En fysisk eller åndelig anstrengelse hvormed man søger at opnå et resultat. Arbejde vurderes positivt i Bibelen. (Præ 5:18) Det er en Guds gave for mennesket at kunne spise og drikke og „nyde godt af al sin møje“, og det er Guds vilje at mennesket skal ’fryde sig over de ting det udretter’. (Præ 3:13, 22) Arbejde blev ikke først pålagt mennesket efter syndefaldet, for Jehova gav den fuldkomne og syndfri mand og kvinde en arbejdsopgave da han befalede dem at underlægge sig jorden. (1Mo 1:28) Efter syndefaldet blev deres arbejde imidlertid dømt til at blive frugtesløst. — 1Mo 3:19; jf. Ro 8:20, 21.

Under Moseloven blev der indført bestemte hvileperioder. Israelitterne måtte ikke arbejde på den ugentlige sabbatsdag. (2Mo 20:8-11) De måtte heller ikke „udføre noget som helst slidsomt arbejde“ under de hellige stævner. — 3Mo 23:6-8, 21, 24, 25, 34-36.

Jehova og hans søn arbejder. Jehova er en arbejdsom eller virksom Gud. Til hans værker hører himmelen, jorden, dyrene og mennesket. (1Mo 1:1; 2:1-3; Job 14:15; Sl 8:3-8; 19:1; 104:24; 139:14) Jehovas værk er fuldkomment; det er gjort i trofasthed og udført med visdom. — 5Mo 32:4; Sl 33:4; 104:24.

Under skabelsen var den personificerede visdom hos Jehova som hans „værkmester“. (Ord 8:12, 22-31; jf. Joh 1:1-3.) Da Guds vise søn, Jesus Kristus, var på jorden som menneske, arbejdede han utrætteligt, og han forklarede at Jehova stadig arbejdede, selv om det materielle skaberværk i forbindelse med jorden var afsluttet. Han sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Joh 5:17) Det var lige så nærende og styrkende som mad for Jesus at udføre den arbejdsopgave Jehova havde givet ham. — Joh 4:34; 5:36; se GERNING.

Nødvendigt at arbejde. Med ordene: „Den der arbejder er sin løn værd,“ understregede Jesus at de der arbejdede for de åndelige interesser, ikke ville komme til at mangle livets fornødenheder. (Lu 10:7) Men som apostelen Paulus understregede over for thessalonikerne, fortjener den dovne der ikke vil arbejde, ikke at leve på andres bekostning. Han bør lære at arbejde med sine hænder så han kan sørge for sig selv. (1Ts 4:11; 2Ts 3:10, 12) Ligeledes bør den der stjæler, „ikke stjæle mere“, men „slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde“. — Ef 4:28.

Guds tjenere bør udføre arbejde af god kvalitet. Når Jehovas tjenere arbejder, bør de huske på deres forhold til ham og gøre alt ’med hele deres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker’. (Kol 3:23) Det kræver flid (Ord 10:4; 13:4; 18:9), ærlighed og troskab. Når man udviser sådanne egenskaber, ærer man Gud, som det fremgår af formaningen til kristne trælle: „Lad trælle underordne sig deres herrer i alt og være dem til behag, ikke svare igen, ikke begå tyveri, men udvise god troskab i fuldt mål, så de kan være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold.“ — Tit 2:9, 10; Ef 6:5-8; He 13:18.

Det rette syn på ejendele. Kristne bør ikke være unødigt bekymrede for deres materielle behov, men bør se hen til Gud og bede ham velsigne deres arbejde. Jesus rådede sine disciple til at søge Guds rige først. (Mt 6:11, 25-33) Han gav dem også tilskyndelsen: „Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der forbliver til evigt liv.“ (Joh 6:27) Guds tjenere sætter derfor de åndelige rigdomme højere end de penge og materielle midler de erhverver sig som følge af deres arbejde. De bruger også de materielle midler til fremme af åndelige interesser, hvorved de gør sig til venner med Gud og Kristus. — Præ 7:12; Lu 12:15-21; 16:9.

Arbejde for åndelige interesser. Hvis ens arbejde skal lykkes, må man sætte sin lid til Jehova Gud. (Sl 127:1; Ord 16:3) Gud støtter og styrker dem der arbejder på at gøre hans vilje. (2Kor 4:7; Flp 4:13) Meget af det mennesker beskæftiger sig med, er tomhed (Præ 2:10, 11a),  men arbejde i forbindelse med den sande tilbedelse er ikke forgæves. De kristne hebræere fik denne forsikring: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ (He 6:10) Disse kristne havde uden tvivl ydet materiel hjælp til eller på anden måde støttet dem der led nød eller var udsat for lidelse og forfølgelse. (Jf. Ef 4:28; Flp 4:14-19; 1Ti 6:17, 18; Jak 1:27.) Et andet værdifuldt arbejde er arbejdet med at gøre disciple (Mt 28:19, 20; 1Kor 3:9-15), og mandlige kristne kan tjene som tilsynsmænd i den kristne menighed og undervise deres trosfæller. — 1Ts 5:12, 13; 1Ti 3:1; 5:17.