(Aʹkor) [udstødelse; ulykke].

En dal eller lavning der udgjorde en del af den nordøstlige grænse for Judas stammeområde. (Jos 15:7) Dalen fik sit navn, der betyder „udstødelse, ulykke“, fordi det var her Akan og hans husstand blev stenet til døde. Ved at stjæle og skjule noget af byttet fra Jeriko havde Akan styrtet Israels nation i ulykke, så det første angreb på Aj endte med et nederlag. — Jos 7:5-26.

Nogle har identificeret Akors Dal med Wadi el Qilt, en slugtlignende regnflodsdal i nærheden af Jeriko. Ifølge beskrivelsen i Josua 15:7 må den  imidlertid have ligget længere mod syd, og udtalelsen i Esajas 65:10 tyder på at det var en bredere, mere rummelig dal. I betragtning af dette har man forsøgt at identificere Akors Dal med el Buqei‛a (Biq‛at Hureqanya), et ufrugtbart, lavtliggende plateau eller bækken der strækker sig nord og syd for Wadi Qumran (Nahal Qumeran) nær ved det nordvestlige hjørne af Det Døde Hav. Ved arkæologiske udgravninger i dette område har man fundet gamle byer eller fæstninger foruden dæmningssystemer.

I Hoseas 2:15 erindrer Jehova sig Israels ungdom ved udgangen af Ægypten, og i en profeti om hjemvenden fra et fremtidigt fangenskab lover han at „Akors Lavning“, som engang var et ulykkens sted, da vil blive „som en indgang til håb“. I en anden genoprettelsesprofeti forudsiger Gud at Akors Lavning, som er en ødemark, skal blive „et hvilested for kvæg“. — Es 65:10.