(Androʹnikus) [mandsbesejrende].

En trofast jødekristen i menigheden i Rom som Paulus sendte hilsen til. Paulus kalder Andronikus og Junias „mine slægtninge“. Selv om det græske ord der er brugt her (syggenēsʹ), i bredere forstand kan betyde „landsmand“, betyder det i første række „kødelig slægtning af samme generation“. Sammenhængen antyder at det sandsynligvis var i denne betydning Andronikus var Paulus’ slægtning. Andronikus, der nu var ’en kendt mand’ blandt apostlene, var blevet kristen før Paulus og havde ligesom han været fængslet. — Ro 16:7.