(Aʹbi-Alʹbon).

En benjaminit der nævnes blandt kong Davids 37 dygtigste krigere. (2Sa 23:31) Han er øjensynlig den samme som den Abiel der omtales i parallelstedet 1 Krønikebog 11:32. Han kaldes „arbatitten“, måske fordi han kom fra byen Bet-Araba, der lå nær grænsen mellem Benjamin og Juda, umiddelbart nord for Det Døde Hav. (Jos 15:6; 18:21, 22) Hans tapperhed i kamp var i overensstemmelse med den profeti Jakob udtalte på sit dødsleje om Benjamins stamme. — 1Mo 49:27.