(Apollyʹon) [ødelægger].

Det græske navn hvormed apostelen Johannes oversætter det hebraiske „Abaddōn“ i Åbenbaringen 9:11. Apollyon betyder „ødelægger“ og er navnet på „afgrundens engel“. De fleste opslagsværker siger at navnet betegner en ond ånd eller magt, men sammenhængen i det apokalyptiske syn tyder på det modsatte eftersom det konsekvent skildrer engle der bruges af Gud til at bringe veer over hans fjender.

Dette underbygges af brugen af det beslægtede udsagnsord apolʹlymi, for eksempel i Jakob 4:12, hvor det siges om Gud: „Én er lovgiver og dommer, han som er i stand til at frelse og ødelægge.“ (Jf. Mt 10:28.) Ordet bruges også i beretningen om den urene ånd som Jesus uddrev af en mand i en synagoge i Kapernaum. Den urene ånd anerkendte Jesus som Guds befuldmægtigede idet den sagde: „Hvad har vi med dig at gøre, Jesus Nazaræer? Er du kommet for at rydde os af vejen?“ (Mr 1:24; Lu 4:34) Endvidere bruges ordet i Jesu advarsel til stivnakkede modstandere blandt hans tilhørere om faren for at blive tilintetgjort. (Lu 13:3-5; 20:16) Af disse og andre skriftsteder fremgår det at det er den herliggjorte Jesus Kristus der bærer denne titel. — Jf. Åb 19:11-16; Lu 8:31; se ABADDŌN.