Antipatris
(Antiʹpatris) [tilhørende Antipater].
En by som Herodes den Store genopbyggede i år 9 f.v.t. og opkaldte efter sin fader, Antipater (II). Den identificeres med Ras el-‛Ain (Tel Afeq), som ligger i en vandrig og frugtbar del af Saronsletten. Antipatris menes at have ligget samme sted som den tidligere by Afek, der er nævnt i 1 Samuel 4:1. Dette synes bekræftet af udgravninger som blev foretaget i 1946, 1961 og 1974. — Se AFEK, 3.
Paulus blev eskorteret hertil af en romersk hærstyrke ved en natlig march fra Jerusalem ned over bjergene, en strækning på omkring 50 km. (Apg 23:31) Byen lå på det sted hvor de to romerske militærveje fra henholdsvis Lydda og Jerusalem til den romerske hovedstad Cæsarea mødtes. Fra Antipatris førte en mindre del af styrken, 70 ryttere, Paulus de sidste 40 km over sletten ud til Cæsarea.