(Adʹna) [glæde, lyst].

1. En dygtig officer af Manasses stamme som deserterede fra Saul til Davids hær ved Ziklag. Han kæmpede på Davids side mod den amalekitiske røverbande som angreb Davids lejr i Ziklag, og han blev øverste i Davids hær. — 1Kr 12:20, 21; 1Sa 30:1, 2, 17-19.

2. En judæisk hærfører som befalede over 300.000 dygtige krigere under kong Josafats regering; desuden havde han ledelsen over 480.000 mand som hærførerne Jehohanan og Amasja befalede over. De gjorde alle tjeneste for kongen i Jerusalem. — 2Kr 17:13-16, 19.

3. En israelit, en efterkommer af Pahat-Moabs fædrenehus. Han var blandt dem der indvilligede i at sende deres ikkeisraelitiske hustruer bort under den udrensning der fandt sted på præsten Ezras opfordring. — Ezr 10:30, 44.

4. En præst af Harims fædrenehus der virkede i ypperstepræsten Jojakims, landshøvdingen Nehemias’ og præsten Ezras dage. — Ne 12:12-15, 26.