(Aʹner).

1. En kana’anæer. Han og hans to brødre, Mamre og Esjkol, var Abrahams „pagtsfæller“ („allierede“, AT; RS; „Forbundsfæller“, Li) (1Mo 14:13) Ordet „pagtsfæller“ er her oversat fra det hebraiske ba‛alēʹ verīthʹ, der ordret betyder „pagtsejere (-herrer)“. Beretningen oplyser ikke meget om hvad denne aftale mellem de tre brødre og Abraham gik ud på — om den drejede sig om et fælles forsvar mod krigeriske naboer eller blot om fredelig sameksistens. Da Abrahams nevø Lot blev taget til fange af et forbund af konger, overholdt Aner og hans brødre pagten idet de tog med Abraham og hans 318 trænede tjenere fra Mamres store træer (hvor Abraham lå lejret) op til Dan, ca. 200 km mod nordnordøst, og derefter videre til et sted nord for Damaskus. Efter sejren afslog Abraham at få del i byttet, men han sørgede for at hans tre pagtsfæller fik en andel fordi de havde holdt pagten i hævd. — 1Mo 14:24; se PAGT, FORBUND.

2. En by i Manasses område som tilfaldt Kehats sønners slægter. (1Kr 6:70; Jos 21:26) Nogle forskere mener at den er identisk med byen Ta’anak, der er nævnt i Josua 21:25. — Se TA’ANAK.