(Aʹfek) [flodleje].

1. En by der åbenbart lå nord for Zidon, og som Jehova nævnte for Josua blandt de steder der endnu manglede at blive indtaget. (Jos 13:4) Den identificeres med Afaka (det nuværende Afqa) ca. 39 km østnordøst for Beirut. Den ligger ved Nahr Ibrahims udspring. Denne flod, der i oldtiden var kendt som Adonisfloden, løber ned til Byblos ved Middelhavskysten.

2. En by i Asers område som stammen dog ikke formåede at tage i besiddelse. (Jos 19:24, 30) I Dommerne 1:31 kaldes den Afik. Den identificeres med Tell Kurdaneh (Tel Afeq), der ligger ca. 8 km sydsydøst for Akko.

3. En by der må have ligget på Saronsletten, at dømme efter de byer der nævnes sammen med den. Dens konge var blandt dem der blev overvundet af Josua. (Jos 12:18) Nogle hundrede år senere, men før Saul blev konge, lejrede filistrene sig her forud for deres sejr over israelitterne, som havde slået lejr ved det nærliggende Eben-Ezer. (1Sa 4:1) Afek identificeres med Ras el-‛Ain (Tel Afeq; ikke at forveksle med den der er nævnt under nr. 2) ved Jarkonflodens udspring. Byen er nævnt i ægyptiske og assyriske tekster. Man mener at Antipatris, der nævnes i Apostelgerninger 23:31, blev bygget på det gamle Afeks sted. Josefus omtaler „et tårn ved navn Afeku“ i forbindelse med Antipatris. (Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 2. bog, 19. kap., 1. afsnit) Silo, hvorfra israelitterne hentede pagtens ark, ligger ca. 35 km øst herfor.

4. En by der øjensynlig lå på Jizre’elsletten mellem byerne Sjunem og Jizre’el. I det slag mellem filistrene og israelitterne som resulterede i kong Sauls død, havde filistrene oprindelig samlet sig ved Sjunem, mens israelitterne havde taget opstilling på Gilboas Bjerg. (1Sa 28:4) Det fremgår af beretningen at filistrene derefter rykkede frem til Afek, mens israelitterne steg ned til kilden i Jizre’el. Ved Afek mønstrede filistrenes forbundsfyrster deres styrker og blev opmærksomme på David og hans mænd, som var sammen med Akisj i bagtroppen. Davids styrker fik ordre til at drage bort den følgende morgen, hvorefter filistrene rykkede frem og begyndte kampen ved Jizre’el. (1Sa 29:1-11) Herfra trængte de israelitterne tilbage til Gilboas Bjerg, hvor slaget blev afsluttet og Saul og hans tre sønner døde. — 1Sa 31:1-8.

Nogle forskere mener at begivenhederne forud for slaget ikke er skildret i kronologisk orden, og identificerer derfor dette Afek med byen på Saronsletten. (Se  AFEK, 3.) Yohanan Aharoni, som går ind for denne opfattelse, skriver: „Sammenhængen i beretningen om denne krig forstyrres noget af fortællingen om David, som er indføjet. Men man kan stadig følge handlingen i store træk. De filistæiske fyrster samlede deres styrker ved Afek ved Jarkons kilder (1 Sam. 29.1) for at marchere til Jizre’el (v. 11). Sauls tropper ’var lejret ved kilden som er i Jizre’el’ (v. 1); aftenen  før slaget tog de opstilling på Gilboas Bjerg. Filistrene slog lejr over for dem ved Sjunem (1 Sam 28.4). Kampen endte med en sejr for filistrene, og Saul og hans tre sønner faldt under tilbagetoget på Gilboas Bjerg.“ — The Land of the Bible, oversat til engelsk og redigeret af A. Rainey, 1979, s. 290, 291.

5. En by der nævnes i 1 Kongebog 20:26 som det sted hvor aramæerkongen Ben-Hadad II led nederlag. Under kampen flygtede aramæerne ind i byen, men dens mur faldt sammen over 27.000 af dem. (1Kg 20:29, 30) Det synes også at være denne by den døende profet Elisa nævnte over for kong Joasj som det sted hvor aramæerne ville lide fremtidige nederlag for israelitternes hånd. (2Kg 13:17-19, 25) Nogle forskere placerer det Afek der nævnes i disse skriftsteder, ca. 5 km øst for Galilæas Sø, hvor der nu ligger en landsby ved navn Afiq eller Fiq. Der er imidlertid ikke fundet rester der er ældre end det 4. århundrede f.v.t. på dette sted. Derimod har man i det nærliggende ‛En Gev ved Galilæas Sø fundet rester af en stor befæstet by fra det 10. til det 8. århundrede f.v.t.