[hebr.: sjittahʹ].

Et træ der voksede i den ørken hvor israelitterne opholdt sig. Det må have haft gode vækstbetingelser, for det kunne forarbejdes til ret lange brædder (næsten 4,5 m, ifølge 2Mo 36:20, 21), som dem israelitterne benyttede da de byggede den transportable teltbolig. Dét at træet praktisk taget ikke omtales mere efter indgangen i det forjættede land, peger også på at det må være et træ som ikke var almindeligt i Palæstina. Af de trævækster der findes i området, passer denne beskrivelse bedst på akaciearterne Acacia seyal og Acacia tortilis. Disse akacietræer er stadig almindelige i Negeb og i Sinajområdet, og der findes nogle i Jordandalen syd for Galilæas Sø, men ikke i det nordlige Palæstina.

Det er interessant at ordet seyal er den arabiske betegnelse for „regnflod“, for akacien vokser netop i wadier eller regnflodsdale, hvor der i regntiden er rigeligt med vand, og disse wadier findes i de ellers tørre ørkenområder omkring Det Døde Hav og længere mod syd i Den Arabiske Ørken og på Sinajhalvøen. Joels profeti (3:18) siger således: „Der vil udspringe en kilde fra Jehovas hus, og den vil vande Akacietræernes Regnflodsdal,“ hvilket tydeligvis må have været et sted som ellers var tørt. (Se SJITTIM, 2.) I Esajas 41:19 siger Jehova: „I ørkenen vil jeg sætte cederen, akacien og myrten og olietræet.“ Ifølge denne profeti skulle tre træer der normalt kun voksede i fed og frugtbar jord, komme til at vokse side om side med den hårdføre akacie fordi Jehova sørgede for vanding. — Es 41:17, 18.

Akacien har utallige lange torne på sine vidt udbredte grene. Ofte er grenene så tæt sammenfiltrede med de omkringstående akacietræers at der er dannet et uigennemtrængeligt buskads. Dette er uden tvivl forklaringen på at Bibelen næsten altid bruger flertalsformen sjittīmʹ. Akacien kan blive op til 6-8 m høj, men den har ofte et buskagtigt udseende. Den har bløde, fjerlignende  blade, behageligt duftende gule blomster og slanke, let bøjede bælgfrugter. Veddet under den ujævne, sorte bark er fast og hårdt, har smukke årer og er immunt over for insektangreb. På grund af disse egenskaber var den i ørkenen hjemmehørende akacie særlig velegnet som byggemateriale til teltboligen og dens udstyr. Der blev anvendt akacietræ til pagtens ark (2Mo 25:10; 37:1), skuebrødsbordet (2Mo 25:23; 37:10), altrene (2Mo 27:1; 37:25; 38:1), bærestængerne til disse ting (2Mo 25:13, 28; 27:6; 30:5; 37:4, 15, 28; 38:6), søjlerne til forhænget og afskærmningen (2Mo 26:32, 37; 36:36) samt panelrammerne (2Mo 26:15; 36:20) og deres tværstænger (2Mo 26:26; 36:31).

Akacietræ anvendes stadig til finere snedkerarbejder på grund af dets smukke åretegninger, varme orangebrune farve og lange holdbarhed. De gamle ægyptere brugte det til at lukke deres mumiekister med og til skibsbygning. Fra visse akaciearter fås også gummi arabicum, som var en eftertragtet handelsvare.

[Illustration på side 67]

Akacietræer, der er almindelige i Sinajområdet, blev brugt som materiale til teltboligen