(Abʹdon) [af en rod der betyder „tjener, træl“].

1. En dommer, søn af pir’atonitten Hillel af Efraims stamme. (Dom 12:13-15) Ifølge Josefus  (Jewish Antiquities, V, 273 [vii, 15]) var hans otte år lange herredømme fredfyldt, og i Bibelen siges der intet om krige i den periode. Abdons 40 sønner og 30 sønnesønner „red på halvfjerds fuldvoksne æsler“, hvilket dengang var et tegn på stor velstand og høj rang. Abdon blev begravet i Efraims land, hvor han kom fra.

Nogle forbinder Abdon med den „Bedan“ der omtales i 1 Samuel 12:11. Det er dog mere sandsynligt at Bedan er den samme som Barak, hvis navn forekommer i dette skriftsted både i den græske Septuaginta og i den syriske Pesjitta.

2. En benjaminit, den førstefødte søn af Je’iel, og åbenbart en broder til Ner, Sauls farfader. — 1Kr 8:29, 30; 9:35, 36, 39.

3. En embedsmand ved kong Josias’ hof (2Kr 34:20), kaldet Akbor i 2 Kongebog 22:12. — Se AKBOR, 2.

4. En søn af Sjasjak af Benjamins stamme; et af de overhoveder der boede i Jerusalem. — 1Kr 8:23-28.

5. En af de fire byer i Asers område der blev givet til levitterne af Gersjons (Gersjoms) slægt. (Jos 21:27-31; 1Kr 6:71-75) Den svarer sandsynligvis til Khirbet ‛Abdeh (Tel ‛Avdon) omkring 6 km øst for Akzib. Dette sted ligger på nordsiden af Wadi Qarn (Nahal Keziv) og ved foden af Galilæas bjerge og således umiddelbart nord for Asers Slette.