Dette ord er i De Hebraiske Skrifter oversat fra mizrachʹ, der bogstaveligt betyder „solopgang“ (5Mo 3:27; 1Kr 4:39), og fra navneord dannet af udsagnsordet qadhamʹ, der betyder „at være foran“. (Ez 48:2) Når hebræerne skulle bestemme retningen, stillede de sig med ansigtet mod den opgående sol, hvorved øst lå foran dem, vest bagved, nord til venstre og syd til højre.

 I nogle tilfælde bruges navneordet qæʹdhæm slet og ret om den østlige retning, som for eksempel i 1 Mosebog 11:2. I andre tilfælde betyder det „øst“ i forhold til noget andet, som i vendingen „øst for Ajin“, der forekommer i 4 Mosebog 34:11. Desuden bruges det om det område der lå øst og nordøst for Israel, det vil sige Moab og Ammon, Den Arabiske Ørken, Babylonien, Persien, Assyrien og Armenien.

De forskellige folkeslag der boede i de områder der blev betegnet som „Østen“, blev kaldt „Østens sønner“. Job blev omtalt som „større end alle Østens sønner“. (Job 1:3) Han boede selv i dette område mod øst. Da Jakob tog til Mesopotamien for at finde sig en hustru, drog han til „Østens sønners land“. (1Mo 29:1) De folk der boede umiddelbart øst for Israel, kaldes også „Østens sønner“, som for eksempel i Dommerne 6:3 og 8:10.

I Palæstina var østenvinden en hed vind der kom ind fra ørkenen og ødelagde plantevæksten. (Ez 19:12) Det er baggrunden for udtrykket „fylde sin bug med østenvind“. — Job 15:2.

Teltboligen, Salomons tempel, Zerubbabels tempel og Herodes’ tempel (også kaldet det andet tempel) lå alle med forsiden mod øst. (4Mo 3:38) Templet i Ezekiels syn lå også med forsiden mod øst. (Ez 47:1) Det kunne derfor forventes at Jehova og Kristus ville komme til templet østfra.

I Esajas 46:11 siges det at perserkongen Kyros kommer fra „østen“ (DA92), eller fra „solopgangen“ (NV). De rygter der ifølge Daniels profeti kommer fra „øst“ (DA92), kommer bogstaveligt fra „solopgangen“, eller mizrachʹ. (Da 11:44) I Åbenbaringens Bog bruges Darius og Kyros som profetiske forbilleder på „kongerne fra solens opgang“ i forbindelse med udtørringen af den symbolske Eufratflod forud for eksekveringen af dommen over Babylon den Store. — Åb 16:12, 19.

De astrologer der kom for at se Jesus efter hans fødsel, kom fra „Østen“, fra egnen hen imod Babylon. (Mt 2:1) Da de sagde at de havde set hans stjerne „i Østen [gr.: en tēi anatolēiʹ; ordr.: „i (sol)opgangen“]“, mente de ikke et sted der lå øst for deres land, men at de havde set stjernen „fra Østen“, nemlig da de selv befandt sig i Østen. — Mt 2:2, fdn.