(Abʹner) [fader er en lampe].

Søn af Ner, af Benjamins stamme. Ifølge 1 Samuel 14:50, 51 var Abner øjensynlig „Sauls farbroder“, skønt dette udtryk i den hebraiske tekst både kan henvise til Abner og til Ner, hans fader. Ifølge Josefus var Abner Sauls fætter, og deres fædre, Ner og Kisj, brødre. (Jewish Antiquities, VI, 129, 130 [vi, 6]) Den inspirerede beretning i 1 Krønikebog 8:33 og 9:39 peger imidlertid stærkt i retning af at Kisj var søn af Ner og derfor broder til Abner. Dermed ville Abner være Sauls farbroder. — Se også slægtstavlen under ABIEL, 1.

Abner var Sauls hærfører, og hans tropper nåede til tider op på stor talstyrke, over 200.000 mand. (1Sa 15:4) Ved særlige lejligheder sad han til bords ved kongens side. (1Sa 20:25) Skønt han sikkert var en stærk og modig mand, blev han irettesat af David da denne befandt sig som flygtning i Zifs Ørken, fordi han ikke havde ydet Saul, der var hans herre og „Jehovas salvede“, tilstrækkelig beskyttelse. — 1Sa 26:14-16.

Efter at Saul var død i den kamp der endte med at filistrene tilføjede Israel et knusende nederlag, tog Abner Sauls søn Isjbosjet med sig over Jordanfloden til Mahanajim i Gilead. David var af Judas stamme blevet udråbt til konge i Hebron, men Abner indsatte nu Isjbosjet som modkonge i Mahanajim. Det var tydeligvis Abner der var den stærke mand bag tronen, og lidt efter lidt fik han alle stammerne undtagen Juda over på Isjbosjets side. — 2Sa 2:8-10.

Til sidst mødtes de to kongers hære til en styrkeprøve ved Gibeons dam i Benjamins stammeområde, omkring en tredjedel af vejen fra Hebron til Mahanajim. Efter at de to hære havde taget mål af hinanden, foreslog Abner at man afholdt en dyst mellem 12 unge krigere fra hver lejr. De to hold var så jævnbyrdige at hver eneste af deltagerne blev dræbt, hvilket førte til at begge hære satte alle deres styrker ind mod hinanden. Abners styrker mistede 18 mand for hver soldat Joab mistede, og trak sig tilbage mod ørkenen. — 2Sa 2:12-17, 30, 31.

Under flugten blev Abner forfulgt af Joabs rapfodede broder, Asael. Flere gange råbte Abner til ham at han skulle vælge sig et andet mål og opgive en konfrontation der kunne føre til hans død, men Asael fortsatte forfølgelsen. Til sidst rettede Abner et kraftigt stød bagud med sit spyd så han dræbte Asael idet den stumpe ende af spyddet gennemborede hans underliv. (2Sa 2:18-23) På Abners bøn afblæste Joab endelig forfølgelsen ved solnedgang, og de to hære begav sig hjemad mod hver sin hovedstad. Hvor fysisk udholdende de var, fremgår af at Abners hær først drog ned i Jordanbækkenet, satte over floden, og derefter drog op langs Jordandalen til Gileads høje, hvor de fortsatte til Mahanajim, en strækning på i alt 80 km eller mere. Da Joabs mænd havde begravet Asael i Betlehem (måske den følgende dag), havde de derefter en natlig march på over 22 km som førte dem gennem bjerglandet til Hebron. — 2Sa 2:29-32.

Abner støttede Isjbosjets stadig svagere styre, men styrkede også sin egen position, måske med tanke på selv at vinde kongemagten, da han trods alt var broder til Sauls fader. Da Isjbosjet bebrejdede ham et forhold til en af Sauls medhustruer (en handling der kun var tilladelig for den døde konges arvtager), erklærede Abner i vrede at han gik over på Davids parti. (2Sa 3:6-11) Han tilbød David sin tjeneste og pegede på sin egen stilling som den faktiske hersker over hele Israel undtagen Juda. David krævede at få sin hustru Mikal tilbage, hvilket Abner imødekom. Derpå henvendte Abner sig personligt til overhovederne  for de 11 stammer (alle undtagen Juda) for at vinde deres støtte for David, Jehovas udnævnte konge. (2Sa 3:12-19) Derefter blev han hjerteligt modtaget af David i regeringsbyen Hebron, og samme dag begav han sig af sted for at overtale alle stammerne til at slutte pagt med David. I mellemtiden kom Joab, der havde været borte på et togt, tilbage. Han beskyldte Abner for falskhed og kaldte ham spion. På egen foranledning fik han Abner hentet tilbage, hvorefter det lykkedes ham at føre denne til side og dræbe ham. — 2Sa 3:20-27.

Med Abners død brast ethvert håb om støtte til Isjbosjet, og inden længe blev Isjbosjet dræbt af forrædere. Dermed blev herredømmet i Sauls slægt bragt fuldstændigt til ophør. — 2Sa 4:1-3, 5-12.

Mange år senere, da David selv nærmede sig døden, huskede han hvordan Abner (og Amasa) havde lidt døden, og pålagde Salomon at fjerne den blodskyld som Joab havde påført Davids hus. (1Kg 2:1, 5, 6) Kort efter blev Joab, Abners morder, henrettet på Salomons befaling. — 1Kg 2:31-34.

Der nævnes kun én søn af Abner, nemlig Ja’asiel, der var en af førerne i Benjamins stamme under Davids styre. (1Kr 27:21) I 1 Krønikebog 26:28 nævnes det endvidere at Abner havde givet bidrag til teltboligen af det bytte han havde vundet som hærfører.