(Aʹrad).

1. Et af Benjamins stammeoverhoveder der på et tidspunkt boede i Jerusalem. — 1Kr 8:15, 28.

2. En by ved Kana’ans sydgrænse hvis konge angreb Israel på vandringen mod det forjættede land. Israelitterne viede området til udslettelse og kaldte det „Horma“, der betyder „vielse til udslettelse“. (4Mo 21:1-3; 33:40) De bosatte sig der imidlertid ikke, og nogle af indbyggerne undgik åbenbart udslettelse. Arads konge nævnes således  i listen over de 31 konger der senere blev besejret i Josuas lynkrig. (Jos 12:14) Senere bosatte kenitterne sig i ørkenområdet syd for Arad. — Dom 1:16.

Det israelitiske Arad identificeres i almindelighed med Tel ‛Arad, en af de mest imponerende ruinhøje i Negebområdet. Den ligger på en bølget slette ca. 28 km øst for Be’er-Sjeba. Ved udgravninger i Tel ‛Arad har man afdækket omkring 200 ostraka (potteskårbreve), hvoraf ca. halvdelen er på hebraisk og resten på aramaisk. Et af de hebraiske breve, som siges at være fra anden halvdel af det 7. århundrede f.v.t., lyder: „Til min herre Eljasjib: Måtte Jehova bede om din fred. . . . Han bor i Jehovas hus.“ — BILLEDE, bd. 1, s. 325.

Da der ikke findes nogen sene kana’anæiske efterladenskaber i Tel ‛Arad, mener Yohanan Aharoni at det kana’anæiske Arad skal søges i Tell el-Milh (Tel Malata), 12 km sydvest for Tel ‛Arad.

[Illustration på side 126]

Ruiner af en fæstning i Tel ‛Arad. Et af de hebraiske ostraka der er fundet her, nævner „Jehovas hus“