, „at dryppe“ og „dråbe“.) Det kan have været perler eller kugler af sølv eller guld, men smykkerne beskrives ikke nærmere i Bibelen. (Dom 8:26) Der var sådanne øresmykker blandt den pynt Jehova sagde at han ville fjerne fra de hovmodige „Zions døtre“. — Es 3:16-19.

Troende hebræere og kristne gik ikke med ørenringe som amuletter, selv om andre i oldtiden gjorde det. Det siges ikke udtrykkeligt i Bibelen at de ørenringe som fandtes i Jakobs husstand, blev betragtet som amuletter, men Jakob begravede både „de fremmede guder“ og „de ringe“ som medlemmerne af hans husstand havde i deres ører, under det store træ nær Sikem. (1Mo 35:2-4) „Smykkerne af de summende sneglehuse“ som „Zions døtre“ havde, var vedhæng, måske til halskæder eller øresmykker. — Es 3:20.

Da Israel fik den forret at give bidrag til teltboligen, var der ørenringe blandt de ting der blev skænket af de villige af hjertet. (2Mo 35:20-22) Flere hundrede år senere sagde Jehova til Jerusalem, som blev skildret ved en kvinde, at han blandt andet havde vist hende kærlighed ved at sætte ørenringe i hendes ører. (Ez 16:1, 2, 12) Og Salomon brugte en guldørenring som illustration da han sagde: „En ørenring af guld, ja, et smykke af udsøgt guld, sådan er den vise retleder for det hørende øre.“ — Ord 25:1, 12.