Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Adar

Adar

(aʹdar).

Det eftereksilske navn på den 12. månemåned i jødernes religiøse år og den 6. i det borgerlige år. (Est 3:7) Den svarer til en del af februar og en del af marts. Det er efter denne måned at skudmåneden ve’adar eller den anden adar føjes ind i visse år.

I denne måned, der faldt i slutningen af vintertiden og dannede overgang til foråret, begyndte johannesbrødtræet at blomstre visse steder i Palæstina, og i det varme lavland bar appelsin- og citrontræerne frugter som var modne til høst.

Tilskyndet af sin førsteminister, Haman, udstedte kong Ahasverus af Persien et dekret ifølge hvilket alle jøder i hans riges provinser skulle udryddes den 13. adar. Et nyt dekret, der blev udstedt på foranledning af dronning Ester, satte jøderne i stand til at vinde sejr over deres fjender. Derefter påbød Mordokaj at den 14. og 15. adar hvert år skulle fejres til minde om deres udfrielse. (Est 3:13; 8:11, 12; 9:1, 15, 20, 21, 27, 28) Denne jødiske højtid er kendt som purim, et navn der er afledt af „pur, det er lod“. — Est 9:24-26; se PURIM.

Det var også i adar måned at landshøvdingen Zerubbabel fuldendte genopbygningen af templet i Jerusalem. (Ezr 6:15) Andre steder i Bibelen omtales den kun som „den tolvte måned“. — 2Kg 25:27; 1Kr 27:15; Jer 52:31; Ez 32:1.