(Areoʹpagus) [Areshøjen; Marshøjen].

En høj nordvest for Athens Akropolis adskilt derfra ved en flad dal. Det er en ret smal, ubevokset kalkstensklippe som er 113 m høj, mens Akropolis, der ligger ved siden af, er 43 m højere. På nordsiden stiger terrænet jævnt op til Marshøjen, mens adgangen fra sydsiden er temmelig stejl. Toppen var engang kronet af græske altre, tempelhelligdomme og statuer, og byens øverste domstol, Areopagus, mødtes her under åben himmel. I dag er alt dette forsvundet. Det eneste der er tilbage, er nogle få af de bænke der var udhugget i klippen.

Under et af apostelen Paulus’ besøg i Athen greb nogle athenere fat i ham og førte ham til Areopagus idet de sagde: „Kan vi få at vide hvad denne nye lære som fremholdes af dig, går ud på? Du indfører nemlig noget der lyder mærkeligt i vore ører.“ (Apg 17:19, 20) I sit svar føjede Paulus omhyggeligt faktum til faktum og opbyggede dermed en logisk, overtalende og overbevisende kæde af argumenter. Han nåede aldrig at fuldføre sin tale, for „da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar“. Men da denne afbrydelse kom, var det allerede lykkedes apostelen at opdele sine tilhørere i tre grupper. Mens nogle gjorde nar, var der andre som sagde at de ville høre mere en anden gang, og andre igen kom til troen. „Blandt dem var Dionysius, en dommer ved Areopagusdomstolen; det samme gjorde en kvinde ved navn Damaris, og andre foruden dem.“ (Apg 17:22-34) Til minde om denne begivenhed har man i nyere tid på Marshøjen opsat en bronzeplade med apostelen Paulus’ tale. Det kan ikke siges med sikkerhed om Paulus ved denne lejlighed talte for Areopagusdomstolen, men der var i hvert fald ét af denne ansete domstols medlemmer til stede blandt hans tilhørere. — BILLEDE, bd. 2, s. 746.

[Illustration på side 133]

Mindeplade med den tale Paulus holdt på Areopagus (Apg 17:22-31)