(alʹmugtræ) [hebr.: ’almuggīmʹ (1Kg 10:11, 12); ’algummīmʹ (2Kr 2:8; 9:10, 11)].

En af de træsorter Salomon sendte bud efter da han bad kong Hiram af Tyrus om at sende tømmer til tempelbyggeriet. Af dette tømmer blev der lavet trapper og gelændere samt lyrer og harper.

Almugtræet i denne beretning kan ikke identificeres med sikkerhed. Ifølge den traditionelle opfattelse er det identisk med det røde sandeltræ (Pterocarpus santalinus) som nu vokser i Indien og Sri Lanka, men nogle mener at det snarere er identisk med det hvide sandeltræ (Santalum album), måske fordi Josefus skrev at det havde en hvidlig farve. (Jewish Antiquities, VIII, 177 [vii, 1]) Det røde sandeltræ bliver fra 7,5 til 9 m højt og har et hårdt, tungt og rødligbrunt ved der får en smuk glans når det poleres. Det menes at være egnet til fremstilling af de musikinstrumenter der nævnes i Bibelen. Veddet dufter sødligt og er meget modstandsdygtigt over for insektangreb.

Det røde sandeltræ vokser ikke i Libanon i dag. Beretningen siger imidlertid ikke at almugtræet var hjemmehørende i Libanon. Der siges at Hiram indførte almugtræ fra Ofir, og selv her kan træet have været en importvare, idet Ofir var et handelscentrum der havde kontakt med Indien, Ægypten og andre områder i Afrika. (1Kg 10:11, 22; 2Kr 9:10) Hvor sjældent og kostbart træet var, fremgår af bemærkningen om at ’den slags almugtræ aldrig før var kommet ind og heller aldrig siden var set’. — 1Kg 10:12.