Navnene på det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. Benyttes som titel tre gange i Åbenbaringen. I ældre bibeloversættelser (for eksempel den danske oversættelse af 1819) forekommer det fire gange, men udtrykket findes ikke i Åbenbaringen 1:11 i nogle af de ældste græske håndskrifter, deriblandt Det Alexandrinske og Det Sinaitiske Håndskrift samt Codex Ephraemi rescriptus. Udtrykket er derfor udeladt dette sted i nyere oversættelser.

Mange kommentatorer mener at titlen anvendes om både Gud og Kristus, men en omhyggelig undersøgelse viser at den udelukkende bruges om Jehova Gud. Eftersom Åbenbaringen, ifølge bogens første vers, blev givet af Gud gennem Jesus Kristus, er det i nogle tilfælde Gud selv der taler (gennem en stedfortrædende engel), og i andre tilfælde Kristus Jesus. (Åb 22:8) I Åbenbaringen 1:8 står der, ifølge den autoriserede oversættelse af 1992: „Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren [„Jehova Gud“, NV], han som er og som var og som kommer, den Almægtige.“ Selv om det foregående vers taler om Kristus Jesus, er det tydeligt at titlen her i vers 8 anvendes om Gud den Almægtige. Herom siger værket Barnes’ Notes on the New Testament (1974): „Det er ikke fuldstændig sikkert at forfatteren havde i sinde at henvise til Herren Jesus netop her . . . Det er heller ikke fornuftstridigt at antage at forfatteren her havde i sinde at henvise til Gud som sådan.“

Titlen forekommer igen i Åbenbaringen 21:6, og det følgende vers viser hvem der taler her: „Enhver der sejrer skal arve dette, og jeg vil være hans Gud og han skal være min søn.“ Eftersom Jesus omtalte dem der skal være medarvinger med ham i hans rige som „brødre“ og ikke som „sønner“, må det være Jesu himmelske Fader, Jehova Gud, der taler. — Mt 25:40; jf. He 2:10-12.

Det sidste sted titlen forekommer, er i Åbenbaringen 22:13, hvor der står: „Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.“ Det er tydeligt at der er flere som taler i dette kapitel i Åbenbaringen. I vers 8 og 9 taler engelen til Johannes, i vers 16 er det Jesus der taler, i begyndelsen af vers 17 bliver en udtalelse tillagt „ånden og bruden“, og i slutningen af vers 20 er det klart nok Johannes selv der udtaler sig. Den „Alfa og Omega“ der er tale om i versene 12-15, kan derfor udmærket være den samme som den der bærer titlen de to andre steder, nemlig Jehova Gud. Udtrykket: „Se! Jeg kommer hurtigt,“ i vers 12, behøver ikke at betyde at versene sigter til Jesus, eftersom Gud også taler om at han ’kommer’ for at dømme. (Jf. Sl 98:9.) Ifølge Malakias 3:1-6 kommer Jehova og „pagtens sendebud“ i fællesskab for at holde dom.

Titlen „Alfa og Omega“ har samme betydning som udtrykkene „den første og den sidste“ og „begyndelsen og enden“ når disse anvendes om Jehova. Før ham var der ingen almægtig Gud, og efter ham kommer der ingen. Han vil én gang for alle afgøre spørgsmålet om hvem der er Gud, og vil for evigt komme til at stå som den der alene er den almægtige Gud. — Jf. Es 44:6.