En gengivelse af græsk aʹbyssos. Ifølge Greek and English Lexicon to the New Testament af Parkhurst (London 1845, s. 2) betyder det græske aʹbyssos „meget eller overmåde dyb“. Ifølge Græsk-Dansk Ordbog af C. Berg (København 1950, s. 2) betyder det „bundløs, umaalelig“. I den græske Septuaginta-oversættelse bruges det jævnligt til gengivelse af det hebraiske tehōmʹ (dyb eller havdyb), for eksempel i 1 Mosebog 1:2; 7:11 og Salme 36:6.

Aʹbyssos forekommer ni gange i De Kristne Græske Skrifter, heraf syv gange i Åbenbaringen. De symbolske græshopper kommer op af „afgrundens brønd“, anført af deres konge, Abaddōn eller Apollyon, „afgrundens engel“. (Åb 9:1-3, 11) „Vilddyret“ som fører krig mod Guds „to vidner“ og dræber dem, omtales også som kommende „op af afgrunden“. (Åb 11:3, 7) Åbenbaringen 20:1-3 beskriver hvordan Satan på et tidspunkt vil blive kastet i afgrunden for tusind år, og ved en lejlighed bønfaldt en legion dæmoner Jesus om endnu ikke at sende dem ned i afgrunden. — Lu 8:31.

Den bibelske betydning. Det er værd at bemærke at den græske Septuaginta-oversættelse ikke bruger aʹbyssos til gengivelse af det hebraiske sje’ōlʹ. I betragtning af at åndeskabninger kan kastes i afgrunden, kan det heller ikke være begrænset til at være ensbetydende med Sheol eller Hades, idet disse to ord tydeligvis sigter til menneskehedens fælles grav. (Job 17:13-16; se HADES; SHEOL.) Aʹbyssos kan heller ikke sigte til „ildsøen“, for det er først efter at Satan er blevet løst fra afgrunden at han kastes i ildsøen. (Åb 20:1-3, 7-10) Romerne 10:7, hvor Paulus omtaler Kristus som værende i afgrunden, udelukker også denne mulighed og viser desuden at afgrunden ikke er det samme som Tartaros. — Se TARTAROS.

Romerne 10:6, 7 er en hjælp til at finde frem til hvad „afgrunden“ er, idet der siges: „Men den retfærdighed der er en følge af tro taler således: ’Sig ikke i dit hjerte: „Hvem vil stige op til himmelen?“ det vil sige, for at bringe Kristus ned; eller: „Hvem vil stige ned i afgrunden?“ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.’“ (Jf. 5Mo 30:11-13.) Her betegner „afgrunden“ tydeligvis det sted hvor Kristus Jesus tilbragte dele af tre dage, og hvorfra hans Fader oprejste ham. (Jf. Sl 71:19, 20; Mt 12:40.) I Åbenbaringen 20:7 omtales afgrunden som et „fængsel“, en betegnelse der stemmer med det ’fangenskab’ eller den absolutte uvirksomhed som døden medførte for Jesus. — Jf. Apg 2:24; 2Sa 22:5, 6; Job 38:16, 17; Sl 9:13; 107:18; 116:3.

Angående grundbetydningen „umaalelig“ som noget der kendetegner „afgrunden“, er det interessant at lægge mærke til følgende kommentar til Romerne 10:6, 7 i Hastings’ Encyclopædia of Religion and Ethics (1913, bd. I, s. 54): „Paulus’ billedsprog efterlader et indtryk af dette områdes umådelige udstrækning og af at det vil være forgæves at forsøge at udforske det.“ Paulus sætter ’himmelens’ og ’afgrundens’ utilgængelighed i kontrast til noget der er tilgængeligt (eller opnåeligt), nemlig retfærdighed af tro. Brugen af det beslægtede ord baʹthos i Romerne 11:33 støtter denne tanke: „O dyb [baʹthos] af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Se også 1Kor 2:10; Ef 3:18, 19.) Af Romerne 10:6, 7 fremgår det endvidere at „afgrunden“ er et sted der er utilgængeligt for alle undtagen Gud og den engel som han har givet „afgrundens nøgle“. (Åb. 20:1) Ifølge Liddell og Scotts Greek-English Lexicon (s. 4) kan aʹbyssos også betyde „det uendelige tomrum“.

 Det hebraiske ord metsōlahʹ (eller metsulahʹ), der bruges om havets eller vandenes „dyb“ (2Mo 15:5; Jon 2:3; Mik 7:19; Zak 10:11), oversættes også med „afgrund“ (Sl 68:22; 69:15) og „afgrundsdyb“ (Sl 69:2). Flertalsformen i Salme 88:6 (brugt om det store og udstrakte) er gengivet med „en vældig afgrund“. Ordet er beslægtet med tsulahʹ, der bruges i Esajas 44:27 om vandenes „dyb“.